En dramatisk slutspurt af et forhandlingsforløb har hen over julen udspillet sig i Bruxelles. Efter næsten syv år er EU og Kina nået til enighed om en investeringsaftale, der sender rystelser gennem det transatlantiske samarbejde og risikerer at så intern splid i EU mellem Kommissionen og Parlamentet.
Den kinesiske ledelse kan glæde sig over en aftale, der svækker Joe Bidens muligheder for at samle sine europæiske allierede over for et stærkere Kina, allerede inden han er tiltrådt som præsident.
EU vil efter aftalen have mindre grund til at opsøge et tæt, strategisk fællesskab med USA over for Kina, hvilket Beijing frygter vil blive brugt til at holde landet nede. Kommunistpartiet holdt foden på bremsen indtil Bidens valgsejr og satte derefter turbo på forhandlingerne. De seneste uger har kinesiske indrømmelser ført til et pludseligt ryk i retning mod konsensus. Hvad der før lignede en urealistisk mållinje ved årets udgang er nu indfriet.
Aftalen handler hovedsageligt om europæiske virksomheders adgang til det mere lukkede kinesiske marked. Den åbner for investeringer i flere sektorer, skaber mere gennemsigtighed i forhold til statsstøtte og mindsker risikoen for, at europæiske virksomheder bliver tvunget til at udlevere teknologi, når de etablerer sig i Kina.
EU-Kommissionen fremfører desuden, at europæiske virksomheder har stået svagere i Kina end virksomheder fra andre lande. Unfair kinesiske konkurrencevilkår har længe været en europæisk kæphest, men meget har ændret sig siden den første forhandlingsrunde i 2014. Både målt på EU’s Kinapolitik og baseret på målinger af europæernes holdninger bliver Kina i dag set i et væsentlig mere negativt lys.
En tendens som Kinas ageren under coronakrisen har styrket. Det samme gælder kinesiske indgreb i Hongkong og overgreb mod egne minoritetsborgere. EU har stemplet Kina som en systemisk rival og indført tiltag, der skal forhindre kinesiske investeringer og opkøb af kritisk infrastruktur samt i udvalgte, teknologitunge brancher.
Sattelit afslører tvangsarbejde
Aftalen vidner om, at handelspolitik og økonomiske interesser fortsat udgør kernen i EU's udenrigspolitik. Kritikere peger på, at aftalen er blevet hastet igennem af Angela Merkel, der som forkvinde for det tyske EU-formandskab har været drivkraften på den europæiske side.
Merkel har længe ønsket en mere omfattende handelspolitisk EU-indsats over for Kina. Reelt sker det på bekostning af geopolitiske og værdibaserede hensyn. Det er under to uger siden, at et overvældende flertal i Europa-Parlamentet fordømte Kinas brug af tvangsarbejde i den nordvestlige del af landet, hvor hundredtusindvis af hovedsageligt muslimske uighurer holdes indespærret.
Alligevel forpligter den nye aftale ikke Kina til at indføre internationale standarder, hvilket ellers var et europæisk krav. I stedet er Kina gået med til en formulering om at gøre en indsats for at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner om tvangsarbejde. Kina benægter fortsat, at uighurerne eller andre kinesiske borgere udsættes for tvangsarbejde, men tirsdag kunne det amerikanske medie BuzzFeed ved hjælp af satellitbilleder berette, at mindst 135 af lejrene også indeholder fabriksfaciliteter. Flere EU-parlamentarikere har givet udtryk for at ville stemme imod aftalen, hvis den ikke omfatter konkrete tiltag i forhold til tvangsarbejde og arbejdstagerrettigheder.
Onsdag kulminerede forhandlingerne med et politisk håndslag mellem topledere fra de to blokke. Det skete på et videomøde mellem Kinas præsident Xi Jinping på den ene side og på den anden kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-præsident Charles Michel samt den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. I de næste måneder skal en række tekniske detaljer falde på plads, før Europa-Parlamentet stemmer om aftalen.
Både i parlamentet og i flere medlemslande har det vakt undren, at Kina belønnes med en investeringsaftale på et så kritisk tidspunkt og blot få uger før en ny amerikansk præsident tiltræder. Den tyske tænketank Merics kaldte før jul aftalen for en test af de fremtidige relationer mellem EU og Kina. Den kan lige så vel ses som en test af sammenholdet på tværs af Atlanten. Ved at distancere sig fra Washington har EU sendt et tydeligt signal. EU-Kommissionen kalder den slags positionering for strategisk autonomi. En politisk prioritering, der givetvis vækker glæde i toppen af det kinesiske kommunistparti. LK
USA er jo også ved at trække fokus væk fra EU og Europa som nærmeste allierede ved at sætte mere ind i sydøst asien som fremtidens økonomisk centrum og handelspartner. Så det er vel kun rimeligt, og nødvendigt, EU forholder sig til den nye verdensorden. Og desuden, hvis vi vil en fredelig sameksistens på jorden fremover, så er et samarbejde med bl.a. Kina nødvendig for at kunne løse de udfordringer menneskeligheden står over for i nærmeste fremtid - Vi sidder i den forbindelse alle sammen i samme båd. Den ensomme skude Jorden.