Leder

Branson, Bezos og Musks kommercielle rumfærd er himmelråbende eskapisme

Tre multimilliardærer konkurrerer om at sende mennesker på kommercielle rumrejser. Richard Branson rejste selv i søndags, og på tirsdag følger Jeff Bezos. Det er menneskets nysgerrighed og skaberkraft eroderet til profitdrevet beherskelsestrang
Søndag blev Richard Branson, stifter af Virgin-imperiet for luftfart, togrejser, internet, underholdning med mere, den første af tre konkurrerende milliardærer, der foretog en kortvarig rejse til rummet. Bransons kommercielle ambition er fra næste år at sælge rumturisme. »Vi er fortroppen for en ny rumalder. Vores mission er at gøre rummet mere tilgængeligt for alle,« sagde en oprømt Branson efter sin tilbagevenden til Jorden.

Søndag blev Richard Branson, stifter af Virgin-imperiet for luftfart, togrejser, internet, underholdning med mere, den første af tre konkurrerende milliardærer, der foretog en kortvarig rejse til rummet. Bransons kommercielle ambition er fra næste år at sælge rumturisme. »Vi er fortroppen for en ny rumalder. Vores mission er at gøre rummet mere tilgængeligt for alle,« sagde en oprømt Branson efter sin tilbagevenden til Jorden.

RUBA/Scanpix

Udland
13. juli 2021

Havde det ikke været for menneskets nysgerrighed, skabertrang og længsel efter en tilværelse fri for nød, ville vi stadig have tumlet rundt på planeten som jægere og samlere. Drømmen om at forstå os selv og vores verden kombineret med en fantastisk kreativitet har bragt os strålende indsigter om det mindste og det største, løftet vores sind på kunstens vinger og velsignet os med praktiske redskaber til større velfærd.

Samme drift, samme trang til at vinde nye horisonter skal nu bringe os væk fra selve planeten, forstår man på d’herrer Branson, Bezos og Musk. De tre multimilliardærer er i gang med hvert sit – indbyrdes konkurrerende – rumprojekt.

Elon Musk, skaber af elbilen Tesla, har med sin genanvendelige SpaceX-raket allerede sendt massevis af satellitter i kredsløb og flere astronauter til Den Internationale Rumstation, ligesom han som et rent reklamestunt har sendt en rød Tesla Roadster-elbil på endeløs rejse mod Asteroidebæltet med en robot ved rattet.

Jeff Bezos, stifter af Amazon og verdens rigeste person, vil med sit raketprojekt Blue Origin »bygge en vej til rummet, så vore børn kan bygge fremtiden«. Allerede på tirsdag tager Bezos på en første tur i rummet om bord på sit rumfartøj New Shepard og med blandt andet en passager, der har købt en billet for 28 millioner dollar.

Søndag blev Jeff Bezos imidlertid overhalet af Richard Branson, stifter af Virgin-imperiet for luftfart, togrejser, internet, underholdning med mere, da denne steg om bord i sit eget rumfartøj, Virgin Galactic, og som den første af de tre milliardærer foretog en egen kortvarig rejse til vægtløshedens højder.

Bransons kommercielle ambition er fra næste år at sælge rumturisme – de første 600 billetter er solgt til en stykpris af 250.000 dollar.

»Vi er fortroppen for en ny rumalder. Vores mission er at gøre rummet mere tilgængeligt for alle,« sagde en oprømt Branson efter sin tilbagevenden til Jorden.

Med hver deres ordvalg og betoning taler de tre rumpionerer om at løfte menneskeheden til en tilværelse befriet fra de snærende bånd, der sættes af en begrænset, stadig hårdere belastet og nedslidt planet.

Elon Musk skriver for eksempel om »at gøre mennesket til en multiplanetær art« ved at kolonisere rummet og dermed undgå civilisationens undergang her på Jorden.

»Svaret på mange af de udfordringer, vi står over for, når det gælder om at understøtte liv på vor vidunderlige, men skrøbelige planet, ligger i at udnytte rummet bedre,« lyder en formulering fra Branson.

Penge og eskapisme

Det kommercielle rumkapløb kommenteres med entusiasme i medier verden rundt. »Disse mennesker forsøger at gøre noget godt for menneskeheden og planeten,« skriver eksempelvis rumfartsinvestoren Rick Tumlinson i fagmediet Space. »De udvikler systemer og teknologier, der kan udfri os af tyngdekraftens bur.«

I virkeligheden handler det om penge og eskapisme. Tag Branson. Han har i årevis optrådt som klimaengageret frontfigur i det globale erhvervsliv. »Se at få lettet røven og få gjort det, der skal gøres,« sagde Branson i 2010 i en af sine talløse opsange til politikerne.

På det tidspunkt havde han for længst lovet at investere tre milliarder dollar i udviklingen af blandt andet grønne biobrændstoffer. Hele hans egen flåde af fly skulle inden for få år flyve på klimavenlige brændstoffer.

Da journalisten Naomi Klein i bogen This Changes Everything testede indsatsen, var konklusionen, at ingen af Bransons løfter var holdt. Godt nok investerer Virgins ejer i mange klimaprojekter, men han ekspanderer også sit stadig fossilt baserede imperium af flyselskaber og andre forbrugsbaserede forretninger.

I sig selv betyder Branson, Bezos og Musks rumprojekter intet for klimaet, fordi de endnu er så få. Men de nærer forestillingen om, at der ikke er grænser for økonomisk og materiel ekspansion, og at når vi er færdige med at kolonisere og udbytte kloden blot kan kolonisere rummet.

Det er menneskets oprindelige nysgerrighed, skaberkraft og erkendelseslyst eroderet til profitdrevet erobrer- og beherskelsestrang. Det er teknologisk eskapisme, fordi forestillingen om selvbeherskelse og mådehold åbenbart er ubærlig.

John F. Kennedy sagde i 1962 om Apollo-programmet, at »vi vælger at rejse til Månen i dette årti og at gøre andre ting – ikke fordi det er let, men fordi det er svært«.

Menneskeheden har stadig brug for at gøre store ting, der kalder på vores kreativitet. Men verden, dens klima og biosfære er i dag ganske bogstaveligt en anden end i 1962. Så i dag må udfordringen lyde: Vi skal blive på Jorden. Ikke fordi det er let, men fordi det er svært.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Balling

@Torben Skov

Jeg sagde jo at det var varmt :)

Hvis man ser på "det moderne menneske", altså dem (os) som primært har fucket planeten, så ryger vi snarere ned på en milliontedel af Jordens historie. Den er også lidt shaky, for egentlig startede Jorden med at være en mindre planet, indtil vi brutalt blev ramt af en stenkugle på størrelse med Mars. Det skabte Månen, og resterne af stenkuglen findes stadig indeni den nuværende jord. Dér kan man tale om extinction event! Faktisk har vi ikke fundet rester af jordisk liv fra før Theia ;)

Jesper Frimann Ljungberg

@Morten Balling

"Og ja det var en (ydmyg) ref til Marsmanden. Ham var jeg stor fan af."

Jeg var så heldig at blive undervist af ham på UNI, hans forelæsninger var for fyldt auditorium, hvor de fleste ikke havde kurset.

// Jesper

Sider