Leder

Det strandede skib i Suezkanalen er et billede på globaliseringen. Men ikke det billede, du tror

Containerskibe har både hevet millioner af kinesere ud af fattigdom og skabt Donald Trump. De har givet os billige fjernsyn og ændret verden. Nu minder historien om skibet Ever Given, som i seks dage blokerede Suezkanalen, os om, at globalisering forandrer sig
Containerskibet Ever Given sad virkelig fast, på tværts af Suez-kanalen, i seks dage. Nu er skibet blevet befriet af gravkøer og slæbebåde.

Containerskibet Ever Given sad virkelig fast, på tværts af Suez-kanalen, i seks dage. Nu er skibet blevet befriet af gravkøer og slæbebåde.

Handout ./Reuters/Ritzau Scanpix

Udland
30. marts 2021

Måske skyldtes det sandstormen, som i sidste uge fejede ind over den egyptiske ørken og ramte det 60 meter høje tårn af containere på det nu verdenskendte containerskib Ever Given med 65 kilometer i timen. Måske skyldtes det understrømme, som kan opstå mellem skibsskrog og kanalbred. Vi ved det ikke, men det er sandsynligt, at uheldet skyldtes skibets størrelse.

Ever Given er længere, end Eiffeltårnet er højt, og vejer fire gange så meget som broen i Sidneys havn. Stillede man alle containere om bord på en række, ville de nå fra Christianborg til banegården i Nykøbing Falster.

Da skibet mandag endelig slap fri, havde det i seks lange dage blokeret Suezkanalen, hvor 12 procent af verdens varehandel passerer igennem på 19.000 skibe årligt. Næsten lige så mange memes og vittigheder havde i ugens løb fundet vej til de sociale medier.

Intet fænomen symboliserer som containerskibet den globalisering, som både har hevet millioner af kinesere ud af fattigdom og hjulpet Donald Trump til magten: Historien om containerskibet er historien om den moderne globale økonomi.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Kjær

"tankegangen fra 00erne hvor større og mere altid var bedre endegyldigt er forbi"
Det er noget af en udokumenteret påstand, og der bor mennesker på alle kontinenter, mennesker der ikke har alle materielle behov dækket.

Jens Ole Mortensen

Ja skibet stoppede 12 % af verdenshandlen og ca. 0,001 % af handlen i Afrika. Som hovedsageligt består af pirateri, netsvindel, hvidvaskbanker, krybskytteri og illegal handel med råstoffer. ( Man skal jo leve )

Men det er jo godt for klimaet at skibet satte sig på tværs af Suez-Kanalen.

"Men det er jo godt for klimaet at skibet satte sig på tværs af Suez-Kanalen."

Det tvivler jeg på, for de ventende skibe skal jo alle sejle videre, og nu har de bare ligget en uge i tomgang og spyttet CO2 ud til ingen verdens nytte.

Holger Nielsen, Carsten Munk, Michael Hullevad, Lise Lotte Rahbek og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Det muligt at grundstødningen i Suez-kanalen kan fremkalde alle mulige meme- og andre sammenligninger blandt ikke sø sagkyndige. Men:

Det jo ikke gratis at sejle igennem Suez-kanalen.

Prisen balancerer hårfint med omkostningerne ved at sejle syd om Afrika.

Men i løbet af en måned ville verdensskibsfarten, handlen have fundet nye veje og dit nye fladskærms tv vil så være en måned ældre og marginalt koste lidt mere

Andet sker der ikke....

Holger Nielsen, Inge Lehmann, Frank Hansen, Sören Tolsgaard, Henning Kjær og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

@William Mannicke

Hvorfor anlagde man så suez-Kanalen ?

Jens Ole Mortensen

Syd om Afrika er jo ikke særligt farbart område og det er måske også en del piratvirksomhed.

Ete Forchhammer

Er større og mere virkelig endegyldigt forbi? Ikke på land. Over for mig er en kæmpe skole under opførelse. Når den står færdig skal to eller tre mindre skoler nedlægges.... Havde jeg børn, ville jeg se mig om efter nærmeste lilleskole.
Og så var der Bestseller-tårnet som ganske vist forhåbentlig ikke bliver til noget, men det har dog været planlagt og lokale politikere har jublet, for de har ikke opdaget at det med det større og mere er fortid.

Holger Nielsen, Klaus Schwab, Elisabeth From, Eigil Hansen, Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Masser af skibe sejler syd om Afrika.

Bare kast et blik på eks.vis
https://www.marinetraffic.com/dk/ais/home/centerx:91.1/centery:-41.2/zoom:3

Og svaret på hvorfor man byggede Suez kanalen:
Imperie magt og så var/er der selvfølgelig penge i både anlæg og drift.

William Mannicke

Problemet med rigtig store skibe er ikke deres manøvre evner, de er second to none, der sker langt flere uheld med mindre skibe.
Nej, størrelsen afgør om der overhovedet er havne til rådighed. Kun ganske få havne kan håndtere de rigtig store skibe, og eks,vis et havari med et skib på tværs i indsejling til Rotterdam, Antwerpen, Hamborg ville have virkelig effekter på gods levering i Europa.

Men det sker meget, meget sjældent, for man er rigtig vakse til søs. :-)

Sören Tolsgaard

Jens Ole Mortensen: "Hvorfor anlagde man så suez-Kanalen ?"

Kanalen var længe en fransk/britisk forretning, men blev i 1956 nationaliseret af den egyptiske præsident Nasser. Prisen for at sejle igennem Suez er flere mio. for større skibe - en vigtig indtægtskilde for Egypten.

Og William Mannicke har sikkert ret i, at den samlede udgift ved at sejle syd om Afrika kun vil være marginalt højere. Det vi dog kræve meget mere brændstof og medføre en økonomisk krise i Egypten.

Søren Kristensen

Skibet er flot, men det er ikke nødvendigvis det samme som at det er et flot skib. Det sidste kan måske efterkommes ved at rigge med sejl. På den anden side er det er ikke sikkert det kan betale sig, så længe oliepriserne holder sig inden for skiven.

Grundstødningen i Suez kanalen burde få os til at reflektere over hvorfor vi tillader en så lang og omstændelig rejse for produkter som vi i det fri markeds ånd eller i afmagt ikke afkræver noget der bare minder om ansvarlighed. Det kunne være kvalitetssikring, varedeklaration, reparationsgaranti, brugsanvisning, for bare at nævne det mest presserende.
Det kan umuligt skade CO2 regnskabet at der stilles rimelige kvalitetskrav til produkterne inden containeren bliver fyldt og hejst ombord på på m/s EVERGREEN.
EU er lykkedes med at stoppe vanviddet med støvsugers nytteløse overforbrug af el, så vi ved at det kan lade sig gøre.

Inge ambrosius

Selvfølgelig stopper verdenshandelen ikke, fordi Suezkanalen er lukket. Den VAR lukket fra 1967 - 1975, da Israel jhavde besat Sinaihalvøen efter 6 dages krigen og frem til fredsaftalen med Egypten i 1974. Det betød at der blev udviklet bygget større skibe, der sejlede syd om Afrika. Som det er skreve,t er transporten gennem kanalen en økonomisk overvejelse.

Jens Ole Mortensen

@William Mannicke

Ok. Det køber jeg. Hvad ved jeg om skibsfart ?

For øvrigt ser jeg ikke noget positivt i at fragten på havene lammes. Selvom også jeg , gerne, så mere miljøvenlig skibsfart. Skibet i Suez-Kanalen kan, kun, bidrage til at øge K opsvinget. Dvs. De rige bliver rigere og andre bliver fattigere. Eller mere præcist.- Den finansielle sektor vokser og mikroøkonomien skrumper. Jeg ser det forårsaget af reguleringer. Offentlig støtte til brancher eller når man laver tiltag fra verdensbanken for at holde doller og euro i støt kurs og ikke mindst head-fonde ( short) Bla. det har medført at den finansielle sektor langt overstiger mikroøkonomien og jordens ressourcer tappes, da vestlige lande kan handle med det jeg kalder imaginære penge. Når den finansielle sektor vokser overhovedet, vil den dynamiske effekt af verdenshandlen samlet set være i minus. Kun det jeg kalder imaginære penge i den finansielle sektor øges. Man holder ikke afrikanske og indiske valutaer på ret kurs. Man understøtter doller og euro ud fra, at der så vil være en samlet dynamisk effekt, som udspringer ud fra det globaliserende økonomiske system. Mindre virksomheder i Afrika, også i Danmark , kan ikke hamle op med store koncerner som er polstret med imaginære penge. Det er simpelthen usandt at vores globaliserende økonomiske system fører til dynamik i mikroøkonomien. Det er propaganda. Jeg tror ikke på det. Vi ser disse K opsving og vi ser en markant stigning i det vi kalder illegal handel også i den vestlige verden. Samt konflikter.
Vi burde ikke være afhængige af den finansielle sektor, som vi er nu. Vi har en enorm handelsflåde og en stor fødevare produktion. Det kan blive aktuelt, når de fattige lande ikke vil tage imod finansielle aktiver for deres råstoffer, men bliver enige om at de vil have det´ de mangler for at opbygge deres samfund . Mad, hjælp til at bygge infrastruktur, maskiner, undervisnings anstalter, skoler, de råstoffer de ikke selv har til deres produktion og mm.

Jens Ole Mortensen

Når den finansielle sektor vokser mikroøkonomien over hovedet.