Leder

Vi kan ikke bare overvåge os ud af terrorfaren

Terrorangrebet i Wien burde formentlig være undgået af myndighederne. Men de mange IS-krigere udstiller, at den komplette overvågning er umulig – og at forbud, prævention og deradikalisering af islamister er stærkt nødvendigt i Europa
En mand stiller et lys på fortorvet for at mindes ofrene for terroren i Wien.

En mand stiller et lys på fortorvet for at mindes ofrene for terroren i Wien.

Alexander Becher

Udland
7. november 2020

Dresden, Paris, Nice og – med andre fortegn – Wien. Serien af ’brødknivsterrorister’, altså radikaliserede og overvejende enlige ulve, der begår dårligt forberedt terror i islams navn, er allerede en blodig bølge. Alarmberedskabet er tilsvarende højt i Europa, og angrebene overrasker efterhånden mindre og mindre – selv i lande som Østrig, hvor der ikke har været terror i årtier.

Modsat de foregående ugers angreb havde gerningsmanden i Wien i mandags, den 20-årige Kutjim F., ikke bare en machete. Han havde også en pistol og et AK47-gevær, som man ikke sådan lige får fingrene i. Kun hans amatøragtige brug af våbnene gjorde, at det ikke endte i en mere omfattende massakre end de fire mennesker, han komplet vilkårligt rev ud af livet, mens 22 blev såret. Selv blev han skudt på et af gerningsstederne.

Nu raser der en vigtig debat i Østrig.

For Kutjim F., der var opvokset i Østrig med rødder i det albanske mindretal i Nordmakedonien, var ikke bare tidligere IS-kriger, der i 2018 blev anholdt på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Han blev i april 2019 også idømt 22 måneders fængsel for terrorvirksomhed – og nu prøveløsladt ganske lovmæssigt på grund af sin lave alder efter at have overstået to tredjedele af straffen (inklusive tiden i fængsel i Tyrkiet). Som radikaliseret islamist satte myndighederne til gengæld opvartere på ham fra to anerkendte østrigske foreninger for reintegration af kriminelle.

Alligevel gik det galt.

Derfor fyger bebrejdelserne rundt mellem politi, justits, foreninger og politikere. Østrigs indenrigsminister Karl Nehammer har uforblommet hævdet, at Kutjim F. førte afradikaliseringsforeningerne rundt ved næsen. Det afviser de blankt og peger i stedet på efterretningstjenesterne og de juridiske myndigheder. Deres logik er, at myndighederne godt vidste, at Kutjim F. var radikaliseret – og at efterretningstjenesten BVT godt vidste, at han havde forsøgt at skaffe sig våben i Slovakiet. Den information er angiveligt aldrig kommet videre til de juridiske myndigheder, som burde havet ophævet hans prøveløsladelse. Men den køber de ikke ved det østrigske justitsministerium, der betegner løsladelsen som »et middel til resocialisering«.

Frihedsretighedder vs. terrorbekæmpelse

Med andre ord: Ud over de gensidige bebrejdelser afspejler tragedien det grundlæggende dilemma mellem, hvor længe vi bare kan bure islamister eller andre farlige elementer inde – inklusive faren for yderligere radikalisering. Og hvornår vi skal satse på at rehabilitere og reintegrere dem. For som tilfældet Kutjim F. viser: Den højrenationale parole om at sende dem hjem, er tit tom, for ofte er de allerede hjemme.

Desuden viser angrebet dilemmaet mellem frihedsrettigheder på den ene side og overvågning og terrorbekæmpelse på den anden. Til den historie hører, at Østrig har forskrækkeligt mange jihadister. Omkring 320 mennesker har siden 2012 forladt Østrig for at kæmpe for IS i Syrien, herunder havde hovedparten tjetjenske rødder, de øvrige var blandt andet bosniere og albanere fra Kosovo og Nordmakedonien. I de østrigske storbyer er der ligeledes påfaldende mange nådesløse jihadprædikanter med tætte bånd til radikale islamistiske miljøer på Balkan og i Tyrkiet. Alene omfanget gør, at det i sagens natur er et sted mellem svært og umuligt at overvåge dem alle.

Som terroreksperten Guido Steinberg har påpeget i Der Standard, har der de seneste år været et solidt østrigsk pres på den jihadistiske scene med domme mod hadprædikanter og radikale moskeer. Men det har omvendt gjort, at jihadisterne arbejder mere under radaren – og er tilsvarende sværere at overvåge.

Steinbergs krav er derfor, at politi og efterretningstjenester skal have flere midler, kompetencer og tekniske muligheder som overvågning af telekommunikation. Hvad han ikke så gerne nævner: Ikke mindst de tyske erfaringer viser os, at der også er god grund til at være bange for sikkerhedstjenesterne selv, hvis de får for store og ukontrollerede beføjelser.

Så vel skal der slås hårdere ned på moskeer, foreninger og uddannelsesinstitutioner, der spreder radikalt islamistisk tankegods, og det kræver også overvågning. Men der skal også satses på omfattende præventionsprogrammer og afradikaliseringsforløb både i og uden for fængslerne. Som det wienske tilfælde viser, er det ikke nok i sig selv. Men overvågning og forbud er heller ingen mirakelkur uden bivirkninger. Heller ikke i lyset af tidens måske dårligste nyhed fra den front: I de europæiske fængsler sidder der hundredvis af IS-krigere og jihadister. De vil blive løsladt i løbet af de næste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Man må jo give dem noget regulær teologisk undervisning, så de kan komme værk fra den vildvej, de er slået ind på. Islamismen er jo ikke en hovedstrømning.

Kristian Jensen

Religion kan jo være farligt for nogen. Mens de fleste kan tåle lidt religion, selv om det er løgn og latin, så er der jo også dem som har svært ved selvstændige tanker. Som tolker religiøse tekster meget konkret. Der er nogen som tror fuldt og fast på det pladder der er skrevet i biblen eller koranen, uanset hvor indlysende usandsynligt og urealistisk det er. Jo mere magisk og utrolig historien er desto mere køber de argumentet om at "det handler om tro". Hvis de så samtidig er lidt smådumme, krænkelsesparate, autoritetstro og føler et stort behov for andres anerkendelse, så kan det godt være at man kan groome dem. Du skal jo bare finde en som du kan få til at tro at det eneste han skal gøre for at få 42 jomfruer, som han skal voldtage hver nat og dagen efter igen på magiskvis er jomfruer, er at spænde et bombebælte om livet og trykke på knappen. Så har du dit missil. Den gennemsnitlige ville nok kunne regne ud at det er et meget lidt sandsynligt scenarie, men det er ikke dem de leder efter. De leder efter ham der er villig til at opgive selvstændig tanke og lade sig forvandle til et missil. De findes i alle kulturer, japanerne havde fx. Kamikaze piloterne. Det er jo rimeligt dumt at spænde en bombe i nakken på sig selv og flyve ind i et hangarskib. Det kan man jo godt regne ud at man dør af. Det kan ihverfald de fleste lidt ældre personer. Det er uhyre sjældent at en gammel mand bliver selvmordsbomber. Så de leder efter en let imponerbar, gudsfrygtig, smådum konkrettænkede, der har meget få egne tanker, som ikke har for meget at miste. Måske en der er blevet nyreligiøs og søger aflad for sine "synder". Det skal helst være en mand og han må ikke være alt for gammel. Han skal kunne fungere og tænke, men ikke alt for godt og bomb.

" den komplette overvågning er umulig "
Ja, og den er også særdeles uønskværdig. For den vil betyde at vi opgiver nogle af vores aller, aller vigtigste frihedsrettigheder overhovedet: Nemlig retten til privatliv. Det er den ret, som er med til at definere frie demokratier. Uden den ret dør demokratiet og vores frihed. Derfor er det vigtigt ikke at overreagere. "Beware if you fight monsters - do not become a monster yourself"