Leder

Fængselsdom til Sarkozy vidner om et anløbent og indspist politisk system i Frankrig

Den nuværende præsident Macron risikerer at blive trukket med ned af dommen mod den tidligere præsident Sarkozy
Den 66-årige ekspræsident Nicolas Sarkozy har kaldt sagsanlægget mod ham for en fornærmelse mod hans intelligens.

Den 66-årige ekspræsident Nicolas Sarkozy har kaldt sagsanlægget mod ham for en fornærmelse mod hans intelligens.

Stephane Lemouton

Udland
4. marts 2021

Slam, Nicolas Sarkozy skal i fængsel! I al fald i teorien. Den dom, der mandag faldt over Frankrigs præsident fra 2007-2012 for »bestikkelse og indflydelseskøb«, er uden fortilfælde i den femte republiks historie og ryster nationen.

Som det venstredrejede onlinemedie Mediapart konkluderer: »Frankrig er et land, som er sygt af korruption, og de skandaleaffærer, som beviser det, holder et spejl op for os, hvis spejlbillede vi en dag må samle mod til at møde«.

Den 66-årige ekspræsident, der havde kaldt sagsanlægget for »en fornærmelse mod min intelligens«, tog imod dommen med bleg og fattet mine. Den var umisforståelig: Nicolas Sarkozy har spillet en »aktiv rolle« i at udforme en »korruptionspagt« med sin advokat og en højtstående dommer med henblik på at skaffe sig informationer om en sideløbende retsundersøgelse af politiske donationer. Domstolen fandt« alvorlige og sammenfaldende« beviser på, at de tre mænd havde konspireret om at bryde loven. Dommen blev prompte anket.

Komplekset af igangværende sager mod Sarkozy er indviklet, men dele af det har sine rødder i hans suspekte forhold til Libyens tidligere diktator, Muammar Gadaffi. Får Sarkozy ikke medhold i sin appel, kan han blive den første franske præsident i historien, der skal ruske tremmer i Santé-fængslet, hvis VIP-afdeling tidligere har huset notabiliteter som forfatteren Jean Genet og terroristen Carlos ’Sjakalen’. Muligvis kan han dog slippe med at afsone en eventuelt stadfæstet frihedsberøvelse med fodlænke.

Det tilkommer allerede Sarkozy den tvivlsomme ære at være den første tidligere præsident, som er blevet varetægtsfængslet. Det skete i 2014 for mistanke for forsøg på at korrumpere den samme dommer, som blev dømt i sagen mandag. I 2018 røg han igen i varetægtsfængsel, denne gang i forbindelse med den libyske affære, hvor han blev afhørt om fordækte transaktioner, der involverede et salg af Airbus-passagerfly og franske jagerfly, som faldt sammen med påståede overførsler på 50 millioner euro fra Libyen til Sarkozys valgkampagne. Sagen efterforskes fortsat af det franske bagmandspoliti.

En omfattende sag

Der er mange lag i historien om Sarkozys affærer. De omfatter hemmelige aflytninger, mystiske pengeoverførsler fra Rusland, den byzantinske Bygmalion-affære om påståede vennetjenester til en byggematador for slet ikke at tale om skandalen om hemmelige kampagnebidrag fra milliardærarvingen Liliane Bettencourt til personkredsen omkring Sarkozy, som dog i denne sag blev frikendt for personlig involvering.

Den franske retsstat kan være effektiv, men arbejder langsomt og er ikke, som dommen over Sarkozy viser, altid selv immun over for bestikkelse. Korruptionssager har i årtier gennemsyret nationens politiske liv, også på højeste niveau. En anden ekspræsident, Jacques Chirac, blev i 2011 idømt to års fængsel for underslæb i sin tid som borgmester i Paris, men fordi hans helbred skrantede, blev dommen betinget. Sidste år blev den borgerlige præsidentkandidat fra 2017 François Fillon fældet i sin egen korruptionssag, anklaget for at have aflønnet sin kone i årevis med skatteydermidler for et job, der kun eksisterede på papiret.

Dommen over Sarkozy må gøre det definitivt af med den konservative politikers drømme om comeback og gavner ikke chancerne hos den ’anstændige’ borgerlige fløj omkring det gaullistiske arvtagerparti Les Républicains for at stille med en troværdig centrum-højreudfordrer til Macron. Borgerlige vælgere vil enten rykke længere mod højre eller stemme på den siddende præsident, der i sin tid gik til valg på et centristisk program, men nu i mange franskmænds øjne ligner en decideret højrepræsident.

Macron selv er ubelastet af korruptionsmistanker. Det samme kan dog ikke siges om vigtige personer tæt på ham: Sarkozy hørte såmænd til hans hold af ’uformelle rådgivere’, og der er indledt korruptionsundersøgelser af både partifællen, parlamentsformand Richard Ferrand og Macrons tidligere stabschef, Alexis Kohler. Den unge og brillante Emmanuel Macron kom som et frisk pust i 2017, men den revolutionære fornyer af fransk politik risikerer i 2022 at blive set som bare endnu en viderefører af et anløbent og indspist system.

I kulissen venter i mellemtiden den evige nationalpopulistiske antiestablishmentpolitiker Marine Le Pen, der har meget at glæde sig over i seneste meningsmåling. Går hun og Macron videre til anden runde, er den siddende præsidents forspring nu mindsket til sølle fire procent.

nil
 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Marie-Christine Poncelet

Hvorfor mon aldrig med et ord bliver nævnt i Information venstrefløjen s bevægelsen " les insoumis " hvis leder er Jean Luc Melenchon og andre mulige kanditater på venstrefløjen.
Hvilke interresse har man at reduceret den Politiske livet i Frankrig til Macron, Le Pen og højrefløjen.
Her synes jeg Information svigter sine læser.

Jean Thierry, Olaf Tehrani, Jørgen Tryggestad, Miklôs Tōtfalusi og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar