Leder

Benzinbilen er på dødens rand. Men elbilen er kun en lappeløsning

Danmark og otte andre EU-lande kræver et snarligt forbud mod benzinbiler. Men Tyskland satser allerede megastort på elbilen, og det gennembrud kan ikke stoppes. Derfor ville et mere progressivt dansk krav være færre biler i det hele taget og flere togskinner
Med et stærkt milliardoverskud for 2020 i ryggen slog Volkswagen – verdens største bilproducent – tilbage i sidste uge. Koncernen vil lave et slagkraftigt og billigt universalbatteri. Til formålet opbygges nu seks enorme batterifabrikker i Europa.

Med et stærkt milliardoverskud for 2020 i ryggen slog Volkswagen – verdens største bilproducent – tilbage i sidste uge. Koncernen vil lave et slagkraftigt og billigt universalbatteri. Til formålet opbygges nu seks enorme batterifabrikker i Europa.

Hendrik Schmidt

Udland
19. marts 2021

Selvfølgelig kan man blive nostalgisk ved duften af benzin. Eller ved tanken om Bertha Benz, der i 1888 tog på pionertur gennem Tyskland i en »patenteret motorvogn« med benzin fra det lokale apotek. For siden da har benzinbilen, som der i dag findes over en milliard af, præget vores samfund mere end de fleste andre opfindelser.

Heldigvis er dens beskidte dage talte. Men går det hurtigt nok med at slå den ihjel, hvis vi vil redde klimaet og overholde EU’s mål om klimaneutralitet i 2050? Uden stærke reduktioner i transportsektoren, som står for omkring en fjerdedel af udledningen, vil det være umuligt.

Det virkede derfor logisk, da Danmark sammen med Holland, Østrig, Belgien, Grækenland, Irland, Litauen, Luxembourg og Malta i den forgangne uge over for EU-Kommissionen krævede, at der sættes en »en klar og entydig slutdato« for produktionen af benzin- og dieselbiler i EU.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Måske er der lidt for meget fokus på biltransport i vores diskussion om co2
- transport udgør 28% og elektricitet ca den samme andel af den total co2 udledning. Der er et eller andet med ægget og hønen som vi ikke har løst endnu...og hvordan går det egentlig med at vi får mere transport over på tog i EU, når togtransporttiderne stadig er de samme som da vi kørte på damp. Det bliver ikke i mine børnebørns tid at man kommer til at tage toget til Athen.....

Annette Munch

I det mindste kunne de Europæiske landes jernbanevirksomheder (statslige og private) begynde at samarbejde og koordinere deres togforbindelser og bestillingsplatforme, så det bliver om ikke attraktivt, så i det mindste effektivt, at benytte de mange togbaner. ventetid ved togskift er naturligvis acceptabelt, som I lufthavne. Den store udfordring er koordinering af billetsystemer og - bestillingsplatforme. .EU-rail er et lille bitte skridt på vejen, men stadig med afgørende afhængighed af de mange forskellige lande egne systemer
EU kan muligvis få en central rolle, hvis man holder op med at lade transport- og miljøpolitikken styre af bilindustrien.
Japan er et blændende eksempel til efterfølgelse: utallige togforbindelser på private hænder, der gennem udbud er forpligtet til at koordinerer og samarbejder om effektive togforbindelser - til tiden.
PÅ det rigtig lange sigt (år 2100) kunne denne koordinering blive global - in my dreams.

Ebbe Lindemann

Det er tiltrængt, at den tyske fossilbilindustri får et los i udstødningsrøret af Elon Musk. Desværre har Musk ubehagelige ting med i bagagerummet. Han bosser sin gigafabrik igennem uden hensyntagen til tilladelser og indsigelsesfrister.

Byggeriet i den sandede jord lige øst for Berlin, der er vandindvindingsområde for storbyen, gik i gang før det blev tilladt, og i strid med reglerne hamrede man mange hunderede piloteringssøjler ned i grundvandet.

Musk har desuden betinget sig, at fagforeninger ikke er velkomne på fabrikken.

Lise Lotte Rahbek og Peter Koch Larsen anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

EU har været usædvanligt klar i mælet med hensyn til råmaterialerne til batterier. Udvinding i Europa og så skal det foregå på en CO2 neutral måde.

Niels Jakobs

@ Mattias Sonne : Du burde vide , at der også findes brintbiler så dit: "Alligevel er elbiler det rigtige sats lige nu, så længe det er den bedste teknologi, vi har til at skabe en realistisk overgangsløsning " er således egentlig noget sludder.

@ Annette Munch,

Der er initiativer i gang om internationale togforbindelser i Europa. Og det har der faktisk været gennem de sidste 7-8 år.

Lige nu drives initiativerne af Sverige, Norge og Tyskland, og går på at køre gennem Europa om natten medens man sover.

Men flere svenske kommuner har i de seneste år på eget initiativ været aktive med at hjælpe deres borgere til at finde sammenhængende rejseveje ude i Europa, det dette endnu ikke er koordineret.

Det man helst vil, det er højhastighedstog, som f.eks. har kørt i Frankrig i snart 40 år, og som efterhånden er udbredt til selv de fattigste EU-lande. Internt i Europa kan disse tog i høj grad konkurrere med flyrejser på rejsetid, hvis man medregner flyrejsens spildtid, og det kan gøres CO2-nautralt.

Ind til nu har Danmark dog været en solid "stopklods" mellem Skandinavien og Kontinentet - tilsyneladende mest på grund af udefineret politisk modvilje, men i noget omfang også på grund af stor trafik i dagtimerne på det danske skinnenet.

Og rent politisk er Danmark i hvert fald direkte imod, at der lægges skinner til højhastighedstog gennem Danmark. Og her er den helt store "stopklods" for at international togtrafik kan tage over fra fly.

I netop denne sommer har Danmark dog indgået et samarbejde med Sverige om, at svenske tog kan køre gennem Danmark om natten. Og disse tog stopper på visse stationer, så også danske rejsende kan komme med.

Kim Rune Sloth Jensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

@ Niels Jakobs,

Der er ingen tvivl om, at brint eller vådgas er fremtidens løsning for al slags trafik - både tog, biler, skibe og måske fly.

Der findes allerede en stor produktion af brændselsceller i mange størrelser, der kan monteres, og direkte omformer vådgas til elektrisk spænding til f.eks. elbiler.

Og der findes store og små anlæg, der fremstiller vådgas til lagertank ved brug af solceller og vand. Og de små familie-anlæg kan monteres ved et almindeligt hus.

Jan Fritsbøger

folk som drømmer om en fremtid med fortsat vækst og uhæmmet overforbrug stirrer sig blinde på brintteknologien som de vises sten, og de glemmer at vådgas teknologien er hamrende energi-ineffektiv sammenlignet med batterier, både katalysen og tilbagekonverteringen til el-energi i brændselscellen er håbløst ineffektiv,
en brændselscelle bil bruger dermed voldsomt meget mere energi / km end en batteribil,
og brinttog er da helt sort, der er konventionel elektrificering af hele banenettet klart overlegent, så nej vådgas er ikke fremtiden og bliver det ikke.
og skulle nogle indvende at batterier er et problem på grund af de nødvendige råmaterialer, så glemmer de at de samme materialer bruges i brændselsceller.
el er fremtiden og solceller + vind kan bruges som 100% decentral energiforsyning, faktisk er megavindparker og solcellefarme den mindst smarte løsning, men den er valgt fordi det giver pengemagten kontrol over energien, alle bygninger burde være 120% selvforsynende med energi så en lille elbil kan drives alene med de 20%, der er dog også et resurseproblem med solceller men måske kan der udvikles nye generationer som løser dette,
og så bør fremtiden være langt mindre energikrævende, vi skal simpelt hen forbruge mindre, fremstille mindre, arbejde mindre og transportere mindre,
en arbejdsuge på 10 timer vil være mere end rigeligt hvis vi dropper overforbruget og grådigheden, faktisk ville det blive et bedre liv, der er jo absolut ingen trivsels gevinst ved meningsløst overforbrug for økonomiens skyld.

Per Kaas Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Så vidt jeg ved, kører også el- og brintbiler på dæk,
som afgiver mikropalstik til miljøer, lunger og biologiske væsner.
Det er faktisk et rigtig stort problem,
som skal lægges oven i problemerne omkring bilernes brændstoffer og deres udledninger.

"Hvert år bliver 100.000 ton mikroplast fra bildæk transporteret gennem luften ud i oceanerne. Yderligere 40.000 ton stammer fra bremserne."
https://videnskab.dk/naturvidenskab/mikroplast-fra-bildaek-og-bremser-en...

Nå pyt, det er jo så småt at vi (endnu) ikke kan se det..

Per Kaas Mortensen, Gert Romme og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

@ Lise Lotte Rahbek,

Du berører et meget alvorligt emne, der hele tiden har været totalt usynligt i den danske debat, men absolut ikke er nyt.

Allerede i 1970-erne kunne man se brede bælter langs motorvejene i daværende Vesttyskland, hvor dyrkning af fødemidler til menneske og dyr var ulovligt - netop på grund af disse klor-svovlforbindelser, som afslidt materiale fra dæk udgør.

Måske lidt amatøragtigt var disse bræmmer på cirka på 250 meter mod vest og 100 meter mod øst, da man anså, at den mest almindelige vindretning kom fra vest.

Men disse bræmmer ses endnu, og de ses i ganske mange EU-lande. Dog ikke i Danmark, hvor mange landbrugere endda pløjer og dyrker helt ud på kommunernes arealer langs vejene. I Danmark skal intet potentiale jo gå til spilde.