Leder

Demokratiet tabte ved valget i Europas fattiggård

I de seneste år har Rumænien været Østeuropas demokratiske duks i EU. Men den rystende lave valgdeltagelse på under en tredjedel ved weekendens parlamentsvalg afspejler en dyb skuffelse over de ledende politikere – og over landets bitre fattigdom i coronakrisen
Valgdeltagelsen var på under 32 procent, da der i søndags blev afholdt valg i Rumænien. Det er den laveste rumænske valgdeltagelse ved et parlamentsvalg siden den blodige revolution i 1989.

Valgdeltagelsen var på under 32 procent, da der i søndags blev afholdt valg i Rumænien. Det er den laveste rumænske valgdeltagelse ved et parlamentsvalg siden den blodige revolution i 1989.

Robert Ghement/ Ritzau Scanpix

Udland
9. december 2020

Det var i søndags næsten ikke til at komme frem for politikere, der solgte sig selv som foreløbige vindere af parlamentsvalget i Rumænien – Østeuropas næststørste land, der trods de seneste års massive udvandring stadig har knap 20 millioner indbyggere.

Det gælder især det liberal-konservative PNL, der som leder af den midlertidige mindretalsregering gik fra 20 procent af stemmerne i 2016 til nu at få 26 procent.

Det postkommunistiske og på papiret socialdemokratiske PSD glædede sig derimod over at tabe mindre end frygtet, efter det med sin illiberale og nepotistiske politik har været i strid modvind fra det rumænske civilsamfund de seneste år. Men på trods af et styrt fra 45 til 30 procent blev PSD atter landets største parti og dermed også en slags vinder.

Da det stod klart, tog den proeuropæiske PNL-leder og ministerpræsident Ludovic Orban (absolut ikke at forveksle med Viktor Orbán!) konsekvensen og meldte sin afsked som ministerpræsident.

Der er med andre ord rivende gang i den i det pompøse parlamentspalads fra Ceaușescus dage i Bukarest.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her