Leder

OECD’s store skatteplan: Tag fra de rige og glem de fattigste

130 lande vil ramme de multinationales skattespekulation med ny opsigtsvækkende aftale – den glemmer bare de fattigste lande, siger eksperter
De rige landes klub, G7, får mest ud af aftalen om en fælles selskabsskat. Familiefotoet her er fra G7-mødet i London i starten af juni. 

De rige landes klub, G7, får mest ud af aftalen om en fælles selskabsskat. Familiefotoet her er fra G7-mødet i London i starten af juni. 

Henry Nicholls

Udland
5. juli 2021

Skidt for de største multinationale selskaber, godt for de rige OECD-lande, ikke godt for de fattige udviklingslande.

Sådan kan man opsummere konsekvenserne af den enighed blandt flertallet af verdens lande om skærpede globale selskabsskatteregler, som OECD netop har annonceret.

I sig selv er det opsigtsvækkende, at det er lykkedes at samle de fleste af OECD’s 38 medlemslande – kun Irland, Ungarn og Estland siger nej – plus omkring 95 andre lande – heriblandt Indien, Kina og Rusland – om skatteudspillet, der skal dæmme op for de nationale selskabsskatters ’ræs mod bunden’ og de store selskabers udnyttelse af skattely.

I alt 130 lande af de 139, der har deltaget i OECD-G20-projektet Inclusive Framework on BEPS, støtter planen for en international skattereform.

Planen, der skal færdiggøres i oktober og sættes i kraft i 2023, består af to søjler:

  •  Søjle ét rammer de største selskaber med en indtjening over 20 milliarder euro og en profitrate over 10 procent. Her skal en del af beskatningsretten flyttes fra lande, hvor selskaberne har formel adresse – typisk skattely – til lande, hvor de har kunder og skaber deres indtjening.
  •  Søjle to fastsætter en nedre grænse for selskabsskatten på 15 procent for at stoppe landenes mangeårige indbyrdes konkurrence om at lette skatten for at tiltrække selskaberne. Siden 1980 er den gennemsnitlige globale selskabsskat faldet fra 40 til 24 procent.

»Udenrigspolitik for middelklassen«

USA’s finansminister, Janet Yellen, talte ved præsentationen torsdag om »en historisk dag for økonomisk diplomati« og kaldte aftalen en ny »udenrigspolitik for middelklassen«.

Det er nok, hvad det er: En aftale til gavn for den globale middelklasse af nationer og et svigt af underklassen: de fattigere lande.

I hvert fald bruger en række ngo’er og eksperter hårde ord om aftalen. Den Uafhængige Kommission for Reform af International Selskabsbeskatning, ICRICT, der tæller kapaciteter som Thomas Piketty, Joseph Stiglitz, Eva Joly, Gabriel Zucman og Jayati Ghosh, kalder den »endnu en spildt mulighed«, fordi den alene gælder de største af de multinationale selskaber, sætter den nedre selskabsskattegrænse for lavt – de vil have 25 procent – og giver øget beskatningsret der, hvor selskaberne har kunder, ikke hvor de henter råstoffer og bruger arbejdskraft.

Ifølge Oxfam betyder det, at EU og de rige G7-lande vil hente to tredjedele af gevinsten ved planen, de fattigste lande under tre procent. Af samme grund har lande som Kenya og Nigeria sagt nej til aftalen.

Så sagen er ikke slut. Meget kan ske frem til oktober. Og med et splittet Europa, hvor Irland, Ungarn og Estland p.t. er imod, ligner EU ikke den progressive aktør i processen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Alvin Jensen

De fattige lande taber ellers også mange penge på skattely. I kombination med fritagelse for told kan det hurtigt få liv i dem.

Torben Lindegaard

@Jørgen Steen Nielsen

EU er ikke en progressiv operatør på - heller ikke på skatteområdet.

Men havde du regnet med det ??
EU opererer med konsensus på skatteområdet, så det ....

Det er mere forbavsende, at 24 EU-lande, herunder Danmark, Østrig, Holland og Sverige plus Luxembourg, Malta og Cypern trods alt har tilsluttet sig OECD's skatteplan.

Men lad os nu ikke tage hatten af for manden, før vi har set aftalens implementering i f. ex. Middelhavslandene !!