Leder

Er Kina virkelig villig til at tage klimaet som gidsel?

Kina kæder sin villighed til at samarbejde om klimakrisen sammen med storpolitik og især den tiltagende rivalisering med USA. Det er et dybt foruroligende signal, når Beijing gør det tydeligt, at de vil være langt mindre villige til at forhandle om at redde klimaet, hvis vi kritiserer landets menneskerettighedskrænkelser
Når det gælder klodens største udfordring – klimaudfordringen – fremstår Kina derfor mest af alt som en uansvarlig modspiller.

Når det gælder klodens største udfordring – klimaudfordringen – fremstår Kina derfor mest af alt som en uansvarlig modspiller.

Johannes Eisele

Udland
27. juli 2021

»Lad mig være ærlig. Det var meget udmattende,« lød det fra den italienske minister Roberto Cingolani, da han gjorde status, efter han havde været vært for G20-landenes miljø- og energiministres klimamøde i Napoli torsdag og fredag i sidste uge.

Det var udmattende. Og frustrerende. Mødet endte i skuffelse og uden den positive fremdrift, der er nødvendig for at opnå et afgørende gennembrud ved det internationale klimatopmøde COP26 i november.

Verdens 20 største økonomier blev hverken enige om udfasningen af kul, som er absolut nødvendig for at nå Parisaftalens mål om at begrænse de globale temperaturstigninger med 1,5 grader, eller tidsplanen for at opnå CO2-neutralitet inden 2050.

Skylden for det ringe resultat placerede forhandlingsleder Cingolani hurtigt: Det var Kina og Indien, der nægtede at tilslutte sig de to punkter.

Og en ting står klart: Hvis Kina – verdens suverænt største CO2-udleder – ikke bliver langt mere klimaambitiøs, så er der ingen chance for at holde temperaturstigningerne nede.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Jeg ved ikke, om vi kan lade være med at handle med Kina. Tyskland kan heller ikke lade være med at importere russisk gas og sådan er det over det hele. Kræver man moral i handelspolitikken, går det galt, og gør man det ikke, går det også galt.
Temperaturstigningerne er blevet en handelsvare, så hvem gør de mest ondt på? Kinesernes lunger må være lavet af et stærkere materiale end de vestlige., og når jeg hører om luftalarmer i de kinesiske byer, tænker jeg, at det må gå galt med kinesernes helbred trods alt. Hvor længe kan de holde til det?

Hvorfor eksporterer vi svin til Kina, når vi synes, den kinesiske regering er så forfærdelig. Det er jo moralsk forkert. Og svineproduktionen her er vel lige så slem som kul i Kina.

Asiya Andersen, Werner Gass, Signe Hansen, Kurt Nielsen, Svend-Erik Runberg, Peter Beck-Lauritzen, Ervin Lazar, erik pedersen, Kim Houmøller, Alvin Jensen og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
Poul Simonsen

Det ser bestemt ikke godt ud for klimaet og dermed menneskeartens fremtid. Magthavere, politikere og mediet har travlt med, at pege fingre. Ikke at handle for et ansvarligt scenarium.

Når man oplyser, at Kina er det land, der udleder mest CO2, skal det nok være rigtigt. Men der lever jo også et par mennesker i det land.

Hvis man skal lave en retvisende sammenligning, må udledningens størrelse vel sættes i forhold til antallet af indbyggere? Og hvordan vil f.eks. Danmark, EU og USA så blive placeret?

Werner Gass, Rolf Andersen, Kurt Nielsen, Niels-Simon Larsen, Svend-Erik Runberg, Peter Beck-Lauritzen, John Andersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Ja, når vi ser på Huawei ekspansion i Europa og USA, så har vores politikere i vesten da ihvertfald ikke blandet IT-sikkerhed og handelspolitik til egen fordel. Eller.....

I øvrigt, er der en lige linje i vestens krav om at tale menneskerettigheder til regime change?

Palle Yndal-Olsen, Peter Beck-Lauritzen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Virksomheder stiller i stadig større omfang krav til leverandørernes håndtering af bæredygtighed, børnearbejde m.v., og det samme bør vi som købere af produkter i Kina stille til landets politik for klima og menneskerettigheder.

Kinas økonomiske succes er i det væsentligste opnået som følge af, at vi i den vestlige verden har lagt vores produktion ud til dem, og dermed har Kina gjort sig afhængig af denne produktion.

Den vestlige verden bør nu stille krav til Kina i stedet for blot at acceptere og rette ind efter deres politik.

Og så skal vi også være klar til at tage produktionen tilbage med de prisstigninger, som det nødvendigvis vil medføre.

Morten Kjerulf, Asiya Andersen, Werner Gass, erik pedersen, Mogens Kjær, Niels-Simon Larsen, Svend-Erik Runberg og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvis nu et diktaturland fremstiller verdens mest avancerede dims, kan andre lande så bare sige nej til den?
Hvor mange varer har vi i tidens løb ikke aftaget fra diktaturlande - tænk på olien…

erik pedersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
John Andersen

Ark ja. Når jeg læser Informations artikler, (det jeg kan læse) vedr. Kina so føles det som om nogen forsøger at hjernevaske mig. Det er så ensidigt at man skulle tro at det kom direkte fra CIA. Kina er sandsynligvis den største forurener i verden. Men hvis man sammenligner med indbyggertal så forurener lille Danmark 4 gange så meget og så har man endda i Danmark valgt ikke at medregne forureningen fra transporten af lastbiler og skibe. Kina er nu engang blevet verdens fabrikshall. Var det måske urimeligt hvis alle de udenlandske fabrikker i Kina fik konteret en del af deres forureningen til hjemlandet?
Da Kina for nogle år siden bekendtgjorde at de ville bygge 2 hundrede nye kulkraftværker blev det stærkt fordømt. At disse nye moderne kulkraftværker skulle erstatte flere hundrede stærkt forurenende værker blev forbigået. Hvilke land bygger langt de fleste solceller, vindmøller, kernekraftværker el-biler elektriske tog, mm. Kina

Jan Fritsbøger, Arne Thomsen, Palle Yndal-Olsen, Karsten Nielsen, jens christian jacobsen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Signe Hansen

Vi må godt, andre må ikke...

Asiya Andersen, John Andersen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

John Andersen har ret i det meste af hvad, han skriver. Dog savner jeg tal for, at Danmarks CO2-forureninge er 4 gange så stor som Kinas, hvis man tager hensyn til indbyggertallet. Danmark forurener er vist snarere lidt mindre, men vi har jo også overladt ca. en tredjedel af vores CO2-forurening til Kina. Så faktisk forurener hver dansker mere end hver kineser.

Ser man Taiwan og Sydkoreas, som er Nabo til Kina , er deres CO2-udledning pr. indbygger væsentligt større end Kinas. ( Wikipedia.)

I 1990 vidste vi med den sikkerhed, som videnskaben kan give os, at drivhusgasserne er ansvarlig for det meste af den globale opvarmning.
Kun klimakvarthjerner samt klakører, medløbere og" nyttige idioter" fra den fossile energiindustris benægtede dette.

Danmark og EU satser på 0-emission i 2050. Det vis sige 60 år efter at vi fik vished om drivhusgassernes opvarmningseffekt. Kina satser på det samme i 2060. Det er 10 år senere, end EU. Det vil sige, at de har forlænget 0-missionsperioden med 17 pct. i forhold til EU's 0-emissionsperiode. Sammenlign venligst med, hvor stor CO2-forurening vi har "smurt af" på Kina og Østasien i de seneste 30år.

Intet under, at de i Kina er godt trætte af den vestlige verdens bebrejdelser over deres CO2-udledninger. Kina skylder ikke den vestlige verden noget med hensyn til udledning af CO2. Men den vestlige verden skylder Kina og resten af verden at tage sig gevaldigt sammen i forhold til, hvad de hidtil har gjort og ser ud til at kunne blive enige om at gøre i fremtiden.

Kenneth Krabat

BBC har en fremragende dokumentarserie, Cant Get You Out Of My Head, https://www.bbc.co.uk/programmes/p093wp6h/episodes/player.

Har man fortsat tillid til BBC, vil man hér muligvis for første gang forstå, hvem politikerne lytter til, nu de ikke længere lægger øre til borgerne behov. Hvorfor alle disse forhandlinger ikke kommer nogen steder. Og hvorfor nationalismen vokser og fortrænger demokrati-tanken.

Når dét er på plads, er der kun én vej: Vi kan ikke forvente, at vores REGERING (alene) hjælper danskere med at agere politisk over for samarbejdspartner-nationer. Den demokratiske stemme vil muligvis fortsætte sit (voksende) skuespil - det er brandærgerligt ikke at få en følelse af fællesskab dén vej, men sådan er det - men vi er nødt til hver især at sige nej og ja.

Jeg taler nok kun til koret her, eller til ikke-koret, men hvert eneste NEJ til Kina på et eller andet område, samt at sige at man gør eller har gjort det - evt. på samme måde som man undlader at købe via Amazon - sætter vogne på dét tog. Intet håb er nødvendigt. Det er ganske lavpraktisk. Køb ikke produkter, der er produceret eller samlet i Kina. Det er svært at undgå, men ikke umuligt.

For hvad er alternativet?

John Andersen

Mogens Kjær,
Det irriterer mig at må give dig ret. I følge ”ecological footprint” så forbruger Kina 2.2 jordkloder medens Danmark forbruger 4.1, Til gengæld for min irritation blev jeg så lidt klogere. Tak

Asiya Andersen, erik pedersen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Kenneth Krabat: Problemet er, at markeder beherskes af nogle. Sådan har det altid været. I 1700-tallet røg violiner ned i pris, og selv gode violiner var intet værd. De kom så op igen.
Forleden solgte jeg min violin for under en tredjedel af det, jeg havde givet for den - pga kineserne, der har erobret instrumentmarkedet. Du kan ikke købe et instrument i dag, der ikke er en co-produktion fra flere lande med Kina som hovedleverandør.
Vi har solgt os selv til til lavprislande og ødelagt vores egen produktion, og snart køber alle bøger hos Amazon, som du er inde på. Vi er på mærkværdig vis tilhænger af en ideologi, der slagter os. Det ligger i kulturen, at man køber til billigste pris, og i den store skala er det nærmest lovbefalet.
Jeg vil gerne være med til at bryde denne onde cirkel, men det kræver en ny bevidsthed og nye livsnormer, og det får man i hvert ikke socialdemokratismen med på - og hvor mange er vi så tilbage?

Jan Fritsbøger

hmm vesten tager vist hvad som helst som gidsel for at bevare markedet, og ikke mindst magten over dette, og hvis man ser på sammenhængen imellem hvor varerne vi forbruger bliver produceret, og hvor der udledes CO2 er problemet altså stadig os og ikke kineserne, og hvem har "alle" de fabrikker i Kina som oversvømmer markedet med billige produkter ? her er vestlig kapital vist en betydelig spiller,
jeg har for længst lært at selv om kvalitet er dyrere er det billigere på langt sigt og giver samtidig mere glæde, man kan sige at jeg lærte af mine forældres fejl, de købte altid det billigste hvilket betød at vi skulle nøjes med det mest elendige og mindst holdbare, jeg er dog ikke faldet for mærkevare konceptet hvor en del af den høje pris intet har med kvalitet at gøre ( apple mfl. )
men en bæredygtig fremtid kræver et totalt opgør med brug og smid væk, hvilket vel må medføre at der kun fremstilles holdbare produkter, ( og ingen prestige produkter ) og desuden produkter som kan recirkuleres 100% eller meget tæt på, men industrien ønsker jo ikke en mindre produktion fordi deres produkter lever "evigt" for dem er ussel kvalitet til latterlig lav pris det mest rentable, og så selvfølgelig prestige produkter til vild overpris, så grådigheds-segmentet har noget at blære sig med.
er "ecological footprint" en retfærdig opgørelse som ser på forbruget i det enkelte land uanset fremstillingsland. frem for hvor meget der produceres ?

Jan Fritsbøger

i øvrigt handler "ecological footprint" slet ikke om forurening/CO2 men om resurseforbrug, bare lige for at få det rette perspektiv, men der er da en sammenhæng imellem de to, den er bare ikke lineær.