Leder

Vi kan ikke vaccinere os mod ismassernes smelten og ekstreme vejrfænomener

2020 blev en øvelse i samfundssind, selvbeherskelse og problemløsning i fællesskab. Fra 2021 må det blive selve grundlaget for vores fortsatte tilstedeværelse her på planeten
2020 var præget af voldsomme skov- og naturbrande i blandt andet Australien, Arktis og her Californien. De udsendte store mængder CO2 i sig selv, og reducerede samtidig naturområdernes evne til at opsuge CO2 fra atmosfæren.

2020 var præget af voldsomme skov- og naturbrande i blandt andet Australien, Arktis og her Californien. De udsendte store mængder CO2 i sig selv, og reducerede samtidig naturområdernes evne til at opsuge CO2 fra atmosfæren.

HAROLD POSTIC

Udland
2. januar 2021

2020 blev det hidtil varmeste år i de globale temperaturmålingers historie. Det vurderer Japans Meteorologi Agentur, som overvåger de globale data – andre internationale centre for temperaturmåling er i skrivende stund stadig i gang med fintællingen, men menes at nærme sig samme konklusion.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

“bare mindre mere end ellers”. Ja, og det er ikke spor beroligende, med eller uden en krammer, selvom det er det halmstrå, nogle griber fat i.
Så, eh, hvad gør vi ved det? Det er det spørgsmål, vi hele tiden må stille. Her har jeg lyst til at spørge, hvilket samfund inf. går ind for? Nogle vil sige, at det skal en avis ikke kunne svare på, for den skal bare referere. Det gør jeg ikke. Jeg vil gerne have, at Inf. går foran og i større grad bliver en holdningsavis. “Det varmeste år i de globale temperaturmålingerne historie” er alligevel en hel det. Det lyder ubehageligt og mere end det, skræmmende. Dette varmegys er man alene med, og jeg er jo nok ikke helt alene.

Ete Forchhammer , Gustav Alexander, gregers hoff, John Jørgensen, Kurt Nielsen, erik pedersen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Jørgen Stten Nielsen skriver i sin leder:

"Således giver det skæbnesvangre år 2020 yderligere anskuelsesundervisning i de voldsomme og uforudsigelige konsekvenser, der følger med den globaliserede vækstøkonomis pres på biosfæren. Coronavirussens hærgen er en advarsel om, hvad der sker, når vi invaderer naturen. Forskellen på pandemien og klimaet er, at virussen kan genere os i et-to år ad gangen – klimaændringerne kan true vores livsgrundlag i århundreder."

Men er der ikke tale om en forkert udlægning af kendsgerningerne? I det mindste en for optimistisk en af slagsen?

'Coronavirussens hærgen' fungerer jo netop ikke i nogen alment gyldig fortolkning som en advarsel om, hvad der sker, når vi 'invaderer naturen' [sic]. Var dette tilfældet, ville man vel ikke bestræbe sig på at opretholde denne 'invasion' mest muligt, og det endda i lyksagelig forventning om at udbygge den, når først den irriterende pestilens er manet i jorden igen.

Og er den mest betydningsfulde forskel på 'pandemien' og 'klimaet' [sic] vitterligt, at der nu findes en vaccine til behandling af den førstnævnte?

Nej, pandemien generer vores daglige livsførsel på så akut og direkte en vis, som den eskalerende klimakrise ikke vil gøre i overskuelig fremtid. Deri den afgørende forskel, også når man betragter handlekraften (og handlelysten) i mødet med de to kriser:

Klimakrisens konsekvenser viser sig for nu ikke direkte, men alene som afledte effekter. Resultatet er, at den egentlige og direkte sammenhæng mellem den eksisterende globale og liberale markedsøkonomis implicitte krav om uendelig vækst, og så den eskalerende destruktion af biosfæren, simpelthen ikke anerkendes.

Pandemien lærer os intet om klimakrisen: Der er tale om to væsensforskellige fænomener, både anskuet som årsag og som effekt..

Anders Reinholdt, Dennis Pedersen, Flemming Berger, Mikael Velschow-Rasmussen, John Jørgensen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
John Jørgensen

Der dukker indimellem viden og data op, som viser at vores fokus på CO2 og andre drivhusgasser er vigtig, men mangler muskler hvis vi vil stoppe global warming. En del tyder på at plantevækst der desværre dækker mindre og mindre af planeten, har et kæmpe potentiale. Flere forskere har været i EU og forsøgt at forklare dette, Feks M.Millan fra Canada, Walter Jehne, Australien og Elaine Ingham, USA. EU havde/har gang i noget der kunne rykke, Projekt 4/1000, hvor landbruget får støtte til at lagre kulstof og holde planeten kølig. Man hører ikke meget om den side af klimaarbejdet? Her et kort resume af forelæsning på Harvard, hvor potentialet i vegetationen og det tilhørende vandkredsløb forklares... youtube.com/watch?v=mMFNqaBXBwo

Yak igen til Jørgen Steen Nielsen for at sige tingene som de er.
Og hvor jeg dog glæder mig til at vi snart igen kan demonstrere
i store mængder og sige det, så magthaverne hører det!

Torsten Jacobsen

Gregers Hoff,

Dine forestillinger om hvad magthaverne ’hører’, er helt i skoven..

Tillad mig at hjælpe dig lidt:

youtube.com/watch?v=NONnUBKcNZI&list=RDMEhhboFjYsA&index=22

[Intro]
Ey Danmark, hvad sker der for dig?
Jeg savner dig, jeg vil ha’ dig tilbage ligesom i de gamle dage
Hvor en spa’e var en s—, yo
Jeg vil ha’ dig tilbage ligesom i de gamle dage
Hvor en fri fugl var fri, og hvor man mente, hva’ man sagde
Ey Danmark
Jeg savner dig, jeg freaking fucking savner dig
Du skræmmer mig, jeg vil ha’ dig tilbage, for jeg græmmer mig

[Vers 1]
Jeg ka’ se det ske, det’ ak, det’ ve
Det’ Satan, og han lægger kræfterne i
Det’ nat over dag, det’ bæ over ble
Det’ død over liv, det’ træl over fri
Det’ kød på kniv, det’ råb, det’ skrig
Det ligner en krig, og det’ spild af politi
Det’ dødeligt giftigt i min urtete
Og det’ noget, de kan li’ i det danske parti
Helt fucked up på sne, wow, sagde jeg det?
Meget skal man høre, Gud bevare mit humør
Så ta’ lidt luft, kom til fornuft, og prøv og fat det
At Staden den var fin, og de vil aldrig ku’ erstat den
Hele folket blev til grin fra den dag, da de besat’ den
Nu’ det værre end det vilde vest, det ku’ vi ha’ fortalt dem
Så gi’r de Ungdomshuset væk til en fanatisk sekt
Med et kors i røven, hvor er det frækt

[Omkvæd]
Gi’ mig mit land tilbage ligesom i de gamle dage
Gi’ mig frisindet igen, der lurer under byens tage
Gi’ mig København igen, min farverige gamle ven
Gi’ mig Ungeren igen, vi vil ha’ Ungeren igen

[Bro]
Fjern heroin fra Istedgade og la’ Staden være Staden
Hvis du stammer garnet, yo, så be’r du om balladen

[Vers 2]
Det’ snak, det’ snik - det’ top retorik
Det’ ikk’ politik - det’ pis og polemik
Her kører det fedt, så vi keder os lidt
Vi har indsigt, hva’ med et U-lands kick?
Yo, kloden er slidt, børn er fallit
Tro mig, i Danmark der har vi det fint
Så ufatteligt godt, at det er vores pligt
At gøre noget godt, der hvor det’ skidt
Verden er vor fremtid, men vi fatter det ikk’
Vi har for travlt med at forpurre vores egen butik

[Omkvæd]
Så gi’ mig Danmark tilbage ligesom i de gamle dage
Gi’ mig frisindet igen, der lurer under byens tage
Gi’ mig København igen, min farverige gamle ven
Gi’ mig Ungeren igen, vi vil ha’ Ungeren igen

[Bro]
Fjern heroin fra Istedgade og la’ Staden være Staden
Hvis du strammer garnet, yo, så be’r du om balladen

[Vers 3]
Ey, en helt unik energi
Men se økonomi er ganske fri for empati
Har ingen pli, eks-hippier, skabsrygere der vælger at tie
Kom nu i gang, I har vist noget, I ska’ sige
Rødvin og piller, hele fucking landet chiller
Ungdommen bli’r vildere - fler’ og fler’ sniffer, sniffer
Kokain fra Cap Horn til Berlin
Yo, et junkfrit røgmarked er en rimelig sjælden ting
Men vi havde et - meget skal man høre, Gud bevare mit humør
Tror de selv, at de ka’ lægge byen tør?
Se toppen fatter ikk’ en dør af, hva’ de gør
Sådan vil det være, sådan har det altid været før
Ey, det sprog, vi taler, hedder kroner og ører
Og en grådig mand har aldrig været svær at forføre
Se, grådighed går hånd i hånd med magt, og større vil ha’ stør’
Mere vil ha’ mere - staten er jo helt op’ og kør’
Ta’ lidt luft, kom til fornuft og prøv og fat’ det
At Danmark har det fint, og USA ka’ ikk’ erstat’ det

[Omkvæd]
Gi’ mig Ungeren igen, vi vil ha’ Ungeren igen
Gi’ mig København igen, min farverige gamle ven
Gi’ mig frisindet igen, vi vil ha’ frisindet igen
Gi’ mig Danmark tilbage ligesom i de gamle dage

Det er såmænd slet ikke så svært at forstå..

Natasja ligger begravet på Assistens, rokkede i sidste ende ikke en meter..

Nu om dage spytter musikmaskinen produkter som Kesi eller Branco ud..kapitalisme-liderlige ’rollemodeller’, med bling og bitches...hvis da ikke det er fjerdegenerations-feminismerappere, der drømmer om at blive kneppet af en gucci-fyr med Rolex og gangsterattitude op over begge albuer..

All in the name of Freedom..

Det ville være latterligt, hvis ikke det var så ganske tragisk..

Men bevares, held og løkke(!) med demonstrationerne..Før eller siden ender vi alle på Assistens, eller - i mangel af bedre - noget der ligner..

Gustav Alexander

> Fra 2021 må det blive selve grundlaget for vores fortsatte tilstedeværelse her på planeten.

Den slags undertitler giver selvfølgelig clicks og likes og overskrifter, men man bør i det mindste lade videnskabsjournalisterne stå for at dessiminere videnskabelig viden, så man undgår de her poetisk-dramatiske floskler, der taler til folks hjerter og maver, i stedet til deres fornuft. Det fordrer panik i stedet for handling.

Menneskehedens overlevelse er ikke truet. Vores liv, vores levestandarder og vores verden som vi kender den er i høj grad truet, men ingen vinder noget ved, at vi forgøgler menneskeskabte klimaforandringer som selve menneskets endeligt. Det er desværre ikke spændende for journalister at komme med et nuanceret budskab, selvom der ellers er rigeligt med apokalyptisk potentiale i sandheden.

Lillian Larsen

" Fra 2021 må det blive selve grundlaget for vores fortsatte tilstedeværelse her på planeten"
Det er ikke panik og apokalypse. Der er tale om grundlaget for, hvordan vores tilstedeværelse på planeten kan forme sig bedst muligt.

Gustav Alexander

Lilian Larsen,

Ja, din omformulering af forfatterens pointe er noget lettere at være enig med. Der står imidertid i det originale citat vores "fortsatte tilstedeværelse" hviket enddog implikerer at selve fortsættelsen af menneskeliv på jord er truet, ikke sandt?

Men jo, tager man den lille kvalifikation ud, så har vi faktisk et forsvarligt standpunkt.

Lillian Larsen

"Fortsatte" gør hverken fra eller til. Det kan læses som "fra nu af" eller som "mulighed for".

Gustav Alexander

Jeg kan ikke engagere mig i en ikke-diskussion om betydningen af det danske sprog, Lillian. Det er for trivielt.

Gustav Alexander og Lillian Larsen

Jørgens Steen Nielsens leder er som sædvanlig af høj kvalitet. Bl. a. sætter jeg pris på hans bøn om, at dronningen lader være med at blande sig i ting, som hun - jævnfør sim nytårstale forrige år - helt indlysende ikke har forstand på.

Jeg mener ikke, at Jørgen Steen Nielsen gør sig til talsmand for klimaalarmisme i højeste potens ved at påstå, at klimaforandringerne ødelægger muligheden for vores fortsatte eksistens på planeten.

Han skriver: ”2020 blev en øvelse i samfundssind, selvbeherskelse og problemløsning i fællesskab. Vi lærte nye måder at leve og arbejde på, lærte at løfte i flok og at søge trivsel uden at rejse så meget, ved mere færden i naturen, med mindre travlhed. Fra 2021 må det blive selve grundlaget for vores fortsatte tilstedeværelse her på planeten”.

Det vi har lært og skal bruge i fremtiden er således” øvelsen i samfundssind, selvbeherskelse og problemløsning i fællesskab. At lære nye måder at leve og arbejde på, lære at løfte i flok og at søge trivsel uden at rejse så meget, ved mere færden i naturen, med mindre travlhed". Det er det, der skal være grundlaget for vores fortsatte tilstedeværelse på planeten.

At ”løse”” klimakrisen er en helt anden sag. Men hertil kan man godt bruge de ovenstående formaninger om en mere bæredygtig måde at leve på,

John Jørgensen

Du har ikke ret i, at plantevækst dækker en mindre og mindre del af planeten. Det forholder sig faktisk modsat. Der er i de seneste 30 år blevet mere plantevækst på planeten som følge af, at der er blevet mere CO2 til rådighed for fotosyntesen.

Der er ikke enighed om, hvorvidt denne ”greening” af planeten på langt sigt giver bedre muligheder for at dyrke afgrøder og hermed brødføde verdens befolkning. Derimod er det uomtvisteligt, at det større optag af CO2 fra planterne ikke tilnærmeligvis kan stoppe den globale opvarmning.

Det ses klarest af, at de menneskeskabte drivhusgassers opvarmningsevne er steget med 40 procent fra 1990 til 2020 – altså i samme periode som væksten i plantedækket er sket. At satse på, at CO2 fører til mere plantevækst, der igen optager mere og mere CO2 svarer til at løbe efter den krukke guld, der efter sigende findes ved enden af regnbuen. Man når den aldrig, fordi regnbuen fjerner sig i takt med, at man løber.

Det ovennævnte betyder så absolut ikke, at man skal lade være med at plante mere skov. Du har helt ret i, at skovplantning kan bidrage til at mindske den globale opvarmning. Men der er den forøgede plantemængde jo heller ikke skabt af en forøget CO2- udledning.

Så i det store hele har du ret. Men det er bedst at lade være med at bruge et mindre og mindre plantedække til at argumentere for skovrejsning. Så bliver du dømt ude, fordi dette argument ikke holder.