Leder

EU-topmøde: Samtale fremmer forståelsen – bare ikke med Putin

Hvis EU pludselig taler med Putin på højeste niveau, ligner det en ydmyg accept af Ruslands annekteringer og magtpolitik. Det må Vesteuropa indse, selv om det på kort sigt svækker EU at overlade dialogen til de enkelte statsledere. Og til Joe Biden
Et indædt skænderi om Ungarns nye anti-LGBT+-lov tog uventet fokus fra EU-topmødet. Et skænderi, der toppede, da Hollands premierminister Mark Rutte (her ved siden af den danske statsminister Mette Frederiksen (S)) foreslog, at Ungarns Viktor Orban fiser ud af den europæiske klub.

Et indædt skænderi om Ungarns nye anti-LGBT+-lov tog uventet fokus fra EU-topmødet. Et skænderi, der toppede, da Hollands premierminister Mark Rutte (her ved siden af den danske statsminister Mette Frederiksen (S)) foreslog, at Ungarns Viktor Orban fiser ud af den europæiske klub.

Olivier Hoslet

Udland
26. juni 2021

Der var næppe nogen, der havde forudset det: at ugens store EU-topmøde med planlagte emner som Belarus, Tyrkiet, flygtninge og rejseregler i et coronaplaget EU skulle komme til at svømme i regnbueflag og tilkendegivelser mod homofobi og ende med et indædt skænderi om Ungarns nye anti-LGBT+-lov. Et skænderi, der toppede, da Hollands premierminister Mark Rutte foreslog Viktor Orban at følge efter briterne. Altså ud af EU.

Indtil torsdag var der næppe heller nogen, der havde forestillet sig, at Berlin og Paris ville gå i offensiven for et nybrud i EU’s forhold til Rusland. Derfor brød uenigheden da også straks ud i lys lue, da ’Mercron’ (sammentrækning af Merkel og Macron) lagde forslaget på bordet: at EU atter skal indgå en direkte dialog med Putin på højeste niveau og dermed bryde beslutningen fra 2014, hvor EU’s ledere efter annekteringen af Krim og krigsudbruddet i Ukraine indstillede alle topmøder med Rusland.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Michael Gudnæs

Tyskland og Frankrig ved, hvad det her handler om. Et samarbejdede Europa og Rusland ville være en stormagt, som ville have langt større indflydelse på verdensmarkedet end Europa har i dag.

Det er også derfor, at USA i starten af det nye århundrede lancerede en Del og Hersk politik i forhold til Europa. Allerede Bush Junior delte Europa op i det Gamle Europa, som man ikke kunne bruge til noget, og det Nye Europa, som var langt klogere og mere interessant. Dette nye Europa bestod først og fremmest af de mest Ruslands-skeptiske lande i Europa, primært Polen og de Baltiske lande, som har en mange hundrede år gammel historie om konflikt med det store naboland i øst. USA skulle dyrke dette nye 'venskab', og forsøgte blandt andet at overtale Polen til at købe megadyrt fracking gas som blev sejlet over Atlanten på stinkende tankskibe. Til gengæld fik disse lande store klap på skulderen samt støtte til opbygning af et militært forsvar mod den indbildte fjende i øst.

Obama og Biden kørte videre i samme spor. De gik så langt som til det, Obama senere kaldte '-The US brokering the regime change in Ukraine'. Ja, jeg har videoen på min computer, hvis nogen skulle tvivle på dette. Om den amerikanske indflydelse på Majdan oprøret kan man blandt andet lære ved at gennemlæse udskriften af den lækkede telefonsamtale mellem Victoria Nuland og ambassadør Pyiatt. Den som europæerne primært husker for udtalelsen 'fuck the EU' , men som er langt mere interessant fordi disse to højt profilerede amerikanenske embedsmænd har travlt med at sidde og sætte navne på, hvem der skal være med i den regering, som skulle overtage Ukraine, når Janukovich var væk. Senere iværksatte man den subtile, men strengt koreograferede dæmoniseringsproces af Rusland og især landets præsident, som fortsætter til denne dag.

Og virkningerne er ikke udeblevet: EU kan ikke engang bekvemme sig til at holde et uforpligtende møde med Putin, fordi Polen og de Baltiske lande står og skriger 'Ulven Kommer' på sidelinjen. Til de amerikanske strategers store fornøjelse, gætter jeg på.

Man kommer ALTID længere med samarbejde end med fjendskab og grøftegravning. Det ved Tyskland og Frankrig - og det ved USA. De første ønsker at styrke Europa, USA ønsker at svække det, i den tilsyneladende uendelige kamp for at bevare fortidens status som verdens eneste Supermagt - de har ikke opdaget, at den kamp allerede er tabt.

Men at vi europæere er så dumme, at vi uden at stille spørgsmål stiller os op i taber-køen ved ikke at insistere på at dyrke relationerne med vores vigtigste nabo, er næsten ikke til at begribe. Det eneste vi opnår ved det, er at Rusland opgiver Europa som troværdig partner og vender sig mod - Ja, selvfølgelig, Kina! Ved på denne måde at underkaste os amerikanernes strategi for Europa opnår vi, at vi i løbet af et årti eller to ikke deler grænse med en rimelig fornuftig og forståelig, europæisk tænkende partner af vores egen kulturkreds - men med fremtidens fremstormende Pan-kinesiske Supermagt, som VIRKELIG er ligeglad med, hvad vi mener om noget som helst.

Det skal nok blive festligt!

Lars Løfgren, Anders Graae, Mogens Holme, Flemming Berger, Rasmus Knus, Ervin Lazar, Emil Jensen, Torben Arendal, kjeld hougaard, Karsten Nielsen, Jesper Andersson og Tonny Helleskov anbefalede denne kommentar
Jesper Andersson

Michael synes du har nogle rigtig fine pointer, og selvom jeg ikke er tilhænger af Putin så gør han jo ikke noget anderledes med Krim end vi selv gør i Vesten når vi føler os berettiget til at angribe andre lande som Irak, Afghanistan, så er det lidt at kaste med sten når man bor i et glashus hvad det angår.
Men det mener jeg stadig ikke ændrer ved at langt de fleste af de lande der har været under russisk indflydelse gerne vil holde sig langt væk fra dem og det er vel ikke uden grund når man ser på deres ageren.
Vestlig propaganda eller ej så er det vel svært ikke at fordømme de overgreb der sker mod journalister og kritikere i Rusland og jeg mener at det er meget svært at benægte at Rusland har bevæget sig langt væk fra demokrati under Putin. Det kan du blandt andet se i rapporten fra Freedom House hvor de ligger som et klart diktatur

https://freedomhouse.org/countries/freedom-world/scores

Tror at Europa slår sig på naivitet engang imellem og vi tror at andre er demokratiske og tænker ud fra et rationelt og demokratisk synspunkt hvilket viser sig ikke at være måden autokrater som Erdodgan og Putin tænker. Hvem husker ikke stole ydmygelsen med Ursula Von der Leyen.

Jeg tror personligt på at være due og dialog er bedst, men tror langtfra at der er alle man kan 'tale' med og tvivler på at man kan det med Putin for at være ærlig

Jesper Frimann Ljungberg, Ervin Lazar, Holger Nielsen, Dan D. Jensen, Michael Gudnæs, Jacob Nielsen og Martin Mortensen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

For Danmarks del er det ikke overraskende. Tidligere en vasalstat til et stor Tyskland, nu til USA. Et USA som gav Vestsahara til Marokko som betaling for at Marokko oprettede diplomatiske forbindelser med Israel, som annekterer Vestbredden, som Gud gav dem. Vores store moralske leder, USA, vil styre verden med katolske værdier. Det er bedst vi falder til patten. Kinser or Russer (og tyskere) er smartere, de taler med alt ,og alle: “If you know the enemy and know yourself, you need not fear the result of a hundred battles. If you know yourself but not the enemy, for every victory gained you will also suffer a defeat. If you know neither the enemy nor yourself, you will succumb in every battle.” Vietnam, Korea, Afghanistan, Mellemøsten og nu Afrika – vor hybris og totale ukundskab om ”the enemy” gør ”Vesten” til sikre tabere.

Anders Graae, Kjeld Jensen, Emil Jensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Ville man mon tale med, forhandle med og gå på kompromis med Hitler Tyskland efter de havde besat Polen?

Jeg synes Putin Rusland har noget at vise før man kan genoptage en dialog på statslig plan, hvad bliver det næste, at lukke Assad, i øvrigt Putins ven, ind i varmen?

Gert Romme, Torben Lindegaard og Jesper Andersson anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Mathias Sonne

Det bedste EU kan gøre i forhold til Rusland, er at holde sig langt væk.

Vi får aldrig et ben til jorden, hvis vi sender Ursula von der Leyen og Charles Michel på mission til den russiske hovedstad - vi bliver bare til grin på en tilsvarende facon, som det skete i Ankara.

EU er med sit konsensusprincip i udenrigspolitik alt for vakkelvorn og gumpetung at sende i byen i udenrigspolitiske anliggender - jævnfør Josep Borrell's ydmygende besøg i Moskva i februar.

Misforstå mig ikke - jeg er EU's største fanboy på disse sider; men jeg har aldrig troet, at en rideskolehest kan præstere det samme som Pegasus.

kjeld hougaard

@ Peter Hansen Selvfølgelig skulle vi ha talt med Hitler efter han besatte Polen – om, kunne vi ha lært om fjenden og – måske – undgået anden verdenskrig, eller i alt fald kunne vi danskere ha fattet hvad der var på gang og været bedre forberedt? Men vi er så fine at vi kun taler med dem dr er som os = tabere +Westlessness

Peter Hansen

@kjeld hougaard

Jeg tror ikke du kender din historie, der blev talt rigtigt meget med Hitler inden krigen brød ud.

Der er en tid for alt, en tid til dialog og en tid til konsekvens og handling!

https://en.wikipedia.org/wiki/Peace_for_our_time

Jesper Frimann Ljungberg og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Der er anledning til at konstatere, at Frankrig og Tyskland ikke kunne få tilslutning til deres idé i EU, og derfor bliver den ikke virkeliggjort - i denne omgang.

Om få måneder har Tyskland en ny kansler. De tre kandidater diskuterer i regi af Sikkerhedskonferencen i München i dag, hvad Tysklands sikkerheds- og udenrigspolitik skal være med en ny regering og en ny kansler. Hvis det bliver Baerbock, så kan det blive uden gasledningen i Østersøen. Det vil altså tage noget tid, inden Tysklands positioner er lagt fast, og indtil da skal man ikke føre samtaler med Putin.

Og omkring Hitler;
- så tror jeg egentlig slet ikke, at samtaler forud for besættelsen af Poland ville have afsløret ret meget om de nærmeste års fremtid.

Sådan som jeg ser det, var det løbende omstændighederne, der skabte nazi-landenes politik, mere end det skyldes langsigtede mål. Og forfølgelse af nogle klare og operative mål tror jeg slet ikke på.

Efter min opfattelse kom d afgørende omstændighederne både udefra som væbnet modstand og indefra som et pres/inspiration fra både organisationen samt behovet for at vise egen befolkning initiativ og styrke.

Principielt er dialog vejen frem, og, efter min opfattelse, bør man aldrig "smække med døren".

Omkring Vladimir Putin eller/og Rusland kan jeg slet ikke indse, at der er noget, at forhandle om. Og en given dialog vil givetvis blive brugt internt i Rusland som en propaganda-sejr.

Netop i disse dage finder der en konfrontation sted i den Ukrainske del af Sortehavet, hvor Rusland direkte forsøger at få Storbritannien til at acceptere Krim som russisk.

Baggrunden for dette skyldes muligvis en bevidst provokation af Rusland fra Storbritanniens side. Men Rusland forsøger i hvert fald at vinde point på det.

I øvrigt er der vist ingen tvivl om, at uanset hvor mange møder, visse vestlige politikere kan have med Rusland, så vil Rusland aldrig opgive hverken Krim eller de, af Rusland besatte områder i det vestlige Ukraina.

For man skal være helt klar over at det egentlig er Rusland, der ganske aktivt står bag "oprørsregionerne" Donetsk og Luhansk.

Og på Balkan er det helt åbenlyst Rusland, der har "hyret" 1.100 - 1.250 unge til at deltage i Ruslands krig i disse områder. De fleste er serbiske unge, men der er også nogle få grupper serbisk orienterede fra Bosna, og de får direkte betaling og alle omkostninger betalt. I øvrigt har de været på jobbet tidligere, og har derfor russisk våbentræning. Disse leje-idioter er fuldstændig skrubbelløse.

kjeld hougaard

Det er en integreret del af ”vestlig kultur” [det ligger i generne] at vi gennem samtale vil fortælle ”de anderledes andre” at de er forkert på den. Danskere visa vis Grønlændere, Canadier finder i dagene hundredvis af børne grave, dem som de mislykkedes integrere. USA kæmpede i Vietnam for ”vestens” system, intet anende at minoritets kinesere var den økonomiske overklasse som ville ha nytte af systemet. Jo mere USA – af ukundskab – prædike jo mere besatte blev Vietnamesere i deres kamp [og smed kineserne ud da de vandt] Vi ser det igen i Afghanistan, Irak, Libyen, og vil opdage det i Afrika.
Når Kina samtaler er det for at lære, ikke for at belære andre (Confucius). Kinesere oversvømmer Vestlige samfund – for at lære! En kæmpe fordel for dem i tilfælde af en konfrontation. De forstår så uendeligt meget mere om os, end vi forstår om dem.

Hvis man zoomer geopolitisk helt ud og tillader lidt abstraktion.

På sigt bliver USA, EU, Rusland m.fl. allierede mod et ekspansionistisk Kina. Det argumenterer professer i International Politik, John Mearsheimer temmeligt overbevisende for i sin bog om stormagtspolitik "the tragedy of great power politics":

"My argument in a nutshell is that if China continues to grow economically, it will attempt to dominate Asia the way the United States dominates the Western Hemisphere. The United States, however, will go to enormous lengths to prevent China from achieving regional hegemony. Most of Beijing’s neighbors, including India, Japan, Singapore, South Korea, Russia, and Vietnam, will join with the United States to contain Chinese power. The result will be an intense security competition with considerable potential for war. In short, China’s rise is unlikely to be tranquil."

http://www.eastlaw.net/wp-content/uploads/2016/09/Can-China-Rise-Peacefu...

Jørgen Mathiasen

@Gert Romme
Det er et tilbagevendende diskussionsemne, om Hitler havde "klare og operative mål". Jeg tror, at der ville være færre diskussioner om beslutsomheden, hvis de historiske kilder var bedre kendt, og flere mennesker havde overlevet, hvis de ikke havde haft tvivl om Hitlers beslutsomhed.

I dagene efter at han var blevet kansler, bad Hitler om et møde med hærledelsen. Det fandt sted d. 3 Feb. 1933 hos generaloberst i generalstaben Kurt von Hammerstein, som allerede havde sagt til Hindenburg, at hærledelsen ikke støttede Hitler. Ved en 2½ time lang bordtale erklærede den nye diktator, at han havde til hensigt at starte en krig (fortsætte 1. verdenskrig) for at udrydde marxismen (han nævnte en datering, som holdt) og erobre bosættelsesplads for at fjerne arbejdsløsheden i Tyskland.

Allerede de tilstedeværende militære havde tvivl om klarheden i målsætningen. Der var dog to undtagelser. Von Hammerstein vidste, at han ikke kunne blive og tog hurtigst muligt sin afsked, og et af hans børn (!) sendte talereferatet til Moskva. Der var igen mennesker, som ikke rigtigt troede på det, de læste.

Torben Lindegaard

@Jørgen Mathiasen 26. juni, 2021 - 11:45

Jeg kendte ikke historien om Hitler og von Hammerstein .... spændende ....
men jeg læste for mange år siden Mein Kampf, og der stod stort set beskrevet al det, der senere skete.

Lebensraum mod Øst frem til Volga var Hitlers plan helt fra starten ....
og man kunne ikke snakke Hitler fra noget som helst -
allerhøjst opnå en udsættelse af de allerede lagte planer.

Jørgen Mathiasen

@Torben Lindegaard
Jeg kan stærkt anbefale Hans Magnus Enzensbergers bog om familien Hammerstein. Den handler om egensindighed og om hvordan man overlever i et regimes som Hitlers, når man er generaloberst og ikke kan fordrage korporalen eller hans parti.
En usædvanlig familie.

Carsten Nørgaard

@kjeld hougaard: Du mener protestantiske værdier. https://assets.pewresearch.org/wp-content/uploads/sites/11/2015/05/Relig...