Leder

Først slukkede regeringen for internettet. Så vandt præsidenten valget

Under valget af præsident Yoweri Museveni har der været næsten total internet-blackout i Uganda. Den voldsomme censurtaktik er global set en både voksende og yderst bekymrende tendens
Stemmer bliver talt op under et præsidentvalg, der er foregået under næsten total internet-blackout.

Stemmer bliver talt op under et præsidentvalg, der er foregået under næsten total internet-blackout.

Sumy Sadurni

Udland
18. januar 2021

Da de nye biometriske stemmemaskiner for første gang skulle tages i brug ved valget i Uganda i torsdags i forsøget på at hæve værnet mod valgsnyd, måtte maskinerne på mange valgsteder helt opgives, fordi de ikke fungerede uden internetadgang.

I stedet for at identificere folk på deres fingeraftryk måtte de valgtilforordnede nøjes med en manuel registrering af vælgerne på udprintet papir.

Det kan lyde uskyldigt. Men internettet havde regeringen i Uganda selv beordret slukket.

Siden midten af sidste uge har der derfor været næsten total internet-blackout i det østafrikanske land, så hverken valgobservatører, oppositionen eller borgere har kunne fortælle omverdenen om valget, der sikrede præsident Yoweri Museveni fem år mere i embedet, så han samlet set kommer op på 40 år ved magten.

Dermed er Uganda det seneste i en lang række lande, hvor myndighederne tager den voldsomme censurtaktik i brug.

Globalt set er det både en voksende og yderst bekymrende tendens. Det er ikke længere kun de langt mere restriktive lande som Iran, Etiopien og Kina, der tænder og slukker for internettet efter forgodtbefindende.

Bekymrende for demokratier verden over

Flere og flere lande forsøger at styre befolkningens adgang til information ved at censurere internettet og ultimativt slukke for den altdominerende informationskanal, fortæller ngo’en NetBlocks, der monitorerer internetblokader globalt.

Tidligere plejede Ugandas myndigheder kun at blokere de sociale medier, når der var valg eller uro i gaderne. Nu er det ikke længere nok.

Det er bekymrende for alle, der værdsætter demokrati og adgang til information. For det lumske ved internetblokaderne er, at der tit kan gå dage, inden omverden bemærker det og kan kritisere det, fordi vi er blevet vant til at orientere os i verdens gang via internettet. Vi ser ikke det, der ikke er på nettet.

Fremtidsperspektiverne for den totale internetcensur er ubehagelige, men nogle steder allerede virkelighed.

I Etiopien har regeringen siden starten af november udkæmpet en blodig borgerkrig i den nordlige delstat Tigray under et totalt kommunikationsmørke, hvor ikke alene internettet men også telefonlinjer har været slukket fra centralt hold. Det har gjort det stort set umuligt for det internationale samfund at følge med i krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne.

Det er derfor i menneskehedens bedste interesse, at vi insisterer på at holde internettet tændt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Fosberg

Hvorfor skulle magthaverne ikke benytte sig af muligheden for at lukke ned for internettet hvis det passer dem? Magthavere har har altid forsøgt at censurere medierne og det vil de blive ved med så længe teknologien tillader. Frie medier er forudsætningen for demokrati - og Uganda er ikke et demokrati.

Det er i den forbindelse interessant at "magthaveren" i USA, Trump, er blevet frataget adgang til medierne - af medierne selv (dvs det private erhvervsliv). Så hvem er de egentlige magthavere i USA? Og hvor demokratisk er det at medierne udøver censur overfor folkets demokratisk valgte leder?