Leder

Rusland og Aserbajdsjan ’vinder’ krig om Nagorno-Karabakh

Med en ny fredsaftale underskrevet mandag skifter magtbalancen i Kaukasus: Aserbajdsjan får mere kontrol, Armenien taber vigtige områder, og Rusland opnår symbolsk succes med sine lederambitioner
Efter fredsaftalen mandag står Armenien som taberen af krigen med Aserbajdsjan, og en vred og skuffet armensk befolkning indtog gaderne i hovedstaden Jerevan og brød ind i parlamentet. At de to landes ledere sammen med Rusland har afsluttet krigen, er ikke ensbetydende med, at freden er indtruffet, konstaterer Ida Sparre-Ulrich i denne leder.

Efter fredsaftalen mandag står Armenien som taberen af krigen med Aserbajdsjan, og en vred og skuffet armensk befolkning indtog gaderne i hovedstaden Jerevan og brød ind i parlamentet. At de to landes ledere sammen med Rusland har afsluttet krigen, er ikke ensbetydende med, at freden er indtruffet, konstaterer Ida Sparre-Ulrich i denne leder.

Karen Minasyan

Udland
11. november 2020

Krigen i Nagorno-Karabakh tog en pludselig drejning, da Armenien og Aserbajdsjan mandag aften underskrev en fredsaftale.

Fredsaftalen i korte træk: Den er formidlet af Rusland, og præsident Putin har skrevet under.

Begge parter stopper de militære kampe og udveksler krigsfanger. Aserbajdsjan får derudover de territorier, som landet har erobret i de sidste to måneder.

Aserbajdsjan er altså krigens ’vinder’. Ikke i forhold til tabstal, for landet har givetvis tabt flest menneskeliv, men i forhold til det overordnede mål: at få kontrol over den lille enklave Nagorno-Karabakh, der ellers har været under armensk kontrol, og hvor der primært bor etniske armeniere. Med Tyrkiet i ryggen indledte Aserbajdsjan en militær offensiv i oktober, og man kontrollerer nu områder som Agdam og Latjin samt den vigtige bjergby Sjusja, hvorfra der er strategisk adgang til Nagorno-Karabakhs hovedstad, Stepanakert.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Godt gået, Rusland ligner mere og mere lederen når det kommer til konfliktmægling i internationale affærer. Og, selvom det nok skal forstås på en anden måde, jeg er glad for at de mangler 'militær vilje over for Tyrkiet' og kan finde ud af at løse problemerne på anden vis.

Karsten Nielsen, Hans Aagaard og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar