Leder

Kina står mere isoleret end længe. Xi dikterer imagepleje – ikke åbenhed

Xi Jinping vil styrke Kinas stemme globalt. I Kommunistpartiets optik er propaganda og påvirkning af den måde, vi tænker på, nødvendige virkemidler. Det er tilfældet internt i Kina – og i stigende grad også rettet udad mod resten af verden
Xi Jingping og hans hustru, Peng Liyuan, hænger side om side med formand Mao Zedong på væggen hjemme hos 53-årige Wang Yinji. Kina retter i stigende grad også propagandaen ud over landets grænser.

Xi Jingping og hans hustru, Peng Liyuan, hænger side om side med formand Mao Zedong på væggen hjemme hos 53-årige Wang Yinji. Kina retter i stigende grad også propagandaen ud over landets grænser.

Carlos Garcia

Udland
4. juni 2021

Præsident og partichef Xi Jinping vil styrke Kinas stemme globalt. Bedre kommunikation skal sikre, at kinesiske synspunkter når ud til flere, udtalte han tidligere på ugen under et møde i Kommunistpartiets top. Han vil sætte flere kræfter ind for at »forme et pålideligt, elskværdigt og respektabelt billede af Kina«. Det lyder tilforladeligt, men læser man den kinesiske sprogversion af mødereferatet, er tonen en anden. Her fremgår det, at Kina befinder sig i en kamp om den internationale opinion. En retorik fra partiets ideologiske bagkatalog, hvor kritik ses som en fjendtlig handling.

Internationalt er Kina i dag mere isoleret, end tilfældet har været længe. Den kinesiske ledelse har givetvis læst med i de meningsmålinger, der viser, at opfattelsen af Kina er blevet markant mere negativ i mange lande – især blandt demokratiske og udviklede nationer. Det gælder også i Danmark. En meningsmåling bragt i Berlingske i slutningen af sidste år viste, at over halvdelen af de adspurgte havde fået et mere negativt syn på Kina. Næsten tre ud af fire mente, at Kina spiller en »negativ« eller »meget negativ« rolle som global stormagt.

Tiltagende skepsis i Kina

Hjemme i Kina står Xi Jinping derimod stærkere end nogensinde. Coronavirussen er under kontrol og har været det i over et år – i modsætning til i USA og Europa. Men set udefra er pandemien en del af forklaringen på den tiltagende skepsis. Senest har teorien om, at virussen stammer fra et kinesisk laboratorie fået nyt liv. Dertil kommer Kinas brutale behandling af egne minoriteter, undertrykkelse af Hongkong og militære aktioner og tiltag i det kinesiske nærområde.

Der er ikke noget nyt i, at Kina bestræber sig på at forbedre sit internationale ry og rygte. Blød magt – den slags, der stammer fra evnen til at tiltrække i modsætning til at tvinge – har aldrig været regimets speciale. Det er ikke svært at få øje på hvorfor. Ifølge Harvard-professoren Joseph S. Nye, der om nogen har udbredt konceptet soft power, er den bedste propaganda slet ikke at bruge propaganda. Indholdet og ikke indpakningen er i den sidste ende udslagsgivende. I stedet anbefaler han transparens, selvkritik og et stærkt samspil med civilsamfundet. Det er ikke, hvad Xi Jinping har i tankerne. I Kommunistpartiets optik er propaganda og påvirkning af den kognitive sfære nødvendige virkemidler. Det er tilfældet internt i Kina – og i stigende grad også rettet udad mod resten af verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Arne Thomsen

Jeg har en ubehagelig fornemmelse af at vi ikke bliver sobert og fordomsfrit orienteret om Kina.
Eksempel: Kina kæmpede sig ud af COVID-19 pandemien - vistnok endda stort set uden vacciner.
Hvordan bar de sig ad? Det hører vi ikke noget om!
I stedet "fodres" vi med ubeviste mistanker om et læk fra et virus-laboratorium.

Og hvordan fungerer egentlig deres meritokrati (er vel det rigtige ord?) politisk og økonomisk - sammenlignet med vores demokrati?
Det hører vi heller ikke noget om.