Leder

EU’s afmagt i Belarus: Sanktioner kan ikke være en strategi i sig selv

Efter en spektakulær flykapring og fængsling af en belarussisk regimekritiker ser EU sig tvunget til mere offensive sanktioner mod ’Europas sidste diktator’. Men den ringe virkning af de hidtidige sanktioner mod Lukasjenko er et spejlbillede af Europas udenrigspolitiske lammelse og mangel på langsigtet strategi
Bloggeren Roman Protasevitj og hans kæreste er blevet tilbageholdt, efter at et Ryanair fly fra Athen til Vilnius blev tvunget til at lande i Belarus.

Bloggeren Roman Protasevitj og hans kæreste er blevet tilbageholdt, efter at et Ryanair fly fra Athen til Vilnius blev tvunget til at lande i Belarus.

Ritzau/Scanpix

Udland
26. maj 2021

Resultatet er desværre velkendt: at en regimekritiker, demonstrant eller journalist fængsles og gøres mundlam i Belarus – EU’s direkte naboland mod øst, hvor Aleksandr Lukasjenko snart har siddet i tre årtier som ’Europas sidste diktator’, som han kaldes.

Man kan derimod roligt kalde det usædvanligt og skæbnesvangert for EU, hvad der skete i pinsen: Et Ryanair-fly (registreret i EU-landet Irland) skulle transportere godt hundrede EU-borgere fra én europæisk hovedstad (Athen) til en anden (Vilnius). På sin vej gennem det internationale luftrum over Belarus blev flyet støvet op af en kampjet og tvunget til at lande.

Lukasjenko-regimet påstod, at det skyldtes en bombetrussel fra Hamas, og at det var elendigt fundet på, blev bekræftet af, at den ellers tilbageholdende Angela Merkel straks afviste bluffnummeret: Selvfølgelig var målet en særlig flypassager, bloggeren Roman Protasevitj, der ved sidste sommers præsidentvalg havde berettet om omfattende valgfusk og dermed drevet titusinder af demonstranter på gaden mod Lukasjenko. Straks efter flyets tvungne landing i Minsk blev Protasevitj og hans kæreste ført bort.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Sören Tolsgaard

Lad os nu se, hvad EU disker op med!

I nyhederne på TV2 blev sagen behandlet i et hurtigt klip, som var den business as usual - og det er der sikkert en del, som ønsker.

DR dækkede sagen med langt større forståelse for dens perspektiver, ikke mindst Matilde Kimers rapporteringer er af stor værdi.

https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_253836 (fra 10:53)
https://www.dr.dk/drtv/se/tv-avisen_253837 (fra 09:30)

Også BT har i dag foruroligende efterretninger.

https://www.bt.dk/udland/voldsomt-drama-i-luften-over-oesteuropa-alle-om...

Hanne Utoft

"Efter en spektakulær flykapring og fængsling af en belarussisk regimekritiker ser EU sig tvunget til mere offensive sanktioner mod ’Europas sidste diktator’. Men den ringe virkning af de hidtidige sanktioner mod Lukasjenko er et spejlbillede af Europas udenrigspolitiske lammelse og mangel på langsigtet strategi"

EU har rodet sig ud i et håbløst sanktionsregimente og er notorisk i afmagt, en mastodont på lerfødder. Unionens sanktionspolitikker vokser støt, baseret på dobbelte humanistiske standarder, dramaer og til tider tragikomiske fjendebilleder.

Hér perspektiverer Glenn Greenwald hændelsen i Hviderusland med bl.a. et historisk tilbageblik på nedbringningen af Evo Morales' præsidentfly i Østrig i 2013 og de amerikanske trusler mod EU-stater, såfremt de gav asyl til Edward Snowden:
https://www.youtube.com/watch?v=-NgI4v2BMPk

Birthe Drews, Hans Aagaard, Per Dørup, Anders Graae, Tommy Clausen, Palle Yndal-Olsen, kjeld hougaard og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"DR dækkede sagen med langt større forståelse for dens perspektiver, ikke mindst Matilde Kimers rapporteringer er af stor værdi."

Samme Kimer rapporterede imorges på P1 at hviderusserne nu ikke kan forlade landet, fordi EU har lukket for flyvninger til og fra det. Der gik lige to-tre sekunder, før forblændingen gik op for hende selv (EU er ikke hele verden, langtfra) - hvorpå hun tilføjede; altså for så vidt at de ville til EU. Og så fræsede hun ellers videre i det håndholdte drama, hvor bagtæppet naturligvis er at vi, altså kongerigets offentlige virkelighed, igen har fat i de onde hér i verden.

Hans Aagaard, Per Dørup, Anders Graae, Daniel Joelsen, Palle Yndal-Olsen, Karsten Nielsen og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Storm P: ”mennesker er ikke så gode som de burde være – Nej, det er kartoflerne heller ikke”. Er sagen ikke den at “forargelse” over hvad ”de andre, dem vi ikke kan li” gør, er det ikke, i alt fald et Dansk [Europæisk], grundlæggende etnisk karaktertræk? Siden kolonitiden vil ”Vesten” bestemme over alverden? Og så vækker vi forargelsen i situationer hvor det tjener politiske interesser. At et fremmed land skyder en aldrende videnskabsmand på gaden på vej hjem i sit eget land? Ja havde Putin gjort der: STORE OVERSKRIFTER og sanktioner. Nååå var det Israel? Ja-men så var det jo godt gjort. Om et land, som har besat et andet land, derfra sender en elitehelikopter styrke til et tredje land for at dræbe en mand de ikke kan li? Var det USA? En heltegerning! ”har du set filmen?”, ”Vi sørger Osaman som døde martyrdøden for Islam” [Pakistans præsident]. Er det så forfærdeligt for dem der bor i Belarus? Lad EU åbne grænserne, visa-frie opholdstilladelser for dem der vil. Vår næste karaktertræk: xenofobi og vores kræmmersjæl [koster det penge? Mere i skat?] lad det blive ved ”kællingesnakken”: Naaaa Ih hvor er det forfærdeligt, og ved du hvad, naboens dreng kom fuld hjem i nat. Har du en mazerin til – de var så go’e?

Tommy Clausen

Ja, diktatoerne griner og har det godt! Demokratiske lænder svinder ind, bliver svagere og svagere, i Danmark har vi en minister der siger at mere overvågning ger mere frihed og tryghed, så borde han kikke på Kina. I Europa står det skit til Polen og Ungern fører, hvis EU skal vise magt, skal der andet til, der skal hårdt mod hårdt i Hviderussland, alt andet er spil for galleriet.

Daniel Joelsen

Samme Matilde Kimer, som i starten a Ukraine konflikten gjorde et stort nummer ud af, at man i en landsby godt kunne snakke sammen uden at slås. Blot overså hun at personerne faldt i snak på russisk, for her var russisk mere udbredt.

Peter Hansen

@Hanne Utoft

Hvem holder du egentligt med, hvis sag taler og agitere du for?

Daniel Joelsen

Det Belarus har gjort er helt ud af proportioner, selv om personen de søgte betragtedes som statsfjendtlig i deres optik.

Men EU kan svært sanktionere efter Morales historien, som i øvrigt var en diplomatisk flyvning og ikke blot et turistfly.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 25. maj, 2021 - 23:57

Du har helt ret i, at EU ikke er til ret meget, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Vi tilslutter os nok eventuelle amerikanske sanktioner imod Belarus - sanktioner, som skal fornyes hver 6. måned med konsensus iblandt medlemslandene - men på et eller andet tidspunkt bliver et af de 27 lande træt af de sanktioner, som derefter bortfalder.

Men det er jo det EU, som vi ønsker her til lands og vel også i de resterende 26 lande.

Så vi kan ikke beklage os over EU, når det i den konkrete situation viser sig impotent.

Vi ønsker netop ikke et EU med magt til f. ex. at udstede dekreter á la den amerikanske præsident.

Der ville lyde et ramaskrig her til lands, hvis Charles Michel eller Ursula von der Leyen dristede sig til at give en lodret ordre - og ingen ville i øvrigt rette sig efter det.

Pietro Cini

EU?Jævnfør Lesbos

Jørgen Mathiasen

Information er nu op på et antal af konstateringer af, at EU ikke har en fælles udenrigspolitik, der er så højt, at det konkurrerer med profetierne om, at euroen går ned eller at EU bliver opløst.
EU har ikke en fælles udenrigspolitik, der er snarere tale om ad hoc enighed og enkelte tilfælde, hvor diktatoren i Ungarn ikke tør stikke snuden frem.

Det "vi" Torben Lindegaard bruger som subjekt for EU-kredsen, er nok en kende overdimensioneret. Der er ingen tvivl om, at Lindegaard har dækning i kongeriget, men det samme gælder ikke for resten af EU. Elefanten i rummet er, at mange af Tysklands europæiske partnere ikke ønsker at se mere magt til Berlin, og det er en del tyskere i øvrigt enig i. Det er Paris til gengæld ikke. Stod det til Frankrig, realiserede EU sit potentiale som supermagt, og derfor vil Macron klappe, hvis Annalena Baerbock skulle vinde forbundsdagsvalget.

Flykapringen kunne ikke være kommet på noget dårligere tidspunkt for Die Linke i Berlin. Det har i forvejen store problemer med at forene sin udenrigspolitik med et regeringsgrundlag, og man kan med ret stor sikkerhed forudsige, at det heller ikke vil lykkes til september. Men Gregor Gysi har i modsætning til nogle af sine partikammerater fattet den "reelt eksisterende socialismes" skæbne og et par andre ting vedr. socialistisk moral. Han har på Twitter erklæret den hviderussiske flykapring for folkeretsstridig.

Jeg kan ikke se, at EU kunne have gjort andet. At ignorere denne udvikling af begrebet "statsterrorisme" vil i hvert fald slet ikke være rimelig.

Men jeg ser 2 andre faktuelle forhold, der i øvrigt trækker i hver sin retning.

1. Belarus-diktator, Aleksandar Lukašenko, er ikke i kridthuset i Moskva. Men efter dette har Belarus kun en forbundsfælle af betydning, og det er netop Rusland.

2. Man ved nu med sikkerhed, bl.a. fra overvågningsbilleder, at der var 5 eller formentlig 6 russiske KGB-agenter med flyet. Og man har ingen kendskab til, at der har være belarus-agenter med.

3. Endelig er der denne oplysning, som i øvrigt er tilbagevist af flyselskabet. Men trods dette fastholder Belarus, at flyets besætning har ringet direkte til den ret ensomme og paranoide diktator i Belarus, og meddelt, at de var ude for en bombetrussel.

- Måske har Rusland lagt en fælde for at kunne forny det, i Rusland, upopulære styre i Belarus, der flere gange i de senere år har handlet uafhængigt af Rusland.

- Måske har Rusland helt andre grunde. Men i hvert fald er både Belarus og Rusland dybt involverede i denne statsterror.

- Men det ligger helt klart, at fra nu af er Belarus dybt afhængig af Rusland. Og det kommer diktator, Aleksandar Lukašenko, måske mere til at mærke end borgerne i Belarus.

Den tidligere ukrainske eks-diktators, Viktor Janukovitj, var jo også faldet i unåde i Rusland for sin egensindige handlemåde. Og måske bliver Aleksandar Lukašenko den næste eks-diktator nede ved den østlige Sortehavskyst.

Sören Tolsgaard

Gert Romme -

Det er endnu uklart, men så vidt jeg har forstået, er det belarusiske KGB-agenter, som har udført missionen. Belarus anvender betegnelsen, måske som markør for opretholdelsen af 'den sande kommunisme', mens Rusland siden 1991 har anvendt andre betegnelser for sit sikkerhedspoliti.

Hanne Utoft -

Jeg vil ikke gå i brechen for alt, hvad Matilde Kimer meddeler. men det er modigt og værdifuldt, at hun rapporterer på nært hold i så farlige områder. Essensen i hendes erklæring om, at Belarusere nu ikke kan forlade landet, er naturligvis, at kritikere, hvis eksistens er i fare, er endnu mere i knibe end før. De har jo ingen glæde af, at grænsen mod Rusland er åben, for udlevering til Lukasjenkos håndlangere er en given sag. En fortalelse fra Matilde Kimer - jo - på en oprevet og dyster dag for den belarusiske opposition.

Daniel Johnsen -

Mange ukrainere og russiske sympatisører i Ukraine taler ikke ukrainsk, det sørgede den sovjetiske ensretning for, ligesom englænderne næsten udryddede de keltiske sprog. Typisk stormagtpolitik. I Belarus er der endnu færre, som behersker landets tidligere sprog, så kommunikationen foregår hovedsalig på russisk, hved enten man er russiskvenlig, tilhænger af Lukasjenko eller af oppositionen. Det vil vare mange år, før belarusisk evt. er restitueret, hvis det overhovedet kommer til at ske. Irland har længe forsøgt med irsk, hvilket har givet større selvrespekt og -indsigt, men langt fra har kunnet fortrænge det magtfulde engelske sprog. Tilsvarende kunne danskerne meget vel være blevet tysktalende med tvang, og kun kunnet forstå vores danske arv gennem akademiske studier. Noget lignende er virkelighed for mange folkeslag.

Matilde Kimer er, ligesom de andre cherry-picked DR-korrespondenter iøvrigt, ikke en sagligt tilstræbende korrespondent, ansat af DR public service og betalt af seerne med anticipation om tilsvarende saglig- og alsidighed - men en indædt anti-russisk propagandist, der agerer på vegne af aggressiv dansk højrefløjs pro-Nato udenrigspolitik. Det er bestemt ikke konstruktiv dialog og fred dette krigshetzende slæng arbejder for!

Anders Graae, Karsten Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Hanne Utoft og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Sören Tolsgaard

Daniel Johnsen => Daniel Joelsen

Beklager, at jeg ikke fik skrevet navnet korrekt ;-)

@ Sören Tolsgaard,

De 5, og måske var der også en 6. er allerede dagen efter hændelsen blevet genkendt via flere overvågningskameraer, og er identificerede som russiske KGB-agenter.

I øvrigt har sagen fået en ny drejning i dag. For, da der ikke var nogen optagelse af, at flyets besætning skulle have kaldt Aleksandar Lukašenko eller nogen anden omkring den påståede bombetrussel, har Aleksandar Lukašenko ændret sin forklaring.

For Aleksandar Lukašenko, der tidligere har meddelt, at han blev kontaktet af flyets besætning, har nu ændrer forklaring til, at han blev kontaktet af "nogen" i Schweitz, der oplyste, at der var en bombe i flyet.

Hvem i Schweitz vil han ikke oplyse. Men han tilføjer, at han og Belarus i denne sag kun har handlet i henhold til gældende love i Belarus.

Sören Tolsgaard

Gert Romme -

Ihvertfald hedder den russiske efteretningstjenste ikke længere KGB, så vidt jeg ved. Så enten er der vel tale om 'russere' ansat i belarusisk KGB, eller ansat i den russiske efteretningtjeneste, FSB eller SVR.
https://da.wikipedia.org/wiki/KGB

Så jeg savner dine kilder mht. disse oplyusninger.

Hanne Utoft

"Hvem holder du egentligt med, hvis sag taler og agitere du for?"

Peter Hansen, jeg taler for oplysningens og fredens sag - for at vi tilvejebringer dyb og bred information om væsentlige politiske anliggender og afvejer proportionerne, før vi begynder at mene en hel masse og udpege syndebukke, som skal håndteres.

Jeg er også forfalden til princippet om at man ikke er i stand til at hjælpe andre, hvis man ikke selv kan tage imod hjælp - og at man ikke med realistisk forventning om progression kan fordre standarder af omverdenen, som man ikke selv indfrier. Sidstnævnte er børnelærdom; husk tilbage til din barndoms skolegård og bemærk hvor lidt tiltro du havde til f.eks. slagsbrødres anklager om andres påklagelige adfærd.

Hanne Utoft

"Jeg vil ikke gå i brechen for alt, hvad Matilde Kimer meddeler. men det er modigt og værdifuldt, at hun rapporterer på nært hold i så farlige områder."

Søren Tolsgaard, var det også modigt og værdifuldt da uafhængige journalister periodisk opholdte sig på Maidan-pladsen, hvor ultranationalister og nynazister - opildnet af vestlige toppolitikere - førte an i voldelige angreb på en demokratisk valgt regering, så de kunne bringe særdeles relevant information ud til alternative medier i bl.a. Vesten, hvor de toneangivende medier kørte en fortælling om den demokratiske protestbevægelse som ville fri af Ruslands greb? Var det modigt og værdifuldt da uafhængige journalister opholdte sig i Aleppo og bevidnede at store dele af byens befolkning blev holdt i et brutalt jerngreb af ekstremistiske militser, således at der for de, som gad at lytte til alternative medier, kune få lidt mere retvisende information om denne del af Syrienkrigen, som toneangivende, vestlige medier beskrev som en frihedskamp, anført af demokratiske kræfter?

Jeg har hørt Kimer adskillige gange - og bemærket en ensidig journalistik, som lader mangen lytter/læser/seer ret uinformeret tilbage. Sig til, vis du vil have eksempler - og bemærk; vi taler ikke om Kimers person - men om hendes opgaveløsning. Kvaliteten af denne, og hensigten med den.

Jan Jensen, Per Dørup og Birthe Drews anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Foreløbig har såvel Rusland som Tyskland en interesse i, at NordStream II ikke lider et endeligt skibbrud.
Det er en af grundene til, at den russiske præsident foreløbig har reageret tilbageholdent på Lukasjenkos luftpirateri.
Bliver Putin forbundet med den hviderussiske aktion, kan det blive vanskeligt for den tyske regering at opretholde gasaftalen, som også er truet af, at forbundsdagsvalget hurtigt kan føre til en tysk regering, som stopper projektet.

Da Putin og Rusland har en vital interesse i at forhindre Annalena Baerbock (De Grønne) i at blive kansler, bliver der i Forbundsrepublikken holdt et skarpt øje med russisk aktivitet på nettet og russisk indblanding i den tyske valgkamp. Vi har allerede haft en russisk nøgenmodel, der fik påklistret navnet Baerbock, og man forventer andre russiske forsøg på stille den grønne kandidat i et dårligt lys.

SPD forsvarer fortsat rørledningen. Det vil ikke gavne partiet ved valget, men har sikkert en disciplinerende virkning på Putin: Han går glip af nogle betydeligt beløb, hvis gasledningen lukkes, og dem skal han bl.a. bruge til at holde Lukasjenko flydende.

Birthe Drews

Tak, Hanne Utoft!

“... jeg taler for oplysningens og fredens sag - for at vi tilvejebringer dyb og bred information om væsentlige politiske anliggender og afvejer proportionerne, før vi begynder at mene en hel masse og udpege syndebukke, som skal håndteres.”

Jeg har intryk af, du faktisk sætter dig ind i de sager, du vælger at kommentere. Dine kommentarer indeholder ofte links til kilder, jeg får et bredere perspektiv af at læse og se.

Jeg ville virkelig ønske, at mere af nyhedsdækningen og langt flere af de politiske beslutninger sker på et reelt oplyst og sagligt grundlag.

Det er desværre bare ikke der, magten og de kommercielle interesser ligger.

Ole Svendsen, Anders Graae og Per Dørup anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

"Foreløbig har såvel Rusland som Tyskland en interesse i, at NordStream II ikke lider et endeligt skibbrud.
Det er en af grundene til, at den russiske præsident foreløbig har reageret tilbageholdent på Lukasjenkos luftpirateri.
Bliver Putin forbundet med den hviderussiske aktion, kan det blive vanskeligt for den tyske regering at opretholde gasaftalen, som også er truet af, at forbundsdagsvalget hurtigt kan føre til en tysk regering, som stopper projektet.

Putin ER i den vestlige offentlighed og erhvervsliv/politiske elites bevidsthed direkte forbundet med Lukasjenkos gøren og laden - uanset om der kan skaffes stærke beviser eller ej. Politikkerne er afgørende, og da amerikanerne længe har arbejdet for et nedbrud i Nordstream, vil Tysklands balanceakt intensiveres med hændelserne i Hviderusland og ikke mindst de dominerende fortællinger herom. Og Baerbock vil som kansler med al sandsynlighed forstærke den Rusland-kritiske linje - ligesom hendes partis anbefalinger af en transatlantisk energipagt med USA, inklusive nedlukning af Nordstream, vil befordre konfliktudviklingen og presse en russisk økonomi, som længe har været udfordret (af bl.a. vestlige sanktioner) yderligere. Det tegner ikke specielt stabiliserende og dialogudviklende - og vi skal ikke forvente nogen positiv reaktion fra Rusland, som drives længere ind i alliancen med Kina, hvor Vesten også har besluttet sig for at øge konfliktniveauet.

Jørgen Mathiasen

Lukasjenko holdt ikke i en uge uden Putins opbakning, men for det tilfælde, at Informations læsere ikke ved det, så har den vestlige presse også registreret den åbenlyse foragt, Putin demonstrerer over for diktatoren i Hviderusland.

Det er bl.a for at holde Rusland og Kina adskilt, men ikke kun derfor, at tysk diplomati opretholder samtalerne med Putin. Det kunne tyske seere og andre få en instruktion i gennem Sigmar Gabriel (SPD) i programmet "Markus Lanz", tirsdag aften. Han fremhævede desuden EUs manglende udenrigspolitiske styrke, og de aspekter, jeg har også nævnt ovenfor, af Tysklands rolle i Europa.

Dialogen vil med andre ord bliver videreført, men det hører ikke til den nemmeste opgave at forklare tyske vælgere, som med ringeagt ser på tidl. kansler Schröders engagement i GasProm og som ikke har glemt den lange liste af konflikter med Rusland.

Sören Tolsgaard

I er vældig kloge, men belarusere bryder sig ikke om at kaldes 'hviderussere', jvf. områdets historie som en selvstændig del af Kiev Rus.

https://en.wikipedia.org/wiki/Belarus#Kievan_Rus'

Det er officiel dansk, tysk, svensk, engelsk og endog russisk politik, at landet hedder Belarus.

https://www.berlingske.dk/europa/europakortet-skal-skrives-om-efter-30-a...

Engang var jeg ikke klar over, at Ukraine har sit eget sprog og kultur, forskelligt fra russisk. Det samme gælder de baltiske lande og Belarus, samt i øvrigt en mængde folkeslag, som mere eller mindre er opslugt af den russiske bjørn.

Kalder I mon Sri Lanka for Ceylon eller Zimbabwe for Rhodesia, når I poster et officielt indlæg? Det ville ligesom afsløre et utidssvarende imperialistisk efterslæb.

Der er mange måder at forholde sig til andre folkeslags identitet.

Ole Svendsen

Nordstream II er IKKE nødvendig for at Rusland kan sælge gas til EU.
Rusland sælger jo masser af gas til EU - hver eneste dag!

Men da disse gasledninger går gennem Ukraine, kan Rusland ikke lukke for gassen til Ukraine som politisk pression - uden at det går ud over Ruslands gaseksport til EU og indtægter fra denne gas eksport.

Desuden er Rusland nødt til at betale transmissions afgift til Ukraine, for at gassen kan strømme fra Rusland videre til deres kunder i EU.

Realiseringen af Nordstream II vil være en en decideret katastrofe for Ukraines sikkerhed.

Derfor at det meget vigtigt at dette projekt bliver skrinlagt. Det er desværre lykkedes, at få Tyskland med på idéen om at realisere Northstream 2, fordi Tyskland kan tjene en masse penge på det. Men det er ikke grund nok til at realisere projektet, at Tyskland kan score kassen på det.

Hvis Nordstream 2 realiseres kan det meget vel blive en forløber for - i første omgang - russisk pression og chikane af Ukraine ved at der lukkes for gassen til Ukraine.
I anden omgang - en egentlig russisk invasion af Ukraine.
I denne situation kan man forvente en forkølet protest fra EU's side, hvis Tysklands statskasse og EU er dybt afhængig af import af russisk gas via Northstream 2.

Northstream 2 skal skrottes - det gælder både Ukraines sikkerhed og EU's uafhængighed i forhold til Rusland.

Jørgen Mathiasen

Ukraine får ikke sin gas direkte fra Rusland, men indirekte gennem EU.
(Für den Eigenverbrauch bezieht sie [Ukraine, 2020] kein Gas mehr direkt aus Russland, sondern über Rückfluss aus der EU.)

Det skriver tænketanken Stiftung Wissenschaft und Politik i en aktuel analyse af Nord Stream II i:
https://www.swp-berlin.org/publikation/nord-stream-2-deutschlands-dilemma/
© Stiftung Wissenschaft und Politik, 2021

Samme tænketank, som rådgiver Forbundsdagen, EU, Nato og FN, skriver i analysen, at Europas energiforsyning forudsætter en modus vivendi med Moskva.

Det er en sag med et omfattende kompleks af kontinentale aspekter, og tyskerne er ikke blevet mindre hårdnakkede efter at have oplevet Donald Trump som amerikansk præsident, men der er tegn på, at der i de næste par måneder vil komme konsultationer henover Atlanten om spørgsmålet. Skal det føre til en ny
politik, skal amerikanerne også ændre deres position.

Peter Hansen

@Hanne Utoft 26. maj, 2021 - 18:22

I Rusland ville man kalde en som dig for et vestlig agent... du har ikke ret, tingene er ikke ens, Hviderusland og Rusland overtræder alle aftaler, alt lov og orden, og det bør ikke gå ustraffet hen, længere er den egentligt ikke.

Hvis Putin Rusland fortsætter kursen, så er jeg bange for at det før eller siden kommer til alvorlig krig, måske en storkrig, det er ikke umuligt når der sidder egenrådige diktatorer som kun tager hensyn til sig selv og sine.

Som altid vil befolkningene her blive ofrene for andres storhedsdrømme.

Hanne Utoft

"I Rusland ville man kalde en som dig for et vestlig agent... du har ikke ret, tingene er ikke ens"

Fakta er ihvertfald at jeg her på Information, i det ytringsfrie Danmark, bliver inddraget i spekulationer om at være Putin-agent ... mens historiske fakta om vestlig udenrigspolitik komplet ignoreres.