Leder

Kina er ved at vinde vaccinediplomatiet

Mens vestlige nationer har lagt beslag på langt flere coronavacciner, end de har brug for, så er udviklingslande hægtet helt af vaccinekapløbet, og Kina præsenterer sig nu som den eneste realistiske redning. Det kinesiske vaccinediplomati kan give Beijing geopolitisk medvind
EU udtrykker i stadig større grad utryghed ved Kinas øgede globale indflydelse, men når man som i dette tilfælde tøver med solidarisk støtte til eksempelvis afrikanske nationer, så kan man jo ikke blive overrasket over, at Kina rykker ind og knytter stærkere globale bånd – og derigennem øger sin indflydelsessfære, skriver Martin Gøttske på lederplads.

EU udtrykker i stadig større grad utryghed ved Kinas øgede globale indflydelse, men når man som i dette tilfælde tøver med solidarisk støtte til eksempelvis afrikanske nationer, så kan man jo ikke blive overrasket over, at Kina rykker ind og knytter stærkere globale bånd – og derigennem øger sin indflydelsessfære, skriver Martin Gøttske på lederplads.

Cecilia Fabiano/Ritzau Scanpix

Udland
29. december 2020

Vestlige lande hamstrer selvisk coronavacciner, mens Kina altruistisk deler med omverdenen. Det er helt kort og groft den fortælling, som det kinesiske styres lederskab ønsker at fortælle om den globale udrulning af vacciner, der skal komme COVID-19-pandemien til livs.

»Sammenlignet med Kinas generøsitet har USA ikke lagt skjul på sin egoisme,« som man kan læse i avisen Huanqiu Shibao – eller Globalt Tidende – som kontrolleres af Kinas kommunistparti.

Sørgeligt nok er det en fortælling, der ikke er grebet ud af ingenting. De signaler, man udsender fra vestlige hovedstæder, fremstår i hvert fald langt mindre solidariske, end den retorik man hører fra Beijing.

Velstående nationer i Nordamerika og Europa har bestilt så mange vaccinedoser, at de kan ende med at være i stand til at vaccinere alle deres egne borgere flere gange inden udgangen af 2021, viser en opgørelse fra organisationen Oxfam. I USA har man bestilt tre doser pr. indbygger, mens der gennemsnitligt er 2,6 doser pr. indbygger i EU. Danmark har indgået aftaler om forhåndsindkøb af så mange vacciner, at man vil kunne vaccinere 15 millioner personer.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

En velgørende afbalanceret leder oven på Louise Schou Drivsholms leder fra Lille Juleaften !!

Lederen 23.11 var forhåbentlig en uheldig kikser; men man fik mindelser til snart hedengangne præsident Trumps nationalchauvinisme.

Jan Weber Fritsbøger

kan det virkelig passe at kina slet ikke er det onde imperium, og den store trussel imod resten af verden som vi: "menneskehedens sande velgørere" fortæller os selv og hinanden,
er det måske ligefrem os der er truslen, os der har onde magthensigter, og os der er hovedårsag til jordens elendighed, med fattigdom krig og undertrykkelse af de "svage",
jeg vil tillade mig at svare JA for jeg vil ikke lyve,
men tingene er jo ikke sort hvide også andre kulturer end den vestlige opfører sig egoistisk og anser sig selv som "de gode" alle burde følge
problemet er bare at de rigtigt gode slet ikke findes, ikke som grupper,
der findes da gode mennesker men de handler ikke i flok, og de søger ikke magten,
og derfor vil ondskaben styre verden indtil miraklet sker at de onde uddør og der kun findes gode mennesker tilbage,
men så er der vel intet håb for menneskeheden ?
heldigvis kan selv det umulige en gang imellem ske, og vi kan faktisk selv gøre noget,
vejen frem er at man vælger at blive et godt menneske selv, og dropper sin egen egoisme og sin egen grådighed,
og det er slet ikke så umuligt/svært som det lyder, for allerede når man starter med at bevæge sig i den retning, vil man opdage at man trives bedre og det er derfor ikke så svært at finde motivation til at fortsætte,
og gør man det ender man med at blive nærmest lykkelig, man bliver i stand til a elske sig selv og derfor bliver det "lige pludselig" ( læs langsomt men sikkert ) nemmere at elske andre også,
og så er man for alvor på vej,
men det kan kun starte fra bunden er man i toppen er processen vist umulig, så forvent ikke at magthavere overhovedet vil overveje at forsøge, de er nærmest tabt som mennesker og for dem er der kun grådigheden og egoismen som motiverer, den gode retfærdige diktator vil aldrig dukke op.

Flemming Berger, Ruth Sørensen, Mikael Velschow-Rasmussen, Arne Thomsen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Karsten Nielsen og Elisabeth From anbefalede denne kommentar

Når Vesten gør noget godt fremstilles det i vestlige medier som materialisering af ædle, humane og liberale intentioner og værdier. Når Kina gør noget godt er det imagepleje, propaganda og geopolitisk strategi. Den ensidige unuancerede version om opdeling af verden i de gode og de onde er måske den enkleste og mest salgbare og vælges derfor ofte - også af Information.

jens christian jacobsen, kjeld hougaard, Poul Simonsen, Flemming Berger, Jette Kjældgaard, Ruth Sørensen, Miklôs Tōtfalusi, Klaus Schwab, Anders Graae, Kai Birk Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Hanne Utoft, jan sørensen, Alvin Jensen, Hans Aagaard, Torben K L Jensen, Tonny Helleskov, Klaus Lundahl Engelholt og Karsten Nielsen anbefalede denne kommentar

Langt den største del af klodens befolkning på snart 8.000.000.000 sjæle er uden for vestlig indflydelse. Såvel geografisk som kulturelt. Mange af dem kender kun vesten som en magt faktor. Det gælder fra kolonitiden og det gælder fra de krige og den undergravende indflydelse særligt USA har udøvet siden WW2 i såkaldte interesse sfære, udelukkende med egen særinteresse og gevinst for øje - Hvilke krige og hvilke undergravende særinteresser vesten og særligt USA har været involveret i, tænker jeg de fleste nok ved hvad er. Og at de har været fejlslaget og udført med grov vold er vist heller ingen hemmelighed. Og i den del af verden har et Kina i ved udstrækning nu fri bane til at erobre indflydelse. Og det gør de. Ikke med rå magt, men med investeringer i infrastruktur, uddannelse, jobskabelse og hospitals- og sundhedsvæsen. Hvilken metode der er på vinderkurs siger vist sig selv.

kjeld hougaard, Poul Simonsen, Ruth Sørensen, Klaus Schwab, Kai Birk Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Forleden talte man om flygtningestrømmene fra Afrika. Man fandt frem til at økonomisk udvikling og uddannelse i hjemlandene vi var løsningen.

Jeg selv tænkte at hvis det skulle gøres indenfor en overskuelig fremtid, måtte det betyde økonomisk udvikling og uddannelse indført af kineserne.

Astra Zenica har den billigste og bedste vaccine, som bliver frigivet i næste uge. Prisen bliver så lav at alle kan være med.

@ Jan Weber Fritsbøger: Det var for mig en stor glæde at læse din kommentar - og jeg er meget enig.
Blot vil jeg lade en mulighed stå åben for at magthavere kan fastholde viljen til det gode - og for at vi andre kan have mulighed for at stimulere dem dertil - hvad enten vi så - som her - sætter individet over samfundet eller - som i Kina - sætter samfundet over individet.

Else Marie Arevad

Det er vel rimeligt nok, at Kina leverer vaccine, siden virussen kom fra Kina.

Hvis der overhovedet skal være forhåbninger om en tilnærmelsesvis fredelig fremtid med de udfordringer Jorden står overfor, så skal EU samarbejde med Kina og ikke skabe et fornyet koldkrigs fjendebillede i Kina. Kina er kommet for at blive og derfor er Kina en del af løsningen. Vi skal ikke fortsætte med at gøre hele verden til vores. Vi skal acceptere der findes andre veje end vores. Dermed ikke sagt vi skal opgive vores syn på verden. Det skal vi ikke. Og det behøver vi ikke. Men vi skal samarbejde i gensidig respekt. Det vigtigste er ikke magt. Det vigtigste er sameksistens. En sameksistens, som kan sikre en løsning på verdens udfordringer.

Så nemt er det :-)