Donald Trumps tid som præsident begyndte som et realityshow med en vild millionær, der lovede at dræne sumpen, bekæmpe systemet og tage det demokrati tilbage, som var blevet stjålet fra folket.
Den endte onsdag aften med spektakulære scener tv-transmitteret til hele verden, hvor hans tilhængere med flag og skilte trængte ind i den smukke hvide kongresbygning i Washington, D.C., indtog talerstolen i Senatet og invaderede Nancy Pelosis kontor, formanden for Repræsentanternes Hus.
Monstret fra reality-tv mobiliserede masserne til en magtovertagelse i virkeligheden; det blev til en forfærdende forestilling for den amerikanske offentlighed.
Det er ikke længere en kritisk metafor, at den største trussel imod det amerikanske demokrati er Trump i Det Hvide Hus. Det er for mange flere amerikanere blevet en fælles sandhed.
Formelt har Donald Trump fjorten dage tilbage som præsident. Men hans bevægelse er blevet skandaliseret, han har mistet kontrollen over partiet, hans allierede har opgivet ham, og så vandt hans modstandere en spektakulær politisk sejr onsdag, som giver demokraterne magten over Repræsentanternes Hus, Senatet og Det Hvide Hus.
Det valg, hvis resultat Trump har bekæmpet, og som længe lignede en blandet affære for demokraterne, er definitivt slut. Demokraterne har vundet, og Joe Biden har fået et uventet mulighedsrum for at føre en politik, der kan skabe virkelige forandringer i USA.
Ingen modstand
Det ubegribelige ved begivenheden onsdag aften er, at det var så let for demonstranterne at trænge ind. De vandrede lige ind, og de fleste gik forbløffede rundt og tog billeder af sig selv i den historiske bygning og holdt sig inden for snorene som en gruppe turister med underligt tøj på rundtur i Kongressen.
De havde tilsyneladende medbragt flere selfiestænger end automatvåben. Men der var også voldelige og bevæbnede Trump-tilhængere. Nogle lavede hærværk, andre gjorde modstand mod ordensmagten, da den omsider dukkede op, og seancen endte med tumult, tåregas og vold, som kostede fire personer livet.
Vi har vænnet os til, at det amerikanske politi er bevæbnet, som om de skal i krig med deres egen befolkning, og at ordensmagten er massivt tilstede i det offentlige rum.
Men onsdag var der ingen, som gjorde modstand, og ingen, som stoppede demonstranterne på vej ind i det, der ellers bliver regnet for det helligste i det amerikanske demokrati.
Den seance minder om de sidste fire år med Trump som præsident. Det ubegribelige har været, at nærmest ingen af dem, som har haft magten i Det Republikanske Parti, har stoppet ham eller gjort modstand. Vi er vant til, at ledende republikanere taler om forfatningen som det amerikanske samfunds hellige skrifter, og de har udråbt verdens diktatorer til ondskabens akse.
Før Trump blev præsident, kaldte ledende republikanere som Ted Cruz, Rand Paul og Lindsey Graham ham for en løgner, en svindler, en fremmedhader, en narcissist og uegnet til at regere. Men da han blev præsident, blev modstanderne til medløbere. De fik deres massive skattelettelser og konservative dommere, og så lod de Trump gå lige ind og overtage partiet, vandalisere deres institutioner og gøre op med fælles forestillinger om, hvad der er virkeligt, og hvad der er løgn.
Det er ikke nogen overraskelse, at demonstranterne til sidst blev smidt ud af ordensmagten og endte afmægtige i tåregassen uden for Kongressen med deres skilte, flag og slogans.
Det overraskende er, at flere ugers langsom underminering af Trumps autoritet og position kulminerede onsdag aften, så han nu sidder tilbage som en gal konge uden hof og uden kongerige.
Tre årsager
Den første og væsentligste årsag er naturligvis den endelige anerkendelse af valgresultatet fra november. Trump har ført en kampagne mod valghandlingen, misbrugt sin magt for at bevare sin position og krævet, at hans tilhængere underkastede sig hans fornægtelse af virkeligheden. Men Senatets leder, Mitch McConnell, holdt onsdag en mesterlig tale, som var hans definitive brud med Trump:
»Vælgerne, domstolene og staterne har alle talt. Hvis vi tilsidesætter dem, vil det skade vores republik for evigt,« sagde McConnell.
»Selvstyre, ærede kolleger, kræver en fælles forpligtelse på sandheden og en fælles respekt for grundreglerne i vores system. Vi kan ikke blive ved med at glide fra hinanden ud i to adskilte stammer med forskellige fakta og adskilte virkeligheder.«
Ingen har som McConnell holdt hånden over Trump, muliggjort hans udskejelser og retfærdiggjort hans grænseoverskridende destruktion. Man kan sige, at det var alt for lidt og alt for sent. Det er helt rigtigt.
Det ændrer bare ikke ved, at det for den offentlige erkendelse i USA er afgørende, at netop McConnell holdt den tale og etablerede en fælles virkelighed. Ikke alle amerikanere abonnerer på den virkelighed, men den er ikke længere forbeholdt demokrater eller republikanere. Realiteterne blev hævet over holdninger.
Den anden årsag er i forlængelse af McConnells tale, at mange af medløberne igen er blevet modstandere af Trump. At republikanerne bortset fra et mindretal ikke længere er en fælles blok med samme verdensbillede, som Trump kan diktere.
Den tredje årsag er, at demokraterne vandt en sensationel sejr i Georgia. Parlamentarisk betyder det, at republikanerne mistede muligheden for at blokere demokraternes politik i Senatet. Moralsk var det en kolossal sejr for den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, at en stat, hvor der er ført målrettet kamp mod sorte borgeres mulighed for at stemme, valgte to demokratiske senatorer: en sort præst fra samme kirke som Martin Luther King Jr. og hans far, og en ung jødisk filmproducent.
Kampen er ikke slut
Denne sejr for demokraterne er resultatet af en offensiv indsats ledet af de to sorte kvinder Stacey Abrams og Atlantas borgmester, Keisha Lance Bottoms, og inspireret af det bedste i Black Lives Matter-bevægelsen.
Trumps sejr for fire år siden blev set som et attentat på borgerrettighedsbevægelsens fremskridt. Med valgsejren i Georgia har det progressive Amerika, som er blevet ved med at tro på, at man kan mobilisere økonomisk, kulturelt og politisk marginaliserede borgere til at være med til at bestemme i deres eget land, slået tilbage.
Detroniseringen af Trump og mobiliseringen for demokraterne giver mulighed for at skabe et mere retfærdigt, solidarisk og grønt USA.
»This is not who we are,« sagde Joe Biden onsdag aften som kommentar til optøjerne i Washington, D.C., og som løfte om en ny tid: »Det er ikke sådan her, vi er.«
Men lige præcis den betragtning er forkert: Optøjerne i Washington er netop det, som USA også er. Og som USA, uanset hvad der sker nu, også vil blive ved med at være.
Hver gang Trump er erklæret færdig, er han vendt tilbage med fornyet styrke. Og hver gang det konservative, nationalistiske højre har tabt i USA’s historie, har de slået igen. Det er derfor, at kampen er så vigtig, og derfor den ikke slutter.
Og derfor enhver sejr skal bruges som inspiration og forpligtelse til at give medbestemmelse til alle på begge fløje, der oplever, at demokratiet er blevet taget fra dem.
Rune, denne historie minder om 30'ernes Tyskland! Først kritiske røster, så medløbere! Så løgn, gentaget så ofte, at det bliver sandt. Angreb på pressen, som ser en god forretning i at følge Trump. Han fylder i medierne og får sine budskaber ud.
Medierne levede ikke op til deres ansvar, som den fjerde statsmagt. Var også medløbere! Medierne skabte "pøbel-præsidenten".
Hvor heldig kan man være?
Mange politiske observatører og os almindelige har funderet over, hvilken (skadelig) indflydelse Trump ville have kunnet få i de nærmeste Biden-år.
Når man ser på amerikanske meningsmålinger, så viser de, at lavest blandt alle står Kongressen - og har gjort det i årtier. Fordi USA er en fejlslagen stat, hvor enkeltstatslige, korporative, privatkapitalistiske og rent ud monopoler har flænset i landets politiske krop, så 'politik' er blevet en kynisk, egoistisk business. Helt i strid med republikanismens (europæisk-antikke) idéhistorisk, oprindelige betydning, der lagde vægen på det almene gode.
Vi har vænnet os til, at sådan er det i USA - efter sigende blandt vores egne politikere: vores nærmeste allierede.
Under Trump - om ikke før - har vi i Europa kunnet se, at der er noget fuldstændig fejlslagent ved dette projekt. Nedenunder de idealistisk-svulstige deklamationer og erklæringer ligger et kaos af indbyrdes modstridende kulturer, der stritter til alle sider.
Trump har udnyttet dette og bla a. europæiske ledere har været for bange for at fortælle ham, at han var og er en idiot, er svindler med data, er historisk uvidende, mentalt retarderet etc.
Det er lykkedes for ham at mobilisere det amerikanske lumpenproletariat side om side med de mest kyniske milliardærer og en bred kreds af anløbne personer i en fælles fortælling om, at han i egen person inkarnerede USAs frelse - hvis ikke ligefrem Guds udsendte.
Ubegribeligt for anstændige personer, at han fik sit eget parti til at gå med i dette forfald. Men Hitler gjorde det samme....
Nu - ved et mirakel! - kom sandheden om hans groteske politik eksemplarisk frem, så alle - selv de mest modvillige i et meget bredt nationalt og internationalt spektrum - kunne se galskaben. Hans horder af sindsforstyrrede, misinformerede lumpenproletarer kunne ikke beherske sig længere.
De stormede Kongressen. Og vandaliserede den. Med Trump som inspirator.
Hvor heldig kan Biden være?
Selv om demokraterne nu sidder på repræsentanternes hus, senatet og det hvide hus, ved vi godt, at det amerikanske system er så infiltreret af private, økonomiske, enkeltstatslige interesser (en reminiscens af deres commonlaw-tradition), at alt er til salg. Det bliver svært nok for Biden at få en sammenhængende politik igennem. Men uden grebet om de tre søjler samtidigt ville det se dystert ud - og vi ved jo af årelang erfaring, at republikanerne har udviklet sig til retsnihilister, når de ikke selv har magten. De ville spænde ben for hvad som helst.
Med den amerikanske storm på Kongressen (der entydigt er et republikansk dilemma) har man grund til at håbe på, at de ikke længere kan forenes så konsekvent i deres destruktive, obstruktive politik.
Så gik der hul på bylden og med en smule omsorg og passende afspritning kan såret forhåbenlig heles. .
En sværm af retssager forventes i det kommende år mod Trump. Ud over det, tror jeg konen skrider. Hun har stået model til lidt af hvert i alt for lang tid.
Trump har netop taget afstand fra demonstranterne. For meget David Crockett og for lidt Easy Rider efter TV-kanonen Trumps smag.......
Mon ikke mange danskere /europæere er enige om at USA ikke er "det store demokratiske forbillede for hele verden", som amerikanerne selv under at betegne sig .
Enige om at der findes mange andre demokratier der fungerer langt bedre og hvor befolkningerne gennemsnitligt er langt mere tilfredse med tilværelsen.
Og ikke mindst enige om at problemet er at USA er så forbandet stort og militært stærkt at vi ikke rigtigt kan komme udenom det.
Måske er det på tide at indse, at Europa bør stå mere frit og måske debattere om den , så meget omtalte, afhængighed af USA og dets militær, er overdrevet. Om vi reelt er i så stor fare at vi behøver USA´s isenkram i ryggen.
Under alle omstændigheder mener jeg dog at det altid må være bedre med et demokratisk styret USA, på alle poster og kamre, end et republikansk ditto.
"...den smukke hvide kongresbygning"
Imponerende, intimiderende, skræmmende, hvid, stor, ja, men smuk? Søjler er et gammelt arkitektonisk trick hvis man vil have folket udenfor bygningen til at forstå, at dem som "bor herinde", dem fucker man ikke ustraffet med, såsom Danske Banks hovedkvarter eller højesteret (i nævnte rækkefølge).
Det mest spændende bliver, om Biden vil kæmpe for at lave de forandringer, som et flertal i begge kamre bør give ham mulighed for. Eller vil han ende som Obama, uden mange reelle forandringer at vise eftertiden?
Biden er tavs ligesom den vestlige presse, det ræser mod afgrunden.
Trump startede ikke en krig i Syrien, men fik alligevel ingen nobels fredspris.
Oplevelsen af hele tiden at få baghjul af eliten sikrer at der altid er et enormt bagland der hele tiden er klar til at bakke op om 'den stærke mand'. Det er homo sapiens natur.
D.v.s., så længe eliten ikke formår at kommunikere dens forståelse ud til de ikke elitære masser (og der er ved gud langt vej endnu - bare se Informations spalter) så vil der altid være et stort flertal, der er klar til at give den stærke mand (m/k jvnf. Aung San Suu Kyi) al den opbakning de måtte ønske sig.
Så risikoen for en ny Trump skandale er akut tilstede overalt i de moderne demokratiske lande.
Medbestemmelse på begge fløje.
Det lyder jo fint nok.
Men hvordan forestiller Lykkeberg sig, at det skal foregå i praksis?
På hvilke områder skal højrefløjen gives medindflydelse?
Hvad der i går blev reddet fra "Trumps mob" med et fyrværkeri med afprøvede slogans, printerblæk og studieteknologi var ikke demokrati. Det, der blev reddet, var den demokratisk udseende facade, bag hvilken Deep State, der havde lidt smerte i fire lange år, under beskyttelse af en uendelig medies shitstorm, til sidst genvandt al magt.
indflydelse er vel alt andet lige et behov vi alle har, men jeg mener faktisk at verden slet ikke har brug for den politiske højrefløj,
for selv helt uden borgerlige politikeres indflydelse har pengemagten jo alligevel langt mere indflydelse pr person end det jævne folk,
men desværre er det lykkedes højrefløjen at få et flertal til at mene at økonomisk vækst altid er et gode, så almindelige mennesker bakker op om herskerklassens grådighed efter både flere penge og mere magt, drevet af egne ambitioner og egen grådighed,
politikere burde være en modererende faktor og begrænse pengenes magt, sikre at alle mennesker får dækket alle legitime behov,
og nej at eje langt mere end nødvendigt er sådan set ikke legitimt, da det nødvendiggør at nogle må undvære selv det mest basale, som nok mad, tag over hovedet og acceptale sanitære forhold,
en stor lystbåd er ikke et legitimt behov, ej heller flere luksusboliger rundt om i verden, en bilpark af luksusbiler, eller en eller flere minkpelse, de er udtryk for overdreven grådighed.
Utoft, hvad mener du?
Henrik Ljungberg
Er dette begyndelsen på enden for USA.
At ændre leveforholdene til det bedre for den amerikanske befolkning vil kræve reguleringer og stramninger af det finansielle marked – Det var som bekendt det Obama undlod at gøre da han havde mulighed herfor i begyndelsen af sin regeringsperiode. Så er der mon grund til at tro at noget sådant vil ske med Biden som præsident. Han ønsker f.eks. ikke at ændre på den forsikringsbaserede sygeforsikring – det har han på forhånd gjort klart.
Landskabet ser således ud
https://anticap.files.wordpress.com/2020/11/desert-monolith.png?w=600
Hvordan er det at bo i et sådant landskab.
Omkostningsstrukturen, i et sådant landskab, umuligør en tilbagevenden til tidligere tiders samfund med produktionsvirksomheder. Det er ganske enkelt for dyrt at starte noget op fra grunden og det skyldes finansialiseringen. 80 % af alle banklån går til fast ejendom. Andre lån går til aktieopkøb. Meget få lån går til etablering af nye virksomheder. Pengene, kapitalen, strømmer til de steder hvor der kan tjenes penge. Altså boomer aktiekurserne og priserne på fast ejendom stiger.
Men hvad betyder det så for almindelige amerikanere. Det betyder bl.a. højere priser på bolig, ydelser til forsikringsbranchen der tjener penge på sygeforsikringer, studiegæld drevet op af privatiseringen af uddannelsessystemet og anden gældsættelse, samlet betyder det høje månedlige udgifter. Dyrere privatiseret og offentlig transport, betalingsveje m.v., er også en betydelig post for mange. Og så er der selvfølgelig skat som skal betales. Hvor meget er der så tilbage til andre nødvendige udgifter – mad, tøj og medicin.
Omkostniveauet for de faste udgifter hos lønmodtagerne er på grund af finansialiseringen og privatiseringer nu så høje at det er umuligt at starte produktionsvirksomheder op uden samtidig at bede folk om at dø af sult.
Opstart af produktionsvirksomheder – jo – muligvis totalt robotiserede, men det kræver enorme investeringer og vil ikke give brød til mange. Og hvorfor egentlig også når kineserne kan gøre det langt billigere.
Derfor er spørgsmålet: Vil Biden tage tyren ved hornene eller er det begyndelsen på enden. Er det mon nok denne gang at smide et par krummer eller har folk omsider fået nok.
Trump var demokratiets reaktion, Biden er demokratiets afmagt.
Jeg tror ikke amerikanerne magter at ændre meget i deres system.
Ikke en gang en Bernie Sanders ville få meget igennem.
Dertil er der alt for mange Demokratisk folkevalgte der er alt for højreorienterede.
Dog tales der en del derovre om at at sundhedsvæsenet skal være for alle og dermed forbedres væsentligt. Dette skulle ikke kun dreje sig om sygehusvæsenet men også praktiserende læger hvor der skal betales for konsultation.
PS: Kan være at demokratiet fejler i USA. Men der er ikke bedre systemer end samme.
Amerikanerne, der tror at deres system er verdens bedste, burde kigge lidt ud i verden og tage ved lære. Desværre tror mange "verdensmestre" jo ikke at andre kan være bedre !
"Opstart af produktionsvirksomheder – jo – muligvis totalt robotiserede, men det kræver enorme investeringer og vil ikke give brød til mange. Og hvorfor egentlig også når kineserne kan gøre det langt billigere"
Dette er skrevet med ironi - det er sådan det fungerer. Pengene suser hen hvor det kan betale sig at investere dem og helst med hurtig gevinst i form af pæne afkast. Det er ikke ved investeringer i amerikanske opstartvirksomheder man kan tjene penge nu om dage.
Nej; Dette er ikke begyndelsen til enden på USA.
Men man kan håbe på at det er enden på USA´s dominans i verden.
Og jeg tror man skal passe på hvad man ønsker sig ! Det gamle mundheld om at: "Når katten er ude så spiller musen på bordet" er måske at holde sig for øje. Er der nogen her der ønsker at Rusland eller Kina overtager USA´s rolle ?
Eller mon vi alle bare skal håbe på at det hele fordeles lidt mere ligeligt ud ?.
Jeg har virkelig undret mig over, at kongressen var SÅ nem at komme ind i ! - det er mig en gåde.
Jeg har rejst i USA, endda før 11.9, hvor kontrol er blevet langt mere omfattende over hele verden.
Jeg har stået i kø, er blevet gennemlyst og har afleveret tasker osv og er blevet visiteret utallige gange. Hvordan Søren kan det lade sig gøre - man kan da godt kalde det en form for terror - uhyggeligt !
Trump fik flere stemmer, end han fik ved det valg som gjorde ham til præsident!
Danskere? ”Vi stå altid skulder mod skulder med USA i kampen for frihed, demokrati og menneskelige rettigheder”. Spændene at se hvad vi danskere nu vil, når vi ikke længere vil det Trump ville. ”Den frie danske presse” – Information inklusive - må stikke fingeren i vejret og se hvor vinde nu blæser.
Frihed demokrati:) Den kloge narrer den mindre kloge.
Det var ikke muligt at behandle de indtastede oplysninger. Prøv venligst igen senere.
Jeg prøver igen
Enden på USA som det ”demokrati” vi tidligere har opfattet det som. Den voksende ulighed vil formodentlig erodere det der er tilbage af dette så kaldte demokrati.
Arbejdspladserne kommer ikke tilbage. Omkostningsniveauet er blevet for stort og det er det bl.a. fordi prisen på boligomkostningerne og andre fornødenheder stiger på grund af finansialiseringen i de vestlige lande.
Hvis man ikke har appetit til at ende i gæld-slaveri, så er opskriften at sætte sine sparepenge, hvis man har nogle, i ”stable investments” eller jord og fast ejendom med henblik på udlejning. Det er her de fremtidige indtægter er for os i den vestlige verden. Resten, de af os, der enten ikke forstår dette, eller ikke kan deltage, risikerer at blive smidt under bussen som det er sket for store dele af befolkningen i USA.
Privatiseringerne medvirker til at gøre de uheldige der ikke kan deltage fattigere på muligheder.
Den berømte sammenhægskraft i samfundet er kommet på prøve. For hvorfor opretholde offentlige udgifter til et system som jo ikke som i produktions-samfundet har brug for dette mere. - Hvorfor udbygge og opretholde billig offentlig transport når folk ikke længere skal møde op på en arbejdsplads, hvorfor opretholde et sundhedssystem der er lige for alle, når vi ikke har brug for dem i bunden som ekstra arbejdkraft o.s.v. Vi har ikke brug for alle og mon der så bliver plads til alle – og i givet fald – hvilken tilværelse vil de overflødige blive tilbudt. Bliver det som skopudsere og tyende for dem der har forstået at sætte pengene i arbejdsfrie indkomster?– Så vi er tilbage i godsejervældet ver. 2.0.
USA og landene i vesten skal ikke regne med at kunne opretholde et ”demokrati” på disse betingelser. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
Jeg kan hermed opfordre folk der er i stand til dette at sætte deres sparepenge i ”Stable investments”. Stabile investeringer er selvfølgelig især vigtige i øjeblikket med massevis af nedlukninger (et volatilt marked) – hvor også små banker kan komme i vanskeligheder, det er nemlig dem der typisk har lånt ud til de små erhvervsdrivende. Synd og skam, men det kan betyde endnu en slankning i banksektoren og en gevinst for de store.
Det er formodentlig her arbejdspladserne er, i finanssektoren , med fremstilling af flere, nye, fancy produkter til kuponklipperne.
Hver krise bringer os tilsyneladende et skridt nærmere denne kedelige samfundsmodel. Derfor gælder det først og fremmest om at tage tyren ved hornene. Mon Biden er klar til det?
Og her havde jeg så et link til stable-investment firma - men den ville information ikke tage - så det var åbenbart årsagen til denne meddelelse
"Det var ikke muligt at behandle de indtastede oplysninger. Prøv venligst igen senere".
Det var altså ikke ment som en reklame. Hvis det er sorteret fra på det grundlag er det en gåde hvorledes reklamerne med sex-ydelser går igennem.
Måske var indlægget for langt.
Hvis USA ikke er det store forbillede, er det nok fordi et sådant lysende forbillede ikke findes.
Eller fordi de forbilleder nogen måtte have er blændværk.
Vi går ikke igennem alle FN’s medlemslandeog Schweiz, men nævner kort nogle af de ’store".
Kina, Indien, Rusland, Brasilien,, Indonesien,, Sydafrika,Iran.
Få vil vel, udover muligvis enkelte her, overveje dem som "lysende eksempel"på ret meget.
Skal man finde lysende forbilleder angående demokratier, så vil jeg påstå at de skandinaviske kommer tættest på.
I Danmark (som mange jo ved) regeres der under hensyntagen til mindretallet og mange love vedtages efter brede forlig hvor flere partier har fået indrømmelser i forhold til det oprindelige udkast.
Disse forlig fremtidssikres via en tradition om at forlig kun ændres hvis alle partier er med i sådanne ændringer, eller hvis et parti/blok bl.a. går til valg på at at ændre samme.
PS: Dog synes jeg det bedst kommer til udtryk når centrum-venstre sidder på flertallet.
Men også i Skandinavien, her tænkes i særdeleshed Danmark, er der jo da forskelle i hvad man ser som det "gode" ved vores modeller for samfund. Og en del har bestemt ikke været enige i den "socialdemokratiske vej", heller ikke langt tilbage til da Glistrup, Erhard Jakobsen, men også VS og DKP florerede.
Som Churchill sagde.
"Demokrati er ikke den bedste styreform... Men det er den mindst ringe."
Herefter kan men vurdere de forskellige måder at indrette sit demokrati på.
Her mener jeg at de skandinaviske ligger godt til i toppen og USA´s længere nede.
Folk udefra må afgøre hvem de ser som forbilleder.
Men de skandinaviske lande har så længe været udelukket fra selvstændige magtpositioner at det næsten er blevet.del af selvforståelsn.
Der er nok et element af at de har gjort en dyd ud af nødvendigheden.
UDAs ledere er nok faldet i magtens fældet og fristelser i en del tilfælde.
Skandinaviske ledere har i lange tider ikke været særlig udsatte for disse.
Dermed ikke sagt at.man behøver at være stormagt for at tyrannisere.
Somme tider er lommetyrannerne nok fuldt så ilde.
jan henrik wegener
Som en udefra vil jeg vurdere at udenlandske demokratier er ringe !.
:-)