Leder

I et forsøg på at skubbe Kina længere væk, vil EU og Indien puste liv i et strategisk samarbejde

Handelsinteresser og en fælles bekymring for voksende kinesisk indflydelse får EU og Indien til at rykke tættere sammen
Ursula von der Leyen og Indiens Narendra Modi mødtes i maj 2015, da von der Leyen var tysk forsvarsminister.

Ursula von der Leyen og Indiens Narendra Modi mødtes i maj 2015, da von der Leyen var tysk forsvarsminister.

Enrico Fabian/Ritzau Scanpix

Udland
15. maj 2021

Som verdens to største demokratier har EU og Indien en fælles interesse i at sikre sikkerhed, velstand og bæredygtig udvikling i en multipolær verden. Sådan lyder en af konklusionerne i den fælleserklæring, der lå klar efter sidste weekends virtuelle møde mellem EU’s stats- og regeringschefer og Indiens premierminister, Narendra Modi.

Retorikken er ikke ny. Hvad de færreste nok går og tænker meget over i hverdagen er, at EU og Indien siden 2004 har haft et såkaldt strategiske partnerskab. Det har over årene udmøntet sig i en strøm af handlingsplaner, hensigtserklæringer og dialoger.

På indholdssiden har samarbejdet derimod ikke imponeret. Strategisk har det aldrig været, og som partnere har både Bruxelles og New Delhi accepteret et lettere lidenskabsløst langdistanceforhold. Men det kan være ved at ændre sig. Både EU og Indien har fattet fornyet interesse i at styrke båndene. Helt ved siden af er det derfor ikke, når fælleserklæringen beskriver topmødet som »et afgørende øjeblik« for de to blokkes relationer.

Som så ofte før, når EU bedriver udenrigspolitik, er handelsinteresser i centrum. På mødet blev det bekræftet, at EU og Indien genoptager forhandlinger om at indgå en frihandelsaftale.

Den proces startede tilbage i 2007, men efter flere resultatløse år, hvor EU’s forhandlere beskyldte Indien for protektionisme, opgav parterne i 2013 at komme videre. Det økonomiske potentiale fremgår af en rapport udarbejdet for EU-Parlamentet sidste år, der estimerer værdien af øget samhandel til at være på 8,5 milliarder euro svarende til 63 milliarder kroner.

Rivalisering

At EU og Indien nu vender tilbage til forhandlingsbordet, skyldes flere forskellige faktorer. Allerede inden pandemien var Indiens økonomiske vækst aftagende og premierminister Modi presset for at tiltrække udenlandske investeringer og skabe flere arbejdspladser til den hastigt voksende indiske arbejdsstyrke.

Indien deltog i flere år i forhandlingerne om verdens største frihandelsaftale, der i november blev indgået af de ti lande, der udgør Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer (ASEAN), samt Kina, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand.

Men frygten for at blive oversvømmet af kinesiske varer fik New Delhi til at hoppe fra. Det har øget den indiske interesse for at indgå i andre handelsalliancer. Samtidig ser den indiske regering muligheder i at tilbyde indisk produktionskapacitet som et alternativ til Kina, hvor omkostningerne til fremstilling er steget markant.

Sikkerhedspolitisk har Indien længe været utryg ved Kinas voksende indflydelse og langsigtede intentioner i Asien. Rivaliseringen de to nabolande imellem er inden for det seneste år skærpet markant i forbindelse med grænsestridigheder flere steder langs den fælles grænse.

Også i EU bliver Kina set i et stadigt mere kritisk lys. Meget tyder på, at den investeringsaftale EU og Kina gav politisk håndtryk på i slutningen af sidste år ikke bliver ratificeret – på nuværende tidspunkt er den midlertidigt suspenderet. Det skyldes hovedsageligt kinesiske sanktioner mod en række europæiske politikere, institutioner og forskere, der faldt som gengældelse for EU-sanktioner rettet mod kinesiske menneskerettighedskrænkelser. Men allerede inden den seneste udvikling stod det klart, at EU er blevet langt mere opmærksom på de værdimæssige modsætninger mellem Europa og det kinesiske styre.

Frit, åbent og inkluderende

Kina fremgår ikke direkte af fælleserklæringen fra sidste weekends topmøde, alligevel er flere passager i teksten adresseret til Beijing.

»Vi understreger vores forpligtelse til et frit, åbent, inkluderende og regelbaseret indo-stillehavsområde understøttet af respekt for territorial integritet og suverænitet, demokrati og retsstatsprincipper,« hedder det eksempelvis.

Lovprisning af demokrati og menneskerettigheder indgår som standardformuleringer, når indiske og europæiske ledere mødes. Også selv om Indien under Modis ledelse har taget en bekymrende autoritær drejning.

Ideen om et værdifællesskab har næppe samme prioritet som de handelspolitiske interesser. Og her risikerer EU at løbe ind i de samme indiske toldsatser, der før har været en stopklods.

Det kan meget vel ende med, at det igen bliver hensyn til den tyske bilindustri, der bliver afgørende for, om frihandelsaftalen bliver til virkelighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lasse Karner

Lad os håbe, at EU & Indien kan enes om en fornuftig handelsaftale -
og lad os endelig holde os til handelsinteresser.

Udenrigspolitik i bredere forstand kan EU kun dårligt finde ud af -
og da slet ikke, hvis man også inddrager sikkerhedspolitik.

Motivationen til at indgå en handelsaftale er til at forstå,
idet handelsaftalen imellem ASEAN & Kina, Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand er af fuldstændigt svimlende omfang.

Lad os lige repetere de 10 ASEAN medlemslande:
Brunei, Cambodia, Filippinerne, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar, Singapore, Thailand & Vietnam.