Brexit har fra begyndelsen handlet om skuffelser, fornemmelser af bedrag og brudte løfter.
De, der ville ud af det europæiske samarbejde, sagde, at briterne var blevet bedraget af deres politikere, og at deres demokrati var blevet stjålet. »Take back control« betød, at briterne engang havde været herrer i eget hus, men havde mistet magten over deres samfund. Og nu ville de selv bestemme igen.
Det var en stolt kamp for national suverænitet.
De, der ville blive i EU, sagde, at modstanderne havde løjet om udsigterne til velstand, frihed og selvbestemmelse uden for Den Europæiske Union. At udfaldet af afstemningen for fire et halvt år siden, hvor lidt over halvdelen stemte for at forlade EU, blev påvirket af falske nyheder, og at befolkningen var blevet vildledt af en løgnagtig presse, demagogiske politikere og den rituelle brug af Bruxelles som politisk skræmmebillede.
Det var en kamp imod det, de mente, var en ødelæggende, romantisk og nationalistisk opfattelse af suverænitet.
De britiske ledere har gang på gang sat nye ultimative deadlines og lovet, at nu ville de nå en aftale og realisere resultatet af folkeafstemningen. Og gang på gang har de udskudt det alligevel.
Brexit har kostet to premierministre og en oppositionsleder deres positioner, og fordi det politiske system har været ude af stand til at realisere folkeafstemningens mandat i en aftale om en ny relation til EU, har hele affæren udviklet sig til en konstitutionel krise i Storbritannien.
Johnsons triumf
Det er således under alle omstændigheder en triumf for den britiske premierminister, Boris Johnson, at han omsider har afsluttet mere end tusind dages forhandlinger, der længe virkede uendelige og håbløse, og levet op til sit løfte om at lave en ny handelsaftale med EU. Og det var ved præsentationen af aftalen afgørende for Johnson, at den ikke blev opfattet som endnu en skuffelse og endnu et brudt løfte:
»Vi har taget kontrollen over vores love og vores skæbne tilbage,« sagde han stolt.
Aftalen er ikke så attraktiv for britisk erhvervsliv og økonomi som det, der blev kaldt for en »blød Brexit«, ville have været. Men den er langt bedre, end hvis der ikke var lavet nogen aftale. Og politisk har parterne nået et kompromis, som begge kan forsvare over for dem, de repræsenterer, og som kan danne grundlag for et nyt fællesskab mellem Storbritannien og EU.
Storbritannien fik ikke fri adgang til det indre marked og toldunionen, som først var deres krav og løfte til borgerne. Men de har fået en handelsaftale, som betyder, at de uden tariffer og kvoter kan afsætte og købe varer på det indre marked.
De har sikret sig, at de ikke længere skal være underlagt EU-domstolen, og at en ny uvildig instans skal afgøre, om parterne lever op til kravene om »fri og fair konkurrence«. Til gengæld har de ikke fået en aftale om service, som i dag udgør 80 procent af deres handel med EU, og udveksling af data. Og selv om handel med varer ikke vil blive underlagt tariffer og kvoter, vil den blive besværet af grænsekontrol og det bureaukrati, som det indre marked oprindeligt var med til at minimere.
Britiske statsborgere har ikke længere friheden til arbejde, studere eller slå sig ned overalt i EU, men Storbritannien har omvendt fået en udfasning over fem et halvt år af fiskere fra EU-landes ret til at fiske i britiske farvande.
Som Politico.eu har pointeret, lovede Boris Johnson også, at grænseordningen mellem Irland og Nordirland efter en ny aftale ville være »absolut uforandret«. Grænsen mellem de to forbliver åben, men der kommer overvågning af grænsen, kontrol af dyr og planter og igen et udvidet bureaukrati. Det var også et løfte under brexitkampagnen, at Storbritannien uden for EU ville lave nye og attraktive handelsaftaler med alverdens andre lande.
Det er ifølge Politico endnu ikke lykkedes at lave en eneste aftale.
Europæisk sammenhold
Men måske er den vigtigste konklusion efter fire et halvt års forhandlinger mellem EU og Storbritannien, at den ene union har stået langt stærkere sammen, end man kunne forvente, og at den anden er blevet lige så splittet, som man kunne frygte.
Brexit var i 2016 et chok, som udløste udbredt frygt for, at kravet om uafhængighed ville brede sig til andre medlemsstater i EU. At Brexit kunne blive til Italexit og Dexit og alt muligt andet. Men på trods af fundamentale konflikter om retsstatsprincipper, fælles ansvar for gæld og omfanget af integration internt i unionen, har de 27 stater under så godt som hele forløbet været en samlet forhandlingsfront.
Det er ikonisk for sammenholdet i EU, at det ikke var nationale ledere, men kommissionens forkvinde Ursula von der Leyen, som afsluttede forhandlingerne med Boris Johnson.
Den britiske union er derimod blevet splittet af kampe og konflikter. Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon har annonceret endnu en uafhængighedsafstemning, som skal finde sted »tidligt i næste parlamentssamling«. Og Brexit har afsløret nye konfliktlinjer i Storbritannien, som over de seneste fire et halvt år er blevet radikaliseret. Mange af dem, som ville blive i EU, har offentligt udstillet deres foragt for de medborgere, som ville ud. De hævder, at de ignorerer fakta og data og udelukkende appellerer til følelser.
De, der ville ud, har på den anden side ført kampagne mod de andres arrogance og globalisme. Det gamle imperiums forfatter Rudyard Kiplings ord fra The Light that Failed har passet på Storbritannien efter brexitafstemningen:
»Vi er alle øer, som råber løgne til hinanden over et hav af misforståelser.«
Stakkels og stolt
Det er på den måde et stakkels Storbritannien, som er kommet op at slås med sig selv om sit eget demokrati og forhold til resten af verden. Det forekommer ynkeligt, at den gamle imperiale stormagt har klaget over, at den selv har været undertrykt af Bruxelles og er blevet tyranniseret af EU-domstolen. At de har opført sig, som om de var koloniserede, og Brexit var en uafhængighedskamp.
Men der er også noget stolt over at hævde retten til selvbestemmelse. Det er jo ikke kun i Storbritannien, at borgerne kan føle, at de har mistet indflydelse på deres love, grænser og penge. At demokratiet er et løfte, som bliver svigtet i praksis.
Og det er ikke forkert, at EU har været massivt juridiseret og med strenge krav om fair og fri konkurrence har afpolitiseret fælles anliggender, som demokratisk set burde være politiske.
Brexit var derfor også en systemkritik af EU, som har været med til at reformere det europæiske samarbejde. Diskret men bestemt har vi fået tendenser til mindre juridisering, en mindre aktivistisk EU-domstol og en repolitisering af finanspolitik og økonomisk politik.
Briterne hævdede med rette under forhandlingerne om en ny handelsaftale, at EU jo selv havde gennemført en genopretningspakke, som ikke lever op til kravene om fri og fair konkurrence, men leverer direkte statsstøtte til for eksempel erhverv, som vil lave grøn omstilling. Denne indvending afslører, at EU også er forandret.
Men som Ursula von der Leyen sagde torsdag: »Den her debat har hele tiden handlet om suverænitet.« Og der er noget imponerende over, at et flertal i Storbritannien satte selvbestemmelse over økonomisk sikkerhed, demokrati over vækst. Det er tåbeligt at afvise det krav med, at det bare handler om »følelser«. Samfundet er ikke kun et faktuelt og statistisk anliggende, og fornemmelser af medbestemmelse og politisk frihed er ikke irrelevante følelser.
Men spørgsmålet er naturligvis, om de opnår den suverænitet, de stræber efter, ved at melde sig ud af EU. For også Storbritannien er globalt anskuet en mindre magt, som ikke selv kan forsvare sig mod den amerikanske techkapitalisme og den kinesiske statskapitalisme.
Storbritannien kan ikke alene udrette noget afgørende i klimaforhandlinger, og de kan ikke lave globale frihandelsaftaler, som sætter nye standarder for beskyttelse af arbejderes rettigheder og klimaet. De bliver ikke herrer over deres egen skæbne, bare fordi de kan lave deres egne love og styre deres egne penge.
Suverænitet er ikke, som Johnson & Co. hævder, noget, man har, hvis man kan bestemme over sine egne grænser, love og penge. Det er noget, man udøver. Og jo stærkere et fællesskab, man er en del af, og jo stærkere principielle alliancer, man er forbundet i, jo mere kan man kæmpe for det, man tror på, og leve op til det, man har lovet dem, som man repræsenterer og taler for.
Og det er svært at se, at briterne får mere indflydelse på verden og på deres egen skæbne, når de stiller sig uden for det europæiske forhandlingsfællesskab. Så selv fire et halvt år efter forekommer Brexit stadig at være et løfte, som ikke kan blive indfriet, og som vil blive ved med at levere skuffelser og fornemmelser af bedrag.
Men Brexit er det, som et flertal af briterne flere gange har vist, at de ville have, og nu får de en version, som bestemt kunne have været værre. Det er deres eget valg, som nu bliver til deres egen realitet og skæbne.
@Rune Lykkeberg
Brexit aftalen er en fjer i hatten for Boris Johnson, som du skriver - og han har fortjent det.
Især hvis han får almindelig accept af toldgrænsen i Det irske Hav og den tilhørende kontrol af visse produkter - såvel animalske som vegetabilske.
Der bliver under alle omstændigheder noget ekstra papirarbejde forbundet med kontrollen; men heldigvis ikke på selve grænse imellem Nordirland og Den irske Republik.
Lad os krydse fingre for, at implementeringen af aftalen glider ubesværet igennem på den irske ø.
The british imparative.
Man glemmer ofte at nævne Italien meget EU skeptiske holdning for tiden, når der tales om kandidater til udmeldelse. De er som befolkning, mere vrede på EU end både Ungarn og Polen, hvor der stadig er et generelt positivt syn på EU.
På mange måder er EU også fra starten, designet som en måde at omgå demokratiet. Hvor ofte har vi ikke hørt udsagn fra sydeuropæiske politikere, refereret ofte af Uffe Ellemann, om at de jo alle vidste hvad de burde gøre, men, de så aldrig ville blive genvalgt.
EU lider ikke blot under et demokratisk underskud, men er direkte anti-demokratisk i sin konstruktion.
En kommission, med uvalgte teknokrater, er de eneste der kan initiere lovgivning og et såkaldt Mickey Mouse parlament, Ritt Bjerregårds ord, der ikke kan andet end gummistemple kommisionens befalinger og ikke selv har nogen ret til at forelægge lovforslag.
Dertil en aktivistisk domstol, der på mange måder er sammenlignelig med de Polske, idet ingen ved hvilke kriterier en dommer kommissionernes efter. Når man har dommere, der i den grad kan påvirke samfundets udvikling, ville det være rimeligt med en gennemsigtig udvælgelsesproces, hvor man fik at vide hvad de enkelte dommeres sindelag var. Det oplyses ikke og ingen ved, hvem der står for udvælgelsen af disse mennesker, der former fremtiden for + 500 millioner mennesker.
Da vi i sin tid afviste Mastricht var den udemokratiske løsning at tvinge vælgerne til at stemme nok engang, med små undtagelser, der efterfølgende er forsøgt fjernet, dog uden held.
Når man så betænker, at meget af strukturen for EU’s måde at virke på, blev designet i 1942 i det Tyske Erhversinstitut, med Walther Funk, Industriminister i det Nazistiske Tyskland, hvilket særligt belønnede tysk mentalitet, og særligt, at en Walther Hallstein, var et af medlemmerne af samme udvalg, senere blev Kul og Stålunionens mangeårige formand, forløberen for EF og senere den “stendøde” Europæiske Union.
Walther Hallstein, var som bekendt også Advokat for det Tyske Nazi parti og efter sigende Hitler selv, blev i det sidste år af anden verdenskig sendt til Normandiet hvor han blev “fanget” af Amerikanerne og sendt til USA, for senere at blive en drivende kraft, i det mange har kaldt i et Amerikansk projekt, nemlig et samlet Europa.
Når man iøvrigt tænker på alle de videnskabspersoner, Werner von Braun, for at nævne en alle kender, en kendt krigsforbryder og der bedrev forbrydelser imod menneskeheden, som amerikanerne lod slippe straffrit trods hans flittige brug af jødiske arbejdsslaver på V1 og V2 projektet virker EU’s rødder endnu mere gedulgte og demokratifjendtlige.
Selvfølgelig bør man også nævne, den kendte SS officer og Nazist Kurt Waldheim, mangeårig formand for FN, når man tænker over hvordan verden bedrages af de egentlige magthavere.
En sidste ting, der burde pille glansen af EU som et demokratisk projekt, er EU’s store forbilled, Charlemagne, kendt herhjemme som Karl den Store, der også var en fæl krigsforbryder, der udøvede folkemord og nær udryddelse af Saxerne, på sin vej imod Danmark, der heldigvis blev stoppet i tide.
EU’s fornemmeste pris bærer hans navn, hvilket i en “Cancel Culture” tid burde vække mere afsky end en gipsafstøbning af en ligegyldig dansk konge. Prisen kaldes også Coudenhove-Kalergi prisen. En mand der var en drivende kraft for EU og den sidste Østrig-Ungarske kejsers søn, sendebud og stik-i-rend-dreng.
Manden har skrevet en del værker, der alle må vække afsky for moderne mennesker, men sin eugeniske og dybt racistiske og fascistiske tankegang og ideologi.
Når man så ser på EU idag er det, der mildner begejstringen, udover den uhyggelige skabelseshistorie og de moralsk befængte skabere, at det idag er et åbenlyst Private-Public-Partnership, primært designet til at lade lobbyister, fra det vi kaldt storkapitalen, de megakorporationer og multinationale firmaer, der sætter sig på al kapital og magt, totalt udvander de sidste rester af de folkelige demokratier, der opstod da modige arbejdere fik nok og organiserede sig i en kamp imod konge og pengemagt og tvang en omstrukturering af måden, samfundet blev ledet på.
På mange måder er EU en demokratisk regression, pakket ind og beskyttet af en følgagtig medieverden der virker som gate-keeper, der sorterer nyheder og vinkler dem til uigenkendelighed.
Dagens propaganda er mere raffineret og effektiv end nogensinde tidligere. Borgerne er blinde og apatiske, så missionen fra dybet af det fascistiske Tyskland i 1942 er efterhånden lykkedes til perfektion, mens både røde og blå besynger det nye demokratiske, korporative EU som demokratiets perfekte skabelse.
EU er alt andet end demokratisk, men for den propaganda bedøvede betragter, kunne det se sådan ud.
Ave EU, Ave Kommisionen. Folkeligt demokrati - rest in pieces.
Dog, er det svært af finde hans værker og et tysk forlag, der for nogle år siden prøvede at genudgive hans værk “Praktisk Idealisme” blev stormet af de tyske myndigheder bøgerne konfiskeret.
Brexit varsler en ny fremgang og storslået fremtid for bureaukratiet med toldpapirer i stride strømme ind og ud af Storbritanien.
Problemstillingen er og var, at Storbritanien ikke har haft noget rigtigt alternativ til EU, og et rigtigt alternativ er ikke at stå alene.
Derimod, hvis Danmark valgte at melde sig ud, så mener jeg at der bør være et alternativ, og det alternativ kunne være Norden, Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Det kunne være et stærkt alternativ til EU hvis det ønskes blandt disse lande.
Men, det er ingen opfordring, blot en konstatering af, at selv et land som Storbritanien ikke kommer ret langt med at stå helt alene, for landet kommer såmænd til at indrette sig under EU´s lovgivning og bestemmelser, fuldstændigt ligesom Norge, med andre, i dag gør, blot vil de ikke længere have nogen indflydelse på denne.
Hold nu op, Briterne er blevet forledt af nogle tossede demagoger.
@Andreas Christensen 26. december, 2020 - 11:17
Det er værre endnu .... det var Margaret Thatcher, herself, der kaldte EU Parlamentet et Mickey Mouse Parlament i samme tale, hvor hun sammenlignede EU projektet med konstruktionen af Babelstårnet .... og se bare hvordan det gik, og dér talte de endda samme sprog til at begynde med !!
Mogens Glistrup sammenlignede EU Parlamentet med en børnehave .... og regnede med at kunne få udgang fra Horserød Statsfængsel til parlamentsarbejdet, hvis han eller kunne blive valgt ind.
Det ville svare til at mange af hans medindsatte, der havde udgang til diverse børneinstitutioner !!
AC, interessant baggrund. Demokratiet har ikke rigtigt slået igennem, måske skulle vi holde os til ideen med kul og stålunionen!
Fiskerne "hyler", både i UK & DK, sikkert også i F. Men, hvorfor nu det? Fiskeriet har altid været reguleret, uden kompensation/"bare ærgerligt". Nu er fiskerne, ligesom landmændene, blevet tiggere! Rigets frie fugle! Støtter af blå blok (kvotekonger & mælke- og svine-baroner), nu med "tiggerstav"?
@Andreas Christensen:
Det er vel nok nogle løjerlige argumenter du her får stykket sammen. Hvis EU skal stilles til last for Karl den Stores overgreb og nazisternes V2-raketprogram, kan ethvert land og enhver organisation i verden jo gøres ansvarlig for snart sagt hvadsomhelst. Men den slags argumentation burde det danske kongehus vel nok afskaffes på grund af det Stockholmske blodbad, ligesom Roms kommunalbestyrelse burde stå til ansvar for kejser Neros ødelæggelser, og så videre i dén dur. Er du sikker på at dine egne vikingeforfædre ikke har brændt nogle klostre i Normandiet ned?
Diskussionen om EU er kompleks - og selv EU-modstanderne kan - lejlighedsvis - have gode pointer. Blot undrer det mig, at selvsamme modstandere tilsyneladende aldrig reflekterer over det selskab, de gør sig til en del af. Det er et selskab, som for størsteparten består af - for nu at udtrykke det diplomatisk - en broget skare, som ikke blot fremstår som vidtløftige charlataner, men som regel også repræsenterer politiske synspunkter, der ligger til venstre for Stalin eller til højre for Djengis Khan.
@Gert Romme, jeg tror du overser Peter Hansens bemærkning om at Norden "kunne være et stærkt alternativ til EU hvis det ønskes blandt disse lande." Jeg forstår denne sætning sådan, at EU er helt ude af billedet, i forhold til alle nordiske lande - selvfølgelig, vil jeg endda sige.
Jeg føler mig sikker på, at et sådant samarbejde vil kunne funderes på rigtig mange- og vigtige naturlige ressourcer. Et samlet Norden, vil være rigtigt godt kørende på råvare siden, og jeg ser ingen problemer i at kunne handle os til evt. mangler.
Ud over de fysiske ressourcer, er vores kultur- og delvise sprogfællesskab, en kæmpe ressource i forhold til demokrati og trivsel, hvilket må siges at være noget udvandet i EU - samarbejdet.
Jesper Lykke Jacobsen. Hvis det er hvad du får id af mit skriv, vil jeg påstå du ikke har forstået noget af det.
Min anke er at EU dags dato er antidemokratisk og at dets tilblivelse og idealer aldrig har haft retning imod et demokratisk Europa, men er skabt som et Teknokratisk eller totalitært imperiebyggeri, der ikke ønsker dets undersåtters indblanding i dets fremtid eller styre.
Jeg nævner dets idoler og idemænd for at understrege pointen. Der er mange andre demokratiske og idealistiske Europæere EU kunne have valgt som forbilleder for Europas befolkning, end en brutal diktator uden respekt for menneskeliv eller folkeslag.
En krigsforbryder og folkemorder er deres helt, ham de opkalder den største pris de uddeler hvert år.
EU er meget glade for symbolik og derfor tager jeg anstød af deres valg.
Jeg mener også det er relevant at tale om hvordan demokratiets vugge endte som et teaterdemokrati, med stærkt totalitære tendenser, for det er hvad EU er idag, efter min bedste overbevisning, når man skraber lidt i emaljen.
Det Briterne kæmpede for var suverænitet og retten til selv at udforme sin lovgivning og udnævne dommere efter demokratiske kotume, i stedet for at være styret et teknokrati uden demokratisk ansvarlighed for vælgerne.
Som EU idag fungerer, er det fascistisk eller protofascistosk med den store indflydelse lobbyister fra megakorporationer har på lovgivningens udformning. Mossulinis definition på den perfekte Fascisme var netop et teknokrati i samarbejde med en lille erhvervselite som styrede samfundet. Meget lig det EU er idag.
Det koster muligvis Briterne lidt penge på kort sigt, men kig dig rundt i EU og fortæl mig om hvor konkurrencedygtige flertallet af lande er i den globale verden.
EU taler om frihandel hele tiden, men er dybt protektionistisk, spørg bare bønder fra Afrika og Sydamerika hvor let det er at sælge landbrugsvarer til EU.
Briterne har lige lavet en meget stor frihandelsaftale med Indien med 3 gange så mange indbyggere som EU. En nation i kraftig vækst hvor EU er et imperie der er ved at brillere som det, der smeltede sammen økonomisk på,kortest tid.
Euroen er en katastrofe og virker imod hensigten ligesom alle de gyldne regler der bliver bøjet og ignoreret hele tiden. Tyskland startede med at ignorere grænsen for budgetunderskuddet og så gjorde alle de andre det også. Grækenland topper med en gæld på +200% af BNP hvor reglerne siger 60%.
EU rettere ECB, lader dem med stor gæld, stifte mere gæld og køber deres obligationer, som ingen andre ville eje, med ægte papirpenge som en anden Weimarrepublik.
EU fremmer ikke nogen sund udvikling som muligheden og samtidig åget, som lå i en devaluering som en selvstændig valuta gav.
Briterne vil på kort sigt tabe lidt på det her, men det skyldes især chikanen fra EU for hvem et succesfuld økonomisk UK vil være en katastrofe. Når de for gang i de fem øjnes fælleskab og deres ex kolonier har de mange muligheder EU ikke har på grund af deres protektionisme og rigide styre.
EU imploderer lige pludselig på grund af indre spændinger, der baserer sig på Euroens fejlkonstruktion og ubalancen mellem nord/syd og øst/vest.
Hvis du ser på Norge, Schweiz, Island så klarer de sig langt bedre end lande der er i EU selvom de er meget små. Propagandaen vi hører, så vi skal blive rigtig bange for pengepungen, er det ikke kan lade sig gøre - selvfølgelig kan vi gøre det ligeså godt som dem, hvis ikke vi var forblændede af at lade politkerene skabe et dysfunktionelt, udemokratisk EU imperie.
Frihed koster nogen gange og andre gange er det det en stor økonomisk og demokratisk gevinst at være et frit land.
Jeg tænker tit på salig Mærsk McKinney, der var en arg forsvarer for dansk suverænitet og Kronen trods sin rigdom og bestemt ikke brød sig om at lade sin nation underkaste tysk og fransk overherredømme. Manden forstå rettidig omhu og handlede i en global verden uden problemer,hvilket Danmark har gjort uden problemer de sidste 1500 år.
Vi burde hægte os på briterne og forlade det taberprojekt som EU er.
@René Arestrup, Det skal du såmænd ikke bruge megen tid på at undres over. Din analyse, er nemlig helt og aldeles håbløs. Den fortæller kun noget om dig selv, og din mangel på indsigt I de mennesker du beskriver så "diplomatisk" i citatet herunder.
"...en broget skare, som ikke blot fremstår som vidtløftige charlataner, men som regel også repræsenterer politiske synspunkter, der ligger til venstre for Stalin eller til højre for Djengis Khan."
Jeg lader citatet stå uden yderligere kommentarer, Det taler flot for sig selv.
"Blot undrer det mig, at selvsamme modstandere tilsyneladende aldrig reflekterer over det selskab, de gør sig til en del af. Det er et selskab, som for størsteparten består af - for nu at udtrykke det diplomatisk - en broget skare, som ikke blot fremstår som vidtløftige charlataner, men som regel også repræsenterer politiske synspunkter, der ligger til venstre for Stalin eller til højre for Djengis Khan."
Stalin var ikke særskilt venstreorienteret, men derimod en totalitær statskapitalist med lånte, kommunistiske klæder. Slående er det at agitationen for EU som et trygt og ansvarligt fundament for fremtidig, europæisk udvikling hviler på historieløs propaganda og skræmmekampagner, fuldstændigt som de nationalkonservative kræfters agitation for et højreorienteret Brexit, som naturligvis heller ikke viser vej mod en demokratisk socialstat, hvilket er hvad både briterne og de europæiske befolkninger har brug for. Det minder en hel del om tilstandene i USA, hvor befolkningen skulle vælge mellem Trumpisme og megakorporatisme; ingen af delene rummer noget demokratisk eller solidarisk perspektiv.
Charlataner som Morten Østergaard og Silvio Berlusconi er da tro EU-tilhængere......
@ Briterne vil på kort sigt tabe lidt på det her, men det skyldes især chikanen fra EU for hvem et succesfuld økonomisk UK vil være en katastrofe. Når de for gang i de fem øjnes fælleskab og deres ex kolonier har de mange muligheder EU ikke har på grund af deres protektionisme og rigid@
Du afslører dig selv som en anglofil antieuropæer der gladeligt ofre dine egne for at tale det engelsksprogede narrativ op på en piedestal hvor dets ageren slet ikke hører til.
@ EU taler om frihandel hele tiden, men er dybt protektionistisk, spørg bare bønder fra Afrika og Sydamerika hvor let det er at sælge landbrugsvarer til EU.@
Hvis de hellere vil sælge til Kina eller USA burde de gøre det. Du undgår bekvemt problemet at mange fattige lande har dybt korrupte politikkere og magthavere der med glæde underminere bøndernes priser hvis de selv kan vinde lidt. Det er ikke EUs skyld at befolkningerne i andre stater endnu ikke har formået at etablere demokratier og tage hånd om korruption. Meget mere sandsynligt er det at det er briternes skyld. Dem der sad på kolonierne i århundreder har haft langt mere indflydelse end en ny organisation som EU.
@ Det Briterne kæmpede for var suverænitet og retten til selv at udforme sin lovgivning og udnævne dommere efter demokratiske kotume, i stedet for at være styret et teknokrati uden demokratisk ansvarlighed for vælgerne.@
Nej englænderne stemte sig ud fordi de var træt af syd- og østeuropæisk indvandring. Nu kan de så heldigvis glæde sig over langt mere afrikansk og asiatisk indvandring i fremtiden til at erstatte de mange hundredetusinde hænder de kommer til at mangle, bare i deres sundhedssystem alene.
Efter 4½ år med sloganer, løgn, overflytning af eget ansvar til andre, charlataneri, bedrag over for parlamentariske partnere, og brud med internationale traktater står Alexander Boris de Pfeffel Johnson endelig over for sandhedens øjeblik. Han skal nu have de medsammensvorne populister og stærkt højreorienterede ideologikrigere fra hans egen klasse til at stemme for den 1300 sider lange aftale, han har lavet med EU.
Man kan se en gennemgang af 15 Brexiter-løfter her og hvordan det er gået med at indfri dem:
https://www.politico.eu/article/15-things-uk-vote-leave-promised-on-brex...
Ganske forudsigeligt erklærer de britiske fiskere - temmeligt barnagtigt - at de var blevet lovet adskilligt mere. Glemt er ikke flotillen ned af Themsen med tomme løfter, til gengæld har vi fået en ny demonstration af politisk naivitet. Men man må antage, at ideologikrigerne hos de konservative om få dage vil tage tråden op, og derefter kan de Pfeffel Johnson efter Margaret Thatcher, John Major, David Cameron og Theresa May blive den femte PM, som kommer i duel med markedsradikalisterne i eget parti og taber den. Brexit er ikke afsluttet. Det skal først til at begynde.
@Andreas Christensen. Lad mig gå lidt mere ind til kernen af din kritik af EU.
EU er en supranational konstruktion, hvis lige ikke findes andre steder i verden (så meget kan vi måske blive enige om!). 27 vidt forskellige lande har tilmeldt sig denne konstruktion frivilligt, fordi de hver især har set en fordel i at samarbejde ud over landegrænser.
EU er en demokratisk konstruktion, men udtrykker mestendels indirekte demokrati, det vil sige at de folkevalgte politikere i medlemslandene udøver deres indflydelse dér, både ved at træffe beslutninger og ved at vælge de folk, som skal bestride diverse poster. Der er mange eksempler på indirekte demokrati også i Danmark. I EU er der desuden en dosis direkte demokrati, hvor du kan gøre din indflydelse gældende ved at stemme på de parlementarikere, som du ønsker skal repræsentere dine holdninger i Europaparlamentet. I disse år er der en tendens til at øge andelen af direkte demokrati, en efter min mening positiv tendens, som dog kræver en del tid, fordi det er nødvendigt at opnå enighed mellem medlemslandene.
Beslutningsprocessen i EU er langsom og oftest et resultat af lange forhandlinger, som indebærer et kompromis mellem alle medlemslandene. Medlemslandene har nemlig ønsket, at de vigtigste beslutninger skal træffes ved enstemmighed, hvilket betyder at selv ikke det mindste land kan rendes over ende. En mere smidig variant med kvalificeret flertal blev tilbudt i Forfatningstraktaten i 2004, som dog blev stemt ned som følge af folkeafstemninger i flere lande.
Et lille land som Danmark er overrepræsenteret på flere måder i beslutningstagningen. Danmark har for eksempel flere europaparlementarikere end dets indbyggertal proportionelt berettiger til. Alle medlemslandenes oficielle sprog er også oficielle sprog i EU. Danske politikere kan udtrykke sig på dansk i Europaparlamentet og blive oversat af et veltrænet translatørkorps. Enhver EU-borger kan udøve demokratisk kontrol ved at udbede sig skriftlig dokumentation på dansk, eller ved at indsende spørgsmål på dansk, som bliver besvaret på dansk.
EU har ført til store fremskridt i levestandarden i medlemslandene. Specielt de historisk set mest tilbagestående lande har nydt godt af dette: Spanien, Portugal og Grækenland er gode eksempler på dette, for ikke at tale om de østeuropæiske lande. EU bidrager kraftigt til at udvikle vigtig infrastruktur og industri på tværs af landegrænser. Dets indre marked er en succeshistorie, som selv Storbritannien har ønsket i videst muligt omfang at bevare. Fælles regelsæt har hævet beskyttelsen af mennesker og natur på mange områder, f.eks. vedrørende kemikalier og transport af farlige substanser. EU beskytter også medlemslandene mod uretfærdig konkurrence fra lande, som ikke overholder de samme høje standarder.
Du fremhæver Brexit som en succes og spår om stor fremtidig vækst i Storbrittanien. Lad os vente nogle år for at se, hvordan det går! Meget har ændret sig siden 2. verdenskrig og selv mellemstore lande som Storbritannien kan ikke nødvendigvis gøre sig gældende alene mod store, antidemokratiske konkurrenter såsom Kina. Du skriver blandt andet: "Briterne har lige lavet en meget stor frihandelsaftale med Indien med 3 gange så mange indbyggere som EU." Briternes samhandel med Indien er meget mindre en den med EU, så indbyggertallet er ikke så relevant i den sammenhæng. Der kommer til at gå meget lang tid, før produktsikkerheden og forbrugerbeskyttelsen i Indien når et niveau, som er sammenligneligt med det, vi kender i EU.
Du bekymrer dig også for gældssætningen i de europæiske lande. Mener du i fuldt alvor, at det i kølvandet af coronakrisen ville have været bedre at lade folk miste deres arbejde, lade virksomheder gå konkurs i stor udstrækning, og at lade store dele af befolkningen glide over i fattigdom? EU-landene er i fællesskab kommet frem til en historisk hjælpepakke for at undgå alt dette. Danmark har ført en tilsvarende politik indenlands, med bred politisk opbakning.
Du skriver videre: "Hvis du ser på Norge, Schweiz, Island så klarer de sig langt bedre end lande der er i EU selvom de er meget små." Jeg vil tro de fleste har forstået, at Norge skylder sin rigdom de enorme olieindtægter fra Nordsøen. Ville du med samme naivitet fremhæve hvor godt Saudiarabien klarer sig rent økonomisk, uden for EU's snærende bånd? Jeg vil også fremhæve at alle tre lande samarbejder tæt med EU inden for EFTA, og som sådan bidrager til de europæiske budget.
Til demokratidiskussionen;
"I EU er der desuden en dosis direkte demokrati, hvor du kan gøre din indflydelse gældende ved at stemme på de parlementarikere, som du ønsker skal repræsentere dine holdninger i Europaparlamentet."
En betænkelig omgang med begreberne; der er ikke tale om direkte demokrati når repræsentanter vælges - valget af disse er en mekanisme i det indirekte konkurrencedemokrati.
Direkte demokratiske handlinger er f.eks. juridisk bindende folkeafstemninger, eller ditto lokalafstemninger om lovgivning.
Uden at det skal opfattes personligt, Jesper Lykke Jacobsen, så er det bl.a. en sådan lemfældig, nogle vil sige direkte manipulerende, omgang med demokratibegreberne, som fører til afdemokratisering - såvel kulturelt som systemisk.
Med Brexit aftalen vil UK kunne forbliver ude af EU. Borgerne vil ikke for alvor forstå hvad deres politikere har gjort imod dem! En " No deal Brexit" ville have stille UK med ryggen imod muren og have fremstillet BJ som den uhæderlige forlkeforfører som han er! Så ville UK få så store problemer at der ville komme en ny afstemning.
"Du fremhæver Brexit som en succes og spår om stor fremtidig vækst i Storbrittanien. Lad os vente nogle år for at se, hvordan det går!"
Lad os da håbe at ingen af jer får ret; der er bestemt ikke brug for økonomisk vækst i Europa - tværtom - der er af flere årsager et afgrundsdybt behov for devækst.
"og have fremstillet BJ som den uhæderlige forlkeforfører som han er!"
Jovist er Boris Johnson folkeforførerisk, men forførerismen er jo også et kernevåben i diskursen om EU's nødvendighed - hele propagandaen, som fik de fleste europæiske befolkninger til at bøje sig for truslerne om bankerot, katastrofer, krige og fattigdom og stemme sig ind i foretagendet.
En eklatant historieløshed knytter sig, som flere steder i kommentarsporet nævnt, til EU-narrativet. Selvom der er et hav af eksempler på forføreriske taler for EU-fordelene - og et hav af eksempler på løgne og benægtelser (den stendøde union er et velkendt eksempel), så kan det alligevel blive et argument for EU at en modstander af EU er folkeforfører.
I nærværende avis har det også mange gange været muligt at støde på kommentatorer, som mener at EU ikke 'var med' i den katastrofale krig i Libyen, mens flerheden af EU's medlemsstater deltog i den krigsførende koalition og EU politisk deltog i den internationale indsats for at afsætte Gaddafi, stik imod international ret.
@ Lad os da håbe at ingen af jer får ret; der er bestemt ikke brug for økonomisk vækst i Europa - tværtom - der er af flere årsager et afgrundsdybt behov for devækst.@
Devækst ligefrem? Hvorfor? Er du selv begyndt på det? Evt. ved at destruere de penge du har til rådighed hver måned?
Ulla Nygaard, devækst er nødvendigt fordi især de vækstorienterede samfund på især den nordlige del af kloden har et alt for højt, samfundsinstitutionaliseret ressourceforbrug, som ikke blot medvirker til økologiske og klimatiske katastrofeudviklinger, men også udhuler klodens ressourcegrundlag.
@Ulla Nygård Lad os som udgangspunkt slå det faktum fast, at EU ikke er Europa. Flertallet af nationerne i det geografiske Europa er IKKE medlemmer af EU.
Mig bekendt, er UK stadig en del af det geografiske Europa, det er vi vel enige om ?
Derfor er jeg ikke anti-europæer, men anti, det anti-demokratiske EU !
Jeg er ikke anglofil, men håber et succesfuldt Brexit og økonomisk vækst for UK vil få flere nationer til at indse, at EU og dets forstokkede systemer, bureaukrati og demokratiske underskud, lobbyisternes paradis, er en hæmsko for en succesfuld og demokratisk fremtid, hvor befolkningen har mere af magten og har mulighed for at stemme lederne væk og dermed straffe dem, for at føre en landsskadelig politik.
Afrika ville meget gerne sælge deres landbrugsprodukter til EU, kunne ikke få lov pga. CAP der primært tilgodeser ineffektive Franske landbrug, med tilskud og minimumspriser. Det betyder at EU ikke kunne tåle en fri konkurrence på pris og kvalitet fra lavtlønslande og derfor måtte de vende sig imod Kina.
Når nu vi nævner kolonialisme bør du huske at Frankrig har og har haft et langt stærkere greb om deres eks koloniers økonomis, særlig pga af den såkaldte CFR franc so de var tvunget til at benytte og som boostede den franske pengeskabelse på samme måde somGrønland og Færøerne gør det for DK.
UK stemte sig ud af mange årsager, men fælles var at EU opfattedes som skadelig for deres økonomi og suverænitet, hvilket også de ledende lag havde indset. De Gaulles modstand mod at lade UK komme ind i EF skyldtes bla at deres økonomi ikke ville passe ind i det system som Franskmændende ønskede skulle gælde i EU, heriblandt CAP, som jo primært tilgodeser franske bønder den dag idag, på bekostning af de fleste andre i EU.
EU er ikke konkurrencedygtig og derfor er det fyldt med tekniske handelshindringer og angst for at et UK der åbner helt op for fri konkurrence vil køre et gældsplaget Og totalt ufleksibelt EU i smadder. Mon ikke bevidstheden om det sydlige EUs egen korrupte og latterlige økonomier og evige subsidier uden reformer har haft en lille indflydelse.
Nu sparer de +200 mia om året i EU brandbeskatning, til at forsørge tidlig pension og dårlig statsadministration i syd og i Bruxelles.
Det er iøvrigt noget underligt afpresning at de ikke kan have deres kystnære fiskezoner for dem selv, men skal lade EU kæmpe industritrawlere fiske deres farvande tomme for fisk.
EU har ingen respekt for fiskebestandenes bæredygtighed, selvom de ikke taler om andet !
@Erik Jensen & @Gert Romme
Du havde fanget mit indslag korrekt Erik, jeg taler naturligvis om, at alle de nuværende nordiske lande der er medlemmer af EU meldte sig ud og oprettede en ny Nordisk Union (NU) sammen med dem der ikke er medlem af EU i dag.
Jeg mener at en nordisk union er et realistisk alternativ til EU, både hvad angår div. niveauer (uddannelse, økonomi m.m.), folketal, men også hvad angår ressourcer, for en nordisk union vil også være er arktisk union, og der har vi Grønland som i fremtiden kan gå hen og blive en gamechanger hvad angår div. ressourcer, men det vil naturligvis kræve massive og miljøvenlige investeringer, som kun en stærk og tung økonomi er i stand til.
Samtidigt med at de fleste nordiske lande er med i EU, så kan man godt arbejde på sådan et fællesskab i form af at ensrette div. lovgivning og bestemmelser, så at hvis det en dag skulle blive nødvendigt at bryde ud, eller EU på andenvis bryder sammen, så vil sådan en konstruktion relativ hurtigt kunne etableres.
Personligt ser jeg stadig EU som en meget tung og forskellig sammenblanding, hvor økonomien og standarderne indenfor div. områder er vidt forskellig, især når vi taler korruption, udvikling og lignende.
Det bekymre mig at f.eks. lande som Rumænien, Bulgarien med flere, ikke rigtigt rykker sig ud af stedet. For mig bør EU samarbejdet hæve dem op på vores niveau, og ikke trække os ned på deres, og det gælder indenfor alle områder, specielt lønninger, vilkår, rettigheder med mere, og der er vi langt fra, desværre, og det vil kunne give nogle fremtidige store interessekonflikter hvis der ikke snart sker noget afgørende på den front.
Landende og folkene i mellem, bør bliver mere reelt lige!
De forudsætninger, med fælles interesser, ligheder og mål har vi stort set i forvejen i et nordisk perspektiv, vi ligner hinanden på rigtigt mange områder, derfor er det et realistisk alternativ til EU i dag og i fremtiden.
Men, jeg håber da at EU lykkedes, så det andet ikke bliver nødvendighed, spørgsmålet er bare hvor vi som nation (sammen med andre) udvikler os bedst, mest og ikke står i stampe. Men at stå helt selv som Storbritanien, det tror jeg ikke på, der er USA, Rusland og Kina for stærke dansepartnere globalt.
Her til formiddag har Johnson medgivet i et interview, at finanssektoren ikke er sikret med aftalen med EU. Bortset fra fiskere, som ikke kan kende forskel på 0,1% og 80%
[https://www.theguardian.com/politics/2020/dec/27/the-brexit-deal-is-done...
vil det interessere temmelig mange andre, og prognosen er, at der bliver et fald i UKs GDP. Jeg undlader at skrive procenter, så vi ikke skal spilde tid på en talkrig. Hvis vælgerne i den røde mur nu regner med, at markedsradikale og folk med blåt blod i det konservative parti skal til at ændre på fordelingspolitikken, så må de hellere bede om at få deres skolepenge tilbage: De er givet forgæves ud.
Man kan sætte sin søkikkert for det blinde øje, men det vil ikke hjælpe. Man behøver blot at høre larmen fra Skotland for at begribe, at der kommer et krav om folkeafstemning om en opløsning af UK. Om fortalere for den slags vil argumentere for, at skotterne straks skal have en ny afstemning, er ikke godt at vide, men den britiske regering vil gøre hvad som helst for at forhindre en ny afstemning.
Johnson befinder sig i den delikate situation, at han skal overdøve fiskerne, love vælgerne i den røde mur nogle fugle på taget, og bilde skotterne ind, at de ikke har tabt noget. Den holder ikke i parlamentet.
Citat, ”Når man så betænker, at meget af strukturen for EU’s måde at virke på, blev designet i 1942 i det Tyske Erhvervsinstitut, med Walther Funk, Industriminister i det Nazistiske Tyskland, hvilket særligt belønnede tysk mentalitet, og særligt, at en Walther Hallstein, var et af medlemmerne af samme udvalg, senere blev Kul og Stålunionens mangeårige formand, forløberen for EF og senere den “stendøde” Europæiske Union.
"Walther Hallstein, var som bekendt også Advokat for det Tyske Nazi parti og efter sigende Hitler selv, blev i det sidste år af anden verdenskrig sendt til Normandiet hvor han blev “fanget” af Amerikanerne og sendt til USA, for senere at blive en drivende kraft, i det mange har kaldt i et Amerikansk projekt, nemlig et samlet Europa.”
Hallstein har aldrig været formand for Kul- og Stålunionen. Han var derimod EØF-Kommissionens formand i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab fra 1958 til 1967. Fællesmarkedets formand, kunne man kalde ham.
Vedr. påstandene om, at Hallstein skulle have haft en nazistisk fortid, deltaget i nazistisk planlægning af en tyskdomineret europæisk union, osv., jf. flg. link. YT-videoer vil jeg generelt ikke anbefale som kilder, men det må altid blive en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Her er det på fransk, men 4.30-10.50, 11.56-12.30, 12.54-15.00 er der en samtale på engelsk og tysk med den anerkendte historiker Matthias Schönwald, der har udgivet en biografi om Hallstein.
https://www.youtube.com/watch?v=9susYbhX490
https://de.wikipedia.org/wiki/Matthias_Sch%C3%B6nwald
@Hanne Utoft: Jeg tror det klart fremgår af min tekst, at min hensigt var at skelne mellem direkte og indirekte *valg*. Du har selvfølgelig ret i, at direkte demokrati er folkeafstemninger og deslige. Måske vil du give mig ret i at et land eller en sammenslutning som EU ikke kan styres alene ved folkeafstemninger?
@Andreas Christensen: Du skriver at "flertallet af nationerne i det geografiske Europa er IKKE medlemmer af EU". Der er 44 lande i det geografiske Europa, hvoraf 27 altså er fuldgyldige medlemmer af EU. Blandt de lande, som ikke er med i EU, kan man henvise til flere, som er de facto medlemmer (Vatikanet, San Marino, Andorra, Monaco), eller meget tæt tilknyttede (EFTA), eller som aktivt arbejder for medlemsskab.
https://www.worldometers.info/geography/how-many-countries-in-europe/
@ Jesper Lykke Rasmussen.
Nej EU er ikke noget vi og andre har tilsluttet os frivilligt på nogen måde. Tværtimod. Vi har meldt os ind i EF frivilligt i sin tid, men det var ikke et Supranationalt fælleskab, men et frihandelsområde uden den snærende anti-demokratiske politiske overbygning, der blev trukket ned over medlemmer med Lissabon Traktaten, der blev afvist ved demokratisk afstemning i Frankrig, Holland og Irland indtil de blev tvunget til genafstemninger og truet med bål og brand.
Med andre ord, er EU idag ikke demokratisk sanktioneret, på nogen måde og medlemskab af konstruktionen, blev gennemført som et kup fra oven uden nogen frivillghed fra befolkningerne ved afstemning. Det blev som anført ovenfor afvist med betragtelige flertal de steder hvor afstemning fandt sted.
Iøvrigt er den danske højesteretsdom om Lisbon meget tvivlsom på baggrund af det addendum der blev tilføjet i 2010, der fordrede 60% af nationerne og 60% af befolkningerne, repræsenteret ved EU parlamentet, for at et land ville kunne trække sig fra EU samarbejdet. Med andre ord afgivelse af suverænitet som Lisbon dommen, påstod ikke fandt sted.
Dette addendum fik retsvirkning samme uge som briterne afleverede deres udmelsdelse, for havde de gjort det ugen efter var det ikke længere en juridisk mulighed. På mange måder er den spanske konstitution en kopi af den senere EU konstitution hvor feks. Katalonien ikke selvstændigt kan melde sig ud.
Igen et eksempel på den løgn og svig EU opererer med. Ingen har stemt sig ind i EU og ingen kan forlade det, især ikke hvis det er en Cash-Cow som eks. DK.
Et repræsentativt demokrati er ikke meget værd uden en kritisk og uafhængig presse der oplyser om alle de negative facetter og dertil er konstruktionen med at for eksempel en afgående regering, som den socialistiske i Polen eller et hængt parlament som ofte ses i Belgien i overgangsperioden kan træffe beslutning om at langtrækkende beslutninger ved afstemninger i ministerrådet, uden at have noget mandat, hverken demokratisk eller repræsentativt.
Dertil er afstemninger i Ministerrådet hemmelige og borgerne har ikke mulighed for at vide om deres repræsentanter stemmer til deres bedste eller til EUs bedste,hvorfor de heller ikke senere kan straffe dem ved at undlade at stemme på dem ved næste valg. Teaterdemokrati med andre ord fordi der ikke er demokratisk transparens, men lige præcis det modsatte. Beslutninger og afstemninger, der foretages i mørket.
Frankrig og Tyskland kan ved enighed beslutte alt, uden de små lande kan modsætte sig beslutningen grundet der store stemme overvægt, så det er ligegyldigt om vi en eller flere medlemmer mere end vores befolkningstal berettiger. Dertil er Veto retten jo under afvikling hvilket ses i tilfældet Ungarn og Polen og den nye fælles gældsfond, som iøvrigt skider på en af EU’s præambler netop at det ALDRIG måtte udvikle sig til en transferunion, hvilket det i praksis er idag. Det er bla. Derfor de lande du nævner har vækstet så meget, men det er deres gældsbyrde også, trods Euroens regler om max 60% statsgæld og et maksimalt underskud på 3%
De regler overholder ingen og alligevel har EU fanatikerne frækheden at tale om retsstats mekanismer...min bare. EU ser stort på love og regler når de finder det nødvendigt, men slår gladeligt andre i hovedet for noget de selv gør hele tiden.
Translatør ideen er kun med til at fordyre projektet i stedet for at bruge Engelsk, Fransk og Tysk.
Hvad værre er at al EU egen korruption skjules og whistle blowers forfølges og der lægges forhindringer i vejen. Der har været mange tilfælde med korruption oppe i selve EU kommissionen fra Maltesiske medlemmer der lod sig bestikke af tobaksinteresser og i sin tid måtte Jacques Santer samlede Kommision trække sig pga korruption. Så nej det er ikke noget særligt redeligt samarbejde eller medlemmer der kommer til tops i systemet.
Når vi er ved stemmevægt er det lidt ligegyldigt fordi EU er et teknokrati og udvælgelsen af embedsmænd er som research EU skabt i et fransk spejl, nyligt afdøde Giscard D’Estaing var jo forfatter til den demokratisk forkastede Lisbon traktat og i den er der også lavet et udvælgelses system til top embedsmænd der er en kopi af det Enarc vælde som Fransk bureaukrat er bygget på. Det vil sige at feks danske ansøgere ikke har en chance for at få et job fordi de simpelthen ikke er veluddannede nok. Det var noget der blev berørt imhjemlige meder for et par år siden og jeg tvivler på der er rettet op på problemet siden. Så her er de små lande meget i en handicappet situation, især fordi lovgivning/forslag kun kan komme fra kommissionen og dermed fra dens embedsmænd.
Med andre ord det perfekte teknokrati og embedsmandsvældet der på ulækker vis unddrager sig demokratisk transparens og godkendelse.
Vedrørende din påstand om EU som en frelsende miljø enhed der tænker på borgere og naturens vel, behøver jeg vel bare nævne et par ting, selvom de er uendelig mange andre jeg kunne hive frem.
Roundup blev forsøgt ulovliggjort, men det forhindrede EU for os, sammen med mange andre skadelige giftstoffer.
Vi prøvede at gøre Pftalater forbudte, bla på baggrund af de skadevirkninger det har for drenges testoron og øvrige hormoner. Disse blødgørere er medvirkende til at en ung mand idag har mindre end halvt så meget testosteron som en mand i 1970. Har 60% mindre sædmængde og levende sædceller og med andre ord er skyld i, eller kraftigt medvirkende til den fertilitetskrise mange mennesker må leve med.
Så igen må jeg afvise din skønsmaling om EUs gavnlige måde, at forhindre de enkelte lande i at forbyde farlige kemikalier selvstændigt. Tak til de multinationale kæmper for at stække sund fornuft og menneskelig udvikling uden skadelige kemikalier. Igen et eksempel på EU er i Lobbyisternes lomme.
Lad os nu se hvordan det går med Indien og andre lande der er på hastig vej fremad, mens EU er på vej ned i et gældshelvede der ikke lover godt for fremtiden.vi står jo lige for at låne 13 trillioner kr til at lappe på den produktivitet EU ikke kan finde ved hårdt arbejde. EU fremtid særligt Tyskland ser iøvrigt skidt ud demografisk og tyskerene har større problemer med demografien end selv Japan. Dertil,er de langt bagud mht digitalisering af samfundet hvilket gælder de fleste ikke nordiske og baltiske lande i EU.
Corona mig her og der. Økonomien var allerede smadret inden den opstod. Grækerne var på 183% gæld i 2018 hvilket er knap 50.000 for hver eneste græker. Italien er ikke meget bedre og sådan kan jeg blive ved.
De lånte penge er en forhindring for,at der foretages de nødvendige reformer i de kriseramte lande. Ikke en hjælp til det, det er dokumenteret siden 2008 og DSFK. Havde de deres egen valuta, var de blevet tvunget og hjulpet ved at kunne devaluere. Læs evt. salig Tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer rørende appel til at lade grækerne slippe for Euroens snærende og ødelæggende bånd. Hvis ikke den er bortcensureret på samme måde som salig Tøger Seidenfaden skriv om sit virke i Bilderberg og hvorfor vi ikke har en kritisk og skarp uafhængig presse længere og hvordan Kissenger overtalte ham,til at forlade sine principper og bleve en medspiller og ikke den 4 statsmagt der holdt øje med magten.
Saudi klarer sig af helvede til økonomisk og har derfor sat Deres nationale olieselskab på aktier deres demografi er løbet fra deres indtægter.
Hvilke ressourcer er det de har i Schweiz og Island der får dem til at klare sig så godt ? Hårdt arbejde, egen valuta og suverænitet ! Det til trods for EFTA og EUs penge afpresning.
Mht Norge lægger Norge de fleste oliepenge i deres oliefond og ryger ikke ud til forbrug i samfundet, som de derimod gør i Saudi. Deres industri klarer sig glimrende uden subsidier. Så jeg forstår ikke din analog med de lande.
Blot en sidebemærkning: Det er vist ikke muligt med nogen fornuftig opregning af stater i Europa (inklusive Sealand og andre ikke anerkendte) at komme op på de 55, der skal til, for at man kan påstå, at EU's 27 medlemsstater er mindre end halvdelen, ligesom EU's befolkning er et stykke over halvdelen af Europas. Men lige så lidt som andre og måske mere relevante kendsgerninger og argumenter er det selvfølgelig noget, der kan flytte nogen fronter i den religionskrig, diskussioner for og imod EU altid har været for mange af deltagerne.
@ Jesper Lykke Rasmussen.
Nej EU er ikke noget vi og andre har tilsluttet os frivilligt på nogen måde. Tværtimod. Vi har meldt os ind i EF frivilligt i sin tid, men det var ikke et Supranationalt fælleskab, men et frihandelsområde uden den snærende anti-demokratiske politiske overbygning, der blev trukket ned over medlemmer med Lissabon Traktaten, der blev afvist ved demokratisk afstemning i Frankrig, Holland og Irland indtil de blev tvunget til genafstemninger og truet med bål og brand.
Med andre ord, er EU idag ikke demokratisk sanktioneret, på nogen måde og medlemskab af konstruktionen, blev gennemført som et kup fra oven uden nogen frivillghed fra befolkningerne ved afstemning. Det blev som anført ovenfor afvist med betragtelige flertal de steder hvor afstemning fandt sted.
Iøvrigt er den danske højesteretsdom om Lisbon meget tvivlsom på baggrund af det addendum der blev tilføjet i 2010, der fordrede 60% af nationerne og 60% af befolkningerne, repræsenteret ved EU parlamentet, for at et land ville kunne trække sig fra EU samarbejdet. Med andre ord afgivelse af suverænitet som Lisbon dommen, påstod ikke fandt sted.
Dette addendum fik retsvirkning samme uge som briterne afleverede deres udmelsdelse, for havde de gjort det ugen efter var det ikke længere en juridisk mulighed. På mange måder er den spanske konstitution en kopi af den senere EU konstitution hvor feks. Katalonien ikke selvstændigt kan melde sig ud.
Igen et eksempel på den løgn og svig EU opererer med. Ingen har stemt sig ind i EU og ingen kan forlade det, især ikke hvis det er en Cash-Cow som eks. DK.
Et repræsentativt demokrati er ikke meget værd uden en kritisk og uafhængig presse der oplyser om alle de negative facetter og dertil er konstruktionen med at for eksempel en afgående regering, som den socialistiske i Polen eller et hængt parlament som ofte ses i Belgien i overgangsperioden kan træffe beslutning om at langtrækkende beslutninger ved afstemninger i ministerrådet, uden at have noget mandat, hverken demokratisk eller repræsentativt.
Dertil er afstemninger i Ministerrådet hemmelige og borgerne har ikke mulighed for at vide om deres repræsentanter stemmer til deres bedste eller til EUs bedste,hvorfor de heller ikke senere kan straffe dem ved at undlade at stemme på dem ved næste valg. Teaterdemokrati med andre ord fordi der ikke er demokratisk transparens, men lige præcis det modsatte. Beslutninger og afstemninger, der foretages i mørket.
Frankrig og Tyskland kan ved enighed beslutte alt, uden de små lande kan modsætte sig beslutningen grundet der store stemme overvægt, så det er ligegyldigt om vi en eller flere medlemmer mere end vores befolkningstal berettiger. Dertil er Veto retten jo under afvikling hvilket ses i tilfældet Ungarn og Polen og den nye fælles gældsfond, som iøvrigt skider på en af EU’s præambler netop at det ALDRIG måtte udvikle sig til en transferunion, hvilket det i praksis er idag. Det er bla. Derfor de lande du nævner har vækstet så meget, men det er deres gældsbyrde også, trods Euroens regler om max 60% statsgæld og et maksimalt underskud på 3%
De regler overholder ingen og alligevel har EU fanatikerne frækheden at tale om retsstats mekanismer...min bare. EU ser stort på love og regler når de finder det nødvendigt, men slår gladeligt andre i hovedet for noget de selv gør hele tiden.
Translatør ideen er kun med til at fordyre projektet i stedet for at bruge Engelsk, Fransk og Tysk.
Hvad værre er at al EU egen korruption skjules og whistle blowers forfølges og der lægges forhindringer i vejen. Der har været mange tilfælde med korruption oppe i selve EU kommissionen fra Maltesiske medlemmer der lod sig bestikke af tobaksinteresser og i sin tid måtte Jacques Santer samlede Kommision trække sig pga korruption. Så nej det er ikke noget særligt redeligt samarbejde eller medlemmer der kommer til tops i systemet.
Når vi er ved stemmevægt er det lidt ligegyldigt fordi EU er et teknokrati og udvælgelsen af embedsmænd er som research EU skabt i et fransk spejl, nyligt afdøde Giscard D’Estaing var jo forfatter til den demokratisk forkastede Lisbon traktat og i den er der også lavet et udvælgelses system til top embedsmænd der er en kopi af det Enarc vælde som Fransk bureaukrat er bygget på. Det vil sige at feks danske ansøgere ikke har en chance for at få et job fordi de simpelthen ikke er veluddannede nok. Det var noget der blev berørt imhjemlige meder for et par år siden og jeg tvivler på der er rettet op på problemet siden. Så her er de små lande meget i en handicappet situation, især fordi lovgivning/forslag kun kan komme fra kommissionen og dermed fra dens embedsmænd.
Med andre ord det perfekte teknokrati og embedsmandsvældet der på ulækker vis unddrager sig demokratisk transparens og godkendelse.
Vedrørende din påstand om EU som en frelsende miljø enhed der tænker på borgere og naturens vel, behøver jeg vel bare nævne et par ting, selvom de er uendelig mange andre jeg kunne hive frem.
Roundup blev forsøgt ulovliggjort, men det forhindrede EU for os, sammen med mange andre skadelige giftstoffer.
Vi prøvede at gøre Pftalater forbudte, bla på baggrund af de skadevirkninger det har for drenges testoron og øvrige hormoner. Disse blødgørere er medvirkende til at en ung mand idag har mindre end halvt så meget testosteron som en mand i 1970. Har 60% mindre sædmængde og levende sædceller og med andre ord er skyld i, eller kraftigt medvirkende til den fertilitetskrise mange mennesker må leve med.
Så igen må jeg afvise din skønsmaling om EUs gavnlige måde, at forhindre de enkelte lande i at forbyde farlige kemikalier selvstændigt. Tak til de multinationale kæmper for at stække sund fornuft og menneskelig udvikling uden skadelige kemikalier. Igen et eksempel på EU er i Lobbyisternes lomme.
Lad os nu se hvordan det går med Indien og andre lande der er på hastig vej fremad, mens EU er på vej ned i et gældshelvede der ikke lover godt for fremtiden.vi står jo lige for at låne 13 trillioner kr til at lappe på den produktivitet EU ikke kan finde ved hårdt arbejde. EU fremtid særligt Tyskland ser iøvrigt skidt ud demografisk og tyskerene har større problemer med demografien end selv Japan. Dertil,er de langt bagud mht digitalisering af samfundet hvilket gælder de fleste ikke nordiske og baltiske lande i EU.
Corona mig her og der. Økonomien var allerede smadret inden den opstod. Grækerne var på 183% gæld i 2018 hvilket er knap 50.000 for hver eneste græker. Italien er ikke meget bedre og sådan kan jeg blive ved.
De lånte penge er en forhindring for,at der foretages de nødvendige reformer i de kriseramte lande. Ikke en hjælp til det, det er dokumenteret siden 2008 og DSFK. Havde de deres egen valuta, var de blevet tvunget og hjulpet ved at kunne devaluere. Læs evt. salig Tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer rørende appel til at lade grækerne slippe for Euroens snærende og ødelæggende bånd. Hvis ikke den er bortcensureret på samme måde som salig Tøger Seidenfaden skriv om sit virke i Bilderberg og hvorfor vi ikke har en kritisk og skarp uafhængig presse længere og hvordan Kissenger overtalte ham,til at forlade sine principper og bleve en medspiller og ikke den 4 statsmagt der holdt øje med magten.
Saudi klarer sig af helvede til økonomisk og har derfor sat Deres nationale olieselskab på aktier deres demografi er løbet fra deres indtægter.
Hvilke ressourcer er det de har i Schweiz og Island der får dem til at klare sig så godt ? Hårdt arbejde, egen valuta og suverænitet ! Det til trods for EFTA og EUs penge afpresning.
Mht Norge lægger Norge de fleste oliepenge i deres oliefond og ryger ikke ud til forbrug i samfundet, som de derimod gør i Saudi. Deres industri klarer sig glimrende uden subsidier. Så jeg forstår ikke din analog med de lande.
Norge og Island er med i EØS og dermed i Det Indre Marked. Og hvad Schweiz og EU angår:
"EU og Schweiz har indgået over 120 bilaterale aftaler, herunder en frihandelsaftale i 1972 og to store serier af sektorale bilaterale aftaler, som bragte en stor del af den schweiziske lovgivning i overensstemmelse med EU-lovgivningen på undertegnelsestidspunktet. Det første sæt sektoraftaler (kendt som bilaterale aftaler I) blev undertegnet i 1999 og trådte i kraft i 2002. Det består af syv aftaler, der omfatter spørgsmål vedrørende fri bevægelighed og gensidig åbning af markederne. Endnu et sæt sektoraftaler (kendt som bilaterale aftaler II) blev undertegnet i 2004 og trådte gradvist i kraft i perioden 2005-2009. De handler primært om at styrke det økonomiske samarbejde og udvide samarbejdet om asyl og fri rejse inden for Schengenområdets grænser."
europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/169/the-european-economic-area-eea-switzerland-and the-north
Så helt uafhængige af EU-samarbejdet er altså hverken Norge, Island eller Schweiz.
@Jesper med 55 nationer som værende Europæiske siden 2004 hvor Kaukasus landene kom med er der stadig intet belæg for at kalde EU for "Europa" også selvom det var 10 lande udenfor.
EU er ikke en stat, nation eller et land endsige et kontinent, det er kun Europa som geografisk betegnelse.
Lige så lidt kan du kalde EU borgere for "Europæerne"
EU er ikke repræsentant i FN eller andre steder hvor nationer samles for Europa.
EU er kun og bare EU. Ikke Europa på nogen måde. Heldigvis.
"Jeg tror det klart fremgår af min tekst, at min hensigt var at skelne mellem direkte og indirekte *valg*."
Det er muligt - men pointen var og er at der flettede sig en diskurs om direkte demokrati ind, som forskønner EU's, endda ret begrænsede , indirekte konkurrencedemokratiske strukturer.
"Måske vil du give mig ret i at et land eller en sammenslutning som EU ikke kan styres alene ved folkeafstemninger?"
Ja, det er indlysende - og indlysende er det også at EU har ualmindeligt svært ved ... og vægrer sig mod ... at anvende folkeafstemninger som demokratisk mekanisme overhovedet. Tilmed har vi flere gange set at planlagte folkeafstemninger om EU-traktakter, med EU's billigelse og støtte, er blevet suspenderet i kølvandet på at enkelte nationers befolkninger stemte nej. Siden er de samme elementer fra traktaterne blevet implementeret på anden vis, udenom befolkningernes aktive stillingtagen. Helt generelt er EU udtryk for en statsinstitutionel udvikling, som ikke blot komplicerer mulighederne for anvendelse af det deltagende og det direkte demokratis mange mekanismer, men også komplicerer selve det indirekte, liberale konkurrencedemokratis virke - bl.a. i form af voldsomt høje magtdistancer, et betydeligt bureaukrati, en betydelig lobbyisme, ringe offentlig transparens samt manglende uafhængighed mellem udøvende, lovgivende og dømmende magter.
@Andreas Christensen: Blandt de mange udokumenterede påstande, som du kommer frem med, er denne vistnok en af de mest skamløse: "Roundup blev forsøgt ulovliggjort, men det forhindrede EU for os, sammen med mange andre skadelige giftstoffer." Her kan du se resultatet af afstemningen:
https://www.notre-planete.info/actualites/205-autorisation-glyphosate-Eu...
Som det klart fremgår var Danmark blandt de lande, som stemte *for* en 5-årig forlængelse af tilladelsen til at sælge glyfosat (Roundup) i EU. I det mindste i denne afstemning kan jeg være tilfreds med mit hjemland, eftersom Frankrig stemte imod.
Din argumentation ville generelt fremstå mere troværdig, hvis du gav kildehenvisninger for dine påstande.
@ Jeg er ikke anglofil, men håber et succesfuldt Brexit og økonomisk vækst for UK vil få flere nationer til at indse, at EU og dets forstokkede systemer, bureaukrati og demokratiske underskud, lobbyisternes paradis, er en hæmsko for en succesfuld og demokratisk fremtid, hvor befolkningen har mere af magten og har mulighed for at stemme lederne væk og dermed straffe dem, for at føre en landsskadelig politik.@
Hvori er det demokratiske underskud i at en gruppe selvstændige nationer vælger at samarbejde?
@ Afrika ville meget gerne sælge deres landbrugsprodukter til EU, kunne ikke få lov pga. CAP der primært tilgodeser ineffektive Franske landbrug, med tilskud og minimumspriser. Det betyder at EU ikke kunne tåle en fri konkurrence på pris og kvalitet fra lavtlønslande og derfor måtte de vende sig imod Kina.@
Hvad er problemet med WTO-tarif? Alle handelsområder har nogle området de beskytter. Det er ikke noget unikt for EU men det er åbenbart kun her du har et problem med det. Hvorfor det?
@ Med andre ord, er EU idag ikke demokratisk sanktioneret, på nogen måde og medlemskab af konstruktionen, blev gennemført som et kup fra oven uden nogen frivillghed fra befolkningerne ved afstemning. Det blev som anført ovenfor afvist med betragtelige flertal de steder hvor afstemning fandt sted.@
Så EU-medlemskab skal altså genaccepteres hver gang der kommer en ændring? Skal vi også genbekræfte Danmarks legitimitet hver gang Folketinget lovgiver om noget der påvirker os? Skal vi spørges om fortsat FN-medlemskab efter hvert et møde her? Hvad med NATO?
Du virker meget, meget selektiv i din argumentation.
"Skal vi også genbekræfte Danmarks legitimitet hver gang Folketinget lovgiver om noget der påvirker os?"
Det er faktisk sådan at ændringer af Grundloven bl.a. fordrer et folketingsvalg og et nyvalgt folketings godkendelse af ændringerne. Samtidig er det også sådan at Rom-traktaten betragtes som en konstitutionel grundlov i EU, hvormed traktater som berører Rom-traktatens principper og forskrifter er at betragte som grundlovsændringer.
En fuldendt oppotunists nederlag
Alan Poseners analyse i Die Zeit.
"Zuzusehen, wie Boris Johnson von Angela Merkel und Ursula von der Leyen ausmanövriert wurde, war für mich zugleich schmerzlich und schön."
At se på hvordan Boris Johnson blev udmanøvreret af Merkel og von der Leyen var [for britten Alan Posener] en skøn smerte:
https://www.zeit.de/politik/ausland/2020-12/boris-johnson-brexit-handels...
Står det til Posener, så skal man ikke ønske sig Skotlands løsrivelse fra UK, det er bedre at holde UK til aftalen.
På denne baggrund kan man jo næsten ikke vente til det britiske parlament genoptager sine møder for at vedtage aftalen. Langt om længe kan Johnson hverken løbe fra sin egne ord eller egne gerninger.
En fuldendt opportunists nederlag
Alan Poseners analyse i Die Zeit.
"Zuzusehen, wie Boris Johnson von Angela Merkel und Ursula von der Leyen ausmanövriert wurde, war für mich zugleich schmerzlich und schön."
At se på hvordan Boris Johnson blev udmanøvreret af Merkel og von der Leyen var [for britten Alan Posener] en skøn smerte:
https://www.zeit.de/politik/ausland/2020-12/boris-johnson-brexit-handels...
Står det til Posener, så skal man ikke ønske sig Skotlands løsrivelse fra UK, det er bedre at holde UK til aftalen.
På denne baggrund kan man jo næsten ikke vente til det britiske parlament genoptager sine møder for at vedtage aftalen. Langt om længe kan Johnson hverken løbe fra sin egne ord eller egne gerninger.
@jesper lykke. Når jeg skrev os regerede det ikke til Danmark, til de mange borgere der gjorde en stor indsats for at forbyde det. Vores politkeree er også under kraftig indflydelse af de store virksomheders lobbyister.
Det var måske den mindste ting i mit argumentation du tog fat i.
Hvad med mere substantielle emner, som afstemninger i ministerråd med afgående regeringer og mørkelagte afstemninger, der forhindrer vælgerne i at se hvad deres fravalgte, eller valgte for den sags skyld, har stemt om et forslag i ministerrådene ?
Eller den nu gældende udtrædelsesprocedure, i forhold til den der gjaldt, da Højesteret afsagde dom i Lisbon sagen ?
Pftalaterne ?
Osv. osv.
@Ulla prøv at sætte dig ind i sagerne inden du baldrer løs. Hanne Ultoft forklarer det meget fint.
EF var blot et frihandelsområde,
EU er den union Paul Schlüter erklærede stendød, så vi stemte efter politikernes ønske og ikke fakta. EU har som nævnt af en anden kommentator tiltaget sig supranationale kompetencer som vælgerne ikke har sanktioneret. Frankrig og Nederlandene afviste vælgeren blankt at give EU de kompetencer og i Danmark og andre lande turde EU ikke lade os stemme, om vi ville have en union, fordi de vidste svaret var NEJ !
Derfor har EU ingen demokratisk legitimitet. Et kup fra oven.
Problemet er EU praler med deres frihandel samtidig med det er et lukket marked, der fremmer ineffektive landbrug og virksomheder, forbrugerne betaler. Det er primært hykleriet og selvforherligelsen, der giver kvalme.
Et handelssamarbejde og et uvalgt kommisærvælde er ikke en bagatel forskel. EF og EU er usammenlignelige størrelser rent juridisk.
Ved Amsterdamtraktaten omkring udvidet samarbejde og en tættere union stemte danskerne altså ja, men det lader til at være komplet slettet fra din hukommelse. Måske det kommer for meget i vejen for din alternative virkelighed omkring at EU ikke er demokratisk og at vi ikke bliver spurgt om noget som helst?
@ Problemet er EU praler med deres frihandel samtidig med det er et lukket marked@
Surprise! Alle markeder er lukkede indtil man laver handelsaftaler. Alle! Der er altid WTO at falde tilbage på så det fungerer skam helt fint. For et land som Danmark er det en gigantisk fordel at have lige adgang til det tyske marked. Det har vi nydt godt af.
For klarheds skyld. 1) Det EF, Danmark indmeldte sig i tilbage i 1972, var ikke et frihandelsområde, men en toldunion. EF i 1972 havde også andre ting, bl.a. fælles landbrugsreguleringer, som gik langt ud over, hvad man normalt ville forstå ved et frihandelsområde.
2) De nuværende EU-traktater lader landene selv bestemme, om de vil være medlem. Flertalskravet gælder ikke for godkendelse af selve udtrædelsen, men kun for vedtagelsen af en udtrædelsesaftale. I fraværet af en sådan sker udtrædelsen alligevel, blot uden aftale.
Amsterdam traktaten kan på ingen måde sammenlignes med den meget vidtgående Lisbon traktat, som der som bekendt blev stemt NEJ til.
Lisbon er at sammenligne med en forfatning, trods det den blev afvist ved samtlige demokratiske valg, hvor nogen fik chancen for at acceptere eller forkaste den.
Det den og de tillægsprotokoller der har indført udemokratisk kommisær vælde og en væsentlig begrænsning af borgernes magt.
Ingen har valgt den til, den er blevet tvunget ned over vælgerne og nationerne på ægte totalitær facon !
Med skilsmissen har Storbritannien også fået mulighed for at tage kontrollen tilbage over deres grænser ved at stoppe den frie bevægelighed fra EU-lande og lave et nyt, strammere system for indvandring. Derimod har briterne måttet acceptere, at EU’s regler som udgangspunkt fortsat vil gælde, for at britiske virksomheder kan nyde godt af den fortsatte toldfri adgang til EU’s indre marked. Hvis briterne ønsker at bryde med EU’s regler om eksempelvis miljøstandarder eller statsstøtte, kan de blive straffet økonomisk, lyder det i handelsaftalen.
Økonomisk selvskade
Handelsaftalen afbøder de allerværste konsekvenser, men den kan ikke dække over, at Brexit er en øvelse i økonomisk selvskade, da man sætter nye barrierer op for handlen med sin suverænt største handelspartner, EU. For eksempel bliver der brug for mindst 50.000 nye britiske toldere, ligesom virksomhederne skal udfylde millionvis af eksporterklæringer og erklæringer om varers oprindelseslande.
»EU er en klub med fordele og ulemper, rettigheder og pligter, og man kan ikke bare forlade klubben og beholde alle rettighederne. Så bryder det interne sammenhold sammen«.
@Andreas Christensen 27. december, 2020 - 19:26
"Kommissærvælde" .... åh ja, er det nu så slemt.
Bevares, jeg så da gerne, at vælgerne - eller måske blot Folketings medlemmer - havde indflydelse på udpegningen af den danske Kommissær. Det er dog helt op til statsministeren at udpege Kommissæren; hvilket dog svarer ret nøje til danske ministerudnævnelser.
Men EU's Stats- og Regeringschefer kommer aldrig til at give slip på magten til at udpege Kommissionen.
Det ville give Kommissionen en hel anden folkelig styrke i forhold til både Det europæiske Råd med Stats- og Regeringscheferne og Ministerrådene med resortministrene, hvis f. ex. Kommissionsformanden var valgt af alle europæiske vælgere og de nationale Kommissærer var valgt af landets befolkning.
.... så det kommer aldrig til at ske.
@Rune Lykkeberg
En mindre - men beklagelig - ting i Brexitaftalen er, at UK udtræder af Erasmus+.
Boris Johnson havde ellers lovet højt og helligt, at UK ville gøre brug af det EU's tilbud om fortsat medlemsskab af Erasmus+; men det gik altså lige modsat.
Erasmaus+ vil savne, at kunne sende unge mennesker til de anerkendte britiske universititer, som også blev understøttet af det engelske sprog - det er slet ikke enhver beskåret at kunne følge en forlæsning på f.ex. tysk eller fransk !!
Og de britiske unge kunne da også have glæde af muligheden for et prisbilligt studieophold på et universitet på fastlandet.
Det triste er at den menige brite jo ikke har fået mere kontrol med lovgivningen uden for EU end indenfor. Centraliseringen og "loss of control" vil fortsætte, med mere magt til London i stedet for til Bruxelles/Strassbourg.
Jeg har altid undret mig over hvorfor det gør så stor forskel for mange EU modstandere om de bliver regeret fra EU eller fra en national regering. Den nationale regering blander sig i endnu flere detaljer i vores liv end EU.
At påstå, at Maastricht-traktaten fra 1991 skulle bygge på en grundplan udfærdiget af nazister i det 3. rige 50 år tidligere, …
og at Maastricht-traktaten var en form for politisk kup, mens EF før 1991 kun bestod af frihandel …
hører måske bedre hjemme i en anden sammenhæng. ”De ser ud ligesom du og jeg. Ja, hver gang du tænder for fjernsynet eller åbner en avis, stirrer de dig direkte ind i ansigtet”.
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Conspiracy_(Torchwood)
https://www.youtube.com/watch?v=EVSG7D3IYWc
Sider