Selvstændighed kræver, at Grønland tager ansvar

Løsrivelse fra Danmark, gerne og jo før jo bedre.
Og en fuld løsrivelse, ikke en halvlunken overgang i det uendelige med bloktilskud og gratis adgang til militær søovervågning/redning, uddannelse, politi, retsvæsen, socialhjælp, osv.
Næ fuld selvstændighed dagen efter en afstemning.

Tror måske bare ikke at den “alm” grønlænder har fattet omfanget af en løsrivelse.
Små 60.000 indbygger har naturligvis sin gang på jorden,
og med et uddannelse niveau, gennemsnitligt på 6-7 klasse -?
Det skal nok gå.
Ser ingen problemer i sagen.
Go for it.

Endnu er det staten Danmark der har overhøjheden i Grønland, ligeså over Jylland osv. Jeg mener at det, uden modargumentation, modsigelse og kamp, vil være ulykkeligt hvis staten Danmark og de folkevalgte bare lod landsdelen/rigsdelen og beboerne på Grønland glide af hænde og over i armene på USA eller andre store private økonomiske interesser som nemt vil kunne styre og "spise" en befolkningsstørelse som Grønlands til morgenmad. Det kan ske ved at love "guld og grønne skove", eller indirekte bestikkelse, det er kun 50.000 mennesker eller måske nærmere en lille elite på max 150 mennesker, man bare lige skal have styr på og i sin fold.

Hvis løsrivelsen først kommer, så er jeg bange for den vil være irreversibel og skaden vil være sket, og det er her jeg mener at staten lader den almindelige borger i Grønland i stikken og dermed fjerner dem fra den nordiske model, og over i en usikker (og hård) angelsaksisk i stedet. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det vil være et stort kulturchok for en hel del grønlændere som vil komme til at leve under helt andre præmisser, både økonomisk som kulturelt.

Som beskrevet andet steds her på siden, så er uddannelsesniveauet ikke særligt højt i Grønland og stort set alle ekspertiser til at opretholde vigtige samfundsfunktioner kommer udefra via tilkaldt veluddannet arbejdskraft. Vi taler læger, psykologer, embedsmænd, virksomhedsledere med mange flere samfundsvigtige funktioner.

Disse kan naturligvis i teorien godt erstattes af amerikanerne, men tilgangen til systemer, funktioner og ikke mindst menneskerne vil være en helt anden, og tankegangen vil ofte være ud fra en profiskabende synsvinkel i alt hvad der foretages.

Dvs. at alt andet end lige og selv om USA vil overtage bloktilskuddet, så vil tingene blive dyrere (f.eks. tilkaldt arbejdskraft) og synet på Grønland et helt andet end i dag som en del af Danmark hvor der er grænser for hvad der kan ske mht. levestandard, omsorgssvigt osv.

Regeringen og folketing bør kæmpe for hvad vi alle har kært, de bør ikke bare lade glide af hænde, men også stå fast mht. rammer og grænser for det mulige. Som det er nu og i dag, så kan jeg ikke se nogen som helst fordele ved en løsrivelse for den almindelige beboer og danske statsborger i Grønland, andet end nogle vil få en kortvarig følelse af stolthed før alvoren og hverdagen banker på, og det er her at vi alle virkelig skal være rationelle og holde tungen lige i munden, også regeringen og folketinget som til tider godt kan synes kun at give frihjul uden at stille spørgsmål eller stille retfærdige betagelser.

En elite i Grønland er lige nu forblindet af løsrivelse, må det koste hvad det vil og for hver en pris, uanset konsekvenserne og uden omtanke for den menige befolkning, synes mantraet at lyde. Det mener jeg nok at man i visse politiske kredse også bør turde at kunne modsige og argumentere i mod, for en løsrivelse vil ikke ramme dem der råber højest, men dem som har nok at se til med bare st få hverdagen til at hænge sammen.

Det er rigtigt populært at være god og politisk korrekt i disse tider, men velment godhed uden omtanke og perspektiv, det kan hurtigt ende i det omvendte og at man gør mere skade end man gør gavn og godt, herunder også selvskade på nation, land og befolkning.

Betagelser=betingelser (tak for rettelsen ordbog!!!)

Forestil jer, hvis en by som fx Horsens med en befolkning på ca. 59.000 skulle løsrive sig fra det resterende Danmark og selv opretholde en form for velfærdsstat, varetage de statslige sociale forpligtelser, forsvare sig selv, sørge for lægehjælp til alle, pædagoger, uddannelser osv. Forestil jer så en befolkning på samme størrelse, der skal løfte samme opgaver, men bare fordelt på et geografisk område, der er mange tusinde gange større. Det er de udfordringer som Grønland skal stå med og som de i min optik skal have overbevist hinanden og os om, at de er i stand til at varetage. Indtil da virker enhver snak om selvstændighed hovedrystende idealistisk og blottet for virkelighedssans.

Enhver der vil grønlænderne det bedste lader sig ikke forføre af de politisk-ideologiske strømninger, der uden historisk sans råber højt op om afkolonisering og imperialisme uden at reflektere over den uendeligt mere komplicerede historie som Grønland har. Her har dagbladene også et ansvar for, at vi ikke kører i den samme rille om og om igen, men derimod bringer nogle artikler, der kan række udover flosklen om, at det danske styre på Grønland har været særdeles udnyttende og brutalt eller at grønlænderne selv efter 300-års politisk union INTET har tilfælles med danskerne. Som en kommentator nævnte i en anden artikel her på Information, kunne det være forfriskende, hvis Information gik lidt kritisk til de unge grønlændere, og spurgte dem præcist, hvad det er, der adskiller dem så meget fra danskerne. Det ville i hvert fald bringe lidt nuancering ind i hele spørgsmålet. Den tangent som grønlænderne er på vej ud af nu er nemlig intet andet end politisk nationalisme, hvor spørgsmålet om egen identitet kun kan besvares ved at pege på alle de ting, som de i hvert fald IKKE har tilfælles med Danmark, og en nationalisme, der negligerer de mange tusind grønlændere, der har en fod i hver nationalitet, og som i den grad er børn af Rigsfællesskabet.

Tag det nu roligt, i Grønland har man i mindst 100 år hørt danskere tale om, hvor godt hjulpet Grønland er ved at tilhøre det danske kongerige. Forstå venligst, at kolonitiden sluttede i 1953, og at Grønland er i sin fulde ret til at løsrive sig, når det passer befolkningen.
I kan diskutere fra nu af og til uafhængigheden, om det nu er godt eller skidt for Grønland - men det er altså noget, som den grønlandske befolkning slev må bestemme. Og hurra for det.

@Finn Jacobsen

Så simpelt er det heldigvis ikke, Grønland er stadig jf. grundloven en lige del af Danmark, og selvstyreloven er ikke hævet over denne.

Så derfor bør regering, folketing og selvfølgelig resten af befolkningen ikke bare se på hvis Grønland og grønlænderne bliver kuppet og kastet i hænderne på fremmed magter. Hvem skulle dog have gavn af dette, husk at grønlænderne også er danske statsborgere, det skal du også acceptere og der igennem har hver enkelt også sin ret.

Så ingen grund til at råbe hurra og tiljuble et amerikansk styret “selvstændigt” Grønland, for den selvstændighed vil kun være på papiret.

@Finn Jacobsen

Øh ja, selvfølgelig er det op til grønlænderne at bestemme. Det hører du heller ikke nogen her underkende. Men som borgere i Rigsfællesskabet mener jeg stadig, at vi alle har en interesse i at belyse den dansk-grønlandske historie i et nuanceret perspektiv og desuden påpege de altoverskyggende vanskeligheder som en selvstændighed ville medføre, skulle den være nærtforestående.

Peter og Gustav: men vi bør ikke være blinde for, at alle systemer i Grønland er konciperet af danske embedsmænd, som har store evner til at udbrede regelsæt udtænkt i Danmark til alle hjørner af samfundslivet i Grønland. Jeg tror ikke, det er godt for andet end overadministration og behov for flere embedsmænd. Det er jo ikke fordi importen af danske regelsæt har hjulpet særlig meget på områder som børnemishandling, incest, anbringelse, uddannelsesniveau osv. osv.
Jeg tror ikke det er en amerikansk model, der vil efterfølge den danske, men en vis frigørelse fra danske systemer kunne måske være en hjælp til at gøre Grønland selvbårent. I øvrigt har Danmark ikke noget særlig hjælpsomt at byde på, når det kommer til spørgsmål om eventuel råstofudvinding i Grønland. Der må ekspertisen under alle omstændigheder komme andre steder fra.
I forsvarsmæssig, militær forstand er og bliver Grønland en lydstat til USA, ligesom Danmark jo er. Det vil ikke gøre nogen forskel, om dette sker indenfor Rigsfællesskabets rammer eller det varetages af et selvstændigt Grønland.

@Finn Jacobsen
Jeg er i princippet enig med dig, men løsningen ville kræve uddannelse af tilstrækkeligt mange grønlandske embedsmænd, der måske i højere grad er tilpasset de grønlandske forhold. Og derved løber man desværre igen ind i den problemstilling, der hedder, at landets befolkning simpelthen er for lav til, at man kan få det til at løbe rundt uden dansk administrativ støtte.

@Finn Jacobsen

Såvidt enig i at der er plads til forbedringer, men problemet er lidt, at de "højtråbene" ikke rigtig fortæller os hvad det er for et alternativ de ønsker i stedet for den såkaldte danske administrations model, og jeg tænker vel at det er på sin plads at se den model man gerne vil indføre før end at den indføres?

Iøvrigt mht. overgreb osv. så er reglerne netop ikke blevet overholdt, her har man kørt efter lokal skik og brug, hvor det er bedre at gemme tingene væk, end at få dem frem i lyset, og så kan man jo diskutere hvilke regler der er bedst i f.eks. de situationer!

Mht. administration og pengene til dette, så kan man godt sige at Grønland generelt er overadministreret i dag, du har 5 kommuner og et selvstyre som hver især opretholder 6 hele administrationer, og det kun til ca. 57.000 mennesker. Måske burde der kun være en kommune, men den er selvfølgelig svær af mange årsager (f.eks. afstand) og en større debat, men dyrt er det at opretholde så mange administrationer til så få mennesker.

Det er muligt at Danmark er en lydstat i forhold til USA, men jeg mener stadig vi har indflydelse og kan give vores besyv med. Vi bestemmer også lidt selv i den henseende, for en måde at få mere indflydelse på , det kan blandt andet også være at tage ansvar i eget hus, f.eks. at det skal være danske soldater, udstyr, baser osv. der varetager overvågning, beredskab med mere fremfor at give mere plads til amerikanerne eller andre for den sags skyld.

For det er også klart, at hvis amerikanerne ser et svagt led, som på en eller anden måde kan ramme dem, jamen så agere de, her mener jeg sagtens vi selv kan gøre meget mere som stat, for det er jo også et valg regering og folketing tager mht. hvor meget afhængighed vi åbner op for.

Omvendt er jeg også sikker på at hvis staten selv for alvor tog ansvar over eget territorium, så vil det også både give respekt og endnu mere indlydelse i andre anledninger.

Et relativt stærkt stående militær er også en stor udenrigspolitisk valuta, det glemmes bare ofte, men når det er sådan, så så jeg hellere danske veluddannede og selvtænkende Jenser, end alle mulige andre landes, markere og beskytte hvad vi har kært.

Mht. råstofudvinding, så har staten pengene til at sætte det i gang for alvor, dvs. at hvis staten går ind som investor/styrende led, evt. i samarbejde med private investorer, så kan det sikre en opbygning og udvinding under ordnede vilkår som både tager hensyn til natur og mennesker, og her tror jeg ikke at private firmaer altid har helt de samme normer og ambitioner for at sige det mildt.

Uanset ekspertise, så har staten gjort det før i Nordsøen, her havde DK heller ingen ekspertise da vi startede med at udvinde olie og gas, men den blev tilkøbt og kom så med tiden. Grønland som en alenestående og evt. selvstændig stat vil være dybt afhængig af fremmede (private) pengekasser/hedgefonde og den magt der så vil ligge i den finansiering. En privat pengekasse vil på den måde kunne få en væsentlig indflydelse på det grønlandske samfund, både mht. lovgivning, indtjening og jobs.

En statslig investeringsfond til formålet vil være det mere sikre og trygge, og her vil Grønland alt andet end lige have en meget større og afgørende stemme.

Jeg kan faktisk ikke rigtig se andre reelle muligheder hvis man på sigt ønsker et gennembrud på den front, samt at det skal ske under ordnede forhold for mennesker og natur.

Peter H - jeg vil nøjes med at anholde enkelte punkter i din fremstilling:

1. Du taler om 'de højtråbende' som en samlebetegnelse for de grønlandske fortalere for uafhængighed. Jeg mener ikke, det er fair overfor de seriøse tilhængere at gruppere dem sammen med diverse rene tågehorn, hvor landsstyremedlemmet for udenrigsanliggender absolut gør sig til anfører. Han er udenfor pædagogisk rækkevidde, og er vel egentlig tilhænger af indlemmelse i USA - men han hører til undtagelserne.
2. Din tillid til de danske kapaciteter på vigtige områder er umådeligt meget større end min. Jeg tror simpelthen du tager fejl i at Danmark er et så godt match for Grønland i den moderne verden - hvis vi lige undtager bloktilskuddet, som er den lim, der holder Rigsfællesskabet sammen - men som på forskellig vis også er medvirkende til at fastholde Grønland i uhensigtsmæssige strukturer.
3. Mht territorialforsvaret tager du fejl i, at det kan sikres af Danmark. Vi er helt uden kapacitet til at varetage Grønlands territoriale suverænitet - og vi bliver aldrig i stand til det.

"Men uanset hvem grønlænderne ønsker som samarbejdspartner, bør de, der argumenterer for løsrivelse, redegøre for, hvordan det ansvar, der er forbundet med selvstændighed, forvaltes, så man kan tage vare på den grønlandske befolkning økonomisk og socialt."
Siden hjemmestyrets indførelse i 1979, altså i godt 40 år, har Grønland selv forvaltet socialpolitik, boliger., uddannelse., ligesom tilskuddet fra Danmark (og EU.).

11/jul/2021

Kære Grønland,
Det Grønlandsk-Danske Rigsfællesskab

1 At Grønland er en selvstændig del af
det Grønlandsk-Danske Rigsfællesskab
beskytter Grønland mod at blive domi-
neret af USA, Canada, Rusland og Kina.

2 Danmark vil - til alle tider - være den
mindst besværlige samarbejdspartner.

Kærlig hilsen
Claus Bødtcher-Hansen

PS:
Jeg har besøgt og overnattet i samt-
lige, jeg gentager: samtlige, bygder
og byer på hele den grønlandske vest-
kyst fra syd til nord, og halvdelen af
den grønlandske østkyst.

Kærlig hilsen
Claus

Undskyld, Claus B-H, men det er altså ikke en kvalifikation i sig selv at have æret og overnattet i samtlige beboede steder i Grønland. Men jeg går ud fra, at det har været udbytterigt.
Så vidt jeg kan bedømme, har alle i dette kommentarfelt, en vis indsigt og interesse i Grønland. Jeg boede der i 7 år i 80'erne og har været på talrige besøg siden. Men det ændrer ikke ved, at eventuel selvstændighed er et anliggende, der skal og ør afgøres af den grønlandske befolkning. Alt andet er ren kolonialisme.

Sorry, der skal stå været (og ikke æret) og der skal stå bør (og ikke ør). Undskyld

@Ulla “ Siden hjemmestyrets indførelse i 1979, altså i godt 40 år, har Grønland selv forvaltet socialpolitik, boliger., uddannelse., ligesom tilskuddet fra Danmark (og EU.).”
Ja, og hvordan går det med de områder?

Boligområdet:
Massiv efterslæb på renovering og vedligehold. Massive problemer med skimmelsvamp. Analyser har vist at halvdelen af alle boliger er i så dårlig stand at de bør nedrives.

Socialområdet:
Regeringen i København har tilbudt at hjælpe med medarbejdere og et større millionbeløb for at komme efterslæbet til livs. Se gerne “Byen hvor børn forsvinder” på DRTV. For det går ikke så godt på dette område. Misbrug, mistrivsel, selvmord, overgreb er stadig tabubelagt og stadig udbredt.

Uddannelse:
Lidt fremskridt. I 2019 havde 11,7% af befolkningen en videregående uddannelse. 27,8% havde en gymnanieluddannelse. Da der ikke udbydes særlig mange universitetsuddannelser i Grønland er man fortsat “afhængig” af muligheden for gratis uddannelse i Danmark med dertilhørende SU. Hvad mange nok glemmer i selvstændighedsdebatten er om en sådan aftale med Danmark fortsat kan eksistere, og at dét at gå på universitet i lande som UK og US koster mange mange penge der resulterer i studiegæld resten af livet.

Sundhedsvæsen:
Dette område blev også hjemtaget ved indførsel af hjemmestyret.
Vi er stadig dybt afhængige af tilkaldte sygeplejersker, læger, ergo/fys-terapeuter fra Danmark.
Man kan ikke uddanne sig til læge eller fys/ergo i Grønland, man kan dog godt uddanne sig til sygeplejerske. Dog kunne sygeplejeskolen fortælle da de for nogle år siden havde 25-års jubilæum at de på de 25 år havde uddannet små 160 sygeplejersker. Til et sundhedsvæsen med 400 fuldtids sygeplejestillinger.
Man bruger årligt millioner på at sende patienter til behandling på Rigshospitalet (hvad skal det hospital hedde når der ikke findes et Rigsfællesskab mere?) og millioner på at drive Det Grønlandske Patienthjem på Østerbro.
Man har i en årrække lukket flere og flere hospitalsfunktioner andre steder end i Nuuk. Der er efterhånden ikke så mange byer eller bygder tilbage hvor man kan føde.
Der er ikke personale til at opretholde en fødefunktion særlig mange steder.
I en årrække kunne man ikke engang tilbyde tandbøjler til skolebørn der havde brug for det.

Men ja ja, vores politikere bruger milliarder på at bygge nogle lufthavne man ikke har brug for. Man kunne i stedet have vedligeholdt den lufthavn vi fik foræret af amerikanerne i Kangerlussuaq, men som det er med boligerne så kunne myndighederne heller ikke finde ud af at vedligeholde og modernisere Kangerlussuaq Lufthavn.
I stedet bygger man en ny lufthavn der deler Nuuk fysisk midt over, en lufthavn der er mindre end Kangerlussuaq, en lufthavn der vil have flere lukkedage grundet mere ustabil vejr end i Kangerlussuaq, placeret midt i byen mellem 2 store bydele Nuussuaq og Qinngorput.
Så kan vi alle blive syge af den støj- og luftforurening der uden tvivl vil komme.

Selvstændighed er urealistisk i alle nulevende indbyggers livstid.

Bank of England udtalte at et selvstændigt Skotland ikke måtte fortsætte med at bruge den britiske pund. Gad vide om et selvstændigt Grønland måtte fortsætte med den danske krone? Usandsynligt at Nationalbanken og Finansministeriet vil risikere et valutakollaps som følge af et fremmed og 3. lands finanspolitikker.

Man vil altid være nødsaget til at benytte et andet sprog end grønlandsk. Ingen forlag ville nogensinde kunne tjene penge på at udgive/oversætte/producere avancerede fagspecifikke fagbøger til et sprog 56.000 mennesker kan læse. I sær ikke når det som førnævnt “kun” er 11,6% af de 56.000 der har en videregående uddannelse og dermed ville have interesse i at anskaffe sig de fagbøger. Om det er dansk eller engelsk er for mig ligegyldigt, men man er nødt til at indse at resten af verdenen er bygget op omkring ideen om at tjene penge, og der er ikke penge i det grønlandske sprog for udlandet.

Der er rigtig rigtig mange ting som et selvstændigt land skal varetage. De kompetencer kommer ikke af sig selv.

Selvstyreloven giver Grønland mulighed for at hjemtage flere forskellige områder, men der er intet sket siden råstofområdet blev hjemtaget for lidt over 10 år siden.
Mange politikere elsker at foreslå at vi skal hjemtage fødevareområdet, men som avisen Sermitsiaq kunne afsløre fornylig så har Selvstyret ikke reelt arbejdet på dette - selvom de altid snakker om det.
Hvilket nok er meget sigende for hele dette emne, alle taler om det - ingen arbejder for det.

@Finn Jakobsen 11. juli, 2021 - 15:23

Svare lige i punktform som i dit indlæg:

1. Sandt, nogle "råber" mere end andre, men der er dog fortilfælder og andre, f.eks. Aleqa Hammond, Aki-Matilda Høegh-Dam med flere der med mellemrum også køre derud af med offerrolleretorik og selvstændigheds mantraet. Men du har ret i, at Pele Broberg nok er den med støjende og ukonstruktive af dem alle i øjeblikket.

2. Mht. bedste match for Grønland, hvilket andet match kan man forestille sig end et nordisk land og med de standarder vi trods alt har som samfund, ikke fordi jeg på nogen måde siger Danmark er perfekt, men er det ikke det mindst onde af alle, også set ud fra en ret neutral betragtning og da især i forhold til USA?

3. Man skal aldrig sige aldrig, jeg mener det kun er et spørgsmål om vilje og troværdighed, der kan helt sikkert gøres meget mere end i dag! Nummer et må være en permanent flykapacitet der kan afværge fremmed indtrængende flyt i Grønlandsk luftrum, og nummer to er et stærkere søværn i og omkring Grønland, et der også har isbryder kapacitet så de kan nå ud hvor man i dag ikke kan pga. is også mit. redning. Så bør der også være en stående enhed med mandskab og udstyr(kaserne) der kan gebærde sig og evt. kæmpe i et arktisk miljø, men som i fredstid også vil kunne udføre større redningsaktioner.

Det vil, som jeg ser det, ikke være nogen oprustning, men være en normalisering/ligestilling i forhold til resten af Kongeriget, hvor man så vil tage Grønlands territorium ligeså alvorligt og seriøst som f.eks. Bornholms, og i Bornholms luftrum, der får fremmede fly i dag ikke lov til bare at flyve frit rundt uden at blive konfronteret.

Disse kapaciteter vil og skal også kunne bruges civilt i kommende tider hvor trafikken, alt andet lige, kommer til at vokse i og omkring Grønland pga, isens tilbagetrækning.

Jeg mener faktisk at disse tiltag er nødvendige hvis vi på nogen måde skal kunne tages seriøse af udlandet mht. Grønland og suveræniteten, og det gælder faktisk både i øst og vest. Jeg tænker også at det var den nutidige udviste passivitet i handling, som f.eks. Trump tolkede på, altså at Danmark var ligeglad med Grønland og egentligt hellere ville af med Grønland, for hvorfor skulle han dog ellers have fået den skøre ide at han kunne købe øen så billigt!?

Grønlands og Nordens historie er dybt forbundet igennem århundreder, og derfor er det trist at nogle er hastige til at affærdige rigsfællesskabet som en belastning, som DK er bedre tjent foruden.

Om end inuit er i flertal, og derfor kan afgøre den politiske kurs i kraft af majoritet, bør vi huske på, at en betragtelig del af befolkningen og genpuljen er af dansk eller anden nordeuropæisk afstamning.

Der er begået fejl, og alle bør lære deraf. DK bør opretholde viljen til på bedst mulig måde at være Grønland til gavn. Det er på mange måder lykkeligt, at der ikke har vist sig basis for indtjening af store formuer på Grønland. En sådan udvikling kunne nemt gøre inuit til et mindretal og bringe skruppelløse spekulanter til magten. En langsom udvikling tjener nok omstillingen bedst.

Inuit ernærer sig ikke mere som jægere i traditionel forstand. Dertil er befolkningen blevet for stor. Man er nødt til at udvikle sig, turisme og fiskeri er nærliggende, også mineraludvinding og det gryende jordbrug har en fremtid.

Hvad kulturen angår, er båndene til Danmark-Norge skæbnebestemte og de historiske artefakter og arkivalier uerstattelige. Med stigende selvbevidsthed følger forhåbentlig en stigende forståelse for værdien af samarbejde mellem inuit og nordboere.

Jeg skal ikke bestemme hvad man skal mene på Grønland, og jeg tror såmen nok at Grønland har været bedre tjent med at være tilknyttet Danmark, frem for de to-tre andre geografisk oplagte lande. I hvertfald hidtil.

Men hvis jeg havde grønlandsk baggrund ville jeg alvorligt overveje om en tæt assosiering med Canada i stedet for Danmark ikke var at foretrække nu om dage. Canada er i dag på mange områder et mere progressivt land, ikke mindst for etniske mindretal. Canada har langt mere erfaring med drift af civil infrastruktur og samfundsinstitutioner i arealmæssigt udstrakte regioner som tåler sammenligning med grønlandsk skala.

På trods af visse kulturmæssige ligheder, så er Canada om muligt mindre en amerikansk (USA'sk) lydstat end Danmark er, og Canada er allerede et flersprogligt land med praktisk erfaring og accept af regionale forskelle og kulturer, og med mulighed for at indrette sig derefter.

Endelig ville man aldrig mere som grønlænder skulle finde sig i at blive svinet til fra politisk hold som visse danske partier gør hver gang man udtrykker en holdning som ikke smager nok af hengemt frikadelle. Selvfølgelig findes der også racister og chauvinister i Canada, men den slags udsagn som danske politikere gladeligt kaster efter "fremmede" har ikke politisk gang på jorden i dagens Canada. Og godt det samme.

@Niels G Madsen

Det virker til, at du blander en masse ting samme her:

"Endelig ville man aldrig mere som grønlænder skulle finde sig i at blive svinet til fra politisk hold som visse danske partier gør hver gang man udtrykker en holdning som ikke smager nok af hengemt frikadelle. Selvfølgelig findes der også racister og chauvinister i Canada, men den slags udsagn som danske politikere gladeligt kaster efter "fremmede" har ikke politisk gang på jorden i dagens Canada. Og godt det samme."

Jeg er ikke sikker på, at jeg køber din præmis om, at danske politikeres retorik vedr. indvandrerbefolkningen herhjemme, skulle have en negativ indflydelse på grønlændernes selvfølelse, om end der selvfølgelig blandt den almindelige danske befolkning, herunder også visse politikere, eksisterer forældede og negative stereotyper omkring grønlændere, hvilket naturligvis er et problem, der skal bekæmpes.

Derudover så er det nok lige at strække den langt nok at hævde, at grønlænderne under canadisk herredømme ALDRIG mere ville opleve racisme og/eller diskrimination. Den canadiske solstrålehistorie, som du prøver at fortælle har ikke så meget på sig, hvis man bruger mere end 10 minutter på at læse op på, hvordan Canada historisk har behandlet deres oprindelige befolkning: tvangssterilisering, tvangskristning og livsfarlige skoleophold var noget, der ventede skolebørn af oprindelig afstamning. Her er massegravene, der blev fundet for nyligt jo et eksempel på disse modbydeligheder. Ydermere er der i nutiden også stadig diskrimination og racisme imod oprindelige canadiere, og det enorme problem, at oprindelige kvinder i Canada er udsat for langt, langt mere vold, ofte med døden til følge, end ikke-oprindelige kvinder. Mellem 1980 og 2012 var 16% af alle kvindelige mordofre oprindelige kvinder til trods for, at de kun udgør 4% af den samlede kvindelige befolkning.
Alle disse forhold er noget, der heldigvis aldrig har fundet sted under den danske administration af Grønland, selvom vi naturligvis også bærer på visse synder, fx de grønlandske eksperimentbørn, der blev hevet hertil.

Jeg kan ærligt talt ikke se én eneste fordel for Grønland i at blive en canadisk provins, udover det du understreger, nemlig at Canada muligvis er bedre til at varetage administration af geografiske yderområder.

At de skrev decolonize(amerikansk udtryk) og ikke som minimum afkolonisering eller frit Grønland eller tilsvarende fortæller mig alt hvad jeg har brug for mht hvor propaganda'en kommer fra og hvem der fortsat puster til den. Jeg gad godt, ligesom Claus Bødtcher-Hansen lægger op til, at man begyndte at se fremad sammen og som et fællesskab i stedet for dette grønlandske nationalistiske navlepilleri og opportunisme.

@Gustav V.

Til din oplysning er jeg "halvt" canadier, og har boet boet og besøgt Canada over adskillige omgange igennem både min barndom og voksenliv. Så jo, jeg haft lejlighed til at beskæftige mig med forholdende i Canada i noget mere end 10 minutter, uden at jeg dog skal udråbe mig til politisk ekspert på området.

Som jeg skriver, så mener jeg at det historisk har været det mindste onde for Grønland at være underlagt Danmark, set i forhold til de mest nærliggende alternativer (f.eks. Rusland, USA, Canada). Deri giver jeg dig ret. Jeg er bare ikke overbevist om at det stadig er tilfældet.

Som jeg også skriver, så kan man uden tvivl stadig blive offer for racisme i Canada som en "first nation" person der. Til gengæld er min påstand at racismen er væsentlig mindre udbredt blandt de politiske partier i nutidens Canada, og langt mindre institutionaliseret end den er i Danmark. Den måde som i hvertfald et par af de danske partier omtaler etniske mindretal (herunder også grønlændere når der ikke sendes live, eller når grønlændere tillader sig at kritisere Danmark's fortide eller nutidige behandling af dem) ville i Canada føre til øjeblikkelig politisk isolation af disse partier, mens det i Danmark ingen videre konsekvenser har da man så gerne vil kapre de samme vælgere.

Men vi kan da blive enige om at træerne ikke vokser ind i himlen, og at der også er ulemper. Jeg er bare ikke sikker på at det netto falder ud til Danmarks fordel, alt taget i betragtning. Men det er selvfølgelig også et spørgsmål hvilke muligheder som man vægter højst i livet når man vælger tilhørsforhold, og der er der ikke altid et helt objektivt facit.

Selvfølgelig er spørgsmålet om selvstændighed eller et andet nationalt tilknytningsforhold komplekst.
Men om Grønland vil det ene eller det andet er en sag, der suverænt tilkommer Grønland at bestemme.
Der er ingen ideel løsning, så vidt jeg kan se. Fuld selvstændighed vil være en svær sag for så lille en befolkning, f.eks. forekommer en egen møntfod som det glade vanvid - og hvis man vælger DKK, CAND, USD, Euro eller NOK er man pengepolitisk udenfor indflydelse.
Jeg kan se nogle fordele ved en tættere tilknytning til Canada - men der er da ikke sikkert, hverken Canada eller Grønland vil mene, at det er værd at gå efter. Og, Niels GM, jeg kan følge dig et stykke af vejen, men de grønlandske byer og bygder er altså en hel del mere attraktive end de canadiske steder, jeg har besøgt på den anden side af strædet. Det ser også ud som om, folk i Grønland trives bedre.
Mht Danmark er det rigtigt, at vi har stærke kulturelle bånd - men det vil vi også have, selvom Grønland melder sig ud af Rigsfællesskabet. Hvis Danmark virkelig ønsker, at Rigsfællesskabet skal bestå, bliver man nødt til at arbejde ihærdigt på at genskabe det danske kendskab til Grønland i skolesystemet. Det er pinligt, så uvidende danske unge er om grønlandske forhold.
Mht territorialforsvaret er det altså en illussion at tiltænke Danmark evner i den retning - luftforsvaret af Bornholm kan vist ikke overføres til Grønland uden at det vil koste uanede midler - og hvorfor skulle det også det - som før sagt, uanset, hvad vi eller Grønland mener, indgår Grønland i USA's nationale territorialforsvar.

"Hvis Danmark virkelig ønsker, at Rigsfællesskabet skal bestå, bliver man nødt til at arbejde ihærdigt på at genskabe det danske kendskab til Grønland i skolesystemet. Det er pinligt, så uvidende danske unge er om grønlandske forhold."

Uanset vores uenigheder er jeg fuldstændig enig med dig på dette punkt, Finn J. Det er simpelthen jammerligt, hvordan Rigsfællesskabets negligeres i undervisningen, og det har altoverskyggende negative konsekvenser for Rigsfællesskabets fremtid og grønlændernes forhold til Danmark og danskerne, hvis ikke vi snart i højere grad begynder at se på Rigsfællesskabet som en fælles stat med tre lande, fremfor at se det som Danmark med påhæng.

Og til Niels G Madsen: Jeg beklager, hvis min kommentar virkede som om, at jeg anfægtede din viden på emnet; det var ikke hensigten. Jeg ville derimod blot erklære mig uenig i, at en indlemmelse i Canada - også her i nutiden - ville være til Grønlands fordel.

@Finn,
Jeg har ikke selv besøgt de arktiske egne i Canada, så der må jeg tage din vurdering for gode varer. Der er da bestemt også større forskel i velstand regionerne imellem i Canada end der er i Danmark, men dog langt, langt mindre forskel end der er i noget andet land af sammenlignelig størrelse. På den måde er det ikke helt ved siden af skiven at se Canada som Nordamerika's Skandinavien.

Men jeg tror til gengæld at en evt. canadisk tilknytning i praksis ville give nye generationer af grønlændere større og flere livsmuligheder, alene pga. geografien og den kulturelle diversitet i Canada, end tilknytningen til et i stigende grad isolationistisk Danmark i EU's periferi, kan tilbyde.

Endeligt, så har jeg familiemedlemmer med ikke-europæisk baggrund i både Danmark og Canada. For 25 år siden ville jeg anse begge lande rimeligt velegnede til ophold for mennesker med lidt mere farve i huden en gennemsnittet, og evt. lidt accent. Men i dag er der ingen tvivl om hvilket samfund jeg selv ville foretrække at lægge min egen og mine kulørte familiemedlemmers fremtid i, og det er bestemt ikke Danmark, som jeg mere og mere ser som en dødssejler i den henseende. Og, nej, jeg tror ikke på at man i Danmark i længden vil holde herboende grønlændere fri fra den tiltagende organiserede diskrimination af mennesker med anden etnisk baggrund som ligger i tidsånden (-og det har man da vist heller ikke helt kunnet hidtil, pånær i skåltaler om Rigsfællesskabets lyksaligheder). Jeg tror at forskellen er at i nutidens Canada arbejder man fra officielt hold aktivt på at modarbejde sådanne tendenser, mens man i Danmark synes at dyrke og fremme den.

Var jeg grønlænder, så ville jeg ikke føle mig videre tryg ved Danmark. Men det er naturligvis helt op til Grønlands borgere at afgøre deres egen fremtid, og det bliver spændende at se om Danmarks tolerante fernis over for grønlænderne er tyk nok til at holde til at det afprøves i praksis. Jeg har mine tvivl.

Tja, jeg tilhører ikke et etnisk mindretal, og jeg har aldrig været i Canada, så jeg kan ikke udtale mig om, hvorvidt det er værre eller bedre at tilhøre en etnisk minoritet dér.

Jeg er dog af den mening, at Danmark har og vil få problemer mellem majoritetsbefolkningen og de befolkningsgrupper, der nu engang udgør vores mængde indvandrere og efterkommere. Også problemer, der skyldes andre ting end den fladpandede racisme, som vi jo desværre også har herhjemme, såsom værdisæt og kultur. Ligeledes er jeg af den overbevisning, at disse problemer bør adresseres, da de naturligvis intet har at gøre med etnicitet, ophav eller hudfarve. At en nogenlunde kulturelt homogen befolkningssammensætning ændrer sig så hurtigt har historisk medført tumult, men jeg holder nu fast i en optimistisk tanke om, at Danmark nok skal finde sit fodfæste.
Ligeledes er jeg hverken naiv eller blind overfor, at disse problematikker kan føre til grim racisme og etnisk diskrimination, hvis ikke vi holder tungen meget lige i munden.

Her har vi alle et ansvar for at opdrage os selv og hinanden til at indse, at etnicitet og hudfarve naturligvis ikke definerer menneskers adfærd. Og i forhold til Grønland specifikt, ville vi som sagt hjælpe os selv og grønlænderne, hvis vi til at begynde med underviste mere i deres historie og kultur.

Niels, enig imeget af det, du skriver.
Da jeg nu har haft min gang i Grønland i rigtig lang tid - siden primo-80'erne - er der for så vidt de mellemmenneskelige forhold ikke de store ændringer at spore.
Også dengang var der en understrøm af anti-dansk stemning, bl.a. frembåret af, at udsendte/tilkaldte danskere havde bedre løn- og boligforhold end de grønlandske kolleger. og også dengang var der ingen tvivl hos ledende politikere, at selvstændighed var ønskemålet.....når økonomien var selvbærende.
Det er den så ikke endnu.
Mange virksomheder og danske borgere har og har haft gode indtægter fra Grønland, men for den danske skatteborger er der vist ikke noget at råbe hurra for.

Prøv at overflytte 3-4000 muslimer - med overvægt af yngre mænd - til Nuuk, for lige at sammenligne med de større danske byer: Mon ikke situationen hurtigt ville blive temmelig problematisk?

Er danskerne mon særlig racistiske, eller er vi snarere blevet taget på sengen mht. omfanget af de senere årtiers indvandring?

Canada har længe taget mange indvandrere, men yderst selektivt, fx "[In 2017] more than 75 pct. of visa applicants from countries such as Somalia, Yemen, Afghanistan, and Syria were turned down. The Canadian government’s aim is to discourage anyone from trying to permanently relocate to Canada by anything other than regular, legal means."

https://www.theatlantic.com/ideas/archive/2018/07/canada-immigration-suc...

Kun få når Canadas grænse, de fleste må søge på afstand, og sagernes behandling kan vare mange år. DK er udfordret af konventioner langs sine grænser, og derfor har DK til dels en større spredning i etnicitet end Canada. DK har flere muslimer, som synes at være de vanskeligst integrerbare, mens Canada har flere indere og kinesere. Canadas 'store diversitet' har dog mestendels grundlag i europæere af forskellig afstamning, og der er DK også ret godt med: EU-borgere slår sig i stigende grad ned i DK, og denne trafik er udenfor den danske regerings kontrol. Men bare rolig: Wir schaffen das!

Canada kan meget vel sammenlignes med Norden. Der er 10 relativt selvstændige 'provinser' og 3 knap så selvstændige 'territorier': "There are three territories in Canada. Unlike the provinces, the territories of Canada have no inherent sovereignty and have only those powers delegated to them by the federal government."

https://en.wikipedia.org/wiki/Provinces_and_territories_of_Canada#Territ...

To af disse territorier har flertal af oprindelige folkeslag: Nunavut, der grænser op til Grønland og har tilsvarende størrelse og befolkning (overvejende inuit); samt NW-Territories, hvor klimaet er noget mildere og kun ca. halvdelen af befolkningen er oprindelig (inuit m.fl.).

Canadas nordlige territorier er således mindre selvstændige end Grønland, og kun Nunavut har et komfortabelt flertal af inuit. Kulturelt samarbejde mellem Arktis' oprindelige folkeslag er oplagt (sprogproblemer ufortalt), men man skal nok vare sig for at tro, at græsset er grønnere på den anden side Baffinbugten.

Der er noget grundlæggende forkert i den forståelse, som Mette-Line Thorup har til Grønlands løsrivelse fra Danmark.

Det danske folkestyre er det grønlandske overlegent. Derfor må de grønlandske politikere stå skoleret for de danske og forklare, hvordan de vil klare sig som en fri og uafhængig stat.

Danmark og Grønland skal lave nogle aftaler om, hvordan overgangen til selvstændighed skal foregå. Skal det lykkes, må danske og grønlandske politikere kunne mødes i en ligeværdig samtale, hvor de to parter har en samtale om, hvilke krav de har i processen.

Hvordan Grønland skal indrette sit samfund efter selvstændighed er en sag mellem de grønlandske politikere og den grønlandske befolkning.

Hvis danske politikere skal blande sig i det, er der ikke tale om reel selvstændighed.

Der er noget grundlæggende forkert i den forståelse, som Mette-Line Thorup har til Grønlands løsrivelse fra Danmark.

Det danske folkestyre er det grønlandske overlegent. Derfor må de grønlandske politikere stå skoleret for de danske og forklare, hvordan de vil klare sig som en fri og uafhængig stat.

Danmark og Grønland skal lave nogle aftaler om, hvordan overgangen til selvstændighed skal foregå. Skal det lykkes, må danske og grønlandske politikere kunne mødes i en ligeværdig samtale, hvor de to parter har en samtale om, hvilke krav de har i processen.

Hvordan Grønland skal indrette sit samfund efter selvstændighed er en sag mellem de grønlandske politikere og den grønlandske befolkning.

Hvis danske politikere skal blande sig i det, er der ikke tale om reel selvstændighed.

Selvfølgelig skulle der lige blandes muslimer ind i det her. Nå, men det understreger bare at det ikke er til at være i Danmark mere for os med udenlandsk familie, muslimske eller ej. Aner Sören Tolsgaard en skid om Grønland eller Canada, andet end hvad han kan google når lejligheden byder sig? Det er ikke godt at vide, men det er også ligegyldigt, for han vil snakke om muslimer.

Personligt har jeg langt flere problemer med danske racister, end jeg har med de muslimer som bor i mit næromrøde. Det er nemlig ikke dem som gør livet surt for mig og min familie. Det er derimod overvejende folk med muslimer på hjernen, som ikke skyer nogle midler for juridisk at chikanere enhver ikke-vestlig indvandre og deres familier uanset hvad, i håb om at det rammer nogle muslimer.

Man må håbe at muslim-monomanerne kan kende forskel på grønlændere og muslimer, også i fremtiden.

Tak for at understrege min pointe om at Grønland bør undersøge mulighederne om samarbejde med Canada.

Niels G. Madsen.

Som man råber i skoven, får man svar.

Selvfølgelig skulle du lige nedgøre et "i stigende grad isolationistisk Danmark i EU’s periferi", som "en dødsejler" med "tiltagende organiseret diskrimination af mennesker med anden etnisk baggrund", etc.

Mens Canada skulle fremhæves for sin "kulturelle diversitet", idet man "fra officielt hold [arbejder] aktivt på at modarbejde sådanne tendenser, mens man i Danmark synes at dyrke og fremme [dem]."

Hvilket foranledigede mig til at anføre, at Canadas indvandringspolitik er særdeles restriktiv, idet man som citeret i høj grad fravælger asylansøgere fra bl.a. Somalia, Yemen, Afghanistan og Syrien, som jo søger asyl i stort antal. Hvorfor fravælger det liberale Canada mon disse asylansøgere?

Trods forholdsvis langt færre muslimer end i DK, har der i Canada været betydeligt værre angreb og mere organiseret modstand, end vi har set i DK. Er den officielt gode tone, som modarbejder sådanne tendenser, mon ligeså overfladisk ift. virkeligheden, som i Sverige?

https://www.bbc.com/news/world-us-canada-57474745
https://www.aa.com.tr/en/americas/canada-adds-more-extremist-groups-to-t...

Når DK nedgøres i denne sammenhæng, bør endvidere tilføjes, at Canada har ført en hårdere kurs ift. inuit end DK. Bl.a. flyttede man en del familier langt nordpå for at erhverve suverænitet over de nordlige øer.

https://en.wikipedia.org/wiki/High_Arctic_relocation

Canada har ligeledes modarbejdet eller neglegeret inuitternes sprog, som kun i ringe grad anvendes officielt og mange har mistet det, mens DK siden Poul Egedes tid har anerkendt og understøttet det.

"Greenlandic was strongly supported by the Danish Christian mission (conducted by the Danish state church) in Greenland. Several major dictionaries were created, beginning with Poul Egedes's Dictionarium Grönlandico-danico-latinum (1750) and culminating with Samuel Kleinschmidt's (1871) "Den grønlandske ordbog" (Transl. "The Greenlandic Dictionary") that contained a Greenlandic grammatical system that has formed the basis of modern Greenlandic grammar. Together with the fact that until 1925 Danish was not taught in the public schools, these policies had the consequence that Greenlandic has always and continues to enjoy a very strong position in Greenland, both as a spoken as well as written language."

https://en.wikipedia.org/wiki/Inuit_languages#Greenland

Jeg fik allerede i folkeskolen - på skolens foranledning - en penneven i Grønland. Kommunikationen foregik ganske vist på dansk, men der var intet racistisk eller grad isolationistisk over dette initativ, der som så meget andet har støttet kulturbåndet mellem DK og Grønland.

DK står nu, ligesom den øvrige vestlige verden, i en svær situation mht. indvandring, fordi de senere årtiers trafik har tvunget os i knæ. Vi taler mere rentud af posen end visse andre, men jeg køber ikke præmissen om, at vi er mere racistiske.

Derfor disse overvejelser og dokumentation ifølge Wikipedia.