Leder

Skæg og blå briller i Saudi-Arabien

Hvad var dagsordenen for Israels leder Benjamin Netanyahus ’hemmelige’ flyvetur til Saudi-Arabien? Alt tyder på udlægning af snubletråde til den kommende amerikanske præsident, Joe Biden
Benjamin Netanyahu havde et indlysende egoistisk motiv til at møde op ved Det Røde Hav – kunne han vende tilbage og vifte med en aftale om diplomatiske forbindelser med Saudi-Arabien, ville han ved et nyvalg gå på vandet som superstatsmanden, nationen ikke havde råd til at undvære med trivielle retssager om smålige tyvagtigheder, skriver Lasse Ellegaard på lederplads.

POOL

26. november 2020

Vidste man ikke bedre – men det gør man desværre – kunne man tro, at søndagens ’skæg og blå briller’-diplomati i Mellemøsten var forstudier til et tv-drama på en af de populære seriekanaler.

I hvert fald er plottet åbent for alskens suspense, da der ikke er sivet noget ud om indholdet af det møde, der den søndag fandt sted mellem Mike Pompeo, amerikansk (afgående, må man formode) udenrigsminister, Mohammed bin Salman, saudisk kronprins og sit lands de facto-regent, og – ’i dybeste hemmelighed’ – Benjamin Netanyahu, israelsk premierminister.

At mødet mellem de tre fandt sted i byen Nemo ved Det Røde Hav, er bekræftet af Netanyahus kabinetsmedlem og Likud-partifælle Yoav Galant til den israelske militærradio. Andre kilder nær  premierministeren har fortalt, at også Yossi Cohen, chefen for den israelske udenrigsspionageenhed Mossad, deltog i mødet.

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Graae
  • David Zennaro
  • Mads Greve Haaning
  • erik pedersen
  • Poul Anker Sørensen
Anders Graae, David Zennaro, Mads Greve Haaning, erik pedersen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu