Myanmars militærjunta har forregnet sig – det kan ende i et blodbad

I de tidlige morgentimer den 1. februar blev Aung San Suu Kyi det politisk mest prominente offer for et militærkup, der har kastet Myanmar ud i kaos og genindført diktatur. Det vides fortsat ikke med sikkerhed, hvor hun har opholdt sig siden.
At hun er ved godt helbred, blev først bekræftet mandag, hvor hendes advokat fik et glimt af den 75-årige afsatte leder. Det skete i forbindelse med en absurd retssag afholdt online af en domstol i hovedstaden Naypyidaw. Her tilføjede militæret nye anklager til dem, Suu Kyi allerede havde imod sig. Umiddelbart efter kuppet blev hun tiltalt for ulovlig import af seks walkie-talkie-radioer og for at have brudt en lov om naturkatastrofer i forbindelse med regeringens håndtering af coronapandemien.
Forud for retsmødet havde militæret gravet dybt i landets lovbøger og fundet en paragraf fra kolonitiden, der forbyder offentliggørelse af information, som »kan skabe frygt eller uro«. Anklagerne kan ikke kun føre til årelange fængselsstraffe. De kan også betyde en fratagelse af politiske rettigheder for Myanmars suverænt mest populære politiker.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »