Leder

Emmanuel Macron gør ret i at bremse omstridt sikkerhedslov

I en pinagtig, men nødvendig manøvre har Macron presset et parlamentsflertal til at ’omskrive’ en ny lov, der potentielt kunne have beskyttet fransk politi mod at få egne overgreb offentligt eksponeret
Den franske offentlighed har indlysende legitim interesse i at kunne orienteres om politiovergreb. Her foto fra en demonstration i Paris mod netop politibrutalitet.

Den franske offentlighed har indlysende legitim interesse i at kunne orienteres om politiovergreb. Her foto fra en demonstration i Paris mod netop politibrutalitet.

AA/ABACA

3. december 2020

For kun en uge siden sagde et flertal i Frankrigs Nationalforsamling ja til en ny sikkerhedslovpakke, hvis vedtagelse herefter lignede en formssag.

Men mandag indkaldte Christophe Castaner, formand for partiet La République en Marche og leder af det parlamentariske flertal, til pressemøde for at meddele en undrende offentlighed, at den omstridte artikel 24 i lovpakken, der vil kriminalisere onlinepublicering af optagelser af politiet, nu »skal skrives totalt om«.

Det er opsigtsvækkende, fordi det pres, der fik franske lovgivere til at fortryde en lovpakke, de har brugt to år på at udarbejde, kom direkte fra Elyséepalæet, hvor præsident Emmanuel Macron har residens. Få timer forinden havde præsidenten holdt møde med centrale ministre for at udtrykke sin »bekymring« over den modstand, som den foreslåede bestemmelse er blevet mødt med.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Erik Karlsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Ete Forchhammer
Thomas Tanghus, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Frankrig må huske at det er "menneskerettighedernes fædreland". O.k., husker Danmark, og dansk erhvervsliv, at det er andelsbevægelsens fædreland?

@ Ete Forchhammer,

Hvem der er andelsbevægelsernes hjemland kan nok diskuteres. For faktisk var Storbritanniens arbejderbevægelsers andelsbevægelse mange år før andelsbevægelser i Danmark. Den hang ganske simpelt sammen med de barske vilkår for arbejdere i industrialiseringens barndom. Denne bevægelse skabte i nød verdens første brugsforening.

I øvrigt er det også glemt, at Storbritannien faktisk er fader til velfærdssamfundet, og har været model for bl.a. det danske velfærdssamfund. Men den blev desværre aflivet i 1979 af Margaret Thatcher, og siden har landet haltet bag efter andre lande.