Leder

Selvfølgelig elsker vi Ursula von der Leyens grønne milliarder. Men de åbner også for et problem

Torsdag kom EU-kommissionspræsident Ursula von der Leyen til Danmark med den helt store pengepung til grøn genopretning. Hvor rigtige Genopretningsfondens mål end er, skal dens midler nydes med et vågent øje
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mødtes torsdag med den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis, inden hun drog videre til Danmark.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, mødtes torsdag med den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis, inden hun drog videre til Danmark.

Udland
19. juni 2021

Så blev det Danmarks tur: Efter lynvisit i Portugal, Spanien og Grækenland, hvor coronakrisen har efterladt en grim recession, landede EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, torsdag i København.

Hendes mission var på papiret at velsigne planerne for den lille danske del af EU’s gigantiske Genopretningsfond på op mod 5.000 milliarder kroner.

Mellem linjerne er målet med hendes rejse også åbenlyst om at demonstrere EU-Kommissionens magt over for de nationale regeringer og EU-parlamentet – og over for europæerne at skabe positiv PR for et presset EU, der især i Frankrig og selv i Tyskland har styrtblødt opbakning under coronakrisen.

For Danmark handler Genopretningsfonden »kun« om 12 milliarder kroner, men efter stærk dansk modstand mod den fælles fond har Finansministeriet nu skudt et stykke over det europæiske mål: 59 procent skal gå til grøn omstilling, 25 procent til digitalisering. Det vil skabe entydigt positive klimaeffekter, tusindvis af grønne job og en forøgelse af det danske BNP med en halv procent.

Altså økologisk og økonomisk genopretning – den helt rigtige retning i klima- og coronakrisen.

Mange spørgsmål

EU har solidarisk brugt de økonomisk stærkeste landes kreditværdighed til grøn genopretning i de svageste lande. Men fonden åbner også problemer: Den er først og fremmest rettet mod sydeuropæiske kriselande som Italien, Spanien og Frankrig – for Spaniens vedkommende er der med over 1.000 milliarder kroner tale om seks procent af BNP.

Og det er lande, der har en ineffektiv forvaltning og en god portion korruption. En stærk diskussion vil derfor blive, om milliarderne vil forsumpe i bureaukrati, nepotisme og ineffektive løsninger – og om en mere liberal model med en højere europæisk CO2-pris og en højere grad af markedsstyring ville være mere effektiv.

En anden debat vil blive, hvordan EU-Kommissionen vil bruge retsstatsmekanismen på Genopretningsfonden. Det virker stadig uklart, om end der i Bruxelles er så stærke kriterier for at få blåstemplet grønne projekter, at det ofte er et problem at leve op til dem inden for Genopretningsfondens korte levetid.

Endelig vil den debat næppe dø, som Danmark og ’Sparebanden’ satte fut i sidste år, og som har været lige ved at fælde den polske regering: Hvor meget føderalisering og udflytning af finanspolitisk magt fra det nationale til det europæiske niveau vil vi tillade i EU? Og forbliver Genopretningsfonden virkelig en engangshistorie?

De spørgsmål vil von der Leyen formentlig helst have se sig frabedt på sin rundrejse. For endelig kommer hun med noget, der ligner en europæisk vindersag. Og masser af penge.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Ja der er gået mode i at drysse penge ud over befolkningerne, og det bliver der tilsynelandende taget imod med jubel og glæde. Og politikerne som Ursula, Joe B, Donald, Xi, og Obama, for at nævne nogle få af dem, bliver i den forbindelse hyldet som var de Messias der kan helbrede den syge, blot med penge der kommer som regn fra den blå himmel på en skyfri dag. Men gæld er jo noget lidt gammeldags noget, sagde vores egen Mette Frederiksen. Lad os fortsætte som var der ingen dag imorgen, og hvem vil være ham eller hende der stopper musikken, når nu det gå så godt.

Vi deltager i et kæmpe eksperiment, vores egen fremtid, men nok især vores børns, er indsatsen.

Holger Nielsen, Krister Meyersahm og Christian Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg tror, kommentaren kom fra et medlem af Dansk Folkeparti: "Vi skal kun lave klimabekæmpelse, hvis vi kan tjene på det". Det lød tankeløst. Klimapolitik handler om overlevelse og hvor meget skal vi tjene, før det kan betale sig at overelve?

Nu er det bare også sådan regeringen handler. I stedet for at gå i gang med de helt nødvendige og hastende tiltag, vender Dan Jørgensen sig imod industrien eller rettere imod de 80 - 90 mest magtfulde industrifolk i landet. Han vender tilbage med en besked om, at det klarer industrien. Regeringen skal bare oprette nogle klimapartnerskaber og ansætte nogle dygtige sælgere, der kan sælge industriens løsninger i udlandet. De har meget mere brug for dem og vi andre bliver så rigere.

Det virker faktisk, Vi får den højeste vækst i de sidste 15 år, finansministeren er glad og Dan Jørgensen bygger luftkasteller til glæde for vores håb.

Men selvfølgelig - studier har påvist, at Danmark ikke bliver så hårdt ramt af klimaændringerne, i hvert fald ikke foreløbig. Den voldsomme varme kommer ikke herop, vandstigningerne vil mest være sydpå og vi har heller ingen bjerge med medfølgende risiko for katastrofer.
Måske er politikken bare, at vi skal vende ryggen til det hele og feste videre. Det "derude" kommer ikke os ved.