Leder

Den japanske befolkning vil have OL aflyst. Legene kan koste landets premierminister dyrt

Som et nationalt identitetsopbyggende projekt var olympiaden i 1964 et kraftcenter i mange år frem. Sådan ser virkeligheden ikke ud i dagens Japan. OL kan blive den politiske endestation for landets premierminister
Meningsmålinger har vist, at mellem 50 og 80 procent af japanerne helst så, at OL i Tokyo blev aflyst.

Meningsmålinger har vist, at mellem 50 og 80 procent af japanerne helst så, at OL i Tokyo blev aflyst.

Emilie Lærke Henriksen

Udland
23. juli 2021

Når tusindvis af deltagere fra hele verden fredag indtager det olympiske stadion i Tokyo, er det anden gang, den japanske hovedstad er vært for sommer-OL. Første gang var i 1964. Det blev en epokegørende begivenhed i nyere japansk historie.

Legene blev efterkrigstidens internationale indtog for Japan. De fremviste en ny asiatisk modernitet for et globalt publikum og skabte rammerne for en mere selvbevidst japansk befolkning med tro på fremtiden. Som et nationalt identitetsopbyggende projekt blev olympiaden et kraftcenter i mange år frem. Eller som den japanske journalist og forfatter Roy Tomizawa har formuleret det:

»Aldrig har nationen været mere forenet, aldrig har nationen været stoltere end i 1964.«

Sådan ser virkeligheden ikke ud i dagens Japan. Optimismen fra 1964 er afløst af coronafrustrationer og en splittet befolkning, hvoraf hovedparten foretrækker, at verdens største sportsbegivenhed blev væk.

Afhængig af hvordan spørgsmålet er blevet formuleret, har skiftende meningsmålinger vist, at mellem 50 og 80 procent helst så, at OL i Tokyo blev aflyst. Den folkelige modvilje er så udtalt, at bilproducenten og OL-sponsoren Toyota tidligere på ugen valgte at stoppe med at bringe reklamer relateret til legene i Japan.

Øget politikerlede og utilfredshed

Selv uden tilskuere er et OL en massebegivenhed, der tæller 80.000 tilrejsende atleter, trænere, dommere og journalister. Dertil kommer titusindvis af frivillige og andre involverede. På et tidspunkt, hvor pandemien har sendt Tokyo i undtagelsestilstand, mener mange, at myndighederne løber en alt for stor risiko. På change.org har tæt ved en halv million skrevet under på, at regeringen bør aflyse legene, fordi de kan udvikle sig til et superspreder-event.

At den japanske regering er kontraktuelt forpligtet til at afholde OL og ikke unilateralt kan aflyse, har kun øget politikerleden og utilfredsheden. Det kan tydeligt aflæses i den folkelige opbakning til premierminister Yoshihide Suga. Den er faldet fra omkring 70 procent til lidt over 30 procent.

Sugas vej til premierministerposten blev banet sidste efterår, da hans forgænger, Shinzo Abe, måtte trække sig grundet dårligt helbred. Om det var held eller uheld for den 72-årige Suga kan diskuteres.

Han risikerer at blive syndebuk for tidligere olympiske fadæser og sundhedsmæssige fejlskøn og at skrive sig ind i den lange række af kortvarige indehavere af premierministertitlen. Det er ham, der tegner regeringen i dag – også selv om OL længe har været et kontroversielt emne i Japan.

Det er der mange grunde til. Først var der sagen om det ekstremt dyre og arkitektonisk malplacerede bud på et nyt olympisk stadion tegnet af den nu afdøde stjernearkitekt Zaha Hadid. Det blev beskyldt for at ligne et futuristisk lokumsbræt og blev kasseret efter store protester. Det oprindelige OL-logo viste sig derefter at være et plagiat og måtte skiftes ud.

Massive budgetoverskridelser har desuden fået intentionen om et bæredygtigt OL til at krakelere, mens chefen for Japans olympiske organisationskomité faldt i unåde efter at have udtalt sig krænkende om kvinder.

Pandemien som katalysator

Så allerede inden COVID-19 var kritikken omfattende. Ifølge forfatter og tidligere topdiplomat, Kazuhiko Togo, var værtskabet fra starten en fejl. På et tidspunkt, hvor Japan skulle have fokuseret på genopbygningsarbejdet efter tsunamiens ødelæggelser og katastrofen på Fukushima-atomkraftværket i 2011, drænede OL landet.

»I stedet er energien, pengene og visionerne, som det japanske folk har mobiliseret i løbet af de sidste syv år, blevet brugt forkert,« skrev han i tidsskriftet Asia-Pacific Journal, umiddelbart inden pandemien startede.

Japans olympiske optakt har været en lang, skandaleramt, folkelig mavepuster. Det seneste halvandet år med pandemien som katalysator. Det er muligt, at kritikken aftager, når konkurrencerne begynder, og Japans rekordstore olympiske hold kommer i aktion.

Suga kan håbe på, at ekstraordinære sportslige resultater og magiske olympiske øjeblikke vil skubbe den i baggrunden. Men mere end noget andet vil den japanske premierminister de kommende uger krydse fingre for, at den olympiske boble, hvor atleter, trænere, ledere og mediefolk færdes, holder tæt.

Suga skal til september forsvare sin lederposition internt i regeringspartiet LDP, mens Japan senest afholder parlamentsvalg til november. Afviklingen af De Olympiske Lege kan få afgørende indvirkning på begge dele.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Kjeldgaard

Tiden er løbet fra OL som et gigant-arrangement i ét land. I stedet burde legene afholdes internationalt, man kunne nøjes med at finde et værtsland til åbnings- og afslutningsceremonierne, men med de forskellige discipliner placeret i forskellige lande, hvor det giver mening. Legene er alligevel transmitteret til TV, og for tilskuerne er det ligegyldigt om der er ét værtsland til alle discipliner, eller om transmissionerne kommer mange steder fra.