Leder

Alting stinker i »House of Kurz«: Sædet ulmer under Østrigs lidt for smarte kansler

Østrigs kansler Sebastian Kurz er en mester i politisk spin, men med statsadvokatens anklage om nepotisme og løgn vakler hans kanslerskab – og den europæiske beundring af hans lidt for smarte ledelsesstil
Østrig er hårdt prøvet, hvad politiske skandaler angår. Præcis to år efter ’Ibiza-skandalen’ i 2019, som især ramte Sebastian Kurz’ regeringspartner i det højreradikale FPÖ, står kansler Kurz nu selv i skudlinjen – anklaget for gentagne løgne over for det parlamentariske undersøgelsesudvalg, der skal optrevle ’Ibiza-skandalen’.

Østrig er hårdt prøvet, hvad politiske skandaler angår. Præcis to år efter ’Ibiza-skandalen’ i 2019, som især ramte Sebastian Kurz’ regeringspartner i det højreradikale FPÖ, står kansler Kurz nu selv i skudlinjen – anklaget for gentagne løgne over for det parlamentariske undersøgelsesudvalg, der skal optrevle ’Ibiza-skandalen’.

Martin Juen/Ritzau Scanpix

Udland
17. maj 2021

Der findes næppe en østriger, der ikke kender chatten mellem kansler Sebastian Kurz (ÖVP) og en vis Thomas Schmid fra 2018:

Sebastian Kurz: »Du får alt, hvad du vil (tre kys-smileys).«

Thomas Schmid: »Jeg er så lykkelig (tre glade smileys). Jeg elsker min kansler.«

Udvekslingen er bare en brøkdel af de chats, som nu ser dagens lys – og som har fået kanslersædet til at ulme under Kurz. I store dele af Europa – og selv i en socialdemokratisk dansk regering – har den liberalkonservative Kurz ellers et ry som handlekraftig, sundt EU-skeptisk og indvandringskritisk ledestjerne.

Det billede står for fald. For kort efter chatten med Kurz blev Thomas Schmid sjovt nok chef i det milliardtunge statslige holdingselskab ÖBAG. Rigtig ærgerligt for Kurz er det nu, at han foran det parlamentariske undersøgelsesudvalg, der optrevler hele den infame ’Ibiza-skandale’, har benægtet at have haft noget med Schmids job at gøre.

Statsadvokaten for korruption har derfor officielt indledt undersøgelser mod Kurz, der skal have løjet hele tre gange for undersøgelsesudvalget. Selv Kurz regner med, at det kommer til en proces, der i øvrigt har en strafferamme på op til tre års fængsel, men han betror sin uskyld og afviser at træde tilbage.

Skruppelløst spin

Affæren rækker dybere end Kurz’ mulige løgne. Også Kurz’ ven og finansminister Gernot Blümel er fedtet ind i skandalen. Og den kommer oven på flere måneders løbende nepotismeanklager mod den østrigske regering, også kendt som »House of Kurz«.

Dermed står hele Kurz’ regeringsstil under anklage. Som purung kanslerkandidat lovede han i 2017 »en helt ny politisk stil«, og hans enorme popularitet gav ham frie hænder til i høj grad at erstatte ÖVP’s formelle og regionale bånd til fagforeninger og interesseorganisationer med sine egne personlige netværk.

Siden da har han været uhyre god til med skruppelløst spin at fremstille sig selv som handlekraftig leder. Her er forhandlingerne med Putin om Sputnik V-vaccinen og Kurz’ stærke udfald mod EU’s »vaccinebasar« bare et ud af mange eksempler. For formålet var især at dække over den østrigske regerings helt skæve satsninger i anskaffelsen af vacciner.

Tidligere ÖVP-chef Reinhold Mitterlehner har brutalt udtalt, at man ved populisten Kurz oplever en »mangel på respekt for demokratiske og juridiske institutioner«. Om det står så grelt til i House of Kurz, vil statsadvokaten bore nådesløst videre i. Men hvis løgnene og nepotismen bekræftes, så har det østrigske demokrati et alvorligt problem – og de færreste vil savne »vidunderbarnet fra Wien« og hans lidt for smarte regeringsstil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eric Philipp

Kurz og hans ÖVP er jo egentlig bare endnu et eksempel på den udbredte korruption og nepotisme bland de borgelig-konservative partier i Europa.

Om man kigger på CDU i Tyskland, les Républicains i Frankrig, PiS i Polen eller nu ÖVP i Østrig, det er altid den sammen historie om magtberigelse, demokratiforagt og ligegyldighed der kommer frem.

Atilla Thcengiz, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Liselotte Paulsen, Inge Lehmann, Klaus Schwab, Arne Lund, Issa Chaaban, Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Mads Greve Haaning, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Werner Gass, Jørgen Tryggestad og Michael Mogensen anbefalede denne kommentar
Werner Gass

Og ham vil MF gerne ses i selskab med!

Tak for kaffe og god fornøjelse.

Atilla Thcengiz, Poul Søren Kjærsgaard, Jan Troelsen, Ole Frank, Liselotte Paulsen, Inge Lehmann, Klaus Schwab, Ete Forchhammer , Eric Philipp, Pietro Cini, Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Mads Greve Haaning, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Kom MF ikke hjem fra Israel-svipturen m. Kurz og fortalte at noget af udbyttet af turen havde været at høre om østrigske tiltag og Kurz’s regering...?
Eller husker jeg galt? Jeg var så vred at det ikke kan udelukkes, men jeg tror nu nok...

Poul Søren Kjærsgaard, Jan Troelsen, Ib Christensen, Ole Frank og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Kurz + Nethanyahu = råddenskab og anklager.
Lad os håbe, at det kun var vaccineproduktion Mette Frederiksen lærte i seelskab med de to wonder boys+
Men sikker er jeg ikke.

Atilla Thcengiz

Hvorfor følger MF ikke sin soulmates af Kurz, Netanhayu, Salvini osv. ved at hejse Det Jødiske Flag ved offentlige bygninger for at ligesom fejre FOLKEMORDET på palæstinensere?