Leder

Træbiomasse er en dårlig klimaløsning

Brugen af biomasse fra skov er eksploderet de seneste 20 år, og det er skidt for klimaet
Importeret biomasse bør slet ikke udgøre en så væsentlig del af den danske energiforsyning, fordi det kun i bedste fald er en klimaneutral løsning, mens det i værste fald medfører et øget pres på verdens skove, og dermed forværrer klimakrisen, skriver Jesper Løvenbalk Hansen i denne leder.

Importeret biomasse bør slet ikke udgøre en så væsentlig del af den danske energiforsyning, fordi det kun i bedste fald er en klimaneutral løsning, mens det i værste fald medfører et øget pres på verdens skove, og dermed forværrer klimakrisen, skriver Jesper Løvenbalk Hansen i denne leder.

Kristine Kiilerich

Udland
15. februar 2021

På papiret er afbrænding af biomasse for at producere elektricitet og varme en både god og grøn løsning, fordi planter og træer optager CO2 fra atmosfæren, som frigives igen ved afbrænding.

Og så længe, der er balance mellem det afbrændte og fremkomsten af ny vegetation, frigives og optages CO2 hele tiden i ét stort nulsums-spil.

Derfor regnes biomasse som en klimaneutral energiform, og derfor blev biomasse indskrevet i Kyotoprotokollen fra 1997 som en grøn løsning på lige fod med sol og vind. Siden er brugen af biomasse nærmest eksploderet.

I Danmark er afbrændingen af biomasse således næsten tidoblet siden år 2000 og udgør i dag 64 procent af Danmarks grønne energi, altså langt mere end sol og vind tilsammen. Knap 75 procent af biomassen er træ, hvoraf vi importerer godt halvdelen fra lande som USA, Canada, Rusland og de baltiske lande.

I Europa er tendensen den samme. I 2018 udgjorde biomasse knap 60 procent af EU’s vedvarende energi, og flere lande forventes i de kommende år at brænde mere og mere træ af i klimaets navn.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

I stedet for import af biomasse og i stedet for at lukke velfungerende forbrændingsanlæg burde vi optimere dem ved at afbrænde affald fra lande, der ikke har kapacitet til at skaffe sig klimaforsvarligt af med deres affald på anden måde.
Herved
* reducerer vi CO2 udslip fra affaldet,
* fjerner andre former for forurening fra deponier
* sparer biomasseimport samt endelig
* får en bedre økonomi i affaldssektoren.
På lang sigt skal vi helt over til sol og vind og biogas (fra en mindre husdyrproduktion). Men det har lange udsigter, ikke mindst i udlandet.

Lise Lotte Rahbek

Henrik Brade
Du foreslår altså en regulær affaldsimport med henblik på afbrænding?
Det er en kortsigtet og transport-dyr måde at håndtere problemet på og som oven i købet gør landet afhængige af at producere affald.
Det får i al fald ikke motiveret virksomheder og forbrugere til at omstille sig til genbrug og genanvendelighed, hvis skidtet bare kan brændes af, for vi skal jo have varmt vand i hanerne.
Med dit forslag vil skrotning af affaldsforbrændingsanlæggene blive skubbet langt ud i tiden.
I øvrigt: affaldsforbrændig afgiver miljøfremmede stoffer til luft og til slagger.
For følgende stoffer udgør emissionen fra stationær forbrænding over 50 % af den nationale emission: SO2, PM10, PM2.5, BC, tungmetallerne As, Cd, Cr, Hg og Se, HCB, dioxin og PAH. Endvidere udgør emissionen over 10 % for NOx, NMVOC, CO, TSP, Ni, Pb og Zn.
Stationær forbrænding bidrager med mindre end 10 % af den nationale emission af CH4, N2O, NH3, Cu og PCB.
https://dce.au.dk/udgivelser/vr/nr-251-300/abstracts/nr-279-danske-emiss...
Det er IKKE omkostningsfrit at brænde affald af.

Carsten Munk, Morten Balling og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Hele forestillingen om at vi bare kan plante nyt hver gang vi brænder et træ af og så passer pengene, dvs. CO2 regnskabet, er mildest talt naiv. Kloden bombarderes på daglig basis af solenergi, som bla. akkumuleres i form af skov og på længere sigt fossilt brændstof og den proces har stået på i de millioner af år det har taget at opbygge de selv samme kul og naturgasreserver som vi, de helt sindsygt priviligerede, har fyret af i løbet af ganske få generationer; dvs. reserver som vi stadig er afhængige af. Det er bare et kapløb mod tiden, endda på to måder. For det første fordi reserverne er ved at være brugt op og for det andet fordi vi brænder så meget træ af at atmosfæren ikke kan følge med og de store mængder skyldes de store befolkningstal som vi nærmest umærkeligt er kommet op på. Vi er simpelthen blevet for mange til at vores planet kan følge med; for mange der bruger for meget energi og det er der ingen der har lyst til at høre om. Alle vil have en familie, et hus og en bil og alt det andet vi ser i TV - og som der bare ikke er hverken skove, marker eller hav nok til at understøtte. Og alligevel taler vi om energi- og forureningsproblemerne som noget der bare skal fikses med ja, energipolitik og miljøpolitikker. Mens det i virkeligheden er os selv der er problemet. Vi er blevet for mange, folks og der er ikke engang nogen ståpladser tilbage.

Verner Nielsen, Thomas Barfod, Carsten Munk, Ole Christiansen, Halfdan Illum og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Jeg er enig i at afbrænding af biomasse i det omfang Danmark er problematisk ikke mindst fordi, det udnytter et hul i rapportering i udledninger af drivhusgasser. Men Information bør undersøge baggrunden før der bare spekuleres og udbredes forkerte oplysninger. Der står ikke noget i Kyoto Protokollen om at biomasse er CO2 neutralt. I givet fald burde det vel stå under artikel 7, stk. 1. Sagen er, at Kyoto Protokollen bygger på den rapportering landene fortager under Klimakonventionen, og her er princippet at udledninger fra afbrænding af biomasse regnes med i det land, hvor biomassen høstes. Udledninger fra biomasse er heller ikke medregnet i basisåret (1990), og derfor begynder man selvfølgelig heller ikke at gøre det senere. Det følger helt naturligt og derfor blev det aldrig diskuteret. Men der er et hul i regnskabet, for der er jo lande som ikke har mål under Kyoto Protokollen som vi køber biomasse af og der er også andre problemer med medregningen af udledninger fra skovene som bør forbedres.