Leder

Branson, Bezos og Musks kommercielle rumfærd er himmelråbende eskapisme

Tre multimilliardærer konkurrerer om at sende mennesker på kommercielle rumrejser. Richard Branson rejste selv i søndags, og på tirsdag følger Jeff Bezos. Det er menneskets nysgerrighed og skaberkraft eroderet til profitdrevet beherskelsestrang
Søndag blev Richard Branson, stifter af Virgin-imperiet for luftfart, togrejser, internet, underholdning med mere, den første af tre konkurrerende milliardærer, der foretog en kortvarig rejse til rummet. Bransons kommercielle ambition er fra næste år at sælge rumturisme. »Vi er fortroppen for en ny rumalder. Vores mission er at gøre rummet mere tilgængeligt for alle,« sagde en oprømt Branson efter sin tilbagevenden til Jorden.

Søndag blev Richard Branson, stifter af Virgin-imperiet for luftfart, togrejser, internet, underholdning med mere, den første af tre konkurrerende milliardærer, der foretog en kortvarig rejse til rummet. Bransons kommercielle ambition er fra næste år at sælge rumturisme. »Vi er fortroppen for en ny rumalder. Vores mission er at gøre rummet mere tilgængeligt for alle,« sagde en oprømt Branson efter sin tilbagevenden til Jorden.

RUBA/Scanpix

Udland
13. juli 2021

Havde det ikke været for menneskets nysgerrighed, skabertrang og længsel efter en tilværelse fri for nød, ville vi stadig have tumlet rundt på planeten som jægere og samlere. Drømmen om at forstå os selv og vores verden kombineret med en fantastisk kreativitet har bragt os strålende indsigter om det mindste og det største, løftet vores sind på kunstens vinger og velsignet os med praktiske redskaber til større velfærd.

Samme drift, samme trang til at vinde nye horisonter skal nu bringe os væk fra selve planeten, forstår man på d’herrer Branson, Bezos og Musk. De tre multimilliardærer er i gang med hvert sit – indbyrdes konkurrerende – rumprojekt.

Elon Musk, skaber af elbilen Tesla, har med sin genanvendelige SpaceX-raket allerede sendt massevis af satellitter i kredsløb og flere astronauter til Den Internationale Rumstation, ligesom han som et rent reklamestunt har sendt en rød Tesla Roadster-elbil på endeløs rejse mod Asteroidebæltet med en robot ved rattet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Bjørn Pedersen

".. og at når vi er færdige med at kolonisere og udbytte kloden blot kan kolonisere rummet".

Skulle det være den eneste legitime grund og motiv? Ifølge...hvem? Og har disse personer opfundet ideen om rumkolonisering? Dette var dog en ekstremt ringe sammenblandning af åndede logisk fejlslutninger og performativ grøn signaljournalistik.

"Vi skal blive på Jorden. Ikke fordi det er let, men fordi det er svært."

Åbenbart, ifølge skoleeksemplet på dårlig journalistik, "guilt by association", og lign. stråmandsargumentation. Vi skal blive på Jorden, stabilisere klimaet, investere i mere grøn teknologi, omlægge vore økonomier, udfase kul og olie. OG vi skal investere i fremtidig kolonisering af rummet. Naturligvis. Hvem fanden har fundet på det det tåbelige argument at det er et "enten eller"? Elon Musk? Hvem fanden gider at lytte til ham? Ja, hans slags vil forlade Jorden, så de kan leve som afgudsdyrkede rum-aristokrater i en fantastisk fremtid hvor Jorden er udslettet, og hvor rum-aristokrater lever i kunstig tyngdekraft i baser kredsende rundt om Jorden...eller noget i den stil...

Og dét er åndsvagt. Men han (og Branson, o.lign) er jo ikke nogen ekspert i noget som helst andet end hans egen pengepung, og har hverken opfundet eller er talsperson-EN for kolonisering af rummet som generelt mål. Så måske skal man som journalist tage sit fag lidt alvorligt og erkende, at det MÅSKE ikke var den eneste måde at tænke om fremtidig kolonisering af rummet på (forstået som solsystemet i første omgang og ikke nødvendigvis steder som Månen og Mars.). At fordi Musk og Branson er aristokratiske svin, er det ikke ensbetydende med at udvikling af rumteknologi er aristokratisk "per association".

Eva Schwanenflügel, Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Nu har fodboldhysteriet lige lagt sig for en periode, og straks melder den næste gale erobringstogt sig.

Man dristes til at citere: På det jævne, på det jævne - ikke i det himmelblå ...

søren ploug, Susanne Kaspersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Der kører et nyt på fattigrøvenes kanal DR. DR3 viser 5 unge kvinder igang med at shoppe tilværelsen tynd. Tasker til 18.000 og sko til 7.000, kunstige negle, øjenvipper og hair-extencions. I afsnit 2 var der "Pink party" hvor balloner og maden selvfølgelig var lyserød. De snakkede om afhængigheden af twitter og om at poste mange gange dagligt. 80% er omgivelserne, på en foto - så ved vi det!
Én måtte køre fra Hellerup til Køge efter et spejl. Og derefter sad hun i sin seng og posede foran sit nye spejl med mobilen i venstre hånd.

Jeg er også til lir. Jeg har senest shoppet en bog om "Den aarhusianske massemorder" for 20,- kr. i Røde Kors. Det handler om en som næsten tangere Ib Birkedal i sadisme.

Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Torben Arendal, Rasmus Kristiansen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Karsten Baun

Det handler bare om mig, mig, mig. Hvad jeg kan gøre for mig, hvad jeg kan gøre for at stille mig selv tilfreds og puste mig selv op. Alle andre kan rende og hoppe, de er komplet ligegyldige. Hvor er det bare ærgerligt at de ikke kan se hvad de ellers kunne udrette for alle. Se bare Bill Gates der i hvert fald brøver at udrette noget til fælles bedste.

Susanne Kaspersen, Torben Arendal, erik pedersen, Ib Christensen, Asiya Andersen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Apollo misionerne til Månen tjente både et (mindre) videnskabeligt formål, men de resulterede også i noget andet. For første og eneste gang i den del af Jordens historie jeg kan huske, var man én samlet menneskehed. Ja, det var amerikanerne som knebent vandt kapløbet, men kloden over var man stolte over, hvor seje vi mennesker var, og hvilke fantastiske ting vi kunne udrette. Nu var det vitterligt kun et spørgsmål om tid før vi fik billige jetpacks og atomdrevne flyvende biler.

Rumfart er en (vigtig) del af videnskaben, og det er ikke fordi man bruger urimelige summer penge på rumfart. Bare for at sætte beløbet i perspektiv, så bruger amerikanerne flere penge pr. år på at købe pizza, end de bruger på NASA. Og så er der burgerne og alt det andet.

Når det er sagt, så er milliardærernes rumkapløb en blanding af at svinge med pikken og for Elon, tydeligvis en form for eskapisme. Den hopper mange på, men hvis det koster et par millioner kroner at komme op i 100 km højde og være "vægtløs" et par minutter, så kan man overveje det realistiske i at evakuere 8-10 milliarder mennesker fra en nedslidt planet. Det kommer ikke til at ske. Vi har én planet, og vi skidder i den seng vi sover i. Det skal vi holde op med.

søren ploug, Eva Schwanenflügel, Michael Waterstradt, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Halfdan Illum, Susanne Kaspersen, Erik Winberg, erik pedersen, Poul Reynolds, Stig Nielsen, Asiya Andersen, Rasmus Kristiansen, Torben Skov og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Thomas Tanghus

Fun Fact: Branson nåede med 80 km slet ikke "officielt" at komme i rummet.
https://en.wikipedia.org/wiki/K%C3%A1rm%C3%A1n_line

Freddie Vindberg

Pigs in Space.

søren ploug, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Torben Arendal, Maia Aarskov og gregers hoff anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Thomas Tanghus

Så prøv du lige selv at bygge en nytårsraket som kan sende dig op i 282.000 fods højde (86,1 km). Det er relativt svært ;)

Man skal iøvrigt langt længere væk fra Jorden for at undslippe dens tyngdefelt. Grunden til at f.eks. ISS ikke skvatter ned med et brag er at den er i kredsløb. Hvis man f.eks. står på toppen af et bjerg og affyrer en kanon, så falder kuglen mod Jorden. Jo hurtigere man fyrer kanonkuglen afsted, jeg længere kommer den før den falder ned.

Hvis man skyder rigtigt hårdt, ud over horisonten, så vil kanonkuglen blive ved med at falde, men mindre end Jorden krummer under kanonkuglen på dens vej. Det er det vi kalder kredsløb. I lav højde vinder luftmodstanden, men højere oppe, i de såkaldt "tyndere luftlag", kan man bevare kredsløbet væsentligt længere, specielt hvis man af og til booster hastigheden med en raketmotor.

Sören Tolsgaard

Om man "tror" på intelligent design eller ej, er vores fysiske legemer designet til at leve på Jorden og egner sig forbandet dårligt til at overleve andre steder. Vi burde skønne på, at vi lever på en planet, hvor vi med velbehag kan indånde luften, drikke vandet og ernære os af de organiske livsformer.

Det var også stort, da Columbus nåede Amerika, og da Sydpolen og Mt. Everest blev besejret. Alle raske drenge har identificeret sig med disse bedrifter, men det synes efterhånden svært at finde udfordringer, som er verden til gavn. På Sydpolen ligger en international station, hvor forskere installeres nogle måneder ad gangen, og på Mt. Everest kæmper eventyrere sig stadigvæk op, men disse steder hverken er eller bliver beboelige. Vi lærer noget om ekstreme forhold, men vores fysiske legemer vil fortsat begrænse sig til at fungere optimalt i Jordens mere tempererede zoner. Rumfart må stort set overlades til ubemandede satellitter med de begrænsninger, som defineres af den elektromagnetiske kommunikation.

I øvrigt er der måske kulturbegivenheder, som er mere samlende end rumfart. Jeg tænker bl.a. på den første worldwide satellit-transmitterede TV-udsendelse i 1967, hvor tidens ubetingede helte hos de unge, The Beatles, forkyndte et optimistisk og stort budskab om, at 'All You Need Is Love'. Originalen er desværre under copyright beskyttet mod fremvisning på internettet.

https://www.youtube.com/watch?v=t5ze_e4R9QY

Senere blev det mere kompliceret, mens stadig større rockkoncerter og helst med et velgørende motiv, ligesom sportsbegivenheder har været blandt de største forsøg på at skabe begivenheder med global samlingskraft.

Hertil kan vel også regnes de mere vellykkede NGO-aktioner, men verden har endnu til gode at opleve et velorkesreret alternativ til tech-giganternes og ikke mindst Elon Musks megalomane forsøg på at inspirere og vejlede menneskeheden.

Halfdan Illum, Lise Lotte Rahbek, Poul Reynolds og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Okay. 80 km. Den oplevede vægtløshed er ikke væsentlig forskellig fra det man oplever ved almindelig parabolflyvning. Det er der vist kommercielle muligheder for at opleve uden at være millionær.
Men udsigten er jo nok betagende. Jeg tror dog først, at den virkelige aha-oplevelse kommer, når man ser vores lille blå perle fra månen eller endnu længere borte.

Bransons firma hed oprindeligt "Scaled Composites". Det vandt en konkurrence om at være de første private der overskred Kármánlinien. Det oprindelige design med de mange runde vinduer og ideen om rumturisme tiltale Branson, som købte skidtet og kaldte det for Virgin Galactic. Det med "galactic" virker noget opblæst.

Morten Balling

@Torben Skov

Hvis du betaler (ca. 1,5 million kr hos Branson), så tager jeg gerne afsted med det samme :)

80-90 km oppe vil du få et tydeligt indtryk af at planeten IKKE er flad. Du vil se sort nattehimmel med stjerner "over" dig, og du vil tydeligt kunne se den lysende blå atmosfære under dig. En solnedgang deroppe er spektakulær. Den skriver jeg gerne på bucket listen, og hvis jeg havde råd som Branson, så ville jeg være et tilsvarende skarn. I'm only human...

En del af de astronauter, som har set Jordens krumning og den tynde atmosfære henover stenkuglen i det ydre rum, kommer ned igen og er blevet en form for øko-frelste. Det er deroppe gået op for dem, hvor svært det var at komme blot få hundrede km væk fra overfladen. Deroppe er Universet desuden skræmmende ugæstfrit, og samtidig har de set hvor fantastisk en planet vi har. Værende overvejende videnskabsfolk (i god form), så forstår de også videnskaben i, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor vi er ved at ødelægge planeten. Nede i sikkerhed igen, bliver de relativt fokuseret på at bevare Jordens nuværende "sikkerhed".

Måske daler Branson et al ned fra himlen med et tilsvarende aha-øjeblik brændt permanent fast i synapserne. Håb er ikke nogen strategi, men vi kan jo håbe ;)

Niels Christian Sauer

90 km op, og så begynder man at snakke om at være på vej til stjernerne...

Det svarer til at påstå, at man er på vej til Paris, når man har stukket skosnuden udover sit hjemlige dørtrin.

Steen K Petersen, Bjarne Tingkær, Rasmus Kristiansen, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Poul Reynolds og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Niels Christian Sauer

Nogle af Elon's raketter kan nå op til ISS, og deroppe skal man kun have et relativt lille "skub" i den rigtige retning, for at komme helt ud i det interstellare rum. Så er det kun et spørgsmål om tid før "du" rammer en anden stjerne.

Lang tid! Universet er ufatteligt stort. Hvis flyve med 300 km i timen bare til Solen, så skulle man ikke være alt for gammel før man tog afsted for at nå det, og der var ikke tid til at tanke og købe proviant undervejs.

Vores nærmeste "beboelige" exoplanet er godt nok kun 4 lysår væk, men med førnævnte 300 km/t, ville turen stadig tage over 14 millioner år. Nogle kalder den slags tal for ubrugelig viden. Personligt mener jeg det er et wake up call. Til alle som ikke har prøvet, kan jeg klart anbefale at tage en almindelig kikkert og se op på en klar nattehimmel fra et mørkt sted. Det sætter vores eksistens her på Jorden på plads på en ny måde.

Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Issa Chaaban, Erik Winberg, Poul Reynolds, Rasmus Kristiansen og Niels Christian Sauer anbefalede denne kommentar
Niels Christian Sauer

Morten Balling, netop. Når vi diskuterer rumrejser og den slags, giver vi os hen til en barnlig fantasi om hastigheder, hvis opnåelse ingen reelt har den fjerneste idé om. Den nærmeste exoplanet, vi har fundet, er 11 lysår væk, og det skulle være mirakuløst, om den ligner jorden. Vi har enorme problemer med finde ud af bare at komme til Mars, som kun er ca. 3 lysMINUTTER væk. Nærmeste stjerne efter solen er 4 lysår væk. Med de maxhastigheder, vi kender i dag, ca. 60.000 km/t. , vil det tage ca. 75..000 år at nå derud. Jeg begriber ikke, at nogen seriøst kan tale om rumfart til andre planeter. Skulle det lykkes at komme til Mars, hvilket en smule letsindigt betragtes som bare et spørgsmål om tid, så er der nærmest 'udsolgt'. Vi vil aldrig kunne lande på de andre planeter (for varmt, ingen fast overflade, stråling, storme, giftig atmosfære etc). Måske nogle af Jupiters eller Saturns måner.i en fjern fremtid? Men det er så det. Næste station mindst 75.000 år væk.

Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Mikael Benzon, Hanne Utoft, Poul Reynolds, Morten Balling og Rasmus Kristiansen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Niels Christian Sauer

Der er faktisk for nylig opdaget en "earthlike" exoplanet Proxima Centauri, som "kun" er fire lysår væk. Den lyder nu ikke specielt beboelig, men det er nok bare mig.

https://www.forbes.com/sites/jamiecartereurope/2021/05/04/our-neighbors-....

Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Niels Christian Sauer anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Tja ja.
Jeg har ikke så meget til overs for Branson, men jeg må indrømme at Musk altså kan noget.

Problemet er jo, at de 'folkevalgte' har tabt interessen for rummet. Ligesom de har tabt interessen for visioner og andre langsigtede målsætninger, som ikke giver dem nydelse og/eller genvalg om 4 år.

Fakta er, at vi mennesker lever på lånt tid. Vores civilisation på noget, der nok mest kan beskrives som 'kvick lån' tid.

Antallet af problemet og 'events', der seriøst kan påvirke os menneskeheden, er mange.

Nogle af dem er menneskeskabte, andre helt uden for vores kontrol. Nogen af dem kan vi forhindre andre ikke. Dem vi ikke kan forhindre kan vi i det mindste forsøge, at sikre, at nogen fra vores art overlever.

Derfor er udtalelser som:
" Så i dag må udfordringen lyde: Vi skal blive på Jorden. Ikke fordi det er let, men fordi det er svært."

Ikke særlig konstruktive, men i bund og grund selvudslettende.
Derfor er det fedt, at der er folk som Musk, der faktisk gør noget, nu hvor politikerne har mere travlt med, at pille sig selv i navlen.

// Jesper

Jeg har nu altid drømt om at få min gamle Land Rover Serie IIA fra 1969 ud i kredsløb om solen. Aldrig tidligere ville den have bevæget sig så langt på literen.

Erik Winberg, erik pedersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Aldrig i livet kommer jeg til at betale for at du, Morten Balling, eller jeg selv kan komme med Branson. Jeg har forøvrigt heller ikke råd :$

Hvad jeg mente er en tur med f.eks. https://www.gozerog.com/home/

Esa har en side om parabolic flights her:
https://www.esa.int/Science_Exploration/Human_and_Robotic_Exploration/Re...

Maia Aarskov

Hvad andet er det end 'min er større end din'. Det bliver aldrig anderledes. Det dér vanvid gør det endnu værre at se på sultende menneskers håbløse ansigter på mit tv.

Steen K Petersen, Vibeke Olsen, Torben Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Rasmus Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Freddie Vindberg, Susanne Kaspersen, erik pedersen og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jesper Frimann Ljungberg

Selvom en raketmotor får fyret temmelig meget CO2 af mens der er fut i den, så er det forsvindende lidt ift vores samlede CO2 udledning. Uden raketter, ingen satteliter og uden dem ville vi have væsentligt dårlige forståelse af vores planets tilstand. Hubble teleskopet har også været uundværligt for videnskaben, og har samtidig fungeret som ambassadør for den nørdede videnskab overfor befolkningen. Så jeg er helt med på at rumfart er vigtig. Personligt håber jeg at snakken om at sende et rumskib til Venus igen bliver til noget. Jeg vil se billeder :)

Hvad jeg derimod ikke kan se nødvendigheden af, er at vi alle får en tur i rutchebanen. Det er der nu ikke nogen risiko for. Selvom prisen vil falde, så bliver det stadig en dyr forlystelse. Elon's raketter er mere brugbare end Bransons, men selv tanken om at udvinde ressourcer fra Månen er 100% SciFi uden en form for rumelevator. En sådan har været på tegnebrættet længe, men det er stadig problematisk at løse hvad der sker, hvis/når den før eller siden knækker.

Elon er en underholdende, til tider sympatisk fantast, og hans entusiasme smitter, men det gør ham ikke nødvendigvis til noget orakel, og nogle af hans idéer, såsom den elektriske lastbil, er også ren SciFi, indtil man finder en bedre måde at lagre energi end litium batterier. Hans "skudsikre" truck er heller ikke blevet en som fylder voldsomt i gadebilledet, men jeg giver dig ret i at han har mere gå på mod end de fleste politikere. Måske fordi det med at fixe planeten "så billigt som muligt" er en del sværere end at sende en milliardær ud i rummet.

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Balling.

Jeg er så absolut ikke "Musketer", jeg fejlede endda i at se Tesla på aktie markedet. Og ja, så er hans eneste styrke vist, at have en vision, forretnings sans og så eller tage udviklingsmodeller fra Softwareudvikling og bruge dem i andre 'brancher' og derfor simpelt hen køre produktudvikling i et tempo, hvor multinationale dinosaurer simpelt hen ikke kan være med. Både pga. supply chain afhængigheder ift COTS byggeklodser, men også fordi de er satte.

Jeg er meget enig i, at raketter er en kortsigtet løsning, og en rumelevator i en eller anden form er vejen frem, som Arthur C. Clarke også skrev tilbage i slut 70'erne i The Fountains of Paradise. Som jeg slugte som ung teenager. Jeg husker også at læse Gerald K. O'Neills rumkolonier tilbage i starten af 80'erne og være helt overbevist om, at der ville være rumkolonier når jeg blev voksen. For det kunne jo lade sig gøre med 1960'erne teknologi.

Mht. CyberTruck, så joker jeg med konen om at det er sådan en vi skal have næste gang og at det bliver den næst sidste bil vi køber. Jeg tænker at hoppe på elbil, når diesel hakkeren er udtjent om et par år, og så supplere op med solceller på både sommerhus og hus og batteri-storage. Om det så bliver Tesla Produkter eller... det må tiden jo vise.
Lige nu når man ser de her ingeniør youtube kanaler, hvor de skiller biler ad, så er stort set alle de traditionelle bilproducenter bagud i dansen i forhold til f.eks. Tesla, og med Teslas villighed til at produktudvikle i et højt tempo, så skal der et paradigme skift i forståelse af hvad elbils markedet er hos toppen i de traditionelle bilproducenter for at de kan komme op i gear. Det virker som reel disruption i bilindustrien lige nu.

Og ja.. vi bør starte med at terraforme Venus igår.

// Jesper

Thomas Tanghus

Morten Balling, jeg har ikke betvivlet, at det er svært.

Kim Houmøller

Køb i endelig en el-bil, bare jeg kan beholde min dieselbil som kører 25 på literen er og langt billigere end de skyhøje priser, der er på strøm.

Brint er den eneste virkelige energibærer, som er grøn!

Carsten Nørgaard

Selve eksistensen af Branson, Bezos og Musks socialklasse er himmelråbende eskapisme.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Olsen, Lise Lotte Rahbek, Rasmus Kristiansen, Torben Skov og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Carsten Nørgaard
Ja.. det er da en god pointe. Men på den anden side, så de fremskridt vi ser på elbil området, rumfart og integration mellem solceller, batterier og elbiler var nok ikke så langt hvis det ikke havde været for en person som Musk.

Vi har lidt brug for folk der er katalysatorer for gavnlige ændringer i, hvordan vi gør ting, for lige nu er det begrænset, hvor meget de folkevalgte gør.

// Jesper

Søren Kristensen

Jeg kan godt blive lidt imponeret, så længe de ikke efterlader for meget derude.

John Poulsen

Svin ?
Bjørn Pedersen ?

Måske er et eller 2 af de rigtige svin i denne tråd ?

John Poulsen

Jesper Frimann Ljungberg
Der er ikke megen disruption i Musk og Tesla, udover at når man nu kører bil så skal man konstant orientere sig på en computerskærm for at nå frem i tid og sted. Noget vi aldrig har haft brug for før, og aldrig haft brug for i traditionelle biler.
Disruption ligger heller ikke i dårlig implementeret software, som endda kan være direkte livsfarlig i trafikken.
Og der er ikke megen disruption i at lave biler med dårlig undervogn, og som i øvrigt konstant ligger langt nede i de reelle kvalitetsanalyser.

John Poulsen

I øvrigt.....
Richard Branson er en af de få med penge på lommen, som reelt arbejder for folket. Stor ros og tak til ham for hans indsats, f.eks i forbindelse med organisation/ledelse og The Elders, B-team og andre "rigtige" organisationer.
Musk, Bezos og andre lignende når slet ikke Branson til sokkeholderne...

John Poulsen

Maia Aarskov,
Måske derfor skulle du støtte Branson i hans kamp for en bedre verden (dog ikke rummet) ?

Sören Tolsgaard

"fordi Musk og Branson er aristokratiske svin"

D'herrer er vist ikke aristokrater, det beror på en nedarvet dannelse, og vel heller ikke svin, jeg tiltror dem seriøse motiver, de er først og fremmest opkomlinge, som kun alt for villigt flasher deres formåen.

Ligesom andre superstars gøres deres handlinger og meninger om alverdens emner til genstand for mediernes konstante opmærksomhed og publikums næsegrus beundring. Det er der vistnok ikke ret mennesker, som kan tåle.

Nu handler helterollen om at erobre Mars, og det vil hen ad vejen blive lige så uinteressant for det brede publikum, som Apollo-missionerne blev, da Neil Armstrongs lille/store skridt var taget. Hven gider se det igen? Gab!

Ubemandet rumfart til Solsystemets planeter, måner og asteroider foregår ufortrødent, under stor interesse fra videnskaben, men næsten uden opmærksomhed fra medierne og det brede publikum.

Arne Albatros Olsen

"This universe is not big enought for the 3 of us" !

Eva Schwanenflügel, Morten Balling og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Mikael Fotopoulos

Dyr leg for penge der ikke, som de burde i et rigt demokrati, er gået til skat, til samfundets og de fattiges bedste

Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen, Maj-Britt Kent Hansen og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar

"Some scientists claim that hydrogen, because it is so plentiful, is the basic building block of the universe. I dispute that. I say there is more stupidity than hydrogen, and that is the basic building block of the universe."

Frank Zappa

Lise Lotte Rahbek, Steen K Petersen, Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Morten Balling, Daniel Joelsen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jesper Oersted

Hvordan kan man se det er agurketid? Jo, Information dedikerer lederspalter til emner som rigmænds rejser til rummet og atmosfærens øvre lag. En historie, som under normale omstændigheder ville være henvist til på en mindre spalte, sammen med andre kuriøsiteter, på avisens bagside.

Eva Schwanenflügel

Rumrejser burde være dedikeret til forsiderne af alle aviser, for det er gennem dem vi lærer at vor planet kun er et støvgran af blåt i et univers fyldt af mørke.

Det kaldes "The Overview Effect", og handler om, som Morten Balling har været inde på, at man ude fra rummet virkelig kan beskue, hvordan vor planet svæver helt irrationelt alene imellem døde planeter (Venus og Mars), og at dem som har set det, på én eller anden måde forandrer sig til det bedre, fordi de bliver oplyste.

Rasmus Kristiansen, Morten Balling og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Filmen "Rumrejsen år 2001" af Stanley Kubrick fungerer stadig stærkt.

Rasmus Kristiansen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Og så er der jo selvfølgelig de tusinder millioner ting vi hele tiden lærer af forskning fra rummet.

Ved jorden at blive forekommer som en sommernatsdrøm for vældig mange år siden..

Morten Balling og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Dertil kommer, at et planetarisk projekt eventuelt kunne forlige de forskellige nationer.

Der er ingen mere fordragelige mennesker end astronauter, for de har set vor skrøbelige planet fra deres små rumkapsler, og længes stærkt tilbage.

Arthur C. Clarke, forfatteren bag "Rumrejsen 2001", forestillede sig faktisk en slags rumelevator til Månen.
Det var en kinesisk forretningsmand, der stod bag.

Men i en anden bog havde kineserne overtrådt grænsen for hvad de usete aliens ville have jordboerne til at gøre i en forfejlet landing på Jupiters måne Europa, og fartøjet sank ned under isen.

A.C. Clarke, altid vidende.

Eva Schwanenflügel

"The only way of discovering the limits of the possible is to venture a little way past them into the impossible.”

Arthur C. Clarke

Rasmus Kristiansen, Morten Balling og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

D'herrers rum-planer er for er relativt fåtal af mennesker, som har råd til det.

Ud- og hjemrejserne udleder så til gengæld drivhusgasser oppe/nede/henne over de mindre priviligeredes hoveder. De mindre priviligerede er også dem, som skal efterlades på planeten, som lige er blevet en lille smule mindre klimastabil for hver rigmandsfærd, for at de jo også skal kunne se planeten sådan lidt på afstand.

Jeg findes det helt umuligt at forstå, at fordi man er rig, må man gerne ødelægge en større del af planetens stabilitet for de andre levende organismer
Det er ikke kun mennesker, det går ud over.

Rasmus Kristiansen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Bransons tur "ud i rummet" udledte ca. et ton CO2

https://www.afr.com/technology/why-space-flights-green-credentials-don-t...

Det er stort set den CO2 udledning vi skal ned på per verdensborger per år, hvis det skal være bæredygtigt, så Branson skal bare lade være med at udlede CO2 i et års tid, så har han kompenseret for rejsen? Yeah right.

Bransons rumtur bidrog med forsvindende lidt CO2 sammenlignet med 7,9 milliarder menneskers årlige udledning, men rent symbolsk er en raketmotor meget lidt klimavenlig. Det bliver dog aldrig til noget reelt problem, fordi raketter er så dyre.

Lise Lotte Rahbek

Balling
Hæh. Det er stort set den CO2 udledning vi skal ned på per verdensborger per år, hvis det skal være bæredygtigt, så Branson skal bare lade være med at udlede CO2 i et års tid,
Så du beregner en gennemsnitlig drivhusgasudledning og forudsætter, at Branson og hans kumpaner i exklusivsegmentet 'kun' udleder som meget som en gennemsnitlig verdensborger??
Yeah, right. ;-)

Lise Lotte Rahbek

(Må udsætte yderligere besvarelser i uvist tidsrum)

Jesper Frimann Ljungberg

@Lise Lotte Rahbek
"D’herrers rum-planer er for er relativt fåtal af mennesker, som har råd til det."

Ja, jo. Jeg må nu indrømme, at jeg har sympati for Musk's planer om at opbygge en koloni på Mars. Og ja det koster noget CO2, men set i forhold til så meget andet CO2 spild er der i det mindste et formål ift. artens overlevelse.

Jeg tror ikke folk generelt sådan tænker over og/eller forstår hvor sårbare vi er over for 'kosmiske events' (hvor stor L'et i Drake ligningen er så at sige).
Bare vores egen livgivende sol, prøver jævnligt, at chikanere os og slå os ihjel, ved at spy solstorme efter os, få jordens magnet felt til at fluktuere og at få store stykker sten og snebolde til at flyve rundt om ørene på os.
Hvis vi bare KUN "Bliver på jorden fordi det er svært", så går der ikke længe (i kosmisk forstand) før vi er væk.

Og bogen om al menneskelig aktivitet, vil være skrevet færdig, og ingen vil nogen sinde, mere lytte til musik, digte etc. skabt af mennesker.

// Jesper

Rasmus Kristiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Branson har nok udledt "lidt" mere end det ton raketmotoren udledte i det minuts tid den brændte. Btw. 1 ton er ikke den gennemsnitlige udledning. Det er den vi alle skal ned på. Pt. er det globale gennemsnit ca. 4,5 ton per snude.

@Jesper Frimann Ljungberg

Homo sapiens har eksisteret ca. 1/1000 af Jordens levetid. Jeg tvivler på at vi kommer til at ændre ret meget på dét. Livet på planeten skal nok finde en vej, og jeg tvivler også på at vi helt får udryddet os selv i dette århundrede, selvom vi gør hvad vi kan.

En base på Mars? Jeg tager gerne op og bygger den, og i kan for min skyld droppe returbilleten, men den vil ikke løse noget her på planeten, og jeg ville næppe overleve længe deroppe.

I dag er der en spøjs artikel om en dame fra KPMG (jep KPMG), som har prøvet at sammenligne Rom Klubbens gamle "dommedags" model fra 1972, med helt dugfriske data. Hun når konklusionen at Rom Klubbens forudsigelser ser ud til at passe "ufatteligt godt". No shit, Sherlock.

https://www.vice.com/en/article/z3xw3x/new-research-vindicates-1972-mit-...

og

https://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article-9788957/MITs-1972-predic...

(Daily Whale! Det er ligesom hvis Trump og Alexandria Ocasio-Cortez var enige om et eller andet)

2040. Det er om halvt så lang tid som vi har snakket klima uden at foretage os ret meget, så selvom KPMG damens konklusion om at vi stadig kan nå at fikse det hele inden 2030 er sympatisk nok, så må jeg ærligt indrømme at jeg tror krudtet bruges bedre på at finde ud af hvordan et kollaps kommer til at gøre mindst "nas".

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Balling
"En base på Mars? Jeg tager gerne op og bygger den, og i kan for min skyld droppe returbilleten, men den vil ikke løse noget her på planeten, og jeg ville næppe overleve længe deroppe."
Rolig nu, nu skal du ikke 'Go all Jens Martin Knudsen' her, det er ikke sikkert du får opkaldt en højderyg på Mars efter dig.
Og nej det vil det ikke, men ligesom man gerne vil have backupbånd liggende på en tredje site, og at det ikke løser noget mht. dårlig IT-sikkerhed på primær og sekundær site, så er det trods alt en backup. En backup man helst helst helst ikke vil være nødsaget til at benytte, men igen den er der.

Og fordi vi skulle vælge at tage skridtet op og blive en multiplanet art, så betyder det jo ikke at vi ikke skal gøre alt for at redde Jorden fra os selv, og alt mulig andet.

Og vores civilisations historie er kun nogle promiller af menneskets historie, og en ting er økonomi, overbefolkning, global warming, etc. Det er ting vi relativt simpelt aktivt kan gøre noget ved og simpelt hen eliminere truslen, med kendte midler. Hvis vi kan tage os sammen som art.
Men en meteor på et par kilometer i diameter med en fart på 20-30 km/s er en helt anden kategori, vi ville måske kunne gøre noget hvis vi så den i tide... måske.. måske ikke.
Lige nu bevæger de magnetiske poler sig relativt stærkt, så det kunne måske være tid til en magnetisk udflugt, hvor jordens magnetfelt i et område bliver seriøst svækket, og så må vi bare håbe, at der ikke lige kommer et soludbrud på samme tidspunkt. Tja ja.

Menneskeheden er .. ikke specielt godt til Risk mgt. sådan er det bare.

// Jesper

Det må være en tanketorsk, Morten Balling.

"Homo sapiens har eksisteret ca. 1/1000 af Jordens levetid"

Jeg vil mene at i højest har eksisteret i 1/22500 af jordens levetid.
(Men måske betyder levetid noget andet end hvad jeg tror)

Nutidsmennesket, Homo Sapiens, har, så vidt jeg ved max. eksisteret i 3/1000 af tiden, siden dinosaurerne forsvandt for ca 65 millioner år siden.

Morten Balling

@Torben Skov

Ifølge "oraklet", så er det 4-7 millioner siden at vi skilte arten ud fra chimpanserne. Jorden er ca. 4,5 milliarder år gammel. Jeg tillod mig at sige at 4-7 svarede til 4,5 og så bliver regnesykket:

4,5 millarder / 4,5 millioner = 1000

Jeg skal ikke afvise at der har sneget sig en regnetorsk ind. Det er ca. 700 gader varmt her hvor jeg er ;)

@Jesper Frimann Ljungberg

En meteor i hovedet er ikke engang på oraklets top ti over farlige ting for menneskeheden. Pandemier optræder dog (to gange):

https://en.wikipedia.org/wiki/Global_catastrophic_risk

Når det er sagt, så er det 65 millioner år siden dinoerne døde, og den slags meteornedslag sker i gennemsnit ca. hver 65 millioner år. Sådan virker det bare ikke. Betelgeuse går supernova hvert øjeblik det skal være, indenfor de næste ~100.000 år. Det skal man ikke blive oppe og vente på, og desuden er Betelgeuse min yndlingsstjerne, så det er helt fint med mig :)

Og ja det var en (ydmyg) ref til Marsmanden. Ham var jeg stor fan af.

Du skriver homo sapiens. Det har ikke eksisteret i 4,5 mio år! Det er muligt, at de tidligste forgængere for homo sapiens skilte sig ud for 4,5 mio år siden. Men de var ikke homo sapiens, nutidsmennesket!

Sider