Man kan godt forstå dem, der i USA er rystede og rædselsslagne: De har set Trump-tilhængere trænge ind i Kongressen. Gadens vrede stod pludselig inde i den bygning, hvor landets love diskuteres og sættes til afstemning.
Flere demonstranter var bevæbnede, nogle lavede hærværk. En havde medbragt en galge til vicepræsident Mike Pence, fem blev dræbt under optøjerne.
Et chok for nationen, angstfremkaldende for politikerne.
Det er heller ikke mærkeligt, at mange er rasende: Trump har i fire år misbrugt sin magt demonstrativt og ført kulturkamp mod hele systemet. Han har hånet civiliserende normer, udråbt det valg, han tabte, til »et tyveri« og direkte afpresset den øverste ansvarlige for valghandlingen i Georgia. Og Trump mobiliserede sine tilhængere til den demonstration, som udartede til optøjerne i Kongressen: »I kan aldrig tage vores land tilbage med svaghed. I skal vise styrke, og I skal være stærke,« sagde han: »Vi har fået nok. Vi ikke finde os i det mere.«
Rystede, rædselsslagne og rasende vil mange have sat en monumental grænse: En Trump-inspireret demonstration endte helt forfærdeligt. Trump er vitterligt forfærdelig. Og nu skal han straffes.
»For at forsvare vores forfatning og vores demokrati,« skrev demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi: »vil vi handle hastigt, fordi denne præsident repræsenterer en overhængende trussel mod dem begge.« Hun vil have ham ud. Så hurtigt som muligt.
Misrbug af forfatning
Spørgsmålet er, om der er juridisk grundlag for at kræve Trump afsat som følge af opstanden. Og om det er politisk fornuftigt. Pelosi opfordrede først vicepræsident Mike Pence til at bruge den 25. tilføjelse til forfatningen til at afsætte Trump. Den er lavet i tilfælde af, at præsidenten på grund af eksempelvis ulykke, fysisk eller psykisk sygdom skulle blive ude af stand til at håndhæve sit embede. Men Trump er i dag i samme tilstand, som da han blev valgt. Det ville være misbrug af forfatningen at bruge den tilføjelse mod ham. Pence bemærkede rigtigt i sin afvisning, at det også ville etablere en farlig præcedens.
I stedet har demokraterne udarbejdet et anklageskrift til en rigsretssag mod Trump. De anklager ham for »Incitement to insurrection«; tilskyndelse til oprør. Den anklage gør Trumps ord til demonstranter ansvarlige for den vold og hærværk, et fåtal af dem udførte timer senere. Men Trump opfordrede ikke direkte til vold eller ulovligheder, men understregede, at de skulle gå »fredeligt og patriotisk og lade deres stemme bliver hørt«.
Der er blandt jurister uenighed om Trumps ansvar. Men det forekommer en helt uholdbar indskrænkning af ytringsfriheden, hvis den, der kaldte til protest, styrke og kamp for retfærdighed, efterfølgende får ansvaret for andres vold. Som forfatningsforskeren Jonathan Turley har skrevet: Det vil gøre langt mere skade på ytringsfriheden i USA, end ballademagerne gjorde i Kongressen, hvis Trump på baggrund af disse udtalelser skulle blive afsat og kendt skyldig i »tilskyndelse til oprør«.
Man kunne have lavet et juridisk stærkt grundlag for en rigsretssag mod Trump, hvis man samlede hans bestræbelser på at afpresse de instanser, der var ansvarlige for valghandlingen. Men det er ikke den sag, demokraterne har lavet: De vil have ham udelukket for altid efter den frygtelige dag i Kongressen, og de vil have det ekspederet hastigt.
Man må ikke handle i affekt
Men forfatningens logik er, at det netop ikke skal være en hasteproces at afsætte en præsident. Det må ikke være noget, man gør i affekt. Forfatningen skal beskytte republikken mod den form for forståelig raseri og rystelse, som demokraterne og nogle republikanere befinder sig i.
Endelig må man spørge, hvad en rigsretssag vil gøre politisk. En rigsretssag handler i USA ikke om straf, men om afskedigelse og udelukkelse fra offentligt embede, og Trump er under alle omstændigheder ude om en uge. Ideelt kunne sagen føre til, at republikanere skiftede side og skabte en samling om fordømmelsen. Det er ikke sandsynligt, men heller ikke umuligt.
Det er til gengæld sikkert, at den periode, der kunne være en ny begyndelse for Biden og USA, i stedet bliver endnu et slagsmål med Trump som hovedperson. At demokraterne i stedet for forening og samling, som de har lovet, fortsætter den kamp, som har gjort det umuligt at hjælpe fattige amerikanere uden forsikring, reparere et samfund, der er gået i stykker og gå forrest i den grønne omstilling.
Det er ikke et forsvar for forfatningen at misbruge den til at straffe en præsident, som allerede er på vej ud, og det er ikke en befrielse fra den kamp, som længe har været med til at blokere amerikanske politik. Det er en besættelse.
Nej, nej, og nej-
Bekvemmelighed over for principper.
Når en stats præsident begår højforræderi ved at underminere hele statens legitimitet, er der kun ët svar.
I krigstid ville han blive skudt.
I fredstid spærret inde for livstid.
"Men det forekommer en helt uholdbar indskrænkning af ytringsfriheden, hvis den, der kaldte til protest, styrke og kamp for retfærdighed, efterfølgende får ansvaret for andres vold."
Kamp for retfærdighed..???
Den lader vi lige stå et øjeblik.
Trump har været medvirkende til hadgruppernes fremmarch i USA ved at retweete og like deres perfide opslag; han havde selv inviteret til det rally, han holdt foran det Hvide Hus, ved gentagne gange at opfordre til at fremmøde, og ved at tweete at nu skulle der "kæmpes med alle midler" og "Det bliver helt vildt" for at forhindre, at stemmerne på Biden blev bekræftet, og sidst men ikke mindst var der intet at tage fejl af under talerne af bl.a. ham selv, Rudy Giuliani og Donald Junior, hvor der igen blev opfordret til at kæmpe, til at tage præsidentposten tilbage, til at de svage skulle 'hjælpes' til at indse deres fejltagelser.
Trump & co ville marchere med oprørerne ned ad Pennsylvania Avenue, (hvilket de naturligvis ikke gjorde), og slaget skulle afgøres ved Capitol.
"Trial by combat", som Rudy Giuliani ekstatisk råbte.
At man ikke udtalte ordene "husk nu at bryde ind i Capitol og skab panik", ændrer ikke ved, at det var lige så forudsigeligt hvad der ville ske, som når man kaster en tændstik ned i en benzindunk.
Nej, den må du længere ud på landet med, Rune.
Selv Djævelens Advokat kan komme så langt ud, at det begynder at ligne Komiske Ali.
PS. Formålet er at statuere et eksempel, for det kan ikke nås at stille Trump til regnskab før efter indsættelsen af Biden.
Desuden at forhindre, at Trump kan fortsætte sin asociale virksomhed samt eventuelt genopstille i 2024.
Hvis han dømmes skyldig, vil han ikke have ubegrænset adgang til flyrejser, secret service vil ikke beskytte ham længere, og han vil ikke få livslang pension.
PPS. Der vil kunne arbejdes todelt, så retssagen er om formiddagen, og Bidens program om eftermiddagen.
Alle Jer
med jamen, jomen, måske, frem og tilbage
bør bruge en del af jeres hjernes kapacitet på at gennemtænke, hvad den pøbel, der forsøgte statskup med Trumps velsignelse, egentlig har at byde på. Og hvad det ville betyde for jeres fremtid, hvis det var lykkedes.
Tænk igen. Og igen. Og igen.,
Hvor dum har man ret til at være?
Så, ro på Mihail.
Fornuften har talt, det er ikke fornuftigt at fra tge Tump adgang til sociale platforme, ej heller at stille ham til ansvar for en rigsret?
Det jo helt enkelt, bare sig pyt, så går det over.
Rune siger i podcasten, han glæder sig mest til Melania Trumps bog. Men hendes bog bliver en coffee table fotobog om antikviteter i det Hvide Hus, som hun har restaureret.
"incredibly she was in the East Wing of the White House overseeing a photoshoot for a new coffee table book about presidential artefacts. ‘The heart of US government was under siege, our very democracy on the line, but Mrs Trump was calmly arranging porcelain figurines for the photographer,’ the source continued, saying even the most loyal remaining Trump staffers were left ‘dumbfounded’ by her actions." står der i Daily Mail.
Det er spild af krudt, glem ham.
"En dårlig sag for for USA" og "en dårlig idë for demokraterne"?
Lever vi på den samme planet?
Kan Rune Lykkeberg rumme sig selv, hvis han tager sin egen bog "Vesten mod Vesten" alvorligt?
@ Mihail
”Hvor kan man finde roser, hvor ingen roser gror”?
Selv Platon måtte give op overfor ”fornuften”.
Kl: 22:28 Huset har lige stemt for en rigsret... Sådan!
Rune Lykkeberg sagde i Deadline, at kuppet ikke var reelt, ingen så Trump med en rygende pistol i hånden. Legen med ilden, for at se om det vil fænge var dog klar og der må altså sanktioneres. Vi må så bare håbe på, at med impeachment processen vil det omsider stå helt klart, at Trump med sin undergravende og gentagne løgn om det "stjålne" valg , faktisk overlagt og beregnet løg, og at løgnen var hans redskab til at udløse Capitol stormen.
Forhåbentlig fremkommer det også under processen klart, at Trump personligt sørgede for, at sikkerheden ikke blev iværksat forud eller under angrebet, som NY Times hævder.
Disse forhold er meget vigtige kendsgerninger (hvis altså de er fakta ..); direkte imod hans store vælgerbases mange vildfarelser og dennes helgendyrkning af Trump, og dermed imod at et "dolkestøds narrativ" får kraft, ja kort sagt er Impeachment forudsætningen for, at muliggøre den tilstræbte forsoning i det splittes USA kan fæstne varig rod.
@ William Manniche
Platon 'gav ikke op over for fornuften'. Du har vist ikke læst, hvad han skrev. Enhver, der i dag læser Platon, vil kunne se hans profetiske advarsel mod Trump.
- og hans solide forsvar for fornuften.
Nutidens store problem er kulturel uvidenhed. Hjernedøde egoister Rasende dumriander. Desperate fjolser. Falsk bevidsthed.
Læs Marx' empatiske analyse af disse halvhjerner i hans kritik af den Hegelske retsfilosofi. Og beslut dig for, om du vil være en del af den falske bevidsthed eller en el af kritikken af den.
Den findes I en fortræffelig, dansk oversættelse af Villy Sørensen: "Karl Marx. Økonomi og filosofi. Ungdomsskrifter." (Gyldendal 1965)
Hvis du er mageligt anlagt, så behøver du kun at læse s. 51-52. Det vil ændre dit liv.
Platon og Vincent
Af gode grunde kendte Platon ikke professor ved KU Vincent Hendricks. Men de trækker på samme hammel: Respekten for det rationelle argument, der er åbent for rationel og logiskl analyse.
De brøleaber, der indtog kongressen i Washington, har sat sig uden for enhver logisk diskurs. De udtrykker kun irrationelle følelser. De nægter at argumentere. Skal vi overlade magten til dem?
No way. Vincents (og andres) insisteren på logik og rationalitet som en betingelse og forudsætning for en demokratisk offentlighed, bør vi alle slutte op om.
I krig skifter man ikke general.
Rigsretten som et angreb på Republikanerne. Nok uundgåelig men at se deres leder blive slået af marken af Demomraterne i valget og efter kan logisk nok få mange af dem til at slå hælene i og forsøge at holde skansen af trods og ære.
Bedre var det så nok, om Republikanerne selv fik lempet elefanten ud af deres politiske glasbutik og ikke kun ud af Capitol, men noget ville altid være tilbage. Man kan ikke uddrive alle ånder, skal man tro de gamle grækere. Får han status af statsfjende eller martyr? Kan erhvervslivet fjerne ham som var han kilden til en farlig gasart?
Har deputerede været involveret i stormen på Capitol, får i al fald sammensværgelsesteoretikerne kamp til stregen.
Man slår 7 kors for sig og håber Trump går til de evige golfmarker.
Forfatningen er voldtaget - straf voldtægtsmanden og genopret dens integritet. Sådan tænker en amerikaner.
Jeg glæder mig til, at at demokratibevægelserne også tager et ideologisk opgør med fascisten Platon.
Hvis nu USA havde et velfungerende demokrati, som rent faktisk involverede befolkningen og hvor Demokratiske og Republikanske præsidenter historisk set overholdte både amerikansk forfatning og international ret, ville det måske give mening at man retsforfølger Trump - men det er jo ikke tilfældet.
Den amerikanske forfatning er blevet 'voldtaget' adskillige gange, præsidenter på stribe har løjet for kongressen, for befolkningen og for den internationale offentlighed, man har begået statskup, startet ulovlige, omfattende krige og udsat andre nationer for illegitim pres og økonomisk terroden - uden at nogen har pippet om at den amerikanske præsident burde retsforfølges ... men Trump skal nakkes. HAN har begået det værste af det værste; undskyld mig - men det er temmeligt tandløst og reaktionært. Endnu en skueproces for selvretfærdige og harmefulde såkaldte demokrater med dobbelte standarder.
økonomisk terror, skulle der stå.
Den leder har Lykkeberg ikke været heldig med. Rigsretssagen kan have flere formål, bl.a. at få klarlagt, i hvilken grad og på hvilke planer Trump har konspireret med rebellerne. Rigsretten kunne f.eks. forlange at få adgang til hans båndede telefonsamtaler. Husk lige, at Nixon "aflyttede sig selv" i en tilsvarende situation.
Og hvis Trump ikke frivilligt lægger materialet på bordet, så må han dømmes for foragt for retten.
Det er da vist ikke nogen god ide at annoncere, at en afgående præsiden kan starte en borgerkrig uden omkostninger. Det er jo næsten det der er sket, men ikke uden omkostninger.
Jeg synes derfor, at du skyder forkert Rune!
Trumps skødesløshed kostede menneskeliv Rune.
Rune fortsætter med at imponere med sin evne for tekstlæsning: beskriv, analyser, vurder. Om han også rammer plet med perspektiveringen må tiden vise. Vi er klogere, end vi var, men ikke så kloge, som vi tror. You Can fool some people All of the time and All people some of the time, but you can’t fool All people All of the time.
Be here now, detach yourself, Do not crack under pressure, let it go, let your compassion Lead you, stop and focus on the beauty of life, clarity and stillness, peace and love.
Jeg synes at der i rigsretssagen mod Trump (og mod Støjberg) ligger en fare for "den fredelige magtovertagelse" som er et kerneelement i et demokrati - vi må efter min mening for næsten enhver pris undgå en situation hvor indkommende magthavere systematisk forsøger at retsforfølge de udgående magthavere - at Trumps vælgere skriger "lock her up" af Hillary Clinton og Bidens folk råber "lock him up" af Trump - at venstrefløjen skriger "rigtsretsag" af Inger Støjberg og højrefløjen skriger "rigsretssag" af Mink-Mette - selvom der selvfølgelig er en juridisk kerne i alle de her sager, kan det ikke undgås at de bliver voldsomt politiserede - og at den retsforfulgte part vil se sig selv som forfulgt slet og ret.
Aktion skaber reaktion, og det er ikke altid udkommet bliver det man ønsker. Hvis fraværet af den rygende pistol frikender Trump, står han styrket tilbage i stedet for bare at visne ud i pinlig glemsel.
@Rune Lykkeberg
Det er en vigtig præcisering, som du foretager i lederen:
"En rigsretssag handler i USA ikke om straf, men om afskedigelse og udelukkelse fra offentligt embede ...."
citat fra artiklen
Selvom Trump skulle blive dømt, ville hans "dom" alene kunne blive, at han ikke kan opstille til næste præsidentvalg - han er ude af sit nuværende embede, før Senatet måtte blive færdige med sagsbehandlingen i en eventuel ny Rigsretssag .
Erik Ninn-Hansen blev idømt 4 måneders betinget fængsel; men tilsvarende kan altså ikke lade sig gøre i USA - det ligger udenfor senatets sanktionsmuligheder.
Som bosiddende østen for Blåvandshuk virker en Rigsretssag imod Donald Trump som al for stor ståhaj for en lille potentiel gevinst .... og det er altså at lege ilden i det splittede land.
I en retsstat må man naturligvis holde loven i hævd, og Trump er på ingen måde hævet over forfatningen. Anklagen om, at han har opildnet til oprør og angreb mod Capitol Hill holder måske også. Spørgsmålet er om han bliver dømt. En Rigsretssag i USA er i høj grad en politisk domfældelse.
Men man kan jo heller ikke bare lade et angreb på de demokratiske institutioner gå upåtalt hen. Der skal også skrives et historisk efterskrift; og ikke mindst kunne det tænkes, at Trump ville stille op i 2024. Så en domfældelse kunne blive det der satte et punktum for Trump i politisk forstand. Idioten har jo vist sig bestemt ikke, at være ufarlig.
Men om det er klogt sådan rent politisk dvs. om det ikke kunne tænkes, at grave grøfterne mellem trumpisterne og demokraterne dybere i en situation, hvor USA er splittet og hvor Biden har talt om forsoning. Bidens indtrædelse i embedet vil jo også blive præget af en Rigsretssag, hvor man kunne synes, at Trump skulle være a done deal. Så et eller andet sted skal principper vejes op mod taktiske overvejelser, hvilket man til syvende og sidst ikke kan synes er helt rimeligt. Man sådanne politiske overvejelser vil nok eksistere
Og så lige til en kommentar til det her med den fredelige overdragelse af magten. Det er skisme Trump selv der gør knuder mht. fredelig overdragelse af magten. Han havde endog proklameret før valget, at han ikke ville acceptere et valgnederlag. Og siden hen - altså før stormløbet mod parlamentet tvistede han i den grad valgresultatet, med de mest bizarre udsagn om konspirationer i mod ham.
Sikke de første kommentarer brager derudaf med beskyldninger om alt muligt. Kapaciteten til at forstå situationen er åbenbart begrænset når ens hævntørst render af med ens sunde fornuft. Hvad er det egenligt man gør?
Manden havde erkendt nederlag, sagt at han går af og frasagde sig hurtigt oprørernes støtte efter de overrendte Kongressen. Nu har man så besluttet at gøre ham til en politisk martyr her på falderebet. Hans støtter har nu fået bekræftet at han er forfulgt af systemet og at magthaverne bruger tech-giganter og forfatningen til at lukke ned for hans politiske bevægelse. Det er demokraternes og republikanernes frygt for at han vil stjæle stemmer i fremtiden og bryde de to gamle partiers dominans der ligger til grund for en rigsret. Der er ingen sund fornuft i det hvis målet er at hæmme hans magt. Han er alligevel for gammel til et nyt kandidatur i 2024 men det er flere familiemedlemmer ikke og med gamle Trumps udelukkelse fremskynder man et højrefløjsdynasti i et topstyret familie.
De to gamle partiers glubske besættelse af at få ham dømt ved en rigsret er et godt tegn på at de ikke har forstået bevægelsen bag ham. Det styrker støtten til ham, det svækker den ikke for de er alligevel ligeglade med resultatet.
Der er bare nogle måder at tænke på, vi må væk fra: vi skal holde op med at tænke strategisk, bortset fra i ganske få, nødvendige kontekster, og vi skal lade være med at tænke alting som præcedens for fremtidig handling.
På samme måde må vi på økonomiens område holde op med at tænke noget-for-noget, men forholde os til det formålstjenlige i det, man gør.
Jeg mindes ikke at have hørt Trump sige, at demonstranterne skulle gå »fredeligt og patriotisk og lade deres stemme bliver hørt«. Mon ikke det først var efter at det var gået galt?
Dog er jeg enig i RLs betragtning om, at det er risikabelt at fortsætte polariseringen og splittelsen, men behovet for at forhindre manden i igen at beklæde et offentligt embede aka præsident er vel nok det vigtigste.
Tak for en spændende artikel, som giver mulighed for debat. Mit bidrag er som følger:
Rune skriver: at det ville have været et misbrug af den 25 tilføjelse til forfatningen, at afsætte Trump pga. ulykke, fysisk eller psykisk sygdom, da han ikke kan siges at have lidt eller lide (af) nogen af delene. Hvis det er de eneste muligheder, så ja det ville det, og ja det kunne have skabt en uheldig præcedens, men netop princippet om ’præcedens’ er så helt fraværende i forhold til de tanker Rune gør sig, omkring hvor vidt det giver mening at gennemføre en rigsretsproces overfor Trump, det kan man godt undre sig lidt over. (med mindre det er det der hentydes til, når han taler om man forsætter kampen, i stedet for at vælge forsoningen? Her må jeg minde om, at Obama igennem 8 år prøvede den vej, hvilket egentlig bare udstillede republikanernes manglende vilje til netop det, forsoning eller bare samarbejde, de blev kaldt ’The party of NO’, så vidt jeg husker)
Rune skriver: ”(…) det forekommer en helt uholdbar indskrænkning af ytringsfriheden, hvis den, der kaldte til protest, styrke og kamp for retfærdigheden, efterfølgende får ansvaret for andres vold.” Hvis der så bare var tale om retfærdighed, men det er der ikke, det har vi rettens ord for. At det samme så kan misbruges, en gang i fremtiden, i situationer hvor der rent faktisk er tale om retfærdighed er an anden snak. Man kunne for eksempel spørge, om der er grænser for, hvor langt en protest kan tillade sig at gå? Der sammenlignes med BLM, hvor der fandt hærværk og plyndringer af butikker sted, den nuværende sag kunne man så se som en indikation om at grænsen i hvert fald går, ved at bryde ind i den lovgivende forsamling med intention om, at omstyrte en demokratisk proces. Desuden er der jo den lille forskel på de to situationer, at den eneste præsident der fuldt åbent har lagt i ovnen i forhold til BLM protesterne faktisk også er Trump. For mig at se er spørgsmålet, der bliver prøvet af ved den kommende rigsretssag, hvor meget, man kan lægge i ovnen uden at man siger noget direkte, og slippe afsted med det, med mindre der også er andre omstændigheder, end Trumps udtalelser (og ikke kun på selve dagen), der gør sig gældende.
Rune skriver: Man kunne have lavet et stærkt juridisk grundlag for en rigsretssag osv. Men der er vel ingen der siger, at afpresning af de instanser, der var ansvarlig for valghandlingen, ikke kan være en del af bevisførelsen? Som jeg forstår det, er stormløbet mod kongressen en kulmination på et længere forløb, hvor præsidenten med fuldt overlæg (for man kan vel ikke undskylde sig med inkompetence som præsident, det sker heller ikke når man er en gennem narcissistisk persona som Trump) har lagt i ovnen over længere tid, hvor tilhængerne har set, at deres leder ikke er gået af vejen for at begå ulovligheder, med trusler og afpresning (en leder går forrest siger man), om det så holder juridisk bliver så det der skal testes: hvor meget kan man tillade sig at lægge i ovnen og stadig påstå at man ikke er ansvarlig, og at man derfor ikke bør straffes, for noget som andre har gjort? Og det kan selvfølgelog også have konsekvenser for fremtidige protester.
Nej man må ikke handle i affekt, men spørgsmålet er om fornuften skal bruges til at pacificere en selv i en grad så, man står handlingslammet over for tydelig uretfærdighed, eller den skal bruges til at gennemtænke et passende modsvar til den uretfærdighed? Man kunne også siger det er at sætte en streg i sandet, her til og ikke længere, nu stopper festen, at sætte et punktum for en æra, med et republikansk parti, der er blevet stadig mere ekstremt, og for at det kan ske må man sige klart og tydeligt fra. Det forsonende kan komme bagefter: vi straffer for det der skal straffes for, men bagefter inviterer vi jer til forhandlinger og til at tale med.
@Mihail Larsen
13. januar, 2021 - 23:21 og
Mihail Larsen
13. januar, 2021 - 23:42
Ja, jeg kunne ikke være mere enig.
Men min ironi er åbenbart misforstået
”Fornuften” i gåseøjne = ufornuften, måske for subtilt, men her i spalterne skal man jo passe på med direkte at beskylde en chefredaktør for ufornuft :-)
Der er flere tvivlsomme påstande i denne leder, men lad mig nu tage fat i den værste af dem: "Trump er på vej ud" og derfor vil udfaldet ikke gøre en forskel.
Nej, Trump er tydeligvis på vej til at fortsætte sit lederskab af det Republikanske parti, og på vej til at stille op i præsidentvalget 2024.
For ham er valgnederlaget bare en pause.
Med mindre han tvinges fra magten.
Ps. Forsoning er noget der skal komme fra begge parter, det kan ikke ske hvis det kun er den ene part der søger det, og her må republikanerne indrømme, at de har været med til at 'carve the way' for det der er sket, 'enablers' er lige så vigtige for at få en ting til at ske, som 'violatoren' selv.
@ Steffen Gliese
Stretegi eller taktik. Mere eller mindre synonymer.
For Donald J. Trump helliger målet midlet, kan man vist sige. Han taler som var han bugtaler for en stemme fra folkedybet der hævder at være det sande udtryk for Amerika.
En Hydra Demokraterne her er oppe imod. Der vokser nye hoveder frem, når eet kappes.
Når vi på afstand synes at være strategiske i forholdet til USA, er det nok, fordi vi ikke har direkte lod og del i krisen på den anden side Dammen. Det er ikke os der skal tage stilling. For os er det lidt et spil om magten. Europa har sine egne dæmoner lige nu at forholde sig til. Trump tilraner sig magten på ublu maner. Det bør dog ikke få os til at reagere følelsesmæssigt indignerede. Man vinder heller ikke over Polen og Ungarn uden et klart rationale. Kald det strategisk. Det kræver fælles fodslag og dermed rationelle overvejelser.
Om rigsretten skal finde sted nu eller senere, er et politisk valg, amerikanske politikere må træffe. Vi andre kan se til på sidelinjen, men vi er ikke den virkelige dommer.
Republikanerne har skabt opsplitningen ved at fastholde, at valget var ugyldigt. De kan da ikke bare forlange, at så skal demokraterne stå for at genetablere samarbejdet. Først må republikanerne gøre op med deres egen nærmeste fortid.
Det er at servere sejren for Trump på et sølvfad. Når han bliver frikendt, kan han triumferende sige, at demokraterne to gange har forsøgt at få ham dømt. men det viste sig selvfølgelig, at han var uskyldig og al tale om konspiration var det sædvanlige fake news og spin. Og dermed kan han fortsætte at være en voldsom politisk magtfaktor i amerikansk politik - nu renset hele to gange.
@ Kim Øllgaard
Sandt nok, men de skal i så fald gå mod deres egne vælgere og uden et alternativ til Donald J. Trump.
Der ligger hunden begravet. Politikere tænker stratetisk. For at opnå genvalg og nok fordi USA kun har disse 2 partier. Det er den politiske 'geschæfts' grimmere side derovre.
Derfor er deres demokrati mere udsat, mener nogle, når det ene parti oplever en demokratisk deroute.
Kompromisser er ikke dagens orden.
En republikaner, der stemte for at godkende valgresultatet, gentog jo meget klart at 'how God I hate it but ...'
Nancy Pelosi ender med at skabe en masse ballede efter en meget splittende præsident. USA har brug for at komme videre og sætte punktum ved Trumps reality show. Det er som om Trump for alvor er kommet under huden på hende, at hun bare må hævne sig. Hvad hun ikke ved, er, at når “normale” mennesker falder ned på Trumps niveau, så vinder han hver gang. Hun burde lytte til Michelle Obamas ord; “When They Go Low, We Go High”.
Nancy Pelosi & Co. har brug for at blive presset til at lytte til den demokratiske vælgerbase i USA - hvilket indebærer at en offentlig sygesikring, regulering af donationer og lobbyisme i amerikansk politik, et styrket lokaldemokrati, vedligehold af infrastruktur samt ændring af krigspolitikkerne, ophør med fracking, forbedring af den offentlige sundheds- og socialsektor m.m.
Pelosi & Co. burde indse at partiet ad denne vej kunne samle mange vælgere - om reale forhold i deres livsverdener. Men intet tyder på at Demokraternes ledelse vil gå denne vej ... for det ønsker deres donorer ikke. Kort og godt. Politik er forretning. Så derfor er der kun et øget pres på Pelosi at arbejde med for demokrater, som gerne vil samle USA og ændre på landets selvdestruktive kurs - eller dannelsen af et nyt parti. Eller udenomsparlamentariske indsatser i stor skala. MLK-agtige processer, gerne uden idoliseringen - for idoler kan man skyde.
hvilket indebærer at en offentlig sygesikring, regulering af donationer og lobbyisme i amerikansk politik, et styrket lokaldemokrati, vedligehold af infrastruktur samt ændring af krigspolitikkerne, ophør med fracking, forbedring af den offentlige sundheds- og socialsektor m.m. skal ind i realpolitikken, skulle der stå.
Rune Lykkeberg er utvivlsomt en klog rad, men han lider af et ukontrolleret, studentikost behov for at fremstå nytænkende og original, og det resulterer i noget usikkert, fortænkt bavl, som måske giver god mening inde i hans hoved, men får andre til at ryste opgivende på hovedet. Han har som en del andre ikke indset, at Trump er en svoren antidemokrat, oplært af de to politiske gangstere Roy Cohn og Roger Stone, som har Hitler og Goebbels som mentorer. Deres credo er, at ingen kraft er stærkere end hadet til en fælles fjende, når det gælder om at få folk til rykke sammen og gå i takt, og til den ende er ingen kneb for lave. Den slags mennesker fører man ikke samtale med. Dem slår man ned, i yderste konsekvens rent fysisk - inden de slår alle andre ned.
Tja hvor mange af Republikanerne støtter i virkeligheden Trump?
De husker uden problemer den galge terroristerne medførte til Pence under stormen.
De er klar over hvor rabiate og loyale tilhængere Trump holder sig og hvor hurtigt han stempler folk foræddere.
De har også familie og de er bange nu.
Så jeg håber bare at Trump bliver kastreret på den ene eller anden måde. Han har saborteret en af de vigtigste ting ved et demokrati.
Den fredelige magtoverdragelse.
@ N. Chr. Sauer
Chefredaktøren var på skærmen i Deadline i denne uge, hvor han anså og fra starten hele tiden har anset Donald J. Trump for antidemokrat.
Vælgerne stemte på Trump, ikke fordi han er antidemokrat men på trods. Hans egne ord. Vælgere i millionvis var og er ifølge målinger stadig til sinds at sluge 'den blå flodhest', hvis det er hvad der skal til for at hælde demokraterne ned af brættet. Mine ord.
For eller imod rigsretten er vist en anden snak. En antidemokrat har som sådan samme ret til at blive bedømt på sine handlinger. Problemet er så at ord kan føre til handling. En præsidents ord er derfor af betydning, mener mange. En dommers eller en præsts ord ligervis. Det er vist stridens kærne.
@ Rune Lykkeberg
Pardon for allegorien i henvisningen. I USA er det omvendt. Demokraterne er blå. Og amerikanerne er fra Mars!! Men det passer jo tilfældigvis meget godt, hvis Republikanerne, som de hævder, er de sande amerikanere.
@ Eva Schwanenflugel
Donald Trump vil også fortsat være beskyttet men vil miste sit kontor, personale mv som andre ekspræsidenter. Han vil heller ikke få pension mv.
Dømmes han ved rigsretten (ved 2/3-deles flertal som der kræves, altså 7 flere Republikanere end lige nu) kan et simpelt flertal i Senatet gøre ham inhabil til offentlige embeder.
Ifølge tve (spansk int. tv).
@ Hanne Utoft
Trump first.
Donald J. Trump er ikke interessant i sig selv. Derimod det USA som Rune Lykkeberg kalder et dysfunktionelt demokrati styret af Højestret, presidentielle dekreter mv. uden om de 2 kamre. En række nationer uden en fælles offentlighed og et mediebillede som borgerne kan se sig selv og hinanen i.
Trump virker mere som en person der nyder at gøre sig selv interessant. Karisma? My foot!!
@ Hanne Utoft
Trump som lakmuspapir.
Ok, ikke at jeg er uenig som sådan, men
1. Trump har selv bedt om det.
2. Enhver nation (måske især verdens såkaldt ældste demokrati) har vel lov til en 'nations genfødsel'.
3. Populismen er relevant at forholde sig til også i Europa, Tyrkiet mv.
Et sted skal de jo genstarte processen, så hvorfor ikke her. Må de besinde sig!
Det er ikke så ofte, jeg er uenig med Rune Lykkeberg. Hans analyser og kommentarer er som regel udmærkede. Men m.h.t. rigsretssagen er han gået galt i byen. Muligvis skyldes det, at han mangler noget basalt journalistisk instinkt.
I stedet for samtaler med de ypperste intellektuelle i verden kunne jeg godt tænke mig, at han interviewede Carl Sands, så hun ikke kunne stå på benene et stykke tid.
Der er ingen tvivl om, at den bedste del af amerikansk presse er i fuld gang med at efterforske begivenhederne omkring Capitol, men en rigsretssag ville utvivlsomt kunne bidrage med nydelige afsløringer.
At straffe Trump og afskære ham fra at opstille ved næste præsidentvalg og i øvrigt fratage ham indflydelse er anerkendelsesværdige formål, men de 74 millioner, der stemte på ham i november, skal nok finde en anden bandit at stemme på, omend næppe så gangster-agtig som Trump. Han er suveræn.
Sider