Leder

Macrons nye sikkerhedslov er illiberal lov og orden-politik

Macrons nye ’sikkerhedslov’ er tappet i den mest Sarkozy-konservative del af det borgerlige Frankrig og skaber mistillid mellem borgere og ordensmagt
Den nye sikkerhedsloven har splittet Emmanuel Macrons parti.

Den nye sikkerhedsloven har splittet Emmanuel Macrons parti.

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

Udland
25. november 2020

Tirsdag blev en ny »sikkerhedslov« førstebehandlet i den franske nationalforsamling.

Står det til regeringen, skal borgerne i fremtiden kunne straffes med et års fængsel og en bøde på 45.000 euro, hvis de fotograferer ansigterne på franske politibetjente og videreformidler billederne »på en hvilken som helst måde og i hvilket som helst medie« med den hensigt at »skade politifolkenes fysiske eller psykiske integritet«.

Loven skal »beskytte dem, der beskytter os«, som det hedder i teksten. Der har nemlig været flere eksempler på politifolk, der er blevet hængt ud på sociale medier med navn og billede og efterfølgende er blevet overfaldet.

Men mange, blandt andet EU-Kommissionen og ngo’en Journalister Uden Grænser, er bekymrede. For hvad vil det sige at ville »skade« nogen? Det er i forvejen ulovligt at opfordre til vold. Og på »et hvilket som helst medie«? Det er elastik i metermål med en meget høj strafferamme.

Loven kommer på et absurd tidspunkt.

Ikke nok med at den franske præsident, Emmanuel Macron, i forbindelse med de seneste terrorangreb i Frankrig har givet en række højstemte forsvarstaler for den ytringsfrihed, som hans nye lov nu vil indskrænke.

Optagelser kan gavne retssikkerhed

Man skal hellere ikke længere tilbage end mandag aften for at finde eksempler på, at den slags videooptagelser kan gavne borgernes retssikkerhed: Under rydningen af en teltlejr for migranter på Place de la République i Paris blev der lavet optagelser af politifolk, der sparkede benene væk under en ung mand og skubbede en journalist til jorden.

Og så har vi slet ikke at nævnt Black Lives Matter-bevægelsen.

Det er ikke let at være politimand i Frankrig, skal det siges. Terrorangreb og tilbagevendende voldelige demonstrationer fra De Gule Veste og imod Macrons arbejdsmarkedsreformer har presset styrken. Men politiet, der har en overvægt af kortuddannede unge mænd, er også notorisk kendt for sin voldelige fremfærd.

Sikkerhedsloven har splittet Macrons parti og det lille støtteparti MoDem. Og tirsdag åbnede premierminister Jean Castex op for, at teksten måske kan blive ændret en smule inden godkendelsen i Senatet i januar. Det må man virkelig håbe.

For det her er illiberal lov og orden-politik tappet i den mest Sarkozy-konservative del af det borgerlige Frankrig. Det skaber netop mistillid mellem borgere og ordensmagt. Medier og demonstranter har ret til at filme i det offentlige rum – især til at filme ordensmagten i aktion.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Optagelser kan gavne retssikkerhed
Man skal hellere ikke længere tilbage end mandag aften for at finde eksempler på, at den slags videooptagelser kan gavne borgernes retssikkerhed: Under rydningen af en teltlejr for migranter på Place de la République i Paris blev der lavet optagelser af politifolk, der sparkede benene væk under en ung mand og skubbede en journalist til jorden.

Og så har vi slet ikke at nævnt Black Lives Matter-bevægelsen."

Præcis!
Dette er endnu et eksempel på hvordan "hovsa-lovgivning" lavet i hastværk, kan underminere retsstaten og demokratiske frihedsrettigheder.

Eva Schwanenflügel, Peter Fenger Lund og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Christian de Thurah

Ja, forhastet lovgivning og andre hovsa-løsninger har vi set rigeligt af på det seneste. Også herhjemme.