Leder

Nord Stream 2’s dødsrallen er et glimrende billede på klodens geopolitiske tilstand

Med tvivlsomme tricks prøver tyskerne i disse dage – formentlig forgæves – at få færdiggjort det sidste sølle stykke af Nord Stream 2-gasledningen til Rusland. Men Trumps afsked udstiller, at projektet var, er og forbliver et geopolitisk fejltrin
USA’s kommende præsident, Joe Biden, er ligesom sin forgænger Donald Trump modstander af gasrørledingen Nord Stream 2, der løber mellem Rusland og Tyskland igennem Østersøen.

USA’s kommende præsident, Joe Biden, er ligesom sin forgænger Donald Trump modstander af gasrørledingen Nord Stream 2, der løber mellem Rusland og Tyskland igennem Østersøen.

Jonathan Ernst

Udland
15. januar 2021

Mange af dem ligger stadig i imponerende bunker på havnen ved Sassnitz på den østtyske ø Rügen: De enorme gasrør, der hvert år skal føre 55 milliarder kubikmeter naturgas fra russiske Vyborg til Lubmin i Mecklenburg-Vorpommern, hvorfra gassen skal fordeles i det tyske og europæiske gasnet.

Denne fredag tager det improviserede russiske rørlægningfartøj Fortuna efter planen endelig hul på de manglende 150 km ud af den 2.350 km lange Nord Stream 2 (NS2), der har medført en både symbolsk og yderst konkret strid: om tyske milliardkontrakter med Putins Rusland. Om Ukraines sikkerhed. Om gassens klimapolitiske rolle. Om forholdet mellem Europa og USA – og mellem Tyskland og Polen i et EU præget af energipolitisk nationalisme.

Alle disse konflikter er samlet i én gasledning, som tegner til at blive en 75 milliarder kroner dyr rørkirkegård på bunden af Østersøen. Fortunas arbejde er nemlig mest en test i tysk farvand af de amerikanske sanktioner mod projektet, før det egentlige problem skal løses: den manglende strækning syd for Bornholm.

For Danmark har gasledningen skabt en konstant geopolitisk solidaritetskonflikt i forholdet til Tyskland og USA. Men i det store spil er den konflikt sekundær. Det viser de amerikanske sanktioner mod projektet, der i december 2019 fik schweiziske Allseas til at trække sine specialbyggede rørlægningsfartøjer. Siden da har blandt andet det norske certificeringsselskab DNV-GL trukket fingrene ud af hvepsereden.

Dobbeltmoral

Over for Tyskland har Trump gang på gang påpeget dobbeltmoralen i omgangen med Putins Rusland, som undergraver de vestlige demokratier, men samtidig er en fin handelspartner, når man mangler billig gas. De amerikanske tommelskruer fik endnu et vrid, da en række amerikanske senatorer i sommer truede havnen i Sassnitz med »knusende juridiske og økonomiske sanktioner«. Nytårsdag kom den næste dårlige nyhed: Den amerikanske lov Protecting Europe’s Energy Security Clarification Act (PEESCA) blev bekræftet i Senatet, så sanktionerne nu er bredere og også rammer for eksempel forsikringsselskaber og andre indirekte involverede.

Som på så mange andre områder ser vi nu, at kritikken har fokuseret for meget på Trumps bøllemetoder mod Tyskland og Europa.

For det første er der stabilt flertal for NS2-sanktionerne i det amerikanske senat på tværs af partierne. Og for det andet går Joe Biden samme vej som Trump. For Biden handler NS2-modstanden ikke så meget om et højlydt afpresningsinstrument mod Merkel, Tysklands NATO-bidrag eller det tyske handelsoverskud over for USA. Men allerede som vicepræsident under Obama var Biden mod gasledningen – ikke mindst med blikket rettet mod de stærke ulemper for Ukraine, der mister både transitgebyrer og en magtpolitisk løftestang mod Rusland.

Som et modtræk har delstatsregeringen i Mecklenburg-Vorpommern i sidste uge skabt en almennyttig stiftelse for klima- og miljøbeskyttelse (yes!), der skal hjælpe NS2 i mål. Udadtil for at sikre den tyske energiforsyning med miljøvenlig gas. Indadtil for at pleje stærke økonomiske interesser i den fattige og ruslandvenlige østtyske delstat.

Rent praktisk skal stiftelsen fungere som mellemhandler for materialer og byggemaskiner til NS2. Sanktionerne skal altså ramme den statslige stiftelse og ikke de selskaber, der handler med russerne. Men fra både klimaaktivister, miljøforbund, det liberale FDP og De Grønne er der rasende udfald mod fake-miljøstiftelsen, som den russiske statskoncern Gazprom bag NS2 lægger 99 procent af egenkapitalen i.

»Skamløs joke«

Den førende energiekspert Claudia Kemfert kalder det ligefrem en »skamløs joke« at sælge gas som miljøbeskyttelse. Det er nærmere en energipolitisk sovepude, der låser den decentrale grønne omstilling i en fossil logik årtier ud i fremtiden.

Geopolitisk ser det ikke kønnere ud. NS2 udvider den russiske indflydelsessfære i EU og tæmmer dermed Europas muligheder for at påvirke udviklingen i for eksempel Ukraine og Hviderusland. Og fra USA’s side er kontinuiteten fra Trump-æraen dårlige nyheder for Europa, der handelspolitisk vil blive ved med at stå i strategiske dilemmaer i en tid, hvor USA har blikket stift rettet mod det handels- og geostrategiske magtspil med Kina og Rusland.

Vi skal ikke stirre os blinde på NS2, for det er ikke den afgørende kampzone – i forhold til Rusland er det nærmere desinformation, pengevaskeri i europæiske banker og konkrete konflikter med russisk indblanding. Men i sin overlevelseskamp, der efterhånden ligner dødsrallen, ligner NS2 efterhånden det perfekte billede på klodens bekymrende geopolitiske, energitekniske og klimapolitiske uoverskuelighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Over for Tyskland har Trump gang på gang påpeget dobbeltmoralen i omgangen med Putins Rusland, som undergraver de vestlige demokratier"

Var Trump ikke Putins agent?

Til selve sagen; naturligvis er det i store træk fup & fidus at markedsføre gasforsyninger som miljøbeskyttelse - fuldstændigt som det er fup og fidus når den amerikanske energipolitik fastholder bl.a. fracking som et væsentligt aktiv i denne. Herom er hersker der ingen nævneværdig uenighed mellem Trump-administrationen og den kommende Biden-ditto. Vi er vidner til endnu en omgang amerikansk imperialisme og kold krig, hvori bl.a. beskyttelsen af Ukraine som nyligt kuppet territorium naturligvis indgår.

Emil Davidsen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Lars Løfgren og Erik Boye anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Alt i mens vi plages med Nord Stream II, jubler over en corona vaccine, online handel slår alle rekorder, henrykkes over det ene ny udviklede batteri efter det andet til el biler, grubler over rigsretsager, nye logoer hos Burger King, Jysk kommer nu til at hedde Jysk, spiser kød som aldrig før, og nu bliver alt godt og andet "Feel Good", sniger der sig et nyt rekord varmt 2020 ind ad nyhedsstrømmens bagdør.

Ifølge FN er der nu udsigt til at den gennemsnitlige temperatur kan nå 1,5 grader celsius allerede i 2024 og ikke først 2050 eller 2100. Verden bevæger sig dermed mod gennemsnitlige temperaturstigninger på mellem 3-5 grader celsius i det 21. århundrede. Særligt udslippet af CO2, som tager ophold i atmosfæren i flere hundrede år, synes ingen grænser at tage på trods af alle bestræbelser. Udviklingen synes at være ustoppelig. Ikke mindst fordi de skader der er sket og de skader der er undervejs de næste årtier skyldes drivhusgasser, som allerede er udledt til atmosfæren.

Men den tid den sorg. Og man skal jo ikke male fanden på væggen. Vel - Så bare fortsæt som om intet var hent.

Ruth Sørensen, Liselotte Paulsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Morten Bøttzauw

Et aspekt i denne Nordstream fortælling er også at USA gerne ser at Europa og Tyskland køber deres naturgas istedet for Ruslands. Usa kan sende meget gas til europa i Liquid nedkølet form i skibe. Så Nordstream er vel blot en god måde at have alternetive indkøbsmuligheder, som kan spilles ud mod hinanden i en pris forhandling. Den miljøvenlige mulighed er selvfølgelig at lade være med at bruge gassen, det forhindrer Nordstream vel ikke ??? Fossilt brændstof kan vi fravælge, hvis vi vil !!! Kunden bestemmer.
Venlig hilsen
Morten B.

Emil Davidsen, Liselotte Paulsen, Finn Thøgersen og Erik Boye anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Når man som jeg, engang imellem holder øje med på nettet, hvor olietankskibene der passer Storebælt er på vej hen, står det klart at amerikanerne burde stikke piben ind, i forhold til EU´s energi indkøb i Rusland.

En god del af tankskibene, der kommer fra Rusland, har destination forskellige steder i USA.

Ulrik Bjørn Jeppesen

Var jeg stiknarkoman, ville jeg foretrække at købe heroin på Apoteket frem for hos LTF.
Det er muligt, at LTF er lidt billigere, men de giver dummebøder og klipper fingrene af, som det passer dem.

Nordstream 2 handler i dén grad om geopolitik set fra russisk side.
Pt. sælger Rusland gas til Europa via gasledninger, som løber igennem bl.a. Ukraine.
Det betyder, at Rusland skal betale transmissions bidrag til Ukraine. Desuden kan Rusland pt ikke lukke for gassen til Ukraine uden samtidig at lukke for gassen til Europa.

Når først Nordstream 2 er bygget færdig, så kan Rusland levere gas direkte til EU uden at skulle betale en klink til Ukraine. Desuden kan Rusland lukke for gassen til Ukraine som politisk pression.

I værste fald kan færdiggørelsen af Nordstream 2 være forløber for en russisk invasion af Ukraine.
I Tyskland er man selvfølgelig klar over dette, men udsigten til at Tyskland kan tjene en masse penge på Nordstream 2 vejer desværre tungere.

Tyskland er pga. egeninteresse fortaler for Nordstream 2 og dermed er Tyskland allerede fortaler for Russiske interesser.

Når først EU er afhængig af russisk gas og Tyskland er afhængig af pengene fra Nordstream 2, vil gasledningen kunne bruges som pression mod Tyskland og hele EU.

Dette vil kunne lægge en dæmper på hvor hårdt EU vil reagere overfor Rusland i tilfælde af, at Rusland lukker for gassen til Ukraine eller invaderer landet.

Meget kan man sige om Putin - men dum er han ikke.

Det er op til EU at opføre sig langt klogere og realistisk i forhold til Nordstream 2.
For EU som helhed og for Ukraine i særdeleshed er Nordstream 2 en decideret katastrofe.

Nordstream 2 skal skrottes, men det sker næppe, fordi Tyskland har bidt på Putins madding og er alt for interesseret i at tjene en masse penge på projektet. Jeg er desværre ikke lige så optimisisk på den front som artiklens forfatter.

Men jeg håber meget, at fornuften sejrer til sidst og at Nord Stream 2 bliver skrottet!

Jeppe Lindholm

Hvis EU ikke køber gassen drejes røret bare mod øst, hvor et energi hungrende og betalingsdygtig Kina venter for enden af pipelinen.

30 december afsluttede EU og Kina en handels- og investeringskontrakt (CAI).4 januar fortalte Maas (tysk udenrigsminister), at Tyskland ikke ville give efter for amerikansk pres vdr. Nord Strem 2. Desuden har Tjekkiet meddelt, at forlængelsen af Nord Stream 2 til Østrig (EUGAL) var afsluttet.

Som MK Bhadrakumar skrev i Asia Times:

Maas underscored that Berlin “does not need to talk about European sovereignty if that is understood as us [Germany] doing everything in future the way Washington wants.”
He added that although Berlin hopes for an improvement in US-German ties under Joe Biden, a spate of bones of contention, including the Nord Stream 2 issue, will remain.
“The German government will not change its stance on Nord Stream 2,” he pointed out, adding: “The important thing is that we are aligned on the central strategic and geopolitical issues, where we are on the same side of the field.”
Desuden kunne man læse hos DW.
Gazprom mister gasmonopol, efterhånden som det sydøstlige europæiske marked skrider frem Når det nye år starter, vil tre begivenheder have en langsigtet indvirkning på Gazproms forretning i Sydøsteuropa og påvirke hele EU-markedet. Hvem vinder, hvem taber? Gasmarkedet i det sydøstlige Europa var præget af tre begivenheder i begyndelsen af ​​det nye år, alle sammen med vidtgående konsekvenser. Den 1. januar fejrede den serbiske præsident Aleksander Vucic sin nations gasforsyning fra Rusland gennem en anden rute, især via Bulgarien og Balkan Stream-rørledningen, en del af den tyrkiske Stream-rørledning. Kun få timer før meddelelsen begyndte Bulgarien at få asiersk gas via Trans Adriatic Pipeline (TAP), hvilket fik den bulgarske premierminister Bojko Borissow til at sige under et besøg på en kompressorstation nær den græske grænse: "Fra nu af en komplet diversificering. " Han annoncerede grundlæggende afslutningen på Ruslands Gazprom-monopol på det bulgarske marked. Den tredje begivenhed var indvielsen af ​​en ny, flydende gas (LNG) terminal nær den kroatiske ø Krk. Et tankskib leverede US LNG, som blev modificeret og pumpet ind i det EU-forbundne kroatiske distributionsnet. For Kroatien, som hidtil næsten udelukkende var leveret af Gazprom, betød det også et stort spring mod diversificering. Nationen kan nu også eksportere gas til Ungarn, Ukraine og andre lande.
Med valget af Armin Laschet ser det ud til et mere selvstændigt EU, når man betænker den franske udenrigsminister Yves Le Drian udtalelse til Europe1 Radio 7.11.that the EU and the US would not return to the previous close relationship they enjoyed prior to Donald Trump’s presidency even with Democratic presidential nominee Joe Biden in the White House. 
Le Drian had said, “We will not return to the status quo ante, to the good old days of the trans-Atlantic relationship. The world has moved on after these four years. Europe has emerged from its naïveté. It is beginning to assert itself as a power.”
MK Bhadrakumar:
This does not preclude , however, a substantive global “to-do” list that awaits the EU leaders and Biden to work fruitfully — elevation of diplomacy as the US’ principal tool of foreign policy, renewed commitment to multilateralism and specific assurances on NATO and the UN, re-entry to the Paris Climate Agreement and Iran nuclear accord, reengaging World Trade Organization and World Health Organization, a global democracy summit, push back against authoritarianism and corruption, advancing human rights and so on. These are all matters of great importance to Europe. 

Søren Kristensen

Hvis der kun mangler 150 ud af 2350 km ledning er man jo så godt som færdig og så er der vel ikke noget at rafle om.