Leder

Masseanholdelser på omkring 50 demokratiforkæmpere er enden på Hongkong

Hongkong anholder omkring 50 kendte demokratiaktivister og politikere og har endegyldigt indført et frygtregime, hvor det at kritisere staten er lig med statsundergravende virksomhed
Blandt de cirka 50 anholdte er kendte navne fra Hongkongs demokratibevægelse samt prodemokratiske polikere som her Lester Shum (i midten).

Blandt de cirka 50 anholdte er kendte navne fra Hongkongs demokratibevægelse samt prodemokratiske polikere som her Lester Shum (i midten).

Tyrone Siu

Udland
7. januar 2021

Hongkongs nationale sikkerhedslov ville kun blive anvendt mod et fåtal, garanterede byens politiske leder, Carrie Lam, i sommer. En løgn, der onsdag blev udstillet en gang for alle.

Under sikkerhedslovens beføjelser anholdt politiet først på dagen omkring 50 af demokratibevægelsens mest aktive medlemmer og kendte navne. Aktionen er den uden sammenligning største af sin slags, siden kommunistpartiet gennemtvang den omstridte lov med virkning fra den 30. juni 2020.

Disse anholdelser er det endelige slag mod et allerede vaklende fundament for forholdet mellem fastlandet og Hongkong.

Ideen om ’et land, to systemer’, der blev indført ved overdragelsen fra britisk til kinesisk styre i 1997, skulle have sikret borgerne i Hongkong deres levevis og rettigheder 50 år frem. I stedet har de nu fået kinesiske tilstande. Sikkerhedsloven har indført et regime, hvor det at kritisere staten er statsundergravende virksomhed. Politisk indflydelse er ikke længere noget, som hongkongborgere kan strides om via demokratiske kanaler, men alene en magtudøvelse, der delegeres fra Beijing.

Hovedparten af onsdagens anholdte var kandidater eller medarrangører af en uformel valghandling, der fandt sted sidste juli forud for byens parlamentsvalg. Det har altid været en udfordring for de demokratiske partier, at deres kandidater tager stemmer fra hinanden. Derfor arrangerede partierne et slags primærvalg med det formål at finde de mest populære kandidater.

Sikkerhedsloven hænger allerede over hoved på de anholdte

I lyset af Hongkong-regeringens lave folkelige opbakning – ikke mindst efter indførelsen af den dybt kontroversielle sikkerhedslov – var det for første gang nogensinde sandsynligt, at oppositionen ville vinde flertallet af de 70 pladser i den lovgivende forsamling. Det ville have været en bemærkelsesværdig bedrift, eftersom systemet er skruet sammen på en måde, så det ikke burde kunne lade sig gøre. 610.000 borgere i Hongkong stemte.

Regeringen i Hongkong samt styret i Beijing advarede på det tidspunkt om, at afstemningen kunne være i strid med den nye lov. Talspersonen for centralregeringens forbindelseskontor udtalte ved den lejlighed, at oppositionen havde til hensigt at overtage magten og gennemføre en revolution. Kort efter begyndte myndighederne at diskvalificere kandidater og bortdømme siddende folkevalgte. Siden blev parlamentsvalget udskudt i et år, mens den samlede opposition til sidst valgte at udvandre i protest.

Mange af onsdagens anholdte har allerede anklager hængende over hovedet, men under sikkerhedsloven, der er baseret på vage formuleringer, som kriminaliserer løsrivelse, statsundergravende virksomhed, terrorisme samt samarbejde med udenlandske magter. Strafferammen er helt op til livstid.

En af demokratibevægelsens mest kendte ansigter, den 24-årige Joshua Wong, sidder allerede i fængsel. Han modtog sidste måned en dom på godt 13 måneders fængsel. Blandt andet for at opildne en forsamling ved at råbe slogans i en megafon. Ved det prodemokratiske primærvalg fik Wong flere end 30.000 stemmer – flere end nogen anden kandidat. Nu kan han fra sin fængselscelle forberede sig på endnu en retssag.

Et angreb på de tapre

Onsdagens hændelse i Hongkong får skarp international kritik. Joe Bidens valg til udenrigsministerposten, Antony Blinken, kalder det for »et angreb på dem, der tappert taler for universelle rettigheder«.

Fra dansk side opfordrer Jeppe Kofod Hongkong til omgående at løslade de anholdte. I et interview i morgendagens Information forsikrer den danske udenrigsminister desuden, at den investeringsaftale med Kina, der er på vej igennem EU-systemet, ikke vil føre til en mindre kritisk tilgang over for Kina.

Heller ikke i forhold til de nye sanktionsmuligheder, som EU for nylig har indført. De åbner op for at indefryse aktiver, nægte indrejse og forbyde handel med personer involveret i menneskerettighedskrænkelser, uanset hvor de befinder sig. Den slags såkaldte Magnitsky-sanktioner er allerede taget i brug af USA over for Carrie Lam og ledende medlemmer af den kinesiske folkekongres, der gennemtvang sikkerhedsloven.

Inden loven blev implementeret, advarede Dennis Kwok, som dengang var blandt de prodemokratiske medlemmer af parlamentet, om konsekvenserne.

»Lad mig gøre det klart for det internationale samfund, at dette er enden på Hongkong,« udtalte han, da folkekongressen i Beijing fremlagde de drastisk ændringer.

I dag står det klart, at han fik ret. Det internationale samfund kan næppe få omstødt de mange anholdelser. Men hvis ikke onsdagens nedsabling af Hongkongs demokratibevægelse fører til mere end en kritisk udtalelse, er det svært at se, hvad der skulle kunne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det var de store skåltalers tid dengang overdragelsen af Hongkong , en overdragelse der skete i forbindelse med udløbet af kontrakten om Hongkong udløb og England skulle overdrage Homgkong tilbage til Kina.

Vidtløftige tosser stod for skåltalerne der med fine ord lovede demokrati ud i al fremtid for Hongkong og dets beboere, - for inderst inde må de have vidst at sådan så fremtiden ikke ud allerede dengang.

Opblæstheden minder om Amerikas ærefulde tilbagetrækning og fred med Vietnam i sin tid, - også her kunne man følge de vidtløftige skåltaler om fred skabt af Amerikansk velvilje, til trods for sandheden var; De blev smidt ud af Vietnam.

- En 40 år lang krig, først i det skjulte, og siden direkte involveret med over 500.000 mand i felten, var slut, uden nogenkunne forklare hvorfor krigen overhovedet var tabt, og hvorfor man lod sig involvere i krigen.

Den tåbelige forklaring gik på "domino-effekten", en "kommunistsyge" der tiltog fra midten af 1950erne, og som siden er blevet psykosemyte, i hele de amerikanske folk, som en evig frygt der aldrig er blevet behandlet.

Hanne Utoft, Torben K L Jensen, Gitte Loeyche, John Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae, ingemaje lange, kjeld hougaard, Torben Arendal og Per Christensen anbefalede denne kommentar

PS: Alle lyserøde tanker om Taiwans forbliver som selvstændig enhed udenfor Kinas kontrol er lige så naivt som dem der troede på Hongkong fik lov og ret til et selvstændigt demokrati under overopsyn og i respekt fra det kinesiske kommunistparti.

Under revolutionen i Kina med formand Mao, flygtede regenten Chiang Kai-shek med sine tro fæller fra fastlandet(Kina) til den kinesiske ø Taiwan(Formosa) - som vi kender det i dag.

Kina har allerede kundgjort at øen Taiwan er en kinesisk - og i længden vil det kinesiske kommunist parti kræve øen under politisk kinesisk herredømme.

Et argument de uden tvivl vil benytte er, - at de ikke vil have nogen fremmed politisk magt med dens våben i deres baghave, - ganske som Amerika i sin tid gjorde i forbindelse med Cuba, og de russiske våben som befandt sig på Cubansk jord, og kun nogle hundrede kilometer fra det amerikanske fastland.

Kina er blevet en stormagt, og handler som sådan(Amerika, England, Frankrig m.fl.) og en stormagt handler i egen interesse og uden andre skal blande sig heri., eller bestemme om og over en kinesisk ø ud for fastlandet, - det skal kineserne nok selv bestemme og afgøre.

Hanne Utoft, Torben K L Jensen, John Andersen, Anders Graae, Ete Forchhammer , kjeld hougaard, jens christian jacobsen, Jacob Nielsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Stater udviklets – ALLE – inkl. Kina og USA. Da Catalonien i demokratisk ordning ville være sig selv, blev lederne idømte op til 17 år fængsel. Kina har aldrig været ledet demokratisk, med en Confucius/legalist styreform – i dag forstået som meritokrati? Ser jeg mig omkring i staters udvikling – ingen dårlig styreform i en eller anden variant? Vestligt demokrati i USA variant var aldrig tænkt som ”folkestyre” men just som meritokrati. Som periodevis Malmøbo havde jeg ingen stemmeret. Jeg trøstede mig med at der var svært for mig at styre mit eget liv. At vide hvordan en hel nation skal styres? For ikke at tale om hvad der er bedst for alle andre nationer? Jeg er dybt imponeret og takler selv afsted så godt JEG nu kan. Med George Simenon: ”Jeg forsøger at forstå, men jeg dømmer ikke”

Peter Beck-Lauritzen

Lad Investeringsaftalen stå sin prøve; EU skal købe Huewei, det hele og overføre hele teknologien til EU, så denne teknologi trygt kan udrulles i hele EU! Det vil også afbalancere kinesernes opkøb i EU!
Så kan vi se om "lige børn leger bedst"?