Leder

Europa må gå forrest i oprøret mod platformskapitalismen

Efter de banebrydende sagsanlæg mod Facebooks monopolisme i USA går EU-Kommissionen nu til angreb på de store techkoncerner. Men platformsøkonomiens destruktive monopolisme kræver endnu mere radikale modsvar
Tirsdag præsenterede konkurrencekommissær Margrethe Vestager to længe ventede lovforslag fra EU-Kommissionen.

Tirsdag præsenterede konkurrencekommissær Margrethe Vestager to længe ventede lovforslag fra EU-Kommissionen.

Olivier Matthys

Udland
17. december 2020

»Vi står på et punkt i historien, hvor de digitale virksomheder – særligt de største gatekeepers – truer vores frihed, vores chancer, ja, endda vores demokrati.«

Retorisk lagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager ikke fingre imellem, da hun tirsdag præsenterede to længe ventede lovforslag fra EU-Kommissionen. Det er siden da både blevet kaldt »en revolution« og »en ny platformsgrundlov«. Men det virker desværre for optimistisk, når man ser på lovforslagene.

’Loven om digitale tjenestervil først og fremmest tvinge techkoncerner som Facebook, YouTube og Google til at tage langt større ansvar for hate speech, fake news, eller terrorpropaganda på deres platforme – ellers vil der vanke enorme bøder.

’Loven om digitale markeder’ stiler mod at opdæmme den brutale markedskoncentration hos koncerner som Google og Amazon.

På begge områder handler udspillet især om transparens og om adgang til det grundlæggende råstof i platformsøkonomien: data. Et helt brugernært eksempel er kravet om, at platformene skal åbne deres tjenester, så brugerne for eksempel kan kommunikere på tværs af WhatsApp og Signal, hvormed de ikke konstant presses mod den største udbyder.

Med udspillet slår EU-Kommissionen til, bare en uge efter at 46 amerikanske stater og USA’s Federal Trade Commission har lagt sag an mod Facebooks almagt, der blandt andet har opslugt Instagram og WhatsApp.

»Radikal ulighed«

EU’s monopolregler er markant anderledes end de amerikanske, men på begge side af Atlanten er oprøret mod data- og markedskoncentrationen rasende nødvendigt. For når »en håndfuld datadrevne virksomheder kan pløje hen over menneskeheden, demokratiske værdier og retsstatslige principper for at øge deres profit«, så vil der på sigt opstå en »radikal ulighed«, som Shoshana Zuboff bag standardværket Overvågningskapitalismen for få dage siden formulerede det over for Europa-Parlamentet. Her kaldte hun ligefrem EU for »menneskehedens bedste håb for at ændre denne vej«.

Så store forhåbninger kan EU ikke indfri med det kompromisfyldte udspil, som blandt andet tager hensyn til risikoen for beskyldninger om protektionisme og overstyring af, hvor meget indhold sociale netværk filtrerer væk på ytringsfrihedens bekostning. Men i de kommende små to år skal kommissionens udspil blandt andet gennem Europa-Parlamentet, og her venter der flere hundrede – delvist ambitiøse og fremadskuende – ændringsforslag.

Det er derfor tilladt at håbe og presse på for bare en lille europæisk revolution. Internettet, demokratiet og menneskeheden har stærkt brug for det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er faktisk et knivskarpt eksempel på, hvor farlige tech-giganterne er - Brexit. Jeg kan varmt anbefale Carole Cadwalladrs TED talk om emnet:

https://www.ted.com/talks/carole_cadwalladr_facebook_s_role_in_brexit_an...

jens christian jacobsen, David Zennaro og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Denne her platformskapitalisme samler mere og mere ALLE økonomisk værdier hos ganske få personer. Det giver dem en magt. som INGEN skal have. Det er umoralsk, at nogen kan eje så meget, så let på bekostning af millioner andre menneskers hårde arbejde. Det skal stoppes.

Estermarie Mandelquist, jens christian jacobsen, Torben Arendal, David Zennaro og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Alle ved, at man ikke må smugkigge i andres breve og papirer eller aflytte andres telefoner. Det beskytter Grundlovens § 72 os imod og - det er ikke kun staten der ikke må lure på os – det må private heller ikke. Menneskerettighedskonventionens art. 8, har samme beskyttelse mod angreb, på bl.a. privatliv, familieliv og korrespondance. USA har også, så vidt jeg forstår, samme forfatningsgaranti. Så, hvorfor ikke blot stoppe Google, Facebook og lignende aktører på dette grundlag. Disse selskaber blæser jo højt og flot på på borgernes forfatningsgaranterede rettigheder og "høster" (kaldes det vist) lystigt oplysninger om borgernes gøren og laden og viderebefordrer det, der skal være hemmeligt, nemlig oplysninger om private forhold, til hvem som helst der vil betale.

Men, privates deleøkonomi eller mere præcist, egoøkonomi, hvor man tilbyder andre at leje eksempelvis ens bil, bolig og andre privatejede objekter, afspejler en syg og egoistisk tankegang som må reguleres med lov. Man vil ikke bidrage til, at andre mennesker kan have et job de kan leve af, f.eks. biludlejning og overnatningsfaciliteter. Den langsigtede konsekvens af denne tilstand vil blive; arbejdsløse på offentlig forsørgelse. Det fremføres ofte at deleøkonomien gør produkterne billigere og derfor ekspanderer markedet og skaber flere job. Denne opfattelse afslører, at de fuldt udlevende liberalister ikke formår at se enkle sammenhænge, i dette tilfælde, at en ekspansion af ét marked blot fører til nedgang andre steder. Dette af den enkle grund, at det totale marked er præcist så stort som forbrugerne har penge til. Man kan ikke ekspandere det totale marked - ikke engang ved låntagning, idet lån fører til mindsket forbrug når tilbagebetalingens hammer falder. Jeg håber inderligt, at lovgiverne er på vagt og ikke konstruerer særlige systemer for deleøkonomiens deltagere men holder fast i, at de regler der gælder for alle andre erhvervsudøvere også skal gælde hér.

Hvorfor skaber EU ikke selv en attraktiv platform for sociale medier, og henter klienterne over på denne.

I USA har flere stater lagt sag an mod tech-giganterne for monopolisering. EU er på vej, og Kinas XI procederede over et politbureau møde i December som besluttede at: "strengthened antitrust efforts and the prevention of disorderly expansion of capital." Alibaba blev forhindret i sidste øjeblik at bringe selskabet på børsen.