Leder

Mette Frederiksen har ret. Staten er ikke en husholdning

Det er journalisternes yndlingsspørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Men netop det spørgsmål er blevet »gammeldags«, mener Mette Frederiksen (S) nu. Hun har ret
»Det er en lidt gammeldags måde at se det på,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften i et interview på TV 2, og det har nu helt ret i.

»Det er en lidt gammeldags måde at se det på,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften i et interview på TV 2, og det har nu helt ret i.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Udland
12. januar 2021

»Det er en lidt gammeldags måde at se det på,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S) søndag aften i et interview på TV 2, da hun fik det måske mest almindelige spørgsmål fra journalist til politiker: Hvor skal pengene komme fra?

Det handlede om statsgæld og udgifterne ved COVID-19-krisen.

»Der er brugt milliarder i støttekroner, hvem kommer til at betale den milliardregning,« ville studieværten vide.

»Er det skatter, der skal stige? Klimaet, de ældre, de syge, børnene? Hvor bliver pengene taget fra, når de skal betales tilbage?«

Men præmissen for spørgsmålet var »gammeldags«, mente Frederiksen: »Jeg mener, at vi i Danmark har mulighed for at investere os ud af krisen,« sagde hun.

Det fik flere borgerlige politikere til tasterne.

»Gælden bliver ikke betalt tilbage alene af at bruge penge,« skrev De Radikales Kristian Hegaard på Twitter.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Christensen

Negative renter som fænomen kræver stadig nogen tilvænning, i hvert fald i mit hovede. Grundlæggende set, hvem skulle have en interesse i at udlåne penge, hvis det ikke giver en form for afkast på en eller anden måde? Om ikke andet så gennem bidragssatser, gebyrer, indflydelse eller noget helt andet.

Gitte Loeyche, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, John S. Hansen, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

@ Jens Christensen,

Negativ rente er en teoretisk videreførelse af rentebegrebet.

Når du låner penge, betaler du rente.

Og når staten vil styre økonomien har man 2 muligheder:
1. At udstede eller at inddrage penge. Denne mulighed har mistet sin værdi, at stort set ingen bruger kontante mere.
2. Øge eller reducere renten. Altså gøre det vanskeligere eller lettere at låne penge til forbrug.

Dette sidste parameter har jo en bund på 0% i rente. Men hvis dette ikke er nok til at sætte gang i hjulene, kan man jo give negative renter. - Altså man får renter (penge) for at låne, og jo mere man låner, jo mere får man.

Men der er altså nogen, der skal betale for dette Molbo-system. Og hvis det er din bank, så vær sikker på, at gebyrerne vil stige mod himlen.

kjeld jensen, Therese Hagen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og Jens Christensen anbefalede denne kommentar
Søren Løvborg

Du betaler som privatkunde også negativ rente hvis du vil have større beløb stående i banken. Alligevel er det de færreste der hæver alle pengene og gemmer dem i madrassen.

Nogen gange er folk mere interesseret i stabilitet, fleksibilitet og troværdighed end egentlig forrentning. Danske statsobligationer er et godt valg i sådan en situation.

Anders Reinholdt, Mogens Holme, Ejvind Larsen, David Breuer, Gert Romme, Alvin Jensen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

"Vi skal holde op med at tænke som revisorer og i stedet tænke som investorer. For staten er ikke en husholdning"

Det er en vigtig læresætning, at stater ikke er husholdninger og det må medfører vi får frigivet en hel del økonomer og ligesindende, der messer dette. De kunne passende hjælpe til på plejehjem, skoler børnehave, sygehuse sov. de kunne gå fra at være kolde, en kæmpe unødvendig udgift, til at være varme, en stor hjælp. Men det kræver jo man kan arbejde med mennesker.

Erik Tvedt, Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen, Jo Falk Nielsen, kjeld jensen, Helle Walther, Per Christiansen, Ole Henriksen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Ejvind Larsen, Martin Rønnow Klarlund, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Martin Mortensen, Troels Ken Pedersen, Torben Kjeldsen, Jeppe Bundgaard, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Der er intet naturstridigt i skattestigninger. Tværtimod. Også i dyrelivet og naturen må man yde til fællesskabet for at kunne overleve og gøre sig gældende i det fællesskab man tilhøre. Særligt ikke efter 20 år med udelukkende skatte nedsættelser. Samfundet og fællesskabet er ikke gratis. Det ved alle jo godt. Og stort set alle er parate til at betale til fællesskabet.

Så hvis der er noget, som er naturstridig, så er det egoisme, grådighed og kapitalisme. For i naturen er alle afhængige af hinanden. Så også i den forstand kan velfærdsstaten bygget på rød blok og Socialdemokratiet kalde sig grøn.

Birte Pedersen, kjeld jensen, Lisbeth Glud, Helle Walther, Poul Erik Pedersen, Ole Henriksen, Richard Strand, Anna Louise Finck-Heidemann, Mogens Holme, Ejvind Larsen, Steen K Petersen, Niels Bent Johansen, Alvin Jensen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg er stadig uenig med Bennike. Hvis der ikke er nogen pengeproblemer, hvorfor i alverden får klimaet så ikke, hvad det skal have? Hvorfor får vi ikke en grøn fond på en milliard kr.? Det må være, fordi regeringen ikke kan lide lugten af de grønne organisationer, hvad ellers? Hvorfor er der stadig et begreb, der hedder nedskæringer?
Så er der det med naturen og ressourcerne, Bennike. Dem bliver der jo tæret på, når vi bare låner alle de rare penge. Husholdningsøkonomien skåner biodiversiteten. Nationaløkonomien med overforbruget lever broer og motorveje og subsidier til landbruget.
Nu spørger jeg meget høfligt: Hvad er det gode og naturvenlige i dit økonomiske syn?

hans-henrik elofsson, Jo Falk Nielsen, Per Christiansen, Therese Hagen og Anne Nielsen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Gert Romme
"At udstede eller at inddrage penge." Det er to muligheder, for at udstede penge betyder at skabe penge - eller monetær finansiering i økonomisprog. Men at inddrage penge er skatter og afgifter. Lande som USA, England og Japan foretager monetær finansiering af coronakrisen, men i Danmark har vi så stærk en tro på, at monetær finansiering skaber hyperinflation, at vi ikke en gang tør at nævne det.

Steen K Petersen, Birte Pedersen, Bent Gregersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

Det har undret mig, at journalisterne ikke har vendt det spørgsmål mod erhvervslivet og højrefløjen, da corona-nedlukning indledtes og de fra den fløj højlydt krævede kompensationer fra staten. Hvorfor skulle DE ikke svare på, hvor pengene skulle komme fra, sådan som de ellers selv evigt angriber alle forslag om udgifter for stat, regioner og kommuner?

Erik Tvedt, Helle Walther, Nille Torsen, Birte Pedersen, Palle Yndal-Olsen, kjeld jensen, Lisbeth Glud, Per Christiansen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Ole Henriksen, Torben K L Jensen, Werner Gass, Ebbe Overbye, Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Ejvind Larsen, Steen K Petersen, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

"Så længe væksten er højere end renten på statsgælden, så vokser økonomien. Og så skrumper gælden af sig selv." Ja, så længe naturen kan holde til endnu mere vækst. Hvis man i stedet for valgte monetær finansiering kunne man vælge en lavere vækst under den forudsætrning, at man samtidig reducerer bankernes skabelse af penge som gæld for at undgå inflation. Problemet med bankernes pengeskabelse (ca. 95 % af de penge som cirkulerer) er, at de kun skaber de penge, som udgør gældens hovedstol. De penge som skal dække bankernes renter og gebyrer skaber bankerne ikke. Der vil derfor altid i en økonomi med så stor en privat pengeskabelse, være mere mere gæld, end der er penge. Og det medførerr et stadigt pres på vækst og natur, for så vidt som at gælden skal betales. Og det skal privat gæld. I de private husholdninger kan vi ikke blot rulle gælden over.

Birte Pedersen, Bent Gregersen, Anders Reinholdt, Jo Falk Nielsen, Per Christiansen, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Samfundsøkonomien fungerer ikke som en husholdning. Hvis der mangler penge i en husholdning, behøver man at spare eller frigøre sig fra gælden. Og sådan er det ikke nødvendigvis i makroøkonomien.

Men det skyldes det faktum, at makroøkonomien kan give penge til borgerne, og over tid få de fleste tilbage i statskassen som moms, afgifter og personskatter - også personskatter fra dem, der ved denne manøvre kommer i arbejde. Men det er indlysende, at denne effekt stort set kun fungerer overfor fattige borgere, der straks omsætter pengene til forbrug. Andre borgere, dem der måske vil opspare pengene, lægge dem i en pensionsopsparing eller købe hus i udlandet, medfører ikke denne positive effekt.

Men altså - dette enorme corona-tab kan altså ikke komme ind under de nævnte forhold. Her er det altså reelle penge - både udgifter og samtidig også manglende indtægter, som statskassen kommer til at mangle.

- Og det er simpelt hen enorme summer det drejer sig om. Og den frase en vis politiker fremførte i foråret - " at Danmark var så velpolstret, at man kunne købe den halve verden", må skyldes, at denne politiker ikke ligefrem besidder samfundsøkonomisk viden.

Sagen er helt enkelt. Disse pengemidler man mangler, skal lånes, og efterhånden som mange lande vil låne, bliver udlåning altså "sælgers marked", hvor udlåner dikterer prisen (renten). Derfor vil dette både komme til at koste velstand og teknisk udvikling i rigtigt mange år frem i tiden. Og på dette område må Danmark formentlig se sig overhalet af mange østeuropæiske lande, der bedre har kunnet holde økonomien i faste rammer..

Steffen Gliese

Penge er en infrastruktur, der flytter ressourcer fra dér, hvor de findes, til dér, hvor de skal bruges. Hvad coronaen lærer os er, at ressourcerne er så mange, fordi der konstant overproduceres, at vi uden problemer for en tid kan klare os med forrådet på en lang områder. Det skal vi selvfølgelig gøre op med - men der er en angst, der er større end frygten for at løbe tør for især livsvigtige produkter, og det er for det, vi så udspille sig i Washington: hvad skal mennesker lave, hvis de ikke skal arbejde?

Jeg synes der skal indføres både valgfrie skattestigninger på ,1-,1,5 % som kan tilvælges i en kortere årrække f.eks gratis tandlæge, fri transport i et vist omfang med offentlige transportmidler i kommune/region, socialpædagogisk støtte m almendannelse, paponkler/tanter til de unge og de ensomme som ikke har noget socialt netværk, voksne som vil konsumere cannabisprodukter for fornøjelsens skyld osv osv og så indføres en livsvarig strafbeskatning af løsladte strafafsonere samt dømte iøvrigt på ,1-3% før fradrag, for hver dom. Men selvom noget sådan ville kunne generere økonomisk råderum til en varig og forhåbentlig god socialpolitisk indsats dur det kun hvis pengene er stavnsbundet til en almen god socialpolitik og ikke kan kanaliseres ud som skattelettelser til dem som i forvejen har så meget at det er svært at fatte, at de har brug for skattelettelser der potentielt er samfundsundergravende. Børn fra de såkaldt ressourcevage familier burde fra fødslen optjene et succesfradrag, som kan effektueres når vedkommenet fylder 18 eller påbegynder uddannelse med en ren straffeattest, et fradrag som kun gælder hvis vedkommenet er kriminalitetsfri. De løsladte burde så også kunne optjene et fradrag for kriminalitetsfrihed.

Niels-Simon Larsen

På denne planet med begrænsede ressourcer kan man ikke have en økonomi uden grænser, uden det går galt en dag (ja, det gør det allerede). Man kan jo lave lige så mange penge, som man lyster, men ikke ressourcer, for de ligger nu engang der, hvor de ligger, indtil de er brugt op, og her hjælper penge ikke. Penge kan ikke skabe råstoffer.
Jeg forstår stadig ikke Bennikes syn på økonomi. Jeg kan godt se, at DK på grund af sin stabilitet kan låne penge, så længe udlandet har tillid til os, men det går kun til den dag, hvor tilliden svækkes.
Jeg kan også godt se, at vi bare kan bruge løs, men det bliver så på naturens bekostning, og er det den umoralske holdning, Bennike taler for? Jeg spørger bare.

Rune Stilling, Steen K Petersen, Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek, Therese Hagen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Vi kan jo se på Grækenland, hvad der sker, når de offentlig udgifter løber løbsk og overstiger betalings evnen.

Margit Johansen

Hurra, nu kan vi slippe for journalister, der stiller tåkrummende udtjente spørgsmål om økonomiske sammenhænge og statsfinanserne. Dejligt. Halløj, der er nogen, der ikke har fulgt med i samfundsfagene. Pinligt. Jo, vi kan investere os ud af kriserne. Det behøver ikke være de smalleste skuldre der skal lægge ud.

Helle Walther, Liselotte Paulsen, Lisbeth Glud, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Pedersen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Hvis penge er ligegyldige, så er der meget som er ret ligegyldigt. Hvorfor betale husleje, hvorfor betale for fødevarer og hvorfor bare ikke forære politikerne en stor pose penge, for de er jo ligegyldige. Vi kan jo bare gå på rov hos hinanden, ingen ejendomsret, alt er fælles til der ikke er mere, men det er vel også ligegyldigt?

Ivan Breinholt Leth

Poul Anders Thomsen
Du kan ikke sammenligne Grækenland med Danmark. Grækenland har givet afkald på sin valuta, og kan derfor ikke skabe sine egne penge. Det betyder, at Grækenland kun kan financiere et statsligt underskud ved at låne. Når et land giver afkald på sin valuta, giver landet også afkald på monetær finansiering. I den situation er landet nødt til enten at have en stor eksport eller at låne penge. Grækenland har ingen stor eksport. Derfor var man henvist til de finansielle markeder.At give afkald på sin nationale valuta er at gøre sig afhængig af finanskapitalen, og det er særdeles letsindigt, når man har en lille økonomi med en svag eksport.

Nille Torsen, Jo Falk Nielsen, Lisbeth Glud, Steen K Petersen, Per Christiansen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ole Rasmussen, så længe vi opererer med 'penge', er de ikke ligegyldige, men vi er nødt til at forstå, hvad de 'er', og ikke leve i forestillingen om, hvad vi 'tror, de er'. De er dosseret forbrug.

Ejvind Larsen, Lisbeth Glud, Steen K Petersen, Per Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jeg må nok hellere indlede med at indrømme at jeg er historiker, ikke økonom og ej heller dybere bevandret i relationen mellem økonomi og trækket på det økologiske råderum. Så er forudsætningerne vist kridtet op.
Men: set ud fra et historisk perspektiv kan gældsættelse godt fungere positivt. Igen skal vi tilbage til situationen under første verdenskrig. Også på daværende tidspunkt var dansk økonomi en åben økonomi, afhængig af eksport af færdigprodukter (primært landbrugsvarer) og import af råstoffer (jern og kul i store mængder bla.). Krigen betød voldsomme prisstigninger, pga. at de krigsførende parter havde en stor efterspørgsel efter netop råstofferne. Dette ramte dansk økonomi hårdt, især i de sidste år af krigen steg leveomkostningerne voldsomt og fattigdommen var udtalt.
I den situation valgte den danske regering, ledet af Det Radikale Venstre, at regulere priserne og yde store tilskud til at befolkningen kunne komme nogenlunde helskindet gennem krigen og forsyningskrisen.
I Aalborg var situationen særligt grel: byrådet beregnede at ca. 90 % af byens befolkning levede under den lokale fattigdomsgrænse og boligstandarden var aldeles ringe. Man var bla. nød til, under krigen, at indkvartere boligløse i boliger der var karakteriseret uegnet til menneskeboliger!
I den situation forgældede kommunen sig: man optog lån til at opføre et folkekøkken, hvor byens indbyggere kunne købe mad med kommunalt tilskud. Kommunen optog endvidere et statslån på 1 mill. kr., som skulle fungere som garantifond for at bygge boliger til mindrebemidlede borgere.
Det kan tilføjes at også nogle af omegnskommunerne, til Aalborg, fik stigende sociale problemer som også bevirkede at de kommunale udgifter voksede. I sidste ende blev disse udgifter dækket af statskassen. Finansministeren, Edvard Brandes, var da også bekymret, når indenrigsministeren endnu en gang vedtog en ordning, som krævede statslige garantier!
Men: effekten af den offentlige gældsætning var bla. at der blev etableret en række sociale boligbyggerier, som har sat sit varige præg på alle større byer i Danmark. Effekten af den kommunale gældsætning, i Aalborg, var at befolkningen overlevede krigen - ikke uden mén - men arbejdsstyrken blev fastholdt og kunne holde de store industrivirksomheder (bla. cementindustrien) kørende. I landdistrikterne kunne i hundredevis af husmandsbrug, i efterkrigsårene, bidrage til at landbrugseksporten til både England og Tyskland blev opretholdt.
Så gældssætning kan altså, set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, godt være ganske velbegrundet. Den kan være med til at opretholde livet for et lands befolkning og være med til at forbedre levevilkårene, fordi det er en politisk beslutning hvorledes man anvender de lånte penge!
mvh. poul.

Erik Tvedt, Peter Beck-Lauritzen, Nille Torsen, Steen K Petersen, Jo Falk Nielsen, Ejvind Larsen, Lisbeth Glud, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Niels-Simon Larsen 8.13. Jeg kan godt forstå logikken i dit ræsonnement: at det er pengene der er årsagen til den økoligiske katastrofe vi står over for. Men - for mig at se er det et spørgsmål, om ikke dette ræsonnement er for simpelt og derved udelukker nogle aspekter ved økonomien.
For det første: uanset karakteren af forbruget, så er pengene jo bindemiddel i enhver økonomisk transaktion. Så vidt jeg er orienteret er man nødt til at have penge på kontoen for at få tag over hovedet, mad i munden og tøj på kroppen. Det er vel et uomgængeligt faktum?
For det andet: det er ganske rigtigt at forbrug trækker på planetens ressourcer, men det gør al menneskelig aktivitet vel i bund og grund?
For det tredje: de to ovennævnte forhold får mig til at spørge, om det ikke i højere grad er kvaliteten af forbruget der bør interessere - frem for forbruget som sådan. For er det forbruget som sådan, så må vi vel erkende at planeten jorden var langt bedre hjulpet uden homo sapiens tilstedeværelse. Men det er vel næppe det der er løsningen?
mvh. poul.

Ejvind Larsen, Lisbeth Glud, Per Christiansen, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Poul E P: Problemet i dag er, at pengene lever deres eget liv. Lige siden pengene blev opfundet, har der sikkert været pengehandlere, men i dag spekulerer vi alle i penge, eller vores pensionskasser gør det. Det er totalt ødelæggende. Der opfindes alle mulige giftige finanscieringsformer til stor skade for naturen og livet på Jorden.
Det, der hedder, byudvikling betyder nedtrampning af natur. Fremskridt det samme. Innoversion er et dækord for hurtigere afvikling af menneskelivet. Tænk fx på de enorme gravemaskiner, der er opfundet til at forandre landskaber med. Se for dig frackingområderne i Alberta.
Homo Sabiens er et skadedyr. Den forbandelse må vi tage på os og fra nu af udrette så lidt skade som muligt. Vi kan så at sige ikke løfte en finger, uden at temperaturen stiger. Snart 8 mia fingre har en frygtelig indvirkning. Vi står over for vores største udfordring. Det er alvor nu.

hans-henrik elofsson, Ejvind Larsen og Per Christiansen anbefalede denne kommentar

Det vi burde spørge om er om alle pengene skal bruges til at gøre de rigeste rigere, og skal politikken fortsat misbruges til at gøre de fattige fattigere? Skal uligheden fortsat stige efter fyrre år, eller skal vi give børnene et mere retfærdigt og mere lige udgangspunkt i livets start? Skal fonde, storspekulanterne og bankerne investere således, at storbyerne bliver off-limit for halvdelen af borgerne?

»Hvorfor fokusere på det samme? Det er en lidt gammeldags måde at se tingene på,« siger du, og det har du helt ret i. Så, bare rolig. Vi driller bare.

Hej. Jeg kommer fra din næste regering, og vi er her for at sætte dig fri for alt det gamle tankegods. Vi er her for at fortælle dig, at du kan få shitload af penge, hvis du stemmer på vores folk i det næste kommende valg i november. Vores job er at gøre dig rig. Vores eneste bekymring er din frihed. Vi er til for din skyld, for din fremtid. Vi arbejder i døgndrift for at få dine penge til at yngle. Dette tilbud er lavet specielt til dig og din familie.

Vi har i de forrige årtier bevist vores værdi: Du har allerede masser af aktiver, aktier, ejendomme i udlandet, hvor du nu kan få mere ejendom for slet ingen penge, i lande, hvor folk er for dumme til at forstå, at vi - du og os - er fremtiden, de klogeste og selvfølgeligt derfor de rigeste.

Men nu kan du få endnu mere. Dine børn kan blive en del af den rigeste elite. Vi ved, at du er en vinder, og at du på TV har set succeshistorierne for dem, som vi allerede har hjulpet på vejen til frihed, berømmelse og formuer. Slå dig sammen med os. Vi har et specielt tilbud til dig, med lån til ingen penge overhovedet, du kan få endnu flere ejendomme til næsten ingen udgifter. Faktisk betaler vi dig for at skabe dit nye hjem, med alt hvad du nogensinde har drømt om.

Glem ignoranterne. De er for dumme til at forstå dette vidunderlige system - dette liberale system der vil frigøre dig fra de uvidendes byrde, fordi de ikke forstår, hvordan frihed føles. De vil kun blive hængende i den fortid der viser sig at være et fængsel. Vi er din bedste ven, din virksomhed er vores forretning, vores hospitaler er dit hospital, vores skoler er dine børns skole. Vi er sammen eliten, din fremtid, og din vej er blevet brolagt specielt for dig. Når du bliver gammel, passer vi på dig, du behøver ikke at bekymre dig for noget overhovedet, vi har dine interesser i vores hjerte. Bare rolig, vi har tænkt på alt.

Du har allerede taget de første skridt, de nødvendige skridt for at blive rig og berømt. Dine børn får en stor fremtid med velstand. Vi har nu i mange generationer arbejdet døgnet rundt med vores/dit helt eget system, som garanterer din fremtid i frihed og hvor du kan få alt hvad du nogensinde har drømt om. Kort fortalt, din fulde frihed.

Når du tilslutter dig vores netværk, garanterer vi din succes. Vi ejer 40 procent af alt og ved derfor hvad vi taler om. Vi har den afgørende magt og vores egne folk siddende ved bordet for hvert vigtigt møde, hvor din velstand er vigtigt. Det er vores folk, der bestemmer i ministerierne og i toppen af den nuværende regering. Vi har den afgørende indflydelse over økonomien.

Sponsoreret af Den danske Mafiabank på dine vegne

Steen K Petersen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Jens Thaarup Nyberg og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@Steffen Gliese
Dosseret - ?

Pengene er et middel, ikke et mål, det er glemt af mange, men det bør man huske på!

Hvis pengene altid skal komme først, så er det min påstand, at så hæmmer det mere et samfund end det udvikler det.

For mig bør visioner, og hvordan vi ønsker vores samfund skal være i fremtiden, komme først, herefter kan man så finde pengene til det.

Der var en gang en præsident der sagde at han ville til månen, han spurgte ikke hvor pengene skulle komme fra. Han skabte først visionen, og fandt så herefter pengene til at kunne opfylde den vision.

Behøver jeg at sige, at "manden" kom til månen, hans vision blev virkelighed og han fandt de nødvendige pengene undervejs.

Så pointen er, hvis man altid tænker i penge, og penge som man har lige nu, så bliver samfundet langt hen af vejen holdt i et limbo med tendens til tilbage gang. Man dræber simpelthen større visioner, udvikling og fremskridt i fødslen.

Pengene er ikke målet, men midlet til at opnå de mål og visionerne som vi opsætter.

Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Sjovt nok, så var det blandt det første jeg lærte i nationaløkonomi i 1980, staten er ikke en husholdningsøkonomi!

Erik Tvedt, Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen, Nille Torsen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Mads K: Hvad er den så? Igennem årene har der været mange ting, vi ikke har haft råd til ligesom i husholdningen. Nu har man råd til at give svinebaronerne 250 mio, ca 8 mio til hver. Det minder meget om en regnskabsaften i hjemmet, hvor storebror får en sprogrejse.
Da du nu har læst Nat.øk. kunne du måske sige, hvad den store forskel er på de to begreber.

Steffen Gliese

Doseret, Jens Thaarup Nyberg!
Ja, og umærkeligt bliver den forestillede økonomiske værdi og den faktiske efterspørgsel fjernet fra hinanden. Derfor kan vi bruge umanerligt mange penge på at passe børn i daginstitutioner, fordi det, mødre og fædre leverer på arbejdsmarkedet måske ikke økonomisk lader sig sammenligne, men i praksis er af stor betydning for aktiviteten i samfundet.
Derfor opstår der problemer for hele Europas urtehave i Sydeuropa, fordi en enorm og væsentlig produktion ikke har en markedsværdi, der svarer til ernæringsværdien.

Peter Beck-Lauritzen

Endelig en politikker, der forstår national økonomien, på bekostning af "EU sparepolitikken". I dårlige tider, sætter staten aktiviteter igang, får penge i cirkulation og understøttet forbruget, og ikke at forglemme, beskatningen af denne omsætning, som så igen kan bruges til flere aktiviteter. Tænk på Lillebæltsbroen.

Jens Thaarup Nyberg

Tak, Steffen Gliese.
Det forekommer mig, hvad du beskriver, tager retning mod Platons idealstat. Børn opdrages i offentlige institutioner, forældrene udfører deres pligter i samfundet, som de er opdraget til. Familiernes opløsning.

Kerstin Lofvander

Sjovt nok minder det mig om hvordan man resonerede om boligboblen 2007 og alle de lån, der resulterede i bankernes crack 2008. Og hvordan skattebetalare måtte betale festen i USA og detsamme herhjemme, hvor vi måtte redde Danske bank.

Poul Erik Pedersen

Niels-Simon Larsen 12.1 12.43:
At pengene lever sit eget liv er en halv sandhed. I et land med en stor offentlig sektor, er der en del af pengene (samfundsøkonomien) der lever et politisk bestemt liv. De nærmere vilkår for dette liv, bestemmes årligt ved vedtagelsen af finansloven. Dette betyder at der eksisterer en mulighed for, politisk, at påvirke den økonomiske udvikling.
Dette fører videre til det næste ræsonnement: de giftige finansieringsformer er også et resultat af menneskelige beslutninger - de er ingen naturlov! Derfor er det også forfejlet at udstyre penge, i sig selv, med et selvstændigt liv og dermed også med en selvstændig vilje. Når dette er tilfældet betyder det endvidere, at vi som politiske mennesker også bør kunne kritisere de trufne beslutninger og tøjle dem via en politisk vedtaget lovgivning. Således at der kan sættes regler for, hvorledes samfundsøkonomien fungerer. Det er sket før - så selvfølgelig kan det også ske igen.
Mht. byudviklingen: det er rigtigt at udviklingen i byerne kan være nedtrampning af natur! På den anden side er byen også centrum for den demokratiske samtale og beslutningsproces, byen besiddder altså også et civilisatorisk potentiale! Det er i byerne at der investeres i energirenoveringer, således at vores boligmasse bliver tidssvarende. Det er også i de forkætrede byer disse beslutninger tages, grundlaget for renoveringerne beskrives og beregnes og hele den praktiske proces udspiller sig. Læg vel mærke til: i hele denne proces spiller dit begreb innovation en positiv rolle, for hvis ikke der var blevet forsket i energiforbrug i boligerne (på en teknisk højskole eller et universitet, beliggende i den by) var der ikke noget vidensmæssigt grundlag for at foretage energirenoveringerne.
- Og ja, gravemaskinen er det negative billede af civilisationen. Det almennyttige boligbygeri, baseret på ideen at boligen ikke skal være et investeringsobjekt, det positive billede af samme civilisation. Et boligbyggeri der, i dansk/nordisk sammenhæng, må betragtes som et ubetinget civilisatorisk fremskridt. - Og iøvrigt bygget med hjælp fra samme gravemaskine!
Endeligt: hvis vi bliver enig med os selv og hinanden om at gøre så lidt som muligt, i den nuværende situation, så er vi da i hvert fald helt sikre på at udviklingen går i den gale retning. Læsning af Information på daglig basis turde være rigelig dokumentation for det korrekte, i den konstatering!
Dette peger, i lighed med corona-krisen, på at både den politisk-demokratiske samtale og den stærke stat igen bliver en central aktør i samfundsudviklingen. Det gør det fordi det er fælles spilleregler, der kan sikre de civilisatoriske fremskridt. - og jeg mener selvfølgelig, at en løsning af den økologiske krise vil være at betragte som et civilisatorisk fremskridt. Disse fælles spilleregler lader sig, ud fra hidtidig erfaring, kun gennemføre med statens hjælp.
Dette fører til den sidste, helt principielle konklusion: mennesket er ikke kun et skadedyr, det kan også være et civiliseret og solidarisk væsen der ikke kun er styret af at dyrisk instinkt. Var dette ikke tilfældet, så var hverken det græske demokrati eller forestillingen om en menneskelig civilisation noget vi overhovedet kunne tænke over.
mvh. poul.

Niels-Simon Larsen

Poul EP: Når jeg ser homo Sabiens som et skadedyr, er det, fordi vi har vundet over alt og alle. Vi har udryddet andre menneskearter, næsten alle store dyr, og vi har givet os selv et liv som slaveagtige agerdyrkere og senere hen industriarbejdere. Nu er vi i gang med at udrydde insekterne, og til sidst udrydder vi os selv. Det ser det måske ikke ud til med syv en halv mia. sabiens, men nu ser vi, hvad en virus kan forårsage. Det er tid til at tænke over tingene. Vores dyreart er ved at ødelægge hele systemet, og vi kan ikke stoppe.
Verden er og bliver som en stor husholdning. Hvis vi ikke holder hus med den, går den i stykker. Der er ikke meget der tyder på, at vi lader værre. Helhedstænkning findes ikke. Alle borer sig ned i deres eget speciale. Politikerne burde have overblikket, men kender du én, der har? Jeg gør ikke.

Steen K Petersen

@Jacob Schønberg

Kan sagtens forstå du har det svært med af for forstå husholdningøkonomi/husholdingsbudget.

Nu har flere troede på den sang om der skal være balance på stats budget, en krone ud, skal give en krone hjem, altså en nulsumsspil økonomi. Vi er blevet manipuleret med det sludder i årevis, og du er desværre også faldet i.

Du må meget gerne prøve at fortælle ud fra den opfattelse du har, hvordan det kunne lade sig gøre, at den krigsregning som Danmark overtog i 1945 fra tyskerne, lydende på kr. 11.1 mia. i 1945 kroner og hvor statens budget samme år lød på kr. 2.6 mia. Hvor er den regning blevet af? Hvem har betalt den gæld?
Også når vi ved, at tyskerne kun har formået at betale samlet kr. 200 mio. med sidste indbetalinger tilbage i 1980'erne

Det ville svare i dag, groft beregnet, at vi med et statsbudget på ca. kr. 1.100 mia. havde en coronagæld på ca. kr. 4.500 mia. som ikke ville blive betalt tilbage.

Ved det er noget af en akkomadation, altså ens opfattelse bliver bragt i så meget ubalance, at ens fatteevner ikke kan rumme det, men prøv gerne med dine ord!

Rune Stilling

Jeg er ikke økonom, men jeg kan ikke se, at metaforen med investering holder. Pengene brugt under corona er da ikke nogen investering, det er en fastholdelse af en forbrugsstatusquo. Vi får ikke noget for de 5-600 millarder andet end samfundsøkonomi, der ikke styrter helt sammen. Så den må hun længere ud på landet med.

Og så er det da morsomt, at Mette F. pludselig kommer med sådan en udtalelse, når handler om et eksorbitant pengeforbrug, der holder hende politisk kørende i mange år frem i tiden. Når det bliver hverdag og der kommer nogle med en grøn dagsorden (eller andet), så vil jeg bide spids på, at vi kommer tilbage i husholdningsmetaforen.

For mig at se er den nemmeste "løsning" på Corona-krisen at lukke munden på folk med penge, men jeg tror godt man kunne have fundet andre måder at beskytte de udsatte på end at fyre 600 millarder kroner af.

Poul Erik Pedersen

Niels-Simon Larsen 13.1 14.20: Generelt set mener jeg, dine indlæg er præget af en historisk determinisme - og det vender jeg mig imod, fordi jeg mener det er en fejlfortolkning af udviklingen. Følger man din tankegang betyder det, både at det historiske forløb hidtil er en gang forudbestemt og at vores fremtid er upåvirkelig. Med Curt Sørensens ord: "Der findes kun en udviklingens vej". Derved levnes vi, som mennesker, ingen mulighed for selv at tage stilling til hvilken fremtid og hvilket samfund vi ønsker.
Med Hørups ord: "Derpå står det!".
Jeg trækker mig derfor tilbage, i god ro og orden. På falderebet vil jeg tillade mig at anbefale Curt Sørensens murstensværk "Stat, nation, klasse." (Frydenlund 2012 - 2014), der netop anfægter den opfattelse at der kun findes denne ene udviklingens vej. Hans pointe er, at mennesket selv er med til at skabe sin egen historie og dermed også har valgmuligheder. God læselyst.
Mvh. poul.