Leder

Dem, der ikke klapper i takt i Hongkong, er ikke længere i opposition, men fjender af staten

Stik imod kommunistpartiets løfte gennemlever borgerne i den højtudviklede og moderne metropol nu en transformation fra et frit samfund til noget, der i stigende grad minder om forholdene inde på fastlandet. Senest er fem medarbjdere fra avisen Apple Daily blevet anholdt for at skrive om »den værste tid i Hongkong«
Avisen Apple Daily skrev til sine læsere i torsdag, at: »Dette er den værste tid i Hongkong.« Om morgenen samme dag blev dens redaktionslokaler ransaget af politiet og fem ledende medarbejdere anholdt. I alt deltog 500 betjente i en aktion, der varede fem timer, og hvor flere end 40 computere og andet hardware blev konfiskeret. Blandt de anholdte var avisens chefredaktør.

Avisen Apple Daily skrev til sine læsere i torsdag, at: »Dette er den værste tid i Hongkong.« Om morgenen samme dag blev dens redaktionslokaler ransaget af politiet og fem ledende medarbejdere anholdt. I alt deltog 500 betjente i en aktion, der varede fem timer, og hvor flere end 40 computere og andet hardware blev konfiskeret. Blandt de anholdte var avisens chefredaktør.

Lam Yik Fei

Udland
19. juni 2021

Frygten for kinesiske tilstande stikker dybt i Hongkong. Det har den gjort siden overdragelsen fra britisk koloni i 1997. Overdragelsen skete med lovning om, at byens interne anliggender ville forblive interne i minimum 50 år. Frygten skulle vise sig velbegrundet. Stik imod kommunistpartiets løfte gennemlever borgerne i den højtudviklede og moderne metropol nu en transformation fra et frit samfund til noget, der i stigende grad minder om forholdene inde på fastlandet.

»Dette er den værste tid i Hongkong,« skrev avisen Apple Daily til sine læsere i torsdags.

Om morgenen samme dag blev dens redaktionslokaler ransaget af politiet og fem ledende medarbejdere anholdt. I alt deltog 500 betjente i en aktion, der varede fem timer, og hvor flere end 40 computere og andet hardware blev konfiskeret. Blandt de anholdte var avisens chefredaktør.

Anklagerne er knyttet til den sikkerhedslov, den kinesiske centralregering i Beijing indførte uden om Hongkongs lovgivende forsamling sidste år. De lyder på »kriminelt samarbejde med et fremmed land eller med eksterne elementer til fare for den nationale sikkerhed«.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Korrektioner til Karmers propaganda.
'..Overdragelsen skete med lovning om, at byens interne anliggender ville forblive interne i minimum 50 år. '

Jo men kun såfremt byen selv kunne administrere de interne anliggender i perioden. Det viste lokalregeringen at den ikke kunne under de såkaldte demokratioptøjer (ødelæggelse af forretninger, af lokalparlamentet, tyverier, røverier og ødelæggelse af offentlig ejendom). Forbeholdene er nedfældet i de overdragelsesdokumenter, der lå til grund i 1997.

'..Konkret skulle avisen have »appelleret om at indføre sanktioner« mod Hongkongs og Kinas ledere. Apple Daily har i årevis været det mest toneangivende prodemokratiske medie i Hongkong. Dets stifter, rigmanden Jimmy Lai, sidder allerede fængslet og afventer flere domme.'

Jimmy Lai har siden 1996 været britisk statsborger. Han bliver formodentlig udvist efter domsfældelse. Han opererer fra Taiwan, der ikke just er Kina venlig stemt. Avisen Apple Daily hører også hjemme på Taiwan.

'..Dem, der ikke klapper i takt i Hongkong, er ikke længere i opposition, men per kommunistpartiets definition fjender af staten og en trussel mod nationen..'

Og i Kina spiser man hunde.
Bravo, Karner. Hvad får du for din propagandaindsats?

Erik Karlsen

"Og i Kina spiser man hunde."

Hvor i artiklen hævdes det?
Man kunne måske også spørge dig, jens christian jacobsen, hvad DU får for din egen propagandaindsats.

Henrik Plaschke

Erik Karlsen

Hvor meget Jens Christian Jacobsen tjener på sin propagandaindsats, ved jeg af gode grunde ikke noget om.

Men for et par dage siden læste jeg en artikel i den franske avis Le Monde, der opsummerede et par offentlige interviews med Kinas ambassadør i Frankrig, Lu Shaye, der er kendt som en af Kinas såkaldte ulvekrigere.

Lu Shaye nævner i den forbindelse bl.a., ”at han ønsker at støtte de udlændinge, der forsvarer Kinas omdømme i vesten, og som ifølge ham er ofre for ’et ægte fravær af fri meningsdannelse’”.

Måske er det her, Jens Christian Jacobsen har fundet sin plads?

https://www.lemonde.fr/international/article/2021/06/17/l-ambassadeur-de...

PS I øvrigt er det da korrekt, men ganske irrelevant, at man visse steder i Kina (specielt i visse sydlige provinser) fortsat spiser hund, men det er ikke særlig udbredt. Selv er jeg kun blevet tilbudt kattekød, som jeg dog høfligt sagde nej tak til. Stegt hund har jeg derimod set i Vietnam – her takkede jeg dog også nej. Til gengæld har jeg set og snakket med masser af kinesiske hunde, der absolut ikke er til spisning, ligesom Kina også har sine hundeblade for de entusiastiske læsere!

jens christian jacobsen

@Erik Karlsen
Der fik du mig. Fandens. Så kan jeg lige så godt krybe til korset og indrømme. Jeg er aflønnet af den kinesiske efterretningstjeneste og tjener fedt på det.
Øv. Du opdagede det...