Leder

Et konkurrencebaseret kapløb mellem Kina og Vesten er ikke udelukkende af negativ karakter

Ingen ønsker en verden opdelt i blokke, men et konkurrencebaseret kapløb er ikke udelukkende af negativ karakter. Kinas handlinger tvinger klodens demokratiske lande til at tænke mere strategisk og langsigtet
En kvinde tager et foto af en en stor videoskærm uden for et indkøbscenter, der viser den kinesiske præsident Xi Jinping tale i forbindelse med Det Kommunistiske Parti  100-års jubilæum.

En kvinde tager et foto af en en stor videoskærm uden for et indkøbscenter, der viser den kinesiske præsident Xi Jinping tale i forbindelse med Det Kommunistiske Parti  100-års jubilæum.

Andy Wong

Udland
17. juli 2021

Kinas Kommunistiske Parti hylder denne sommer sig selv og de 100 år, der er gået, siden partiet blev stiftet. National stolthed og partipatriotisme er det gennemgående tema i markeringen.

Det er den hidtidige kulmination på den store, kinesiske genrejsning, lød det fra partichef og præsident, Xi Jinping, da han talte ved fejringen den første juli. Her tordnede han mod udenlandske kræfter og forsøg på at undertrykke Kina.

»Enhver, der nærer illusioner om at gøre dette, vil slå hovedet til blods mod den stålbesatte kinesiske mur bygget af kødet og blodet fra den 1,4 milliarder store kinesiske befolkning,« advarede han.

Det er ikke nogen hemmelighed, hvem de fremmede kræfter består af. Det er hovedsageligt USA og dets allierede. Set fra Beijing befinder Kina sig i et fjendtligt internationalt miljø domineret af en global supermagt, der for alt i verden vil holde kineserne nede. Kommunistpartiet beskylder USA og Vesten for koldkrigsmentalitet og for at ville inddæmme Kina, som man gjorde det med Sovjetunionen.

Den anden udlægning er, at Kina er i færd med at isolere sig selv, fordi kommunistpartiets behandling af egne borgere og globale fremfærd bliver ført ud i livet på en måde, der næsten ikke kan andet end at skabe konfrontation. Xi har kasseret tidligere kinesiske lederes mantra om at holde lav international profil. Det kommer til udtryk i en mere aktiv og til tider aggressiv diplomatisk indsats og i form af en handels- og industripolitik med potentiale til at ændre den globale økonomi.

Silkevejen, Kinas internationale satsning, består af gigantiske infrastrukturprojekter og investeringer i udviklingslande og skal sikre både politisk indflydelse og økonomisk fremgang. Behovet for den type investeringer i Afrika, Asien og Latinamerika er enormt. Og alternativet til kinesisk finansiering har set fra modtagerlandene været skuffende. Men det kan være ved at vende. På flere områder presser rivaliseringen med Kina nu USA, EU og Japan til at komme med modtræk.

Konkurrencen fra Kina

Tidligere på ugen vedtog EU’s udenrigsministre planen Globally Connected Europe, der skal føre til markante infrastrukturinvesteringer uden for Europa. Den nævner ikke Kina ved navn, men efter mødet i Bruxelles lagde Tysklands udenrigsminister, Heiko Mass, ikke skjul på hensigterne.

»Vi ser Kina bruge økonomiske og finansielle midler til at øge sin politiske indflydelse overalt i verden. Det er nytteløst at beklage sig over det, vi bliver nødt til at tilbyde alternativer,« udtalte han.

Initiativet kommer få uger efter, at gruppen af industrinationer i G7 på amerikansk initiativ lancerede investeringsplanen Build Back Better for the World. Begge tiltag bliver italesat som klimavenlige og bæredygtige – i modsætning til Kinas mange investeringer i kulkraftværker langs Silkevejen.

På kort sigt er det tvivlsomt, at initiativerne kommer til at matche Kinas engagement, men de står ikke alene. Både i USA og Europa er enorme investeringer undervejs i infrastruktur, grøn omstilling og digitalisering. Coronakrisens økonomiske konsekvenser har indlysende været en katalysator. Men det samme har konkurrencen fra Kina.

Kina tvinger Vesten til at handle

Kinas økonomiske tyngde og betydning for de globale forsyningskæder og produktion er blevet så afgørende, at Beijings prioriteter i dag er et international anliggende. Kina vil ikke længere nøjes med at producere til de rige lande og investerer med hele den kinesiske statskapacitet i at blive førende inden for en række kerneteknologier. Hvad enten det gælder robotteknologi, kunstig intelligens eller bæredygtige transportmidler, har den kinesiske ledelse en langsigtet handlingsplan. Intentionen er ikke blot at kunne konkurrere, men at dominere hele sektorer.

USA har siden Donald Trumps præsidentperiode set den udvikling som en trussel. Japan har gjort det endnu længere. I Europa har tilgangen været mere ambivalent og initiativerne defensive i form af beskyttelse mod teknologioverførsel og kinesiske investeringer i kritisk infrastruktur. Med et fornyet samarbejde over Atlanten under præsident Biden, er EU begyndt at gå mere offensivt til værks.

Ingen ønsker konfrontation eller en verden opdelt i blokke, men et konkurrencebaseret kapløb er ikke udelukkende af negativ karakter. Hvad enten det gælder fremtidens grønne teknologier eller udviklingslandenes rolle i et internationalt perspektiv, tvinger Kinas handlinger klodens demokratiske lande til at tænke mere strategisk og langsigtet. Det kan der også komme godt ud af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her