Leder

En stor del af klimaregningen har vi sendt til udlandet – nu bør den betales

Medregner man klimabelastningen ved Danmarks vareimport og fra handelsflåden, bliver vores CO2-byrde næsten fordoblet. Det kalder på tilbageholdenhed i det materielle forbrug, hjælp til producentlandes klimaindsats samt en fælles EU-grænsetold på CO2
Hvis vi danskere skal udvise ægte global klimaansvarlighed, skal vi også gøre noget ved de store udledninger uden for Danmarks grænser, som vi via vores levevis er årsag til, skriver Jørgen Steen Nielsen i denne leder. Her ses fabriksarbejdere i Bangladesh.

Hvis vi danskere skal udvise ægte global klimaansvarlighed, skal vi også gøre noget ved de store udledninger uden for Danmarks grænser, som vi via vores levevis er årsag til, skriver Jørgen Steen Nielsen i denne leder. Her ses fabriksarbejdere i Bangladesh.

Mahmud Hossain Opu

Udland
4. maj 2021

Prisværdigt og besværligt. Det kan man sige om det seneste udspil fra Klimaministeriet: En analyse af danskernes såkaldt forbrugsbaserede udledning af drivhusgasser.

I klimadebatten har al opmærksomhed været fokuseret på, hvordan vi kan nå klimalovens mål om 70 procent reduktion af de hjemlige udledninger i 2030. Det er så stor en udfordring, at den offentlige samtale stort set har undveget det, som de fleste godt ved er et problem, men som ikke tæller med i klimalovens regnskab: CO2-udledningerne ved produktionen i andre lande af de varer, vi importerer og forbruger herhjemme. Efter Parisaftalens regler tæller det med på leverandørlandenes klimaregnskaber, men reelt er det jo vores forbrug og store levefod, der er ansvarlig for sådanne udledninger.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

For lige at gribe i egen barm m.m.:
Har lige købt en ukulele, og den viser på udmærket vis komplikationerne. Den er designet i St. Louis, USA. Strengene er fra Japan. Kassen lavet i Kina. Materialerne hentes nok i flere lande, og så er vi ved kernen: Man kan ikke gennemskue en vare mht transport, arbejdsforhold og lønninger og kapitalinteresser.
Kina behersker instrumentmarkedet, og har udkonkurreret alle andre. Før i tiden var kvaliteten dårlig, men det er den ikke mere. Om det er en intelligent maskine i Danmark eller i Kina, der fremstiller varen, kan vel komme ud på ét. Tilbage står ødelagte, lokale markeder.
Hvor kan man købe en dansk bil? Tag toget, nå nej, det er heller ikke dansk.
Et stigende antal working poor giver andre et behageligt liv.

Man kunne godt lave en ukulele af eg og lærk med plasticstrenge fremstillet på et dansk værksted og så lære at være glad for den. Den kunne også blive god, men også dyr. Hvis vi skal vende global produktion til lokal, skal vi dreje på knapperne oppe i hjernen på os selv og have et helt andet syn på livet.

Kurt Nielsen, Niels Peter Nielsen, Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek, Viggo Okholm, Morten Hillgaard, Torsten Jacobsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

At mennesker overalt på kloden fortsætter med at få klodens klimaproblemer til at vokse giver for så vidt god mening.
Risikoen ved at se elendigheden i øjnene er alt for voldsomt i og med, at det handler om den enkeltes ansvar.
Ubevidst (spørg Freud) medfører det et voksende behov for at straffe mig selv for min tåbelige adfærd.
Sammenlagt bliver facit et globalt selvmord. Hvilket vi naturligvis ikke kan se i øjnene, så vi er nødt til at hive resten af planetens liv med os i graven for ligesom at antyde, at det ikke er vores skyld eller i det mindste ikke alene.
Hvis du er i tvivl så se eller gense Debatten fra i går. Det bliver nok ikke mere lammende.