Leder

Grønlands nye regering bør satse på grøn omstilling, selv når det er uretfærdigt

Inuit Ataqatigiit (IA), der løb med sejren ved det grønlandske valg, mener, at Grønland bør underskrive Parisaftalen – og det er også på tide
Det vil blive lettere at tiltrække de grønne investeringer, der bliver stadigt vigtigere i fremtiden, hvis Grønland selv slår ind på en grønnere kurs, skriver Martine Amalie Krogh i denne leder.

Det vil blive lettere at tiltrække de grønne investeringer, der bliver stadigt vigtigere i fremtiden, hvis Grønland selv slår ind på en grønnere kurs, skriver Martine Amalie Krogh i denne leder.

Mads Claus Rasmussen

Udland
8. april 2021

Det var i høj grad klimaspørgsmål, der adskilte de to partier, som kæmpede om grønlændernes stemmer ved parlamentsvalget tirsdag.

Resultatet er blevet kaldt et »sneskredsvalg« i de grønlandske medier: Oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit (IA) vandt med 36,6 procent af stemmerne mod Siumuts 29,4 procent og skal derfor indlede forhandlinger om en ny koalitionsregering. Dermed står IA nu over for nogle beslutninger, der vil få store konsekvenser for klimaet. Ikke bare i Grønland, men i resten af verden.

Et af de temaer, der fyldte meget i valgkampen, var mineprojektet ved Kvanefjeld i Sydgrønland. Fjeldet rummer nemlig en af verdens største samlinger af sjældne jordarter, som blandt andet bruges til at producere batterier, elbiler og vindmøller – men kritikere frygter, at udvindingen vil forurene den omkringliggende natur, og ser med bekymring på den uran, der følger med som biprodukt.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jens Ole Mortensen

Fair nok at grønlændere vælger miljøet frem for råstofproduktion. Men man må jo sige at de dermed sætter selvstændighed på stand by.
Det er ikke realistisk at de kan opretholde et samfund, der er i nærheden af de vestlige vi sammenligner os med, ved turisme og bæredygtighed, i økonomisk henseende. For vi lever af den finansielle sektor. Det er vores Nilen. 70-80 eller 90 % af penge i Danmark ligger i den finansielle sektor i form af bla. aktier og boligbobler. En af grundreglerne i Adam Smith´ liberale økonomi er at det pr. natur medfører at råstoffer, fødevare produktion, handelsflåde, arbejde og meget andet, mister værdi. Det devaluerer, hvis man kan sige sådan. Der var en artikel om boligboblen.
Med et eksempel. Hvis det går skidt for selleri høsten , stiger selleri i pris og folk køber i stedet pastinak , men yder man tilskud til selleri , får pastinak det svært, selvom der er en god produktion. Og går måske konkurs. Og på den måde har man en selleri produktion, som værdisat for højt i forhold til den reelle værdi. Og dermed er pengenes værdi oversteget den reelle værdi. Og det er det´ vi ser nu. Hvor den finansielle sektor , måske nu, ejer to jordkloder. Med de følger at der er fattigdom flere steder i verden og klima og biodiversitet krise. Det kan Paris aftalen, vindmøller og skat på fødevarer ikke råde bod på. Det er tiltag som rammer, hovedsageligt, små virksomheder, butikker, økologisk landbrug, fåreavlere, fiskeri, men går uden om en finansiel sektor, som er kørt helt af sporet . Og i sin jagt efter mere og mere er blevet en trussel mod menneskeheden.
Jeg er ikke negativ overfor vindmøller og bæredygtige industrier. Men jeg tror ikke en "disse" på at det på nogen måde kan vende skuden. Til næste år vil vi ikke se en forbedring af klima med de tiltag der lægges op til.
Der kan være en minimal forbedring. Men så er det pga. corona. Og jeg har nævnt det siden 2018. Glasset er halvt tomt og ikke halvt fyldt.

Det er ikke klimaet der er problemet. Det er Klimaforandringerne og ikke mindst alle de agendaer der hvirvles op i overfladen på deres kølvand.

Kæmpestort tillykke med den grønne regering i Grønland!!!!

Hvis der er nogen der er morgendagens kommende ledere er det dem der er tilbage af verdens oprindelige folk.

Så kan det vestlige sure, gammelmandshvide begær efter industrielle penge og destruktiv vækst muligvis få en bremseklods.
For udryddet bliver den næppe, den destruktive imperialistiske industrisocialdemokratiske tankegang. Men sur og gylpende er den!

Godt, at flertallet i Grønland vælger grønlandske værdier og naturværdier. Endelig nogle positive nyheder i denne dunkle pengemaskineverden!.
TILLYKKE!

Asiya Andersen, anne lindegaard, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger, Antonieta Medeiros, Ole Svendsen, John Andersen, Torben Bruhn Andersen, Torben Arendal og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Det er, også, et spørgsmål om biodiversitet. Som må være et større problem end klima og co2. Det har medført bla. pandemi.

Asiya Andersen, anne lindegaard, Eva Schwanenflügel, Ole Svendsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Det er så trist når man kigger på Grønland i dag fra en gammelmandshvid sur PC tastatur (@Eva)
Udover en lille ressourcestærk gruppe - så er de sociale udfordringer store,

De politiske løsningsforslag har været selvstændighed, et sprog, minedrift, turisme. Jeg har ikke bedre forslag men:
realiteterne er vel at minedrift ikke vil give arbejde til grønlænderne, men til fremmedarbejdere og som alle steder vil det ikke give økonomisk fremgang lokalt,
sprog monopolisering vil fremadrettet begrænse uddannelsesniveauet.
Turisme er vel heller ikke fremtiden med de kommende begrænsninger på CO2-tunge turistflyvninger,,, og selvstændighed, hvor ville det være dejligt, hvis det kan lykkedes. Ja så er der fangerkulturen.....men med klimaændringer etc

Hej Fillip.

Vi bliver nødt til at være optimistiske. Der er en union oppe ved polarcirklen der omfatter fangere og inuitter fra Alaska, Rusland, Norge, Grønland. De bliver vist knap så meget hørt som de siddende præsidenter og statsministre.

https://www.inuitcircumpolar.com/

Vi bliver for egen og jordens overlevelses skyld snart nødt til at tænke på de unge, grønne stærke kræfter og idéer.

Jeg ved, at al industrialisme stort set er destruktiv. Det er turisme også. Ja, fly, landingsbaner, er nedbrydning af biodiversitet.

Som eksempel er også at selv om amazonindianerne elsker deres skove, vil de helst have deres børn på hovedstadens universitet.
Mennesker, der lever der hvor de gør, har størst fornemmelse af hvad der sker i netop deres land.

Danmark høster heller ikke længere deres kornmarker med le.
Men det er s´gu´da godt, vi har husket håndværket!

Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

jeg sætter lidt af min lid til profetien om at "de ydmyge skal arve jorden" og jeg tror det er korrekt, for kun ved at være ydmyge og beskedne kan menneskeheden håbe på at overleve som art,
væksten skal stoppe helst med tilbagevirkende kraft, og vi skal i stedet fordele mere retfærdigt så ingen behøver at være fattige fordi dem med økonomisk magt aldrig kan få NOK,
her i Danmark lever vi med vild overflod, så vores snak om vækst er stupid og meningsløs, hvornår får vi politikere som indser dette, og stopper med vækst-snak.

Eva Kjeldsen, anne lindegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Flemming Olsen

Bliver Grønland mon det nye Qatar? Selvfølgelig under forudsætning af at grønlænderne dropper modstanden mod udvinding af uran og sjældne jordarter. Hvad der sikkert kommer til at ske før eller siden, når man har indset vanskelighederne ved det noget langsigtede projekt at skulle finansiere selvstændigheden via "grøn omstilling".

Jeg kan ikke forestille mig, at grønlænderne selv skal ned i minerne med hakke, skovl og spade. Det bliver formentligt underbetalte arbejdere fra diverse u- og østlande. Imens kan den øvrige befolkning - eller en lille ny ressourcestærk overklasse - sidde på deres flade og lade tilværelsen finansiere ved at uddele koncessioner til de udenlandske firmaer i skarp konkurrence.