»En ny begyndelse for Europa«.
Det var ikke småting, Frankrigs præsident Macron lovede europæerne i 2019: Vejen til den nye begyndelse skulle gå gennem en »fremtidskonference«, hvor alle europæere kan tage ordet.
I søndags skød Macron med et års coronaforsinkelse selv konferencen i gang i Strasbourg. Alle interesserede EU-borgere kan nu indlevere deres forslag på en digital platform og deltage i borgermøder, der senere samles til et decideret borgerting. Med kategorier som klima, sundhed, økonomi, digitalisering og indvandring vil processen løbe frem til foråret 2021, hvor netop Frankrig sidder på EU-formandskabet.
Det er velmenende. Men det er ikke videre lovende. Både fordi Macron har set temmelig stort på sit eget franske borgertings forslag til klimatiltag. Og især fordi EU med konferencen har skabt en parodi på sit demokratiske underskud og sine komplicerede politiske processer.
Konferencen skal lægge låg på den skandaløse proces efter europaparlamentsvalget i 2019. Dengang gjorde Macron og Merkel en succesfattig tysk minister – altså Ursula von der Leyen – til leder af EU-Kommissionen i stedet for en af valgets spidskandidater. Som plaster på såret opstod ideen om en »borgerkonference«, hvor EU-Parlamentet har et stort ord at skulle have sagt.
Men først kom corona i vejen. Og i sidste uge var en magtkamp ved at fælde konferencen: Der var rasende uenighed om, hvor bindende konklusionerne skal være, og hvilke udvalg der skal behandle dem. Blandt andet mente EU-Parlamentet, at EU-Rådet – altså de nationale ledere – med lokumsforhandlinger alligevel har tænkt sig at stille sig i vejen for reelle reformer.
EU-traktaterne
Den strid handler især om, hvorvidt processen kunne ende med forslag, der kræver ændringer af EU-traktaterne.
Det vil for eksempel være nødvendigt for at afskaffe det lammende princip om enstemmighed i EU’s udenrigspolitik eller for at skabe en ambitiøs europæisk sundheds- eller industripolitik. Derfor kan man – ligesom EU-Parlamentet – beklage den manglende vilje til mere europæisk demokrati og integration. Men som den bulgarske sociolog Ivan Krastev tørt har konstateret, har vi det EU, vi nu engang har, fordi nationalstaterne ikke vil afgive mere magt. Der er simpelt hen ikke folkelig opbakning til det.
Derfor må vi leve med det ujævne, men fungerende grundlag, som EU-traktaterne byder os. Og finde os i, at et europæisk borgerting højst er en legeplads for EU-nørder og ngo’er, der kan gennemskue processerne – og på forhånd ved, hvor lidt plads der er til handling bag de store ord om borgerdeltagelse.
@Mathias Sonne
Den bulgarske sociolog Ivan Krastev har i den grad ret i, at vi har det EU, som vi nu engang har, fordi Nationalstaterne ikke vil afgive yderligere magt og kompetence til EU.
Rådet af Stats- og Regeringschefer styrer EU -
og ønsker ikke konkurrerende magtcentre med et eget folkeligt mandat,
som eksempelvis en direkte folkevalgt Kommissionsformand ville være.
Det er nok fuldstændig umuligt at få ændret på det, men man kunne godt håbe på et opgør med konsensusprincippet i Rådet, for eksempel på det udenrigspolitiske område .... og måske kan man håbe på, at der på flere områder kan overføres kompetence til f. ex. EU Parlamentet.
Helt banalt, hvis der på et område ikke er overført kompetence til EU ifølge Traktaterne, så kan selv Rådet ikke træffe beslutninger på området - man kan blot drøfte et problem; men hvem som helst kan sætte sig ud over hvad som helst på området.
Vi har det EU, vi har, fordi EU evig og altid har prioriteret penge (til de rige) højest.
Det er formålet med EU inkl. at forhindre venstrefløjen i at komme til magten.
Og hvis den gør, så forhindres den i at føre venstreorienteret politik (se fx Grækenland).
Indtil vi melder os ud og afskaffer EU-systemet.
Macron er selv neoliberal og derfor er det helt indlysende at han er for EU.
Den mest uigennemsigtige og idiotiske politisk-økonomisks konstruktion der er set på jorden. Kommer aldrig til at fungere.
Så borgerne får nu ordet, er det derfor finansmanden Mario Drsghi er premiere minister:):):)
Politik er banal.
@ Gert Romme
Fint at du så åbent bekender kulør, men din kærlighed til den overstatlige rigmandklub EU gør dig blind for modstrømninger. Hvad får dig til for alvor at tro at befolkningerne i EU vil have mere overstatlighed og mere EU og ikke mindre?
Tror du for alvor på, at de mange, mange 'grønne' penge, som EU har lånt på befolkningernes vegne, nogensinde giver grønne afkast, der kommer borgerne til gavn og ikke kun smarte euro-svindlere?
Tror du for alvor på at van der Leyen har styr på hvem der får hvad hvornår?
Og hvordan synes du EU har håndteret flygtningene? Klimaødelæggelser? Milliardudgifter til i tusindvis af håbløse EU-projekter?
Understøttelse af stor-landbrug? Af skattesvindel?
Eller af pandemien?
At EU, udenom medlemslandenes valgte repræsentanter, vil i dialog med de europæiske befolkninger, udgør endnu en overskridelse af nærdemokratiske strukturer ... og hvis den vitterligt sker med henvisning til at medlemslandenes nationale politikere er utilregnelige og non-repræsentative, hvilket er tæt på korrekt, ser det faktisk temmeligt intrigant og opportunistisk ud. Ikke ligefrem båret af ønsket om styrket demokrati, snarere subtil symbolpolitik. Hvilket er set adskillige gange før.
"Den mest uigennemsigtige og idiotiske politisk-økonomisks konstruktion der er set på jorden. Kommer aldrig til at fungere."
Måske er de set værre; den romerske republik? Der har jo op gennem historien været adskillige ambitioner om at skabe imperier, og mange af resultaterne har været voldsomt kortsigtede, vækstsyge og destruktive. Til trods for dette har vi længe haft anerkendt historieskrivning til rådighed (bl.a. Cyril Robinson), som bedyrer at bl.a. de romerske og britiske imperier opstod ved et tilfælde; små serier af uventede hændelser, som førte til at man pludselig opdagede de enorme ressourcer og befolkningsgrupper, man via militær og økonomisk krigsførelse, industriel og strukturel undertrykkelse m.m. var kommet til at råde over.
Michael Parenti har i denne forelæsning om imperier en række væsentlige satiriske pointer, som i høj grad kan knyttes til også udviklingen og forceringen af EU-konstruktionen: https://www.youtube.com/watch?v=OOF56wYTl1w