Den akutte krise er løst. Sverige har igen en regering. Men det er en historisk svag en af slagsen, og forude venter nye politiske slag, der meget vel kan resultere i endnu en krise allerede til efteråret.
Det er situationen i vores naboland, efter at Riksdagen onsdag gav sin accept af, at socialdemokraten Stefan Löfven danner regering på ny, godt to uger efter at han som den første svenske statsminister nogensinde blev væltet ved en mistillidsafstemning.
Krisen havde sin rod i den såkaldte januaraftale, som Socialdemokraterna og regeringspartneren Miljöpartiet indgik med de borgerlige partier Centerpartiet og Liberalerna efter valget i 2018, hvor ingen af de daværende politiske blokke fik flertal. Med aftalen forpligtede Löfven sig groft sagt på et liberalistisk reformprogram til gengæld for midterpartiernes støtte.
Men konstruktionen var grundlæggende uholdbar. Regeringen var også afhængig af Vänsterpartiets mandater, men ikke desto mindre blev partiet holdt uden for indflydelse, fordi midterpartierne betragtede det gamle kommunistparti som en næsten lige så uacceptabel samarbejdspartner som det invandrerkritiske Sverigedemokraterna.
Ja Gert. Der er en rød blok, en blå blok og en brun nationalist-blok derover. Sidstnævnte åbenlyst med nazi-folk m.m.