Leder

Super Mario har nu en plan for EU’s genopretningsmilliarder. Spørgsmålet er, om Italien kan følge den

Premierminister Mario Draghis 300 sider lange plan for, hvordan Italien skal bruge de enorme midler fra EU’s genopretningsplan, er nu færdig. Den skal gøre Italien i stand til at hoppe op af det dybe hul, landet befinder sig i. Mislykkes det, kan det få store konsekvenser for EU
Den italienske premierminister, Mario Draghi, præsenterede mandag sin forkromede 300 sider lange genopretningsplan for det italienske parlament, inden den skal godkendes af EU-Kommissionen.

Den italienske premierminister, Mario Draghi, præsenterede mandag sin forkromede 300 sider lange genopretningsplan for det italienske parlament, inden den skal godkendes af EU-Kommissionen.

Alberto Pizzoli

Udland
27. april 2021

Man skulle næsten tro, at Mario Draghi ikke blot var et menneske af kød og blod. Forventningerne til ham kom i hvert fald helt op i et guddommeligt toneleje, da han i februar indtog posten som Italiens premierminister og blev beskrevet som »et mirakel«, »en frelser« og Italiens »sidste håb«.

Den 73-årige tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, som blev sat i spidsen for en teknokratregering, fik da også tildelt en mission, der ligeledes sprængte skalaen: Han skulle hurtigt skrue en plan sammen, som ville sikre, at Italien kunne bruge de enorme milliardbeløb fra EU’s genopretningsfond til at genopfinde sig selv.

Ikke blot skulle midlerne være en trampolin, så Italien kan hoppe op af det dybe hul, som coronakrisen har efterladt landet i. Nej, Italien skulle hoppe helt ud af sumpen af stagnation, ineffektivitet og bureaukrati, som landet i årtier har stået solidt plantet i.

Planen er ikke kun afgørende for Italiens fremtid og italienernes velfærd, men i høj grad også for EU, da en fiasko for Draghi kan få hele eurozonen til at vakle.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

Skal vi ikke høre om Ursula von Leyen's og Charles Michel's indlæg i EU Parlamentet vedrørende "Sofagate".

EU Observer har en omtale; men jeg vil også gerne læse Informations vurdering.

Von Leyen gav den eller med krabasken:

"In unusually personal and passionate comments in the European Parliament, von der Leyen said "it happened because I am a woman".
citat EU Observer
https://euobserver.com/democracy/151673

Michel havde også et indlæg - og hældte vand ud af ørerne.

Torben Lindegaard

Her er Charles Michel's og Ursula von Leyen's indlæg i EU Parlamentet:

https://www.youtube.com/watch?v=NfQLMZcIKH4

Jeg har hidtil ikke haft et hverken positivt eller negativt indtryk af Charles Michel; men efter "Sofagate" er indtrykket da, at han er et bøvhoved.

Han kunne ikke dy sig for at give Kommissionen og dens formand et gok, nu lejlighed gaves. Selvfølgelig vidste Michel, at der var stillet kun 2 stole frem til topmødet med Recep Erdogan - og han masede frem foran von Leyen for at sikre sig den 2. stol efter Erdogan .... og al det lige efter, at Erdogan har trukket Tyrkiet ud af Istanbul Conventionen !!

Jeg har hidtil ikke været specielt begejstret for Kommissionsformanden; men synet af Charles Michel mose sig frem til høj-stolen og så bare sidde og kigge på den 62-årige kvinde, for at se om hun dog ikke kunne finde ud af at sætte sig i sofaen, har da medvirket til en positiv holdning overfor von Leyen og det modsatte overfor Michel.

... og det er alt sammen ikke så godt, for der er ingen tvivl om, hvem der bestemmer i EU - nemlig Rådet af Stats- og Regeringschefer, som Charles Michel er formand for.

Peter Beck-Lauritzen

Michel er nærmere en slambert; præsidenten har højere rang, Michel har ingen opdragelse , kunne passende læse Emma Gad og sidst, så har han ingen pli! Han leflede bare for Erdogan og bekræftede Erdogans kvindesyn, samt Erdogans udtræden af konventionen. "Rende-maske" Michel.

jens christian jacobsen

Det eneste konkrete jeg kan få ud af at læse i hundredvis af EU-dokumenter er, at det grønne i genopretningsplanen består i at nå klimaneutralitet i 2050. Det er selvfølgelig udmærket. Samtidig er det helt uklar,t, hvordan den grønne omstilling de næste 7 år skal 'samstemmes' med landets nationale økonomi. Det er nemlig overladt til Italien selv at bruge de grønne penge til fx 'supplerende' investeringer, der kan undersøtte den nationale genopretning. Cykelstier er dog nævnt som eksempel. Og mere plantebaseret kost. Men kun som eksempler til læsere af EU-bureaukraternes bragesnak. Ikke et ord om modtagerlandenes forpligtelser.
Det er naturligvis igen tydeligt at EU er en overnational investeringsforening, der skal sikre afkast ind i de samfundsstrukturer og i de lommer, der engang forefindes. Hvordan disse strukturer vil anvende de 'grønne' midler overlades til fanasien.

Claus Nielsen, Alvin Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar