Leder

En sort dag for de sorte energiselskaber: Klimaet er vigtigere end olien

Shell, Exxon og Chevron får klar besked fra domstol og aktionærer: Klimaet er vigtigere end olien, nu skal der skæres ned
Donald Pols fra den hollandske miljøorganisation Milieudefensie jubler, efter at distriktsdomstolen i Haag  onsdag eftermiddag havde dømt oliegiganten Shell til at reducere sine udledninger med 45 procent inden 2030, sammenlignet med 2019-udledningerne.

Donald Pols fra den hollandske miljøorganisation Milieudefensie jubler, efter at distriktsdomstolen i Haag  onsdag eftermiddag havde dømt oliegiganten Shell til at reducere sine udledninger med 45 procent inden 2030, sammenlignet med 2019-udledningerne.

Remko De Waal

Udland
28. maj 2021

Should I stay or should I go now?
If I go, there will be trouble
And if I stay it will be double
So come on and let me know

– The Clash, 1982

Man får næsten – kun næsten – ondt af de multinationale olieselskaber.

Hvis verden bliver ved at efterspørge deres fossile produkter som hidtil, har de en forretning til en svimlende værdi af 23.000 milliarder dollar. Hvis verden i stedet handler beslutsomt for at leve op til Paris-aftalen, kan forretningens fremtidsværdi skrumpe til 9.000 mia. dollar. Et usikkerhedsrum på 14.000 mia. dollar, som Shell, Exxon, Chevron og de andre i Big Oil skal finde ud af at manøvrere inden for.

Sådan lyder konklusionen i en ’overlevelsesguide’ for branchen fra det store oliemæglerselskab Wood Mackenzie. Swimming upstream, at svømme mod strømmen, hedder rapporten.

Oliebranchen står ved en skillevej, hvor selskaberne skal vælge, om de vil blive og få mest mulig ud af de olie- og gasreserver, de besidder og kan finde ved fortsat efterforskning. Eller om de hurtigst muligt skal bevæge sig mod udgangen, tage tabet og finde noget andet at leve af.

Onsdag gav ikke ét, men hele tre opsigtsvækkende fingerpeg om, at de fossile selskaber har fremtiden bag sig og bør berede sig på at forlade scenen.

Det første var onsdagens historiske dom over Shell ved den hollandske distriktsdomstol i Haag.

I en sag anlagt af grønne organisationer og 17.000 hollændere dømmes Shell til i 2030 at reducere sine CO2-udledninger med 45 procent i forhold til 2019-niveauet. Da dommen også gælder udledninger ved afbrænding af Shells fossile produkter i alverdens kraftværker, biler, oliefyr og fabrikker – årlige udledninger, der med 1,65 milliarder ton CO2 er på størrelse med Ruslands – ligner det en halvering af koncernens fossile produktion på bare ti år.

Domstolen hæfter sig ved, at Shell allerede i 1988 i en fortrolig, intern rapport beskrev farerne ved klimaændringer og behovet for at reducere udledningerne, alt imens man udadtil blev ved at øge sin produktion, investerede i tjæresand og skiferolie og så sent som i 2018 sagde, at »nogle tror, at vi er blevet bløde i knæene omkring fremtiden for olie og gas. Hvis man har troet det, tager man fejl«.

Det historiske ved kendelsen er, at Shell ifølge domstolen har et direkte, juridisk ansvar for de klimaskader, risici og forringede levevilkår nu og i fremtiden, som følger af selskabets produktion. Derfor er selskabet forpligtet til at ændre sin produktion, så den lever op til Paris-aftalens klimamål.

En talsmand for domstolen medgiver, at »konsekvenserne kan blive store for Shell. Men retten finder, at konsekvenserne af alvorlige klimaændringer er vigtigere end Shells interesser«.

Dermed er der skabt præcedens for en strøm af lignende sager mod andre af verdens fossile energigiganter.

»Alle selskaber i energiindustrien og alle store udledere er hermed advaret og vil være nødt til at accelerere deres planer for fossil nedtrapning,« siger miljøjuristen Thom Wetzer, Oxford University, til Financial Times.

Klimabevidste investorer

Onsdagens andet vink med en vognstang kom på generalforsamlingen hos USA’s største olieselskab, ExxonMobil, hvor det lykkedes aktivister fra den lille grønne investeringsfond Engine No. 1 at få valgt to personer ind i Exxons bestyrelse på en dagsorden om at sætte klimaet i centrum. Selskabet havde på forhånd brugt 35 mio. dollar på at lobbye mod aktivisterne, men ved afstemningen fik Engine No. 1 opbakning fra blandt andet Exxons næststørste aktionær, den klimabevidste investeringsgigant BlackRock, og vandt dermed bestyrelsesposterne.

»En historisk irettesættelse« af Exxons ledelse, fastslog Financial Times, »et rystende nederlag«, supplerede The Guardian.

Tredje advarsel til Big Oil blev afsendt på selskabet Chevrons generalforsamling, hvor 61 procent af aktionærerne stemte imod ledelsen og fik gennemtrumfet, at Chevron nu skal udarbejde en strategi for markante reduktioner af CO2-udledningerne ved forbrug af selskabets olieprodukter verden over.

»Den mest katastrofale dag hidtil« for den fossile industri, siger den amerikanske klimaaktivist Bill McKibben om onsdagens trefoldige advarsel i kølvandet på den dramatiske appel forleden fra Det Internationale Energiagentur om øjeblikkeligt at stoppe enhver investering i ny olie- og gasefterforskning som én forudsætning for at kunne sikre Parisaftalens klimamål.

Olieselskaberne har fået klar besked. De mest forbenede vil sikkert tumle rundt en tid endnu som dinosaurer, der ikke ved, at de er dødsdømte. De klogeste vil tage imod de mange gode råd og skyndsomt søge mod udgangen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Fosberg

Der er tre problemer i det her:

1. Hvordan vil man sikre at efterspørgslen på fossiler falder?

2. Hvis ikke den falder, hvordan vil man hindre at andre firmaer overtager Shells markeds andele?

3. Hvordan vil man stimulere udvikling af alternative bæredygtige brændsler som kan dække efterspørgslen?

Kort sagt: hvordan tror man at man kan styre markedet uden at tage økonomiske redskaber i brug - altså afgift på forurening. Hvordan kan man stoppe forureningen hvis det er gratis at forurene.

Hvorfor forurener vi? Fordi det kan betale sig. Det er problemets rod og det løser vi ikke gennem forbud men ved at regulere markedet sådan at det ikke er profitabelt at forurene men kan betale sig ikke at forurene.

Arne Thomsen, Maxim Usynin, Erik Karlsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Hanne Utoft

Søren Fosberg, nogle af de problemer du opregner har rod i forholdet mellem de besiddende og de ikke-besiddende klasser i den globale kapitalisme som baserer sig på profitmaksimering og velstandsakkumulering. Som Marx og mange andre for længe siden blotlagde, vil kapitalismen, før eller siden, udbytte såvel omverdenens som menneskets naturkræfter - og dette kan ikke forebygges med det liberale, indirekte konkurrencedemokrati, der i sig selv reproducerer utilitarisme, forråelse og apati. Vi forurener i øvrigt ikke kun fordi vi tror at vi kan slippe af sted med det, men også fordi vi er tilvænnet det - og vi har lært at abstrahere fra de omkostninger og problemer som vi, trods ihærdige forsøg på dette, ikke længere helt kan ignorere (dén slags lærer man i en kapitalistisk/neoliberal kultur)

Den globale kapitalismes vanrøgt af klodens økosystemer kommer til udtryk på mange måder - ligesom dens systemstrukturer virker selvopretholdende, bl.a. i form af større kapitalkræfters vide muligheder for at undgå ansvar i retssystemerne. Indimellem går det dog galt for enkelte af dem - f.eks. i Ecuador, hvor Chevron i 2011 tabte en årelang retssag og dømtes til at betale en kolossal erstatning for at have forgiftet og forurenet naturområder. Imidlertid er det ikke gået så godt mht. at få betalt erstatningen, og menneskerettighedsadvokaten (Steven Donziger), som førte retsopgøret med energigiganten, er siden kommet i store problemer - herunder en husarrest, i konsekvens af et samarbejde mellem amerikanske myndigheder og Chevron-interessenter. Her interviewes Donziger fra hans husarrest på 3. år: https://www.youtube.com/watch?v=l9y7RZ7RPAQ

Arne Thomsen

CO2 er usynlig og ser uskyldig ud - selv om vi jo ved bedre.
Atomkraft er meget synlig - kraftværker - der tidligere kunne løbe løbsk - samt affald i stadig mindre og kontrollable mængder.
Ergo: Vi slår fornuften fra og følger vores atomskræk.
Og klimaet? Det nøjes vi med at snakke om, mens vi ignorerer, at vi ikke kan skaffe nok energi fra sol og vind.
Det må vel være derfor, at olieselskaberne ikke vover at gå fra olie til uran.

Carsten Dybkjær

Godt at bremse olieselskaber. Vi kan allesammen stoppe fossile brændstoffer ved at køre elbil (billigere Per kilometer allerede nu) . Skifte til eldrevne havemaskiner osv. som forbrugere har vi stor magt. Og hvorfor støtte diktaturer i Mellemøsten ved at købe deres olie. Vi kan gøre så meget nu. Og det giver mindre larm og forurening. Nogle modargumenter. Nej vel, så skift til el i dag. Det har vi gjort for syv år siden læs elbilblog.dk