Leder

Gid andre regeringer ville gøre som Grønland og vende olien ryggen

I en opsigtsvækkende beslutning har det grønlandske selvstyre gjort op med årtiers drømme om at tjene milliarder på olien i Det Arktiske Hav. Olien er blevet en dårlig forretning – det er vigtigere at passe på natur og klima, siger selvstyret
Det grønlandske selvstyre siger farvel til et uopdaget ressourcepotentiale for olie, der af U.S. Geological Survey er blevet estimeret til næsten 20 milliarder tønder, hvortil kommer potentielt store naturgasforekomster. Arkivfoto.

Det grønlandske selvstyre siger farvel til et uopdaget ressourcepotentiale for olie, der af U.S. Geological Survey er blevet estimeret til næsten 20 milliarder tønder, hvortil kommer potentielt store naturgasforekomster. Arkivfoto.

Tine Sletting

Udland
20. juli 2021

Mens syndfloden rev huse og biler med sig og spredte død, ødelæggelse og fremtidsangst i Tyskland, udsendte den grønlandske regering, Naalakkersuisut, i sidste uge en diskret pressemeddelelse, der giver næring til håbet.

»Fremtiden ligger ikke i olie. Fremtiden tilhører den vedvarende energi, og hvad det angår, har vi meget mere at vinde,« skrev Naaja H. Nathanielsen, Grønlands råstofminister.

»På den baggrund har Naalakkersuisut den 24. juni 2021 besluttet at suspendere den nuværende oliestrategi og standse fremtidig efterforskning efter olie i Grønland.«

Dermed siger det grønlandske selvstyre farvel til et uopdaget ressourcepotentiale for olie, der af U.S. Geological Survey er blevet estimeret til næsten 20 milliarder tønder, hvortil kommer potentielt store naturgasforekomster.

Olieselskaber, heriblandt Shell og ExxonMobil, har siden 1970’erne ledt efter olien, men uden at ramme den. Et øjebliks eufori indtraf i 2010, da det skotske olieselskab Cairn fandt »spor af kulbrinter« i havet ud for Disko-øen.

»Grønland står formentlig over for et gennembrud som kommende olieproducerende land med udsigt til nye milliardindtægter,« skrev det grønlandske dagblad Sermitsiaq oprømt.

Men heller ikke det førte til noget, og da Grønland for få år siden i en ny oliestrategi tilbød »attraktive skatteforhold, gratis data og en øget markedsføringsindsats«, udeblev resultaterne også.

Hensyn til natur, fangst og fiskeri

»En ny økonomisk analyse af rentabiliteten ved olieefterforskning viser entydigt, at rentabiliteten er lav, faktisk under halvdelen af, hvad olieselskaberne forventer af afkast. Analysen er suppleret af en omkostningsanalyse, der viser, at store dele af de uudforskede oliepotentialer vil være underskudsgivende,« konstaterer selvstyret i den aktuelle pressemeddelelse.

Da tilmed mange investorer ikke længere vil deltage i olieefterforskning i Arktis, giver selvstyrets beslutning næsten sig selv. Olien er ved at have fremtiden bag sig som forretning, og det vil stjæle både penge og opmærksomhed fra Grønlands mange udfordringer, hvis man fastholder de fossile forestillinger.

Beslutningen signalerer altså økonomisk snusfornuft, men den markerer samtidig et udtrykkeligt ønske om at tage hensyn til Grønlands natur, fangst og fiskeri og om at »tage et medansvar for at bekæmpe den globale klimakrise«.

»Meget taler for, at vi som samfund vender olieefterforskning og olieudvinding ryggen,« skriver råstofminister Naaja H. Nathanielsen.

Måtte andre regeringer lytte til fornuftens grønlandske kilde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Tak.

Peter Høivang, Søren Cramer Nielsen, Karen Møller E., Holger Nielsen, Carsten Munk, Ete Forchhammer , David Zennaro, Kim Kølerfeldt, Torben Lindegaard, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Formoder Grønland ikke længere vil importere olieprodukter af nogen art?

Tommy Gundestrup Schou

Det er også lige en anelse nemmere at vende ryggen til olie, når de endnu ikke har en olie produktion. Tomt signal at sende.

Fint at de ikke længere vil søge efter at udvinde det, men at klappe dem på skuldrene for at droppe olieproduktion og være åh så klimavenlige på den baggrund er noget søgt efter min mening.

Gitte Loeyche, jens christian jacobsen, Peter von Staffeldt, Holger Nielsen, Niels K. Nielsen og Christian de Thurah anbefalede denne kommentar
Birgitte Junø

Et fromt men ikke særligt gennemtænkt ønske.
Det tror jeg nemlig også mange magthavere i de ikke demokratiske og ikke klimaorienterede olierige stater kunne ønske sig så de kunne tjene endnu flere penge og få endnu mere indflydelse på den politik der føres i mere demokratiske og klima orienterede stater og unioner som f.eks. EU.
Mvh Peter Junø

Kenneth Jacobsen

Så nu må man ikke tage et så indlysende hensyn uden at skulle være klimatosse og dømmes til at fryse? Er det virkelig alternativet? Kedeligt for de mange lande rundt omkring, som ikke udvinder olie. Husker jeg forkert - er der ikke noget med at vi selv har tænkt at droppe nordsøolien?

Rolf Andersen

Alle seriøse teknikere/økonomer, der arbejder i energibranchen, véd at prisen på olie er "gående mod nul" .. det er blot et spørgsmål om tid.

Alene derfor er grønlændernes beslutning om at stoppe for at starte efterforskning efter eventuelle nye muligheder for at udvinde olie jo indlysende rigtig.

Både økonomisk og strategisk .. og forden sags skyld politisk.

Peter Beck-Lauritzen, John Andersen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Der er vist nogen af kommentatorerne her, der har glemt, at olieudvinding i arktiske farvande er en risikabel affære. - særlig hvis man ser det i relation til arabisk og kazakhstansk produktion.

Derfor et det temmelig uigennemtænkt, at nogle her skoser Grønland for en "gratis omgang" fordi de endnu ingen olieproduktikon. Skal vi så også skose Rusland, hvis de droppede deres fremskredne planer om olieproduktion i de arktiske farvande.

Argumentet med at fx Rusland og de arabiske lande så bare får mere indflydelse på de vestlige lande er basalt set kun et argument for at sætte mere skub i overgangen til vedvarende energi. Det kræver imidlertid også, at de vestlige lande sætter mere skub i eftersøgningen af de såkaldte "sjældne jordarter", som i en vis udstrækning bruges i produktionen af vedvarende energi.

Peter Høivang, Dan Jensen, John Andersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Uffe Palludan

Handler det om andet end, at man i Grønland må indse at ingen internationale investorer vil investere i olieeftersøgning i et Grønland, hvor udnyttelsen at energikilderne vil koste mere end verdensmarkedsprisen?

Peter Beck-Lauritzen

Ingen eftersøgning og udvinding af olie i Grønland. Det er beslutningen, lige her og nu, taget i lyset af aktuelle muligheder, teknisk og financielt! Skulle præmisserne ændre sig, ja, så er der altid mulighed for en ny beslutning. Bl.a. set i DK, mht.EU!
- lad os nu se, hvor udviklingen bringer Grønland hen. Ønsker dem alt det bedste.