Leder

Israels argument for medicinsk apartheid er uanstændigt. Men desværre ikke uventet

Israel har ignoreret internationale opfordringer til at hjælpe de 5,2 millioner palæstinensere, der trues af en ukontrollabel COVID-19-epidemi
En israelsk kvinde modtager en coronavaccine på et hospital i Jerusalem. Israel fremhæves globalt for sin effektive COVID-19-strategi, men mens 2,8 millioner israelere er fuldt vaccinerede, har Det palæstinensiske selvstyre (PA) i Ramallah og Hamas i Gaza har indtil videre blot modtaget 35.000 doser, som kun kan sikre vaccine til 0,8 procent af befolkningen.

En israelsk kvinde modtager en coronavaccine på et hospital i Jerusalem. Israel fremhæves globalt for sin effektive COVID-19-strategi, men mens 2,8 millioner israelere er fuldt vaccinerede, har Det palæstinensiske selvstyre (PA) i Ramallah og Hamas i Gaza har indtil videre blot modtaget 35.000 doser, som kun kan sikre vaccine til 0,8 procent af befolkningen.

Udland
24. februar 2021

Israel hyldes på det globale medietapet for klodens mest effektive COVID-19-strategi. Med det relevante ’vaccine-pas’ i mobiltelefonen går israelerne på café og i fitnesscenter, som om verden igen er i vater. Det er den ikke.

Hvor op imod halvdelen af den israelske befolkning på godt ni millioner har fået det første stik – med 2,8 millioner fuldt vaccinerede – er 5,2 millioner palæstinensere på den besatte Vestbredden og i den blokerede Gazastribe prisgivet ukontrolleret virusspredning.

Det palæstinensiske selvstyre (PA) i Ramallah og Hamas i Gaza har indtil videre modtaget 35.000 doser, der kan sikre sølle 0,8 procent af befolkningen. De Forenede Arabiske Emirater har doneret de 20.000 doser, resten er fra Rusland og Israel, der efter internationalt pres sendte 5.000 doser øremærket til det palæstinensiske sundhedspersonale.

Israel har derudover planlagt at vaccinere de cirka 130.000 palæstinensere med arbejde i Israel eller i Vestbreddens jødiske bosættelser.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Det er simpelthen uhyggeligt hvad de slipper afsted med at gøre - og ikke at gøre

Mvh Hanne Pedersen

Alvin Jensen, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Per Klüver, David Zennaro, Anders Graae og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Det sædvanlige chauvinistiske svineri fra den side. Det er der næppe nogen, der undrer sig over.

Alvin Jensen, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ligesom man slet ikke- som i overhovedet- har lært af historien.

Det er mere end sørgeligt, at den menneskelige erfaring kun strækker sig lidt udover egen næsetip.

Alvin Jensen, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

"...medicinsk apartheid er uanstændigt".
Uanstændigt er et meget svagt ord i den sammenhæng.

Erik Karlsen, Jan Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ja Hanne Pedersen, og det er endnu mere uhyggeligt at de faktisk får opbakning til det hele !

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Inge Lehmann og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Christian Schönbeck

Nej, vaccine-apartheid er desværre ikke uventet fra den side. Hvorfor skulle den israelske apartheid overfor palæstinenserne ikke også omfatte vacciner?

Den respekterede israelske NGO B'Tselem konkluderede for nyligt at Israel er et apartheid-regime. Intet mindre. Utroligt at det skal tage så lang tid for det internationale samfund at indse dette.
https://www.btselem.org/publications/fulltext/202101_this_is_apartheid

Nå, men som Ellegård skriver i lederen, ser det så småt ud til at Israel snart vil begynde at benytte overskudsvacciner til at vaccinere de godt 100.000 palæstinensere, som har tilladelse til at arbejde udenfor de besatte områder. Hvilken generøsitet!
https://www.al-monitor.com/pulse/originals/2021/02/israel-palestinian-au...

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Hvis nogle skulle få lyst til lidt mere varieret oplysning om den påståede "medicinske apartheid", så kig på linket herunder. Det indeholder information, som endnu en gang påviser de palæstinensiske lederes uduelighed. Hvorfor beskæftiger ingen sig f.eks. med at fundere over, hvorfor palæstinenserne skal have to forskellige regeringer med hver sin sundhedsminister? Og hvorfor spørger ingen, hvad de to regeringer og ministre hver især har gjort for at skaffe vacciner til henholdsvis Gaza og Vestbredden?

https://miff.dk/danske-medier/2021/01/14se-hvordan-pas-anklage-om-medici...

Bjarne Hosbo Poulsen

Sandheden er jo at Palæstina ikke vil modtage vacciner fra Israel. Og vist heller ikke fra arabiske lande, der anerkender Israel. Jeg undrer mig dog ikke over, at de fleste kommentarer her udspreder had til Israel.