For anden gang på under et år har oberst Assimi Goïta kuppet sig til magten i Mali. Mandag afsatte hans junta Malis overgangspræsident, Bah N’Daw, og dennes premierminister, Moctar Ouane – officielt fordi de havde »saboteret« det vestafrikanske lands overgang til demokrati.
Men den opfattelse deles ikke af det internationale samfund, hvor det nye kup fremkalder stærkere modvilje end det forrige: »Dette kup i et kup er uacceptabelt,« udtalte Frankrigs præsident, Emmanuel Macron. FN’s Sikkerhedsråd har fordømt det. Den regionale samarbejdsorganisation af vestafrikanske lande, ECOWAS, har suspenderet Malis medlemskab og blokerer for overførsler af finansielle midler. Malis nabolande lukker grænserne.
Ved kuppet i august 2020 blev præsident Ibrahim Boubacar Keïta væltet. Skønt han var folkevalgt, var reaktionen på militærets magtovertagelse dengang forsigtig velvilje i Malis befolkning og opposition, for mange havde tabt tålmodigheden med Keïtas svage og korrupte ledelse. Og snart efter så en vej til genoprettelse af civilt og demokratisk styre ud til at ligge åben, da kuplederne og ECOWAS enedes om en ’køreplan’: Oberst Goïta blev indsat som vicepræsident – en indrømmelse til militærets stærke magtstilling – men juntaen fik ikke en ønsket transitionsfase på tre år og måtte indvilge i en frist på 18 måneder for afholdelse af præsident- og parlamentsvalg.
Økonomiske interesser
Nu har tiltroen til juntaens ’reelle hensigter’ lidt et knæk. For kuppets motiv skal ikke søges i en hyklerisk militær omsorg for at fastholde den demokratiske transitionsproces. Det var svaret på en regeringsomdannelse, der strøg to militærfolk fra den nye ministerliste, og udspringer af ren kulissemagtkamp. Det nye kup tyder ulykkeligvis på, at militæret ikke vil af med kontrollen over de økonomiske interesser, der knytter sig til at deltage i regeringsmagten.
Al folkelig velvilje er dog i mellemtiden forduftet, så det bedste, man nu kan håbe på, er, at internationale sanktioner mod kupmagerne og protester fra Malis civilsamfund, måske især fra fagforeninger, kan eliminere skumle planer, militæret måtte have om at fravige køreplanen om valg om nu otte måneder.
For den franskledede militærindsats i Sahel-regionen, som Danmark vil yde nye specialstyrkebidrag til, forbliver Malis militær dog en uundværlig partner. Så det værste, man kan frygte, er, at mere politisk destabilisering øger trivselsbetingelserne for Malis jihadistiske grupper – hvoraf nogle har forbindelser til al-Qaeda og andre til Islamisk Stat. Netop dette var, hvad der skete efter Malis militærkup i 2012.
