Leder

Sensationel tysk dom er rigtig: Vores klimaindsats bestemmer vores børns frihed

Den magtfulde tyske Forfatningsdomstol tvinger Europas største nation til at skrue op for klimaindsatsen med en sensationel dom, der ændrer Europas klimakamp og tysk politik fundamentalt: til det mere konkrete. Og til det bedre
I denne uge vil Angela Merkels regering øge de tyske klimamål til 65 procent CO2-reduktion i 2030 og CO2-neutralitet i 2045.

I denne uge vil Angela Merkels regering øge de tyske klimamål til 65 procent CO2-reduktion i 2030 og CO2-neutralitet i 2045.

Ritzau/Scanpix

Udland
10. maj 2021

»Politik er det, som er muligt.«

Så pragmatisk lød Merkels kommentar, da hendes regering i 2019 vedtog en klimalov for Tyskland. Den vagt formulerede lov fremskrev en CO2-reduktion på 55 procent i 2030 og tysk CO2-neutralitet i 2050.

I en sensationel sejr for klagerne fra organisationer som Fridays for Future rev den magtfulde tyske Forfatningsdomstol i Karlsruhe for nylig den tyske klimalov i stykker: Loven udskyder størstedelen af hovedpinen til tiden efter 2030. Og vejen mod klimaneutralitet er alt for tåget, lød dommen.

Det var en lussing til Merkels pragmatisme: Politik er ikke bare det, som er muligt. Politik skal også være det, som er nødvendigt for at sikre fremtidig frihed. For os og vores børn.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Hallo, Fridays for future i Danmark!

gregers hoff, Carsten Munk, erik pedersen og Ove Junne anbefalede denne kommentar
gregers hoff

“hæmmer de unges fremtidige grundlæggende frihedsrettigheder”, det er da en formulering, der må kunne bruges her også

jens christian jacobsen

Krydser fingre for et grønt Tyskland men ildevarslende, når domstole tilsidesætter beslutninger i et parlamentarisk og repræsentativt demokrati. De lover Ikke godt for opbakning til lovgivningen.

Jørgen Mathiasen

I første omgang glæder jeg mig over, at Information har fundet plads til at omtale dommen fra Forfatningsdomstolen (Karlsruhe), ikke mindst efter en vildledende artikel om bremsningen af den europæiske centralbanks coronalån.

Lad os lige slå en ting fast: Nøjagtigt som den tyske grundlov og alle kanslerkandidater betragter Karlsruhe den europæiske union som en afgørende instans for Forbundsrepublikken. Man skal derfor komme med meget vægtige argumenter for at stoppe coronalånene, og Information skal vænne sig til, at afgørelser kan være foreløbige og at de endelige baserer sig på en afvejning af argumenter (tolkninger) og interesser.

Den tyske befolkning ser i overvældende omfang positivt på Karlsruhes udlægninger af Grundloven, også i det konkrete tilfælde, hvor domstolen, der nyder en tårnhøj agtelse, har angivet vejen frem for Forbundsrepublikken. Afgørelser fra Karlsruhe er ufravigelige, og af valgkampsgrunde og med udsigt til en "grøn regering" har den nuværende regering allerede nu travlt med at ændre klimabeskyttelsesloven.

Jørgen Mathiasen

@Jens Christian Jacobsen
Skulle Karlsruhes dom falde den lovgivende magt for brystet, er der også regler for grundlovsændringer, og de er ikke halvt så vanskelige at opfylde som de danske.
Det kræver 2/3 flertal i begge kamre. Det skal man til gengæld have gode argumenter for at få.

jens christian jacobsen

@ Jørgen Mathiasen
Interessant det du skriver. Selom jeg ikke er jurist, er der noget jeg undrer mig over, når jeg bruger min forhåbentlige sunde borger-fornuft:
'..Den tyske befolkning ser i overvældende omfang positivt på Karlsruhes udlægninger af Grundloven, også i det konkrete tilfælde, hvor domstolen, der nyder en tårnhøj agtelse, har angivet vejen frem for Forbundsrepublikken.'
Er det noget du ved eller noget du tror? Hvis det første - hvor kan jeg læse det henne?
Så skriver du:
'..afgørelser kan være foreløbige og at de endelige baserer sig på en afvejning af argumenter (tolkninger) og interesser.' Men også:
'Afgørelser fra Karlsruhe er ufravigelige.'
Begge del kan ikke være rigtige, vel?
Og så nok min vigtigste undren og frygt for det tyske politiske systems fremtid. Hvis artiklen står til troende, tilsidesætter Forbundsdomstolen afgørelser truffet af en legal tysk lovgivende forsamling ud fra nogle moralske principper om, hvilken fremtid den vedtagne lovgivning efterlader Tyskland i. Om end hensigten er god (grøn fremtid) og vel vidende at Tyskland har en helt speciel historie er det ikke, gentager ikke i orden, at en dømmende magt ikke anerkender love vedtaget af en lovgivende forsamling. Og så ud fra moralske argumenter. Magtens tredeling gælder ikke i Tyskland? Eller har vi endnu engang at gøre med en aktivistisk, moraliserende ret?
Jeg gyser....

Jørgen Mathiasen

@Jens Christian Jacobsen
Der blev klaget til forfatningsdomstolen med en påstand om, at coronalånene var forfatningsstridige. Det lavede Information en artikel ud af, da klageren i en foreløbig afgørelse fik medhold. Det fik klageren imidlertid ikke i den endelige.

Den foreløbige afgørelse er per definition ikke retskraftig, men den skal ikke desto mindre efterfølges. Forfatningsdomstolens afgørelser er derfor ufravigelige men med mindst den ene undtagelse, at den europæiske domstol kan sætte en anden opfattelse igennem, fordi den har domstolskompetencen. Det er netop et af stridspunkterne i sagen om lånene og et af sagens centrale punkter.

Forfatningsdomstolen i Tyskland har ikke tilsidesat noget, den opfylder sin funktion ved at udlægge grundloven. Med muligt forbehold for AfD er der er ikke en eneste i Forbundsdagen, som har klaget over domstolens udlægning af klimabeskyttelsesloven. Domstolen har jo også blot sagt, at forbundsregeringen skal se at få noget mere fart på.

Kilder til tyskernes syn på forfatningsdomstolen skal man finde i medierne / på internettet eksempelvis i afskedsinterviews med den tidligere præsident Andreas Voßkuhle. Jeg har her desuden videregivet hans syn på den europæiske unions betydning for Tyskland. Lad mig bare tilføje, at dette syn også er skrevet ind i artikel 23 i Grundgesetz, og det skal forfatningsdomstolen så tage hensyn til i sine afgørelser. Her bestemmer lovgiver over den dømmende magt.

jens christian jacobsen

@ Jørgen Mathiasen
Tak for gennemgangen. Jeg er helt med på, at Forfatningsdomstolen ikke har overtrådt nogen bestemmelser. Alt andet ville også være usædvanligt. Tilbage står at den tyske forfatningsdomstol tilsyneladende kan gå ind og anbefale eller beordre, at et lovforslag skærpes med den begrundelse, at det er for 'slapt' ift en eller anden fremtid som hverken domstolen eller nogen anden kender. Det er et system jeg aldrig håber vi får i Danmark. Her har vi på trods af mange fejl et velfungerende tredelt magtsystem.

Jørgen Mathiasen

@Jens Christian Jacobsen
Så er der en ting tilbage: Som de fleste danskere står du bag synspunktet, "hjemme er bedst", men hvad er hjemme?

Du hører næsten aldrig om det, men lovkontoret i justitsministeriet foretager det samme som forfatningsdomstolen, nemlig ved at kontrollere at en lov er grundlovsmedholdelig. Den anden mulighed i det danske system er, at den danske forfatningsdomstol, - højesteret, dømmer en lov grundlovsstridig, og så skal den ændres.

Forskellen mellem de to systemer ligger i retsplejen, og selv om du ikke formulerer det på den måde, så er du alligevel opdraget i overensstemmelse med Viggo Hørups "intet ved siden af og intet over Folketinget". Det betegner den måde, danskere foretrækker magtdelingen, og den er ikke ligeberettiget.

Jørgen Mathiasen

@Jens Christian Jacobsen
Vi må lige præcisere en ting:
Forfatningsdomstolen tager ikke stilling til lovforslag - det ville også være et brud på magtens tredeling. (Det gør lovkontoret i DK derimod!)
Karlsruhe udlægger som sagt grundloven og kan dømme, at en vedtaget lov ikke er grundlovskonform.

Michael Hullevad

Når man sammenligner Forfatnings domstolens ageren med den Europæiske Domstols praksis med at lave dynamiske udlægninger af love og traktater gyser jeg.
Det vil jo sige at teksten ordlyd ignoreres og dommerne tager ansvar for ændringer som politikerne ikke havde drømt om da teksten blev formuleret.