Leder

Buldrende økonomisk vækst varsler overophedning af klimaet

OECD forudser de højeste vækstrater for verdensøkonomien i næsten 50 år. Efter en kort pause er de globale CO2-udledninger allerede begyndt at kravle opad igen
Kinesiske arbejdere i gang med at producere LED-chips på en fabrik i Huaian. Kina står til en væskt på 7,8 procent i år.

Kinesiske arbejdere i gang med at producere LED-chips på en fabrik i Huaian. Kina står til en væskt på 7,8 procent i år.

Ritzau/Scanpix

Udland
15. marts 2021

Det buldrer derudaf. Skal man tro OECD’s dugfriske prognose, vil verden i år opleve en BNP-vækst på 5,6 procent. Det er ifølge Verdensbankens data den højeste økonomiske vækstrate siden 1973, det vil sige i næsten et halvt århundrede. USA står til en vækst på 6,5 procent i 2021, Kina til 7,8 procent, Indien til astronomiske 12,6 procent og den samlede G20-gruppe af store økonomier til 6,2 procent.

De formidable vækstrater er en markant opjustering i forhold til OECD’s prognose fra december og afspejler en kombination af tiltro til coronavaccinationens virkning og effekten af de astronomiske pengesummer, verdens regeringer har pumpet ud for at stimulere økonomien, senest præsident Joe Bidens hjælpepakke på 1.900 milliarder dollar.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

René Arestrup

Ja, selvfølgelig; Det er jo det eneste vi kan finde ud af : Forbrug, forbrug og lidt mere forbrug. Vækst i én uendelighed.

Spørgsmålet er blot hvilken hammer, der rammer os først: Konsekvenserne af klimaforandringerne eller konsekvenserne af det faktum, at vi driver rovdrift på klodens stærkt svindende ressourcer.

Det er under all omstændigheder uendelig svært at være optimist på menneskehedens vegne.

Mikael Benzon, Søren Askegaard, Jean Thierry, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Holger Nielsen, Anne Schouboe, Kent Bajer, Niels-Simon Larsen, Mette Johansson, Mads Greve Haaning, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Mogens Kjær, Steen K Petersen, Søs Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor kan landene og befolkningerne ikke finde ud af at konkurrerer om hvem der kan gennemføre den klogeste omlægning af forbrug, arbejdstid osv.........

Tænk om konkurrencen blev om at give hele landets befolkning et værdigt og godt liv.

Jean Thierry, Niels-Simon Larsen, Carsten Munk og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Formentlig opfatter flere brancher, at der er opbygget et "vækstmæssigt underskud" under pandemien. Og at dette skal realiseres bagefter.

Formentlig er det en totalt fejlvurderet vækststrategi, der kan ramme tilbage til disse "vækstbrancher" med voldsom kraft. For væksten forudsætter stigende efterspørgsel efter varer og tjenester, og med mange måneders lavkonjunktur på grund af pandemien, vil den formentlig udeblive af mangel på betalingsevne hos konsumenterne.

I øvrigt er boligpriserne i især i hovedstadsområdet inde i samme syge tendens. mange har købt til priser, der ganske tydeligt er langt over deres forventede økonomiske formåen, fordi de tror, at den ekstremt lave renter forsætter. Men som de økonomiske udsigter er netop nu, må man forudse en mærkbar rentestigning.

Men faktisk burde der være et tydeligt og markant ansvar til stede hos långiverne. For foruden deres medvirken, ville hovedparten af disse bolighandler ikke kunne gennemføres.

Niels-Simon Larsen

Landet tjener ikke penge på noget godt. Både olie, svin og cement styrker temperaturstigningen. Al produktion er skadelig for levende væsner. Man kunne så lægge en dæmper på det, men det er lige netop her, det kniber. Det var det, Gasrupta for et par uger siden her i avisen anbefalede med henvisning til Grænser for vækst 1972, som heller ikke virkede. Vores egen regering fylder os med løgn og bedyrer, at vi er på rette vej, hvad enhver kan se er ren valgtale.
Fra asken til ilden, ja, men det har Dan og Mette det godt med. Der er problemet: Svage politikere.

Jens Ole Mortensen

Jamen det er ikke vækst på den måde at der bliver produceret mere og flere firmaer skyder op med flere arbejdspladser. Det er short-selling vækst.
Kunne nogle af mainstream økonomerne ikke forklarer mig hvordan makroøkonomien langt kan overstige mikroøkonomien. Hvordan kan vi have vækst, nu, hvor firmaer går ned på stribe og arbejdsløsheden stiger.
Jeg har et bud.
Økonomi i sit basale udgangspunkt er. Man dyrker f.eks. korn. Der skal bruges redskaber til korn. Siloer. Det skal fragtes det skal bearbejdes osv. I gode tider skaber det vækst og dynamik. Dyrker man en sjælden kornsort. Vil den automatisk stige i pris pga. efterspørgsel. og omvendt hvis det er en almindelig kornsort. Ligeså med råstoffer. Opstår der kriser . Indtræffer der sygdom i kornet, dødsfald, konflikter eller tørke. Vil krisen forplante sig og der vil være en negativ dynamik, men andre får en konkurrencefordel og efterhånden kan væksten brede sig derfra og igen nå ud til områder som har været i krise. Man behøves kun at læse forordet i Nationernes Velstand af Smith for at se at det er det basale i en liberal økonomi. Men når man handler short investerer man i krise. Og kan hente store afkast. Det er indlysende at det sætter de basale markedsmekanismer ud af kraft. Og økonomien stiger selvom tørkeområder ikke vender tilbage til vækst, selv om arbejdsløsheden stiger og selvom jordens ressourcer nedbrydes pga. af det stigende forbrug i visse lande. Er makroøkonomien 70 % og mikroøkonomien 30. Vil det i princippet betyde. At nedlægges alle job og firmaer i Danmark. Ville økonomien falde 30 %. Jeg ved godt at det er umuligt at skille mikro og makroøkonomi 100 % En virksomhed er nødt til at investere sine midler i makroøkonomien. Man kan jo ikke have sine penge stående til minusrenter.
Og det betyder, vel, at en stor del af det som betragtes som mikroøkonomi er investeret i makroøkonomi. Så når økologiske økonomer anslog forholdet 70-30 % er mikroøkonomien muligvis overvurderet. Og det er endda på verdensplan de 70-30 % er anslået. Så når politikkere melder ud at overførselsindkomster og indvandring har så stor betydning for økonomien er det simpelthen propaganda . Man kunne indfører borgerløn og det ville være pebbernødder. Men det skal jo kunne betale sig at arbejde. Og folk er jo ikke motiveret til at arbejde , hvis der ikke er nogen som har det ad helvede til.
Det handler om at befolkninger skal tro på at denne overvurderede makro økonomi er rigtige penge og ikke imaginære penge.

Som et udslag af stigende finansiel vækst , turde jeg satse en månedsløn på .- At der globalt vil opstå mere arbejdsløshed, flere konflikter , men også i Danmark, hvor vi ser aktier holder pusten eller stiger, trods faldende beskæftigelse og penge som fosser ud af statskassen og et utal af kunstnere og mindre virksomheder der går ned.

Jeg syntes alle disse klimatiltag og klimaforslag er som at købe aflad i en kirke. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at vende skuden med denne økonomiske model som er verdensordenen nu.
Jeg tror på handling. Jeg tror situationen er hamrende alvorlig og jeg tro at et økonomisk tipping-point vil opstå før et økologisk og biodiversitets tipping-point.

Jeg syntes selv jeg har fået en god ide. - Den er Head-fond og short-selling for alle. Det kræver organisation. Man optager mindre virksomheder, musikkere, pensionister, håndværkere, offentlig ansatte, Afrikanske syersker, indiske gadesælgere. Og de kan for ganske små beløb investere i head-fonden, som benytter sig af f.eks. short-selling og squising og alle de fordele som er blevet tildelt nogle forholdsvis få rige og politikkere og andre i toppen af systemet.
Men målet med head-fonden skal være at returnere midlerne til de som har været ofre for dette ´, nuværende, økonomiske system. Til syersker i Etiopien, gadesælgere i indien, Irak og Mellemøsten ( Der blevet shortet i olie umiddelbart inden krigen blev indledt i Irak.) Til optrædende musikkere i Danmark. Frisører og andre . For igen at puste liv i den rigtige økonomi.
Som en talsmand fra Reddit sagde da deres aktivisme blev betegnet som dumt. Ja- Men vi kan være dumme længere end i kan være rationelle.
Når de nuværende head-fonde er neutraliseret kan man stoppe shorting og fordele head-fonde har.
Det lyder måske ikke muligt nu, men vent om nogle få år, når arbejdsløshed, konkurser, konflikter, klimakatastrofer har bredt sig. Og en finansverden har øget sin indtjening i det som Adam Smith kaldte pseudopenge . Det kan lade sig gøre at omstyrte dette økonomiske system som har udviklet sig til en vederstyggelighed og en trussel mos menneskeheden.

Arne Albatros Olsen

Så skal vi tilbage på sporet igen: selvmordssporet !

Vi har set at vi kan undvære 95 % af flyvningen.
Lad os fortsætte med det.

(Jeg har ikke selv fløjet i 12 år, men det der virkelig batter er det vi gør som samfund)

Gunvor Henriksen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Jeg gemmer dette indlæg. Og om et år tager jeg det op igen. Man kan ikke spå, specielt ikke om fremtiden. Men jeg holder på at mikroøkonomi vil være faldende i Vesten og Danmark, med mere arbejdsløshed til følge, mere uro især i Vesten pga. mere pressede systemer. Afrika vil muligvis have lidt mere velstand, som følge af at de har en alternativ økonomi. I form af f.eks. pirateri, hvidvask, krybskytteri og internet svindel og en stor kryptovaluta. Og det vil også forgrene sig i højere grad til vestlige lande. Desuden vil kryptovaluta handlen vokse. På den måde, at hvor den samlede krypto er på størrelse med Apple vil den om et år være øget.
Jeg tror ikke World Overshoot Day er rykket nærmere. Er Co2 indholdet overhovedet mindsket i atmosfæren så vil det være minimalt. Som det har været år efter år , indtil nu. I BMP vil der, nok, ikke være den store forandring Og man vil måske også kunne berette om vækst. Men det vil være i kraft af, at den finansielle sektor er vokset. Indtægter for beskatning af pensionspenge. Og at aktier kan holde pusten i kraft af f.eks. short-selling fiksfakserier med rente og lignende mainstream fiduser samt politisk indgriben.
Men det er under forudsætning af at short-selling og statslige reguleringer fortsætter som nu. Det kan jo godt ske at flere vil få øjnene op for at man investerer i deres elendighed. Og at de fleste af vores penge er imaginære penge.

Jeg får ikke ret i det hele, men jeg vil tage det op igen om et års tid.

(Hvis vi da overlever så længe)

Hvor jeg føler mig mest sikker er , at jeg tror, overhovedet, ikke på nogen nævneværdig ændring i vores klima trods alle de gyldne løfter fra politikere eller store klima bevægelser som vil have kødfrie dage og vegetar mad.
Der skal ændres i den økonomiske struktur og verdensorden.