Leder

Globale udledninger er igen hastigt på vej op. Den globale klimapolitik skal strammes op

Ny CO2-opgørelse fra det Internationale Energiagentur viser på skræmmende vis, hvilken ødelæggende klimapolitiks kurs vi tilsyneladende er låst fast i globalt
Kina er den eneste af de store økonomier, der samlet for hele 2020 har vækst i CO2-udledningerne.

Kina er den eneste af de store økonomier, der samlet for hele 2020 har vækst i CO2-udledningerne.

Jianan Yu

Udland
6. marts 2021

Tirsdag publicerede det Internationale Energiagentur, IEA, deres årlige ’Global Energy Review: CO2 emissions in the 2020’, og det er dyster læsning.

Opgørelsen fra IEA begynder ellers positivt med data for, hvor meget de globale CO2-udledninger faldt, da COVID-19 i begyndelsen af året lukkede store dele af verden ned.

Målt over hele 2020 faldt forbruget af energi med fire procent, hvilket gav et samlet fald i de globale udledninger på 5,8 procent. Det er det største fald siden Den Anden Verdenskrig.

Især nedlukningen af transport både lokalt og internationalt har haft enorm betydning for faldet i de globale udledninger. IEA’s tal viser, at mere end halvdelen af faldet i CO2-udledninger i 2020 skyldes et fald i forbruget af olie til brændstof.

Men det historiske fald i de globale CO2-udledninger er snart bare en parentes i historien, for som IEA’s tal for de seneste måneder af 2020 viser, så er udledningerne globalt igen hastigt på vej op.

Således viser data fra december 2020, at udledningerne globalt ikke bare var tilbage på samme niveau som året før, men derimod steg med hele to procent målt i forhold december 2019. Værst ser det ud i Kina, som er den eneste af de store økonomier, der samlet for hele 2020 har vækst i udledningerne.

»Business as usual«

Dermed illustrerer den nyeste opgørelse fra IEA, hvilken skræmmende klimapolitisk kurs kloden fortsat er på, og det skuffer IEA-direktør dr. Fatih Birol, der i foråret opfordrede verdens regeringsledere til at tænke i bæredygtig genopretning efter COVID-19 pandemien:

»I marts 2020 opfordrede vi beslutningstagerne til at prioritere grøn energi i deres genopretningsplaner. Men vores data viser, at vi er på vej tilbage til et CO2 intensivt business as usual-scenarie.«

Det er ikke kun fra IEA’s side, der lyder skuffende toner. Også FN’s generalsekretær, António Guterres, er stærkt kritisk.

Det skyldes, at de nyligt opdaterede nationale klimahandlingsplaner, som alle underskrivere af Parisaftalen skal lave, viser, at de globale udledninger blot vil falde med under én procent frem mod 2030.

»Den foreløbige rapport fra UNFCCC (FN’s klimasekretariat) er rød alarm for vores klode. Den viser, at verdens regeringer ikke er i nærheden af at levere de nødvendige ambitioner for at leve op til Parisaftalen og holde klodens temperaturstigning til 1,5 grad.«

I Danmark får alle snart udbetalt indefrosne feriepenge, men desværre har S-regeringen ikke ønsket hurtigt at gennemføre en bred CO2-afgift. En del af vores ekstra køb ender derfor nok med at være importerede varer fra Kina, og dermed fortsætter alt som hidtil. Også udledningerne af drivhusgasser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Glimrende artikel, der rammer centralt ned i den globale problematik. Den er i korthed, at de ikke-vestlige lande har stort efterslæb i forhold til vesten, når det drejer sig om at høste frugterne fra den billige, fossile energi.

Desværre har de ikke-vestlige lande ikke tid eller råd til at dække dette efterslæb med vedvarende energi. Ikke engang Kina, som nok har råd, kan levere vedvarende energi nok til at servicere vestens behov for billige forbrugsvarer. Derfor er de nødt til at udskyde den fuldstændige overgang til vedvarende energi til 2060, hvis alt går vel. Det er 10 år efter EU´s målsætning, og det er måske rimeligt nok i og med, at vi har eksporteret omkring en tredjedel af vores CO2 udslip til Østasien siden 1990.

Det understreger behovet for CO2 – og drivhusgasser i øvrigt – i hele den vestlige verden. Danmarks fodslæbende arbejde med en CO2-afgift pynter ikke på Danmarks ry som foregangsland, og regeringen bør sætte tempoet gevaldigt op – ikke mindst med at overbevise den politiske højrefløj og industrien om, at det kan gøres uden at Danmark mister arbejdspladser – set i et nettoperspektiv.

I øvrigt kunne det være interessant at se statistikken opdelt på vestlige og ikke vestlige lande. Og det skal helst være uden Rusland, der på grund af særlige omstændigheder næsten ikke behøver at reducere sit udslip af drivhusgasser i perioden 1990-2020.