Ingen siger, at det er nemt for en almægtig amerikansk præsident at skulle give afkald på sin stilling. Især ikke, når han hører til en af de få i historien, der ikke blev genvalgt til en anden og sidste embedsperiode.
Donald Trump har åbenlyst langt flere kvaler med at acceptere virkeligheden end nogen tidligere præsident. Han giver pokker i demokratiets spilleregler og valglove. Han vil vinde, koste hvad det vil – om det er republikanernes flertal i Senatet, amerikansk demokratis legitimitet, USA’s internationale omdømme og indflydelse eller sit eget eftermæle.
I de to måneder siden præsidentvalget den 3. november har Trump fuldstændig ignoreret sit ansvar for at regere landet og i stedet sat alt ind på at overtale domstole og republikanske ledere i fem svingstater til at erklære valgresultaterne for ugyldige og forære ham sejren.
Med bemærkelsesværdige eksempler på institutionernes integritet og en snes republikaneres moralske rygrad og retskaffenhed er hans forehavende mislykket. Det til trods for, at præsidenten har truet sine partikammerater med afstraffelse – enten i form af støtte til deres modstandere ved de næste primærvalg eller gennem sagsanlæg.
Denne fremgangsmåde er også kendt som blackmail – en metode, som Trump i årtier har praktiseret som ejer af en byggekoncern, og som han blandt andet lærte af Roy Cohn, en advokat for mafiabosser i New York i 1960’erne og 70’erne.
Offentliggørelsen af Trumps telefonsamtale med Ukraines præsident i 2019 var første gang, at offentligheden fik indsigt i hans ufine metoder. Det førte til en rigsretssag. Mandag kunne The Washington Post offentliggøre en lækket telefonsamtale mellem præsidenten og Georgias indenrigsminister Brad Raffensperger, hvori Trump presser ham til at »finde« 11.780 Trump-stemmer. Biden vandt Georgia med 11.779 stemmer.
Patetisk optræden
Udskriften giver indtryk af en rådvild præsident, der enten er overbevist om, at han i virkeligheden vandt med en halv million stemmer eller foregiver at tro på alle konspirationsteorierne om valgsvindel. Trump tigger Raffensperger om bare at give ham lidt flere stemmer end Bidens sejrsmargin.
Præsidentens patetiske optræden bliver kategorisk afvist af Raffensperger – en myndig republikansk indenrigsminister – i korte og fyndige replikker. Raffensperger er ikke bange for manden i Det Ovale Kontor, selv om han bliver beskyldt for lovbrud.
Han lader sig heller ikke intimidere af Trumps trussel om at opfordre sine tilhængere på et vælgermøde mandag aften i Georgia til at blive hjemme under senatsvalget tirsdag. Uden Trumps støtte risikerer de to republikanere, Kelly Loeffler og David Perdue, at tabe til udfordrerne, Jon Ossoff og Raphael Warnock. Og en sejr til demokraterne vil betyde et magtskifte i USA’s senat.
Trump er så blindt fokuseret på at stjæle stemmer fra Biden, at han er fløjtende ligeglad med udfaldet af anden runde i Georgias senatsvalg. I stedet har han i sine sidste 15 dage i Det Hvide Hus forrygende travlt med at skrue op for sin megafon og sprede rygter om et illegitimt valgresultat. Det åbenlyse formål er at skabe en atmosfære af kaos.
Og han får hjælp fra loyale republikanere i Kongressen. Onsdag samles de to kamre for at verificere afstemningen i valgmandskollegiet. Tolv senatorer og 120 kongresmedlemmer har allerede tilkendegivet, at de vil stemme imod en godkendelse af resultatet i syv svingstater.
Det gør de angiveligt i forventning om at blive belønnet af den kommende ekspræsident med et tweet eller deltagelse i et vælgermøde, når de genopstiller til deres poster eller måske selv vil være præsident.
Der er nul chance for, at de to kamre vil omstøde valgmandskollegiets afstemning fra den 14. december. Ikke desto mindre er det ekstremt foruroligende, at Trump har indkaldt sine tilhængere, herunder militsen Proud Boys, til gadedemonstrationer foran Kongressen. Det ligner unægtelig et forsøg på at afpresse lovgiverne – og potentielt et forræderi mod den demokratiske republik.
Et regimeskifte eller magtoverdragelse i USA er altid brolagt med risici. Som ti tidligere forsvarsministre nævner i et åbent brev til Trump mandag i The Washington Post, »er nationen sårbar over for handlinger fra modstandere, der vil udnytte situationen«.
Men det paradoksale er, at truslen ikke kommer udefra. Den udgår fra Det Ovale Kontor. Det er aldrig før sket i USA’s historie. Kronikører vil utvivlsomt skrive om denne præsident, at han forøvede større skade på demokratiet efter sit nederlag til Biden end i de foregående fire år. I sandhed en deprimerende afgangssalut.
Medierne skal glemme Trump og så igen begynde at optræde, som den fjerde statsmagt. Leflen og promovering af Trump, skævvrider den reelle politiske information. Skadeligt for demokratiet.
Det kunne være interessant at høre Trumps danske proselytters kommentarer til hans bestræbelser på at begå et regulært statskup.
Hans Berg, Fredensvej 14, Charlottenlund
Hans Berg.
Jeg ved ikke hvem L:P er; men han forsøger sig i artiklen:
"Ted Cruz og andre republikanske senatorer vil modsætte sig bekræftelsen af valgresultatet"
Prøv at læse hans skriv.
Han burde mental undersøges. For er der nogen der lyver og svindler er det da Trump selv, uværdig til at være præsident, men han er demokratisk valgt, det må man respektere selv om jeg personligt ikke fatter det. Håber de to senatorer i dag bliver demokratiske, så vi en gang for alle får stækket den skøre kugle og hans proselytter i det republikanske parti, så kan de begynde at bygge partiet op igen, og samarbejde, som før i tiden. Og samtidig hører man så om gode resultater i Mellemøsten via han svigersøn. Hvorfor ødelægger han enhver sejr for sig selv. fordi han er skør. Nogen må da kunne styre ham.
Jeg tror man skal helt ned på "børnehaveniveau" for at fine en dårligere taber end Donald Trump, hvis forstyrrede personlighed hele hans liv har gået ud på at slå andre ved at skabe total kaos. En metode, som han tror han kan anvende mod en hel nation. En forstyrrelse, som uden tvivl er opstået gennem forholdet til en forstyrret Far som drev broderen til selvmord. Skræmmende, at en forstyrret person kunne erobre præsident embedet i USA. Jeg tror ikke en lignende situation kunne opstå i Danmark. Dertil er største del af befolkningen generelt for velorienteret.
Den dag Joe Biden tages i ed som USA's kommende præsident spiller Trump fornærmet og bliver hjemme. Han kan ikke andet.
Jeg ved ikke helt Jeppe, Løkkes adfærd og udspil og udsagn er noget der ligner. Blot har han ikke penge med, men han tiltror da sig selv en stor rolle i dansk politik, efter han er blevet vraget af eget parti og ikke har fået tilbudt noget andet job andre steder. Senest kommer han på DK 4, hos Bubber, som er medlem af Løkkefonden, og derfor kan Løkke trække på ham, for at få opmærksomhed. Han taler om en midte, det er det MF gør, arbejder og skaffer forlig ind over midten. Haner komiske Ali og høre på, på samme vis Trump. Nu mener jeg ikke LLR er mentalt gal som Trump, men han har en brist, der gør at han ikke vedkender sig virkeligheden.
Gad vide hvor mange senatorer m.v. i Det Republikanske Parti Trump har truet eller mobbet gennem årene som præsident for at få sin vilje? Det har været hans metode livet igennem og jeg tror ikke på at den ændrede sig da han blev præsident, tværtimod, jeg tror magten steg ham til hovedet.
Imidlertid er jeg ret skræmt over hvad den planlagte demonstration foran Kongressen kan føre til - og hvad hvis Trump vælger at sætte militæret ind som de forhenværende forsvarsministre advarer mod?
Helle Walthe, 5. januar, 2021 - 16:59
Lidt sjov du sammenligner Løkke med Trump. For præcis den samme tanke har jeg også haft. De vil begge magten for en hver pris og en hver omkostning. En sygelig tilstand efter min mening. En tilstand som gør de begge følger målet totalt hensynsløst. Trump vil vedblive med at rumsterer i kollisen. Det samme vil Den-Lille-Svindler med sin pludselige centrumhøjre ideologi, som han vil bruge til fortsat at svindle sig til ødelægge velfærdsstaten som det primære mål. En centrumhøjre tilgang er kun et middel for at opnå det egentlige mål. Ødelæggelse af den Socialdemokratiske velfærdsstat for en hver pris. Den-Lille-Svindler er i virkeligheden Den-Store-Svindler. En stor statsmand? Thjaaa. Bestemt ikke i mine øjne. Snare en bitter mand, som prøver på at vise alle andre, at han er bedre end dem.
Jeppe Lindholm og Helle Walther, det rabler for jer. Det er en utidig og utroværdig sammenligning I drager mellem Trump - en magtsyg og afsporet mand med tydelige psykopatiske træk - og Lars Løkke, en ganske normal levebrødspolitiker, som nu har taget sit gode tøj og er gået. Hvad er der galt i dét?
Netanyahu står og gnider sig i hænderne mens han sikkert dagligt ringer til Kushner for at forklare “nødvendigheden” af et angreb på Natanz.
@ FS LLR, har vist ikke kun taget sit eget gode tøj og er gået. Så vidt jeg husker er underbukserne Venstres og gået er han vist heller ikke. Det virker mere som om han lusker rundt om bedet.