Leder

Kina står mere isoleret end længe. Xi dikterer imagepleje – ikke åbenhed

Xi Jinping vil styrke Kinas stemme globalt. I Kommunistpartiets optik er propaganda og påvirkning af den måde, vi tænker på, nødvendige virkemidler. Det er tilfældet internt i Kina – og i stigende grad også rettet udad mod resten af verden
Xi Jingping og hans hustru, Peng Liyuan, hænger side om side med formand Mao Zedong på væggen hjemme hos 53-årige Wang Yinji. Kina retter i stigende grad også propagandaen ud over landets grænser.

Xi Jingping og hans hustru, Peng Liyuan, hænger side om side med formand Mao Zedong på væggen hjemme hos 53-årige Wang Yinji. Kina retter i stigende grad også propagandaen ud over landets grænser.

Carlos Garcia

Udland
4. juni 2021

Præsident og partichef Xi Jinping vil styrke Kinas stemme globalt. Bedre kommunikation skal sikre, at kinesiske synspunkter når ud til flere, udtalte han tidligere på ugen under et møde i Kommunistpartiets top. Han vil sætte flere kræfter ind for at »forme et pålideligt, elskværdigt og respektabelt billede af Kina«. Det lyder tilforladeligt, men læser man den kinesiske sprogversion af mødereferatet, er tonen en anden. Her fremgår det, at Kina befinder sig i en kamp om den internationale opinion. En retorik fra partiets ideologiske bagkatalog, hvor kritik ses som en fjendtlig handling.

Internationalt er Kina i dag mere isoleret, end tilfældet har været længe. Den kinesiske ledelse har givetvis læst med i de meningsmålinger, der viser, at opfattelsen af Kina er blevet markant mere negativ i mange lande – især blandt demokratiske og udviklede nationer. Det gælder også i Danmark. En meningsmåling bragt i Berlingske i slutningen af sidste år viste, at over halvdelen af de adspurgte havde fået et mere negativt syn på Kina. Næsten tre ud af fire mente, at Kina spiller en »negativ« eller »meget negativ« rolle som global stormagt.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Arne Thomsen

Jeg har en ubehagelig fornemmelse af at vi ikke bliver sobert og fordomsfrit orienteret om Kina.
Eksempel: Kina kæmpede sig ud af COVID-19 pandemien - vistnok endda stort set uden vacciner.
Hvordan bar de sig ad? Det hører vi ikke noget om!
I stedet "fodres" vi med ubeviste mistanker om et læk fra et virus-laboratorium.

Og hvordan fungerer egentlig deres meritokrati (er vel det rigtige ord?) politisk og økonomisk - sammenlignet med vores demokrati?
Det hører vi heller ikke noget om.