2021 bliver Angela Merkels finale. Men drop helgenkåringen, bitte

Velkommen til år 2034!
31 stater fra den sydlige halvkugle anklager Tyskland ved Den Internationale Domstol – ikke i Haag, som er oversvømmet, men i Berlin – hvor de kræver 60 milliarder euro årligt i skadeserstatning for Tysklands store CO2-udledning og alt for langsomme grønne omstilling.
Ja, vi er i et fiktivt univers i den tyske spillefilm Ökozid, der havde premiere i 2020. På anklagebænken sidder ikke mindst den tyske miljøminister fra 1994 til 1998 og senere kansler fra 2005, altså Angela Merkel.
I virkelighedens verden slutter hendes tid som kansler definitivt her i 2021. Og hun har faktisk tilbagelagt et ufatteligt indenrigs- og europapolitisk comeback det seneste år.
Ved indgangen til 2020 havde CDU fæle delstatsvalgnederlag bag sig, og Merkel var tvunget ned fra stolen som forkvinde for Europas største parti. Da hendes kronprinsesse, Annegret Kramp-Karrenbauer, tilmed faldt, så Merkel ud til – ligesom samtlige andre tyske kanslere før hende – at blive savet ned i utide inden næste valg i efteråret 2021.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Mutti :)
Det er svært at være pragmatisk politiker uden at få lort på fingrene.
Præsterer tyskerne at vælge endnu en teknokratisk neoliberalist fra CDU, så må det gå ud over ens respekt for folkeslagets politiske sensibilitet.